|
|
         1745 Gjerstad, Aust-Agder, Ministerialbok 1717-1779, side 96 30 Januari Olle Tørjussen Mæsel Ingeri AndersDatter b. Anne faddere Anne Mæsel Giellau Laurverk Kiddel Væstøl Ellef Mælos Jørgen Mæsel Digitalarkivet: 1801-telling for 0911 Gierrestad. [10363/8] 19 Nedenæs Gierrestad Gierrestad Løyte 209 Niels Larsen Husbond 63 Begge i 1te ægteskab Bonde og gaardebeboer M 210 Anne Olsdtr Hans kone 60 Begge i 1te ægteskab K 211 Gumbor Nilsdtr Deres børn 15 Ugivt K 212 Lars Nilsen Deres børn 31 M 213 Ole Nielsen Deres børn 21 Skomager M I 1807 var der skifte i Vefall efter "gift Mand Gaardbruger Niels Larsen Wefald'". Gården, med løsøre, blev værdisat til omkring 220 rdl., men Nils skyldte Abraham Thiis i Risør 10 rdl. og H. Carstensen 100 rdl., så der var kun 96 rdl. at dele mellem enken Anne Olsdtr. og deres børn. D.v.s. datteren Marte var død, men hun efterlod sig manden Torbjørn Nilsen på Lunden og 3 børn. 1819 Gjerstad, Aust-Agder, Ministerialbok 1816-1829, side 94 nr.10, 1819 28de Martz, 5te April, Enke Ane Olsdatter, Veefal, 78 år, jfrg: 333 1819 Gjerstad, Aust-Agder, Klokkerbok 1816-1845, side 95 nr.10, 1819 28de Martz, 5te April, Enke Ane Olsdatter, Veefal, 78 [år], jfrg: 327 Hun var bror til Sveinum Olsen Høstfet (side 77) Matrikelskyld - oftest bare kaldet skyld - er et mål for gårdens værdi, oprindelig som skattegrundlag. Skyld blev tilpasset de mest almindelige værdimål i tiden. det ældste var mamatemål eller mamateleige, som svarede til en månedsmad årlig i landskyld. Senere gik de over til at benytte handelsvarer som blev produceret i distriktet (huder, korn, fisk, o.a.). Efter 1669 blev der her benyttet huder og skind således: 1 lydefri, garvet kohud (h) svarede til 2 bukkeskind (bsk) = 4 gedeskind (gsk) = 12 kalveskind (ksk). I 1838 gik de over til at benytte møntværdi: 1 speciedaler = 4 Mark (ort) = 120 skl. (skilling). Fra 1886 var enheden skyldmark. 1 mark = 100 øre. Nu er det ovre med disse værdimål. Om matrikkelen i Gjerstad - se Gjerstad og banken. Listen over gårder er hentet fra "Norske Gaardnavne". b.8, s.15 22. Løite. Udt. løi2te. -- Liøthe, Liøttæ 1593.1/1. Liøtte 1601. 1610. 1611. Loithe St. S. 214. Løitte 1670. Løythe 1723. Opr. *Leiti n., her, som ofte i Navne om et Sted, hvor man i én Ret- ning kan se langt (se Indl. S. 65, jfr. Bd. III S. 369 og XIV S. 220). I Nabopræstegjeldet Aamli er Fællesordet endnu i Brug og heder efter Ross Løyti. |
Generated by GreatFamily 2.2 update 2 |
