Forslag til en resolution om informationssamfundet.

 

Denne tekst er lang, men den viser to ting:

 

For det første: EU har lært at lave lange dokumenter fulde af ord, som i store træk ikke siger nogen verdens ting. Dette minder om FN og USA´s Kongres og Præsidentskab.

For det andet: Punkterne 16-18 nedenfor er den virkelige baggrund for dette dokument og resolution. Læs det omhyggeligt, så vil du forstå strategien i den Nye Verdensorden i relation til computere og DIG.

 

Således:

 

 

Forslag til Europarådet til en resolution: Europa og det globale informationssamfund og kommunikationen fra Kommisionen til Rådet og Europaparlamentet og til den Økonomiske og Sociale komite og Regionernes komite: Europas vej til informationssamfundet: en handlingsplan.

Europaparlamentet, under hensyntagen til Kommisionens hvidbog: ’Vækst, Konkurrenceevne, Beskæftigelse’, under hensyntagen til forslaget til Europarådet: ’Europa og det globale informationssamfund’, under hensyntagen til kommunikationen fra Kommisionen til Rådet og Europaparlamentet og til den Økonomiske og Sociale Komite og Regoinernes Komite: ’Europas vej til informationssamfundet: en handlings plan’ (COM(94)0347 – C4-0093/94), under hensyntagen til regel 148 i Regler om Procedure, under hensyntagen til den midlertidige rapport fra Komiteen for Økonomiske og Monetære affærer og Industriel politik og holdningen hos Komiteen for Regional politik (A4-0073/94),

  1. opmærksom på, at de nuværende sociale opsving i de industialiserede lande signalerer i høj grad, men på ingen made udelukkende, et skift i retning af et post-industrielt samfund, karakteriseret især ved den væsentlige rolle, som alle former for information, og produktionen, udbredelsen og kontrollen heraf, spiller, og overbevist om, at modstand mod et sådant skift fra kapitalinteresser bør minimeres,
  2. eftersom information ikke er et marked som alle andre, og bringer spørgsmålet om demokratiske principper på bane; eftersom pluralisme må garanteres af de offentlige autoriteter,
  3. eftersom den Europæiske Unions udsigter til at kunne forsvare sin sociale og økonomiske rolle og demokratiske legitimitet i det næste årti afhænger betragteligt af dens succes med at etablere informationsnetværk og at udvikle de multi-medie-applikationer, som vil få mest ud af netværkene,
  4. eftersom udviklingen af informationssamfundet er baseret på fremskridt i computer- og telekommunikationsteknologi, men eftersom en vellykket introduktion af denne teknologi vil afhænge of den kollektive anstrengelse for at optimere den teknologiske udvikling og adgangen hertil, for at skabe de applicationer, som mest sandsynligt vil imødekomme behovene i vores samfund og økonomi og for at forberede det lovmæssige og kulturelle miljø, som vil sætte Europas folk i stand til at indarbejde de nye muligheder, som opstår, i deres måde at leve på,
  5. eftersom, på grund af den nye teknologi, grænsen mellem radiofoni og telekommunikation må omdefineres; eftersom de fleste love som gælder for radiofoni indeholder flere krav til indholdet end de, som gælder for telekommunikation; eftersom der derfor eksister en fare for, at nye former for telekommunikation, såsom ’Teleshopping’, ’Pay-as-you-view’, ’Video på Bestilling’ eller endda radio-tv-selskaber med specielle interesser fejlagtigt vil undslippe forpligtelsen til at overholde de nødvendige standarder, som er nedfældet i lovgivningen vedrørende medierne,
  6. eftersom hård international konkurrence og de økonomiske og sociale interesser nødvendiggør en hurtig beslutningstagning, så den nødvendige fremdrift kan skabes så hurtigt som muligt med henblik på at give den Europæiske Union de fornødne tekniske midler og applikationer, som imødekommer de specifikke behov i vore samfund, og at inkludere mulighederne for disse i vore uddannelsessystemer og på de forskellige politiske områder, som vil blive berørt (byplanlægning, transport, sundhed, medierne, etc.),
  7. eftersom Europas industri på nuværende tidspunkt er på samme niveau som deres internationale konkurrenter, men eftersom enhver forsinkelse i Europa i forbindelse med at tage de nødvendige forskriftsmæssige og investeringsmæssige beslutninger ville forhindre dem i at opnå de referencer, de behøver for at kunne gøre sig gældende på verdensmarkedet,
  8. eftersom attraktive, lavpris ydelser og applikationer kun vil blive tilgængelige på et tidligt tidspunkt, hvis der kommer betragtelige reduktioner i priserne for telekommunikation og hvis et stort antal private investorer bliver involveret i deres gennemførelse,
  9. eftersom det derfor er nødvendigt at introducere konkurrenceskabende mekanismer i telekommunikationens infrastruktur, at harmonisere de lovmæssige krav til udbydere af telekommunikation og audiovisuelle produkter, og at forsyne alle parter med en stabil lovmæssig ramme, som er fundamentalt gearet til den langsigtede beskyttelse af økonomiske, lovæssige, kulturelle og sociale interesser hos Unionens borgere, for at kunne garantere ens adgang til information og kommunikation,
  10. eftersom den handlingsplan, der er fremlagt af Kommisionen, ikke omtaler problemet med hensyn til at beskytte børn og unge,
  11. eftersom vi kun kan gisne om omfanget af den forventede udvikling, og eftersom det er umuligt på dette stadie at forudsige, hvilke sektorer og retninger der vil være mest attrative for investorer og for folket, hvilket betyder, at denne forenede lovmæssige ramme fra starten må udformes som et åbent, forudsigeligt og smidigt system, som alle sociale relevante grupper vil være involveret i udviklingen af, som er struktureret efter fælles linier, og som kan justeres i lyset af dets forventede sociale betydning så det sikres, at det er socialt acceptabelt,
  12. eftersom informationssamfundet vil oprere i global skala, og eftersom det derfor er afgørende at koordinere det arbejde, de enkelte lande påtager sig i denne proces, idet man ikke glemmer at tage de specielle behov, som 3. Verdens lande, Rusland, Østeuropa og middelhavsområdet har, i betragtning,
  1. erkender, at den forandring, som vil ske ved overgangen til informationssamfundet i det lange løb vil frembringe effekter, som er lige så vidtrækkende som dem, den industrielle revolution skabte, på grund af dens virkning på økonomiske processer, forvandlingen af forskellige sociale handlingers rolle og forventningerne hertil, og dens indflydelse på alle samfundets aktiviteter, hvor fjern deres berøring med teknologiske applikationer end må forekomme, og sandsynligvis på vores egne værdinormer; og opfordrer derfor til Europaparlamentets deltagelse i alle beslutninger vedrørende den videre udvikling af informationssamfundet,
  2. tager i betragtning at, hvis udvikling af informationsmotorveje ikke er tilstrækkelig vel-struktureret, kan det føre til alle mulige slags misbrug og underminering af demokratiet ved at skabe en kløft mellem dem, som er i stand til at mestre dette teknologiske instrument og dem, som ikke er,
  3. henleder opmærksomheden på det faktum, at de store muligheder i informationssamfundet trues af udelukkelsen af uuddannede folk, eller folk med dårlige kvalifikationer, dannelsen af et to-lags samfund, stigende ulighed imellem regioner, mellem by- og landområder, mellem centrale og perifere områder, stigende isolation af den enkelte, indbrud i privatlivet og forskellige andre etiske problemer,
  4. understreger, at, under tilstande af arbejdsløshed sådan som disse, som for tiden hersker i Unionen, vil informationsrevolutionen kun vise sit værd overfor samfundet og endelig konsolidere sig i den udstrækning dens effekt på beskæftigelssituationen viser sig at være positiv,
  5. anser det for en pligt for arbejdsgivere, arbejdstagere, og staten i fællesskab at formulere disse problemer klart og at håndtere dem, med speciel opmærksomhed på det at gøre den uddannelse og efteruddannelse, som er nødvendig for at bringe arbejdsstyrkens kvalifikationer op på det niveau, som kræves af den nye teknologi, tilgængelig for alle,
  6. maner til beskyttelse af de europæiske kulturelle og demokratiske værdier ved at sørge for, at lige så megen betydning knyttes til kulturelle, sociale og samfundsmæssige aspekter, som til økonomiske interesser og at principperne om lighed, let adgang, lave priser, gratis udbydelse af visse basale ydelser, idet disse især udbydes af offentlige radio-tv-organisationer, og det frie valg respekteres,
  7. anerkender målsætningen, som nævnt i hvidbogen og bekræftet af Europarådet, om så hurtigt som muligt at udstyre den Europæiske Union med en høj-kapacitets telekommunikations-infrastruktur, som giver den mulighed for til fulde, og for minimale omkostninger for brugerne, at udnytte både nye multimedie-applikationer og traditionelle ydelser,
  8. tager i betragtning, at etableringen af en høj-kapacitet telekommunikations-infrastruktur, især i forbindelse med trans-europæiske netværk, involverer mere udstyr og flere operativsystemer, og at den samtidig bør dække oprettelsen af en kerne af basale funktioner og ydelser, som er tilgængelige for dem, som bruger og udbyder applikationer,
  9. tager i betragtning, at det vil være nødvendigt at være i stand til at stimulere lysten til at investere samtidig med at man reducerer priserne for adgangen, uden at det går ud over konkurrencen på adgang til telekommunikations-netværk, som indbefatter behover, på kort sigt, for kontrolleret liberalisation af sådanne telekommunikations-infrastrukturer, med fornøden opmærksomhed på den rigtige udnyttelse af den enorme overskudskapacitet, der er i allerede eksisterende netværk,
  10. maner til, at SMU får speciel opmærksomhed vedrørende adgangen til den nye telekommunikations struktur og at denne struktur og de overordnede kommercielle ydelser bliver tilgængelig for non-profit organisationer især,
  11. tager i betragning, at definitionen af universel service, i sammenhæng med et varieret udbud af multimedie-ydelser, kan forventes at forandre sig, og må i enhver henseende trækkes bredere end de principper, der findes i Rådets resolution af 7. februar 1994 (1); og minder i den forbindelse om Kommisiones resolution af 6. maj 1994 (2) om kommunikation vedlagt et forslag til en Rådsresolution om principper for universel service i telekommunikationssektoren, og inviterer Kommisionen til at fremlægge en offentliggørelse af den rapport, der er refereret til i den ovenfor nævnte Kommisionsresolution og inkludere netværk med integrerede ydelser; understreger, at sådanne ydelser som offentlig sundhed, uddannelse, mv. skal forblive offentlige og at en omfattende må findes ved hjælp af garanteret adgang til den nye informations- og kommunikationsteknologi;
  12. tager i betragtning, at, bortset fra lovgivningsmæssige forhindringer, kan investeringer også blive besværliggøres af en ’vent-og-se’ holdning hos investorerne, som er usikre på de fremtidige krav, og i dette tilfælde er det de offentlige autoriteters opgave at vejlede, opmuntre og koordinere investeringer, idet man retter passende offentlige udgiftprogrammer mod de nye mål;
  13. tilskynder til, at de Unions-regler, der allerede er blevet indført på telekommunikations-området, bliver effektivt implementeret og håndhævet, og kræver, at Kommissionen fuldtud påtager sig alle sine forpligtelser som vogter af Traktaterne ved at gøre brug af alle de magtbeføjelser, der er givet til den ved disse Traktater;
  14. inviterer alle Unionens institutioner til så hurtigt som muligt at frembringe en lovmæssig ramme som forener stabilitet hvad angår dens principper og programmeret forandring hvad angår dens indhold, idet dette er nødvendigt for at skabe det forudsigelige miljø, som bidrager til beslutninger vedrørende investeringer af alle de implicerede operatorer;
  15. tager i betragtning, at denne lovramme bør definere principperne i relation til beskyttelsen af unge, beskyttelsen af sociale rettigheder på sundheds-området og lige muligheder for alle, hvad angår de nye tilstande, der er forbundet med tele-arbejde, tele-medicin, og fjern-undervisning, og at disse principper bør implementeres på de mest passende beslutningstagnings-niveau;
  16. tager i betragtning, at Unions-omfattende regler må defineres for følgende:

    -bevilling af licenser

    -forbindelser

    -adgang til netværk for brugere og udbydere af ydelser

    -garanti for universel service

    -priser, især fastsættelsen af socialt og regionalt differentierede tariffer

    -sikkerhed i operationen og beskyttelsen af netværk imod bevidst eller tilfældigt indbrud
    (netværks-integritet)

    -beskyttelse og godtgørelse af intellektuel ejendom

    -kryptografi og elektroniske underskrifter

    -beskyttelse af privat og personlig information

    -forbrugerbeskyttelse;
  17. udtrykker bekymring over den stigende fare for pluralisme der opstår som følge af udslettelsen af grænserne mellem udbydere af infrastruktur, ydelser og applikationer og indhold på multinationalt niveau, og maner til, at der på Unions-niveau formuleres ensartede regler for kontrol med hensyn til både infrastruktur og basale ydelser og applikationer, især for at sikre adskillelse mellem audiovisuel og multimedie-produktion og driften af infrastruktur og basale ydelser;
  18. advarer Unionens institutioner og medlemslande mod de væsentlige risici (uoverensstemmelser, forsinkelser, ekstra omkostninger og ineffektivitet) som det ville indebære at håndtere disse spørgsmål nationalt eller hvis medlemslandene kopierer Unionens forholdsregler, og støtter derfor dannelsen af en Europæisk lovgivende autoritet som, i linie med den Føderale Komite for Kommunikation (FCC), har eneansvaret for at sikre, at de ovenfor omtalte regler overholdes;
  19. tager i betragtning, at det påhviler de offentlige autoriteter, både ved at sætte et eksempel og ved at bruge financielle incitamenter, at promovere en hurtig etablering at først europæiske standarder og, sidenhen, internationale standarder som gør det muligt for netværk og applikationer at blive forbundet med hinanden under optimale betingelser og uden nogen forringelse i funktion og brugervenlighed, og som opmuntrer til udsendelsen af multimedie produkter i pan-europæisk skala, under hensyntagen til de specielle sproglige og kulturelle særpræg hos de europæiske folkeslag;
  20. maner til, at de nationale autoriteter og Unionens autoriteter tager føringen med at udstyre den Europæiske Union med de respektive applikationer, der er designet til at imødekomme de reelle sociale behov, som ikke kan imødekommes af markedskræfterne uden en forudgående stimulering, eller hvorsomselst markedskræfterne viser sig overdrevent sene til at udnytte nye research resultater kommercielt; maner til, at de skaffer de nødvendige resourcer hertil både ved statsstøtte, især fra Fondene til Struktur og Sammenhæng, og ved den endelige introduktion af deltagelse fra udbydere af kommercielle ydelser;
  21. hilser den nye teknologiske udvikling velkommen som en mulighed for at skabe moderne og miljømæssigt sikre jobs og gøre det menneskelige arbejde lettere; men maner til, at der udarbejdes en detaljeret evaluering af udfordringerne og risiciene ved en ny holdning til arbejde som resultat af skiftet i betydning fra arbejdsstedet til produktet og begrebet fjernudveksling som indikator for den geografiske afstand fra kolleger og/eller firmaet;
  22. maner til en social dialog med de kollektive forhandlingspartnere om socialt acceptable regler, som tager hensyn til risici og udfordringer ved en ny arbejdskultur skabt af udviklingen af kommunikationsnetværk, med de deraf følgende forandringer i arbejdsforhold, faren for at underminere organisationsfriheden som et resultat af decentraliseringen og individualiseringen af arbejdsmæssige forbindelser og den geografiske isolation fra kolleger og arbejdsgiver, som tele-arbejde medfører;
  23. maner til, at Unionens institutioner og medlemslandene opmuntrer udviklingen af applikationer i almen interesse, især sådanne, som vil fremme målsætningerne for uddannelse og jobtræning, regional planlægning med interesse for de geografisk dårligt stillede eller industrielt forfaldende områder i Europa, sundhed, demokrati, og kampen mod social marginalisering, for at skaffe bevis for det jobskabende potentiale i informationssamfundet, og for at bidrage til en positiv opfattelse af informationssamfundet blandt folket;
  24. beder Kommisionen om nøje at undersøge såvel de centraliserende som de decentraliserende effekter af informationsteknologien på regionale, økonomiske og sociale sammenhænge;
  25. tror, at tilgængeligheden af næsten ubegrænsede midler til at overføre information er en måde at forøge gennemsigtigheden af det offentlige liv, og at det påhviler Unionens institutioner og medlemlande, systematisk at sørge for, at borgerne har elektronisk adgang, til en rimelig pris, til alle dokumenter som ifølge loven er offentlig ejendom;
  26. maner til, at Rådet og Kommissionen at introducere en Offentlig Informations Service, som der er adgang til på offentlige biblioteker og andre offentlige bygninger;
  27. påtager sig, for så vidt angår Parlament selv, at udvikle sådan en adgang snarest muligt, og opfordrer Generalsekretæren til at fremsende forslag til denne effekt inden 30 juni 1995;
  28. påpeger, at der endnu ikke er fundet noget løsning indenfor GATT hvad angår regler for copyright og den audiovisuelle sektor eller emner, der angår telekommunikations-sektoren, og tilskynder til, at den europæiske infrastruktur og ydelser kun bør åbnes op for tredjepartslande, hvis de til gengæld leverer effektive og økonomisk attraktive bevillinger, især streng gensidighed hvad angår betingelserne for adgangen til markeder;
  29. tager i betragtning, at det europæiske Parlament bør være officielt repræsenteret ved den kommende G7 konference om informationssamfundet;
  30. understreger, at udviklingen af et informationssamfund må finde sted inden for en passende lovramme, som må defineres i en ledsagende form, siden sådan en udvikling kun vil få ønskelige konsekvenser, hvis retningslinier og regler for driften også etableres på et overnationalt niveau;
  31. tager i betragtning, at der ikke er noget grundlag for at være modstander af en hurtig udvikling af en ekstraordinær teknologisk opfindelse, og det mål, der består i at udstyre den Europæiske Union med sine egne normsættende midler og driftsprogrammer for at sikre dens tilstedeværelse på et marked, som i stigende grad antager verdensomspændende dimensioner;
  32. beklager det faktum, at der endnu ikke har været fremlagt et forslag til et direktiv, der skal fremme, i overensstemmelse med Parlamentets ønsker, pluraliteten af information, forhindre ulovlige sammenslutninger og bidrage til, sammen med medlemslandenes love, etableringen af en fair og sund konkurrence mellem firmaer i denne sektor og gennemsigtighed hvad angår reglerne for ejerskab;
  33. støtter fuldtud etableringen af en autoritet på europæisk niveau, som, under streng overholdelse af subsidiaritetsprincippet, vil sikre effektiv i beslutninger og programmer og som vil holde permanent øje med komkurrencens frie spil og udviklingen af ægte pluralisme;
  34. støtter målsætningen om liberalisering af infrastrukturen samtidig med, at den understreger, at dette må være baseret på en bred konsensus og tage hensyn til den almen interesse, den public-service rolle, som telekommunikationen spiller og længden af den tid, der skal bruges for at implementere de nødvendige forandringer;
  35. udtrykker sin bekymring for forsinkelsen i implementeringen af de programmer, der relaterer til beskyttelsen af intellektuel ejendom, især copyright og relaterede rettigheder, og maner til, at de bestemmelser, der er blevet nedfældet, bliver indført i rette tid; henleder især opmærksomheden på vigtigheden af et direktiv, der omhandler brugen af audio-visuelle produkter til private formål;
  36. imødeser med interesse Kommisionens grønne papir om intellektuel ejendomsret i informationssamfundet og understreger behovet for at indføre lovgivning på dette område, så man sikrer effektiv beskyttelse af kunstneres rettigheder – copyright og lignende rettigheder – under implementeringen af de ’nye medier’ (on-line ydelser, tema-baserede kanaler, betalings-TV, pay-as-you-view, etc), som ikke nødvendigvis er dækket af de eksisterende regler
  37. tager i betragtning, at udviklingen af digital overførsel må følges af stigende beskyttelse af værker, der er dækket af copyright og større anstrengelser for at bekæmpe piratvirksomhed i lyset af de muligheder, der er for at manipulere og udnytte værkerne, og minder i denne forbindelse om sin støtte til de basale principper for copyright, som bevaret i Bern Konventionen;
  38. maner til, at den foreslåede revision af Direktiv 89/552/EEC bliver fremlagt snarest muligt, så dets indhold kan blive clarificeret og styrket (især art. 4 og 5), og så direktivet kan blive opdateret i lyset af de store omvæltninger, der for tiden finder sted på radio- og tv- området;
  39. påpeger, at hvad angår den audio-visuelle sektor, er der grundlag for at konsolidere de delvis vellykkede resultater, som er opnået i GATT forhandlingerne og den handlefrihed, der er givet til den Europæiske Union, samtidig med, at man fremhæver den specielle natur, denne sektor har, og den specielle behandling den bør modtage;
  40. tager i betragtning, at det ville være en stor fejltagelse at inkludere alle produkter eller værker i en enkelt kategori af information og understreger derfor behovet for at garantere som et vigtigt spørgsmål, og på en moderne effektiv måde, beskyttelse for databaser og den individuelle frihed ved hjælp af et rammedirektiv om beskyttelsen af personlige data og privatlivet;
  41. deler bekymringen hos de, som tager i betragtning, at hvis der ikke tages hensyn til de sociale, kulturelle, og sproglige aspekter af informationssamfundet sådan som det udvikler sig på internationalt niveau, hvis der ikke indføres streng koordination i videnskaben og den teknologiske udvikling og hvis en ’indholds-strategi’ som tillader de aktuelle udfordringer at blive imødekommet ikke bliver defineret indenfor del audio-visuelle sektor, vil de håb, som er vakt, meget vel kunne vise sig at være resultatet af en overdreven eufori, snarere end produktet af en seriøs vurdering af det eksisterende potentiale;
  42. beder Præsidenten om at give denne resolution videre til Europarådet, Kommisionen og regeringerne og parlamenterne i medlemslandene.

©ECSC-EC-EAEC, Bruxcelles-Luxembourg, 1995

 

Kommentar: Nårsomhelst nogen har 42 grunde til at gøre noget, går jeg ud fra, at de kun har to grunde, og at de andre 40 er der for at skjule de virkelige motiver.