|
BILDERBERG MØDET – 1999
Bilderberg – international interesse tager fart pga. "afsløringer" i The News.
Sintra "topmøde" agenda lækket.
Den foreløbige agenda for Bilderberg topmødet, der finder sted fra 3-6 juni 1999 på Penha Longa i Sintra, er blevet afsløret for The News af en internationalt respekteret og erfaren canadisk researcher i denne gruppes aktiviteter. Blandt punkterne i agendaen er: Global regering, herunder en gennemgang af fremskridtene i dannelsen af en asiatisk blok under Japans lederskab; krigen i Kosovo, herunder dannelsen af et "uafhængigt" Kosovo; den endelige erstatning af NATO med en Vest-Europæisk Hær, og udnævnelsen af en Y2K (år 2000) Zar til at overvåge verdenssamfundets passage gennem År-2000-krisen, som de føler vil blive meget værre end først antaget (Mikhail Gorbachov kunne tænkes at være en top-kandidat til denne post). Imidlertid er den eneste officielle "kommentar", The News har været i stand til at få fat i, en kommentar fra Bilderberg´s Europæiske Pressekontor i Amsterdam, som bekræftede at der kun vil blive udsendt en enkelt pressemeddelelse på topmødets første dag.
The News offentliggør nu, for første gang noget sted i verden, pålidelige informationer om agendaen for dette års møde. Punkterne på agendaen bør dog betragtes som "foreløbige" og "fleksible", og det er ikke muligt at få en bekræftelse fra gruppen selv som følge af dens hemmelighedsfulde natur.
John K. Whtiley, en internationalt reptekteret researcher i Bilderberg gruppen, har sendt os, hvad vi oprigtigt tror er agendaen for Sintra topmødet. Emnerne i den er så troværdige, som de kan blive på dette sene tidspunkt og, i betragtning af denne gruppes hemmelighedsfuldhed, kunne den allerede være ændret, siden vi sidst havde kontakt med Bilderberg insideren. Agendaen i sin helhed vil blive offentliggjort i New World Order Intelligence Update senere i denne uge på internet-adressen www.inforamp.net/~jwhitley/bild98
Det første punkt, der er åbent for diskussion på Sintra topmødet vil være en gennemgang af fremgangen i dannelsen af en asiatisk blok under Japans lederskab. Fri handel, en fælles mønt og en politisk union magen til den Europæiske Union er planlagt for den asiatiske region. Oprettelsen af en Amerikansk Union er lagt frem til diskussion, denne skal være ligesom EU, med en hurtig gennemgang af den planlagte splittelse af Canada. Dette emne var oprindelig skemalagt til debat i 1997, skønt det forlyder, at den tilsigtede opløsning af Canada er blevet hjulpet på vej af tilstedeværelsen af en Canadisk medie-magnat og påstået Bilderberger.
Næste punkt på dagsordenen, som er mere nutidigt, er krigen i Kosovo. Bilderberg mødet vil inkludere diskussioner vedrørende dannelsen af et Stor-Albanien under et "uafhængigt" Kosovos "formynderskab", delingen af Jugoslavien (ved at lade dets norlige provins med 350.000 etniske ungarere blive en del af Ungarn) som led i en generel omlægning af grænserne i regionen (udregnet sådan, at det vil opretholde ustabilitet og konflikt i regionen), og rekonstruktionen af områdets ødelagte infrastruktur, som vil koste de vesteuropæiske skatteydere milliarder af kroner.
Et andet emne er udskiftelsen af NATO med en Vest-Europæisk Hær, sandsynligvis før end ventet, på grund af den dårlige presse NATO har fået under den aktuelle kampagne. Der vil blive sat kræfter i gang for at accelerere omdannelsen af WEU (Vest-Unionen) til en pålidelig europæisk militærmagt, til at begynde med afhængig af amerikansk back-up. Dette vil fuldende den amerikanske tilbagetrækning af militær fra Vesteuropa og frigøre USA´s tropper til at holde bredere opsyn med ro og orden i verden, eventuelt – hvis det skulle være nødvendigt - med europæisk militær i ryggen (dette blev første gang fremlagt på Bilderberg topmødet i 1996). Det centrale punkt heri er, at Bilderbergerne vinder uanset, hvad der sker med NATO – hvis NATO overlever lidt længere, kan de bruge det som et "internationalt politi", hvis NATO taber troværdighed pga. konflikten i Kosovo, kan de blot accelerere dets udskiftning med WEU, hvilket de havde i sinde at gøre alligevel. Bilderbergerne siges at være ekstremt optaget af den globale effekt af, og mulighederne i, År-2000 Problemet (som Bilderbergene tror, vil blive langt værre, end de fleste folk har indset). Tilstedeværelsen af Bill Gates (ejer af Microsoft – verdens førende computer-ekspert) ved Sintra topmødet dokumenterer muligvis denne påstand. Dernæst den mulige udnævnelse af en År-2000 Zar til at overvåge verdens passage gennem "År-2000-krisen" (et navn, der bliver ved at dukke op i denne sammenhæng som den mest sandsynlige kandidat er Mikhail Gorbachov, hvis internationale stilling ville sikre ham bred accept).
Andre centrale emner siges at være olie- og financielle forretninger (IMF, USA´s økonomi og aktiemarked, og manipulation af guldmarkedet).
Nu, hvor der kun er få dage til mødet, er det stadig ikke blevet omtalt med et ord i presse og medier, hverken i Portugal, Europa eller resten af verden, selvom internettet "summer" af spekulationer og debat. Det forlyder, at et internationalt presse-bureau i Lissabon har sagt, at de har ventet på, at den internationale presse skulle henvende sig og bede om historier og billeder, men endnu har de ikke modtaget en eneste henvendelse.
Muren af tavshed forbliver uigennemtrængelig – næsten!
Da The News gik i trykken torsdag modtog vi to yderligere agenda-punkter fra John Whitley.