|
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]()
Evald Tang Kristensen: Ole Veed-Fald en lille levnetstegning Word Html Peter Ludvigsen: Offentlig almue, Ole og Jørgen Veed-Falds historie Word Html Billeder: Ole Veedfald's Bibel Inderside fra Ole Veedfald's Bibel Inderside fra Ole Veedfald's Bibel Anetavle fra Ole Veedfald's Bibel Original af sang skrevet til hans kone Ane, side 1 Original af sang skrevet til hans kone Ane, side 2 Original af sang skrevet til hans kone Ane, side 3 Original af sang skrevet til hans kone Ane, side 4 1806 fødte Gjerstad sogn, 23'de Søndag efter Trinitatis. [Sø. 9. Nov] nr. 53 Samme dag Ellev Nielsen Røe og Ingeri Olsdatter Dbarn: Ole Faddere: Birthe Lunden, Ane Valle, Anders Einertsen Lunden, Jørgen Larsen Leøte og C.O. Aasbøe 1806 Kontraministerialbogen: nr. 54, 23'de Sønd. Samme dag. Ellev Nielsen Vestøl og Ingeri OlsD. Drengb: Ole, føed d. 23 Oct. test: Birthe Lunden, Anne JensD. Valle, Anders Einertsen Lunden, Jørgen Larsen Løyte og Cristen Olsen Aasbøe 1821 Aalborg Budolfi Fleskum Aalborg 1819 - 1831, konfirmerede drenge, pag 98, C150/A/009/K04-08-B, AO 98 Søndagen efter Paaske [Sø. 29. Apr] Nr. 23 Ole Elifsen hiemme Arbeidsmd. Elif Nielsen og Inger Olesdatter ved Veirmøllen Døbt 22 Oct 1806 kundskab: Lærebogen og Birchs Bibel historie Vaccineret 1813 af Pastor Abel [Søren Georg Abel] i Gjerrestad [Gjerstad] i Norge 1831 Hals, Kær, Ålborg 1814-1832, Viede pag. 306, C149/A/003/K06-01-A, AO opslag 152 Nr. 4 Hr. Gymnastiklærer Ole Ellefsen Wedfall af Aalborg gl. 25 Aar Pigen Mette Kirstine Larsd. Damgaard af Hals Gl. 25 Aar Vidner: Hr. Ellef Nielsen Wedfall af Aalborg og Jens Damgaard af Hals d. 1'ste October I Kirken Indskreven til Ægteskab d. 29'de August 1831 FT-1834, Husstand: Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, 650E, Aalborg, En familie Ole Wedfall, 28, , Gift, Politibetjent Kirstine Damgaard, 28, Gift, Hans kone Johanne Lovise, 1, Ugift, Deres datter FT-1840, Husstand: Sorø, Vester Flakkebjerg, Flakkebjerg, 80 F2, Flakkenberg, Huus Kildenavn, Alder, Civilstand, Kildeerhverv Ole Wedfal, 33, Gift, Assistent ved instituttet Kirstine Dongaard, 33, Gift, Hans kone Johanne Lovise Wadfal, 6, Ugift, Deres børn Otto Ludvig Ernst.... Vedfal, 4, Ugift, Deres børn Wilhelm Steen Wedfal, 3, Ugift, Deres børn Ovidius Kirstein Vedfald, 2, Ugift, Deres børn Ane Birgitte Jørgensdatter, 15, Ugift, Tjenestepige FT-1845, Husstand: København, København (Staden), Købmager Kvarter, Gammelmønt 148, Baghus, 1. Sal Ole Wed- Fald, 39, M, Gift, Graveur, Norge Mette Kerstine Dongaard, 39, K, Gift, Kone, Hals, Aalborg Amt Johanne Louise Wed-fald, 12, K, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Otto Lønborg Ernst Rech Wed-fald, 9, M, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Wilhelm Steen Wed-fald, 8, M, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Owelius Kerstin Wed-fald, 7, K, Ugift, Barn, Kjøbenhavn Marie Nicoline Püls, 27, K, Ugift, Haandarbeide, Stege paa Møen 1858 Sæby, Dronninglund, Hjørring 1839-1858, Viede pag. 150, C068/A/005/K05-24-A, AO opslag 143 Nr. 6 [markeret NB] Enkemand /: 1'ste Gang :/ Oluf Elifsen Veed-Fald, Gravaur i Aalborg, 52 Aar gl. Jomfru Jensine Christine Ørtoft af Sæby, 18 Aar Vidner: J. C. Ørtoft, N. Christensen Snævre 24 Decbr. Borgerlig Vielse paa Raadhuset i Sæby, da Brudgommen erklærede, ei at han høre til noget i Landet annerkjendt Troessamfund. Jfrg. 57 & 59 Brudg. vaccin., Bruden - 21/7 44 af Knudsen, Brudgommen foreviste for Byskriver Heiberg Skifterets Attest af 13/10 58, ligeledes fra Fattigforstander Bentzen Attest af 13/10 58, Udskr. meddelt af Sæby Kjøbstads Vielsesprotocol. 1863 Bording Hammerum Ringkøbing 1853-1875, tilgangsliste, pag. 19, C511/A/017/K01-22-A, AO opslag 24 Anmeldt 20 Novb, Ole Ellefsen Wedfall, 57 [Aar], Parcellist paa Hestlund Hede, fra: Aalborg 1864 Bording, Hammerum, Ringkøbing 1855-1865, Viede pag. 154, C511/A/006/K05-23-A, AO opslag 146 nr. 1 Fraskilt Ægtefællen, Graveur Ole Weed-Fald, tidligere kaldet Oluf Elifsen, nu fra Folkekirken afvigende Protestant, 57 Aar gl. af Agerskov-Hede Pigen Ane Undestrup Gravesen, henhørende til Folkekirken, 36 Aar gammel af Agerskov-Hede Borgerligt ægteviede paa Tingstedet i Herning den 13 Februar 1864, ifølge Udskrift af borgerlig Vielsesprotocol fra Hammerum Herredsfoged, dateret ut supra, hvorefter Ægtefolkene hare erklæret, at deres eventuelle Børn skulle opdrages i den Troesbekjendelse, Manden bekjender sig til. FT-1870, Husstand: Ringkøbing, Hammerum, Bording, 3, Agerskovhede, et Hus Kildenavn, Køn, Alder, Nr. ægteskab, Civilstand, Stilling i husstanden, Kildeerhverv, Kildefødested, Trossamfund Ole Ellevsen Veed.Fald, M, 64, gift, Huusfader, Avlsbruger, Gjerrestad Sogn i Norge, Fra folkekirken afvigende protestant Ane Understrup Gravesen, K, 43, gift, Huusmoder, , Sneiberg Sogn, Lutheran Maren Kirstine Veed.Fald datt., K, 4, ugift, Barn, , Bording Sogn, Skal oplæres i Faderens Tro 1873 Bording, Hammerum, Ringkøbing 1865-1878, døde mandkøn pag. 179, C511/A/007/K05-21-A, AO opslag 140 nr. 7 død: 3 Juni 1873, begravet: 7 juni 1873 Ole Elvesen Veed-Fald Graveur og Huusmand paa Agerskov Hede, Født i Norge 66 Aar En fra Folkekirken afvigende Protestant Kaldte sig Ole Veed-Fald Senior (forkortet sen.), sikkert på grund af den yngre broder. Var oprindelig uddannet Farversvend, men da han kom i tjenesten, blev han snart Korporal og så udtaget til at være Gymnastiklærer ved 3dje jyske Infanteri-Regiment i Ålborg.(afgik som gymnastiklærer fra "Det militaire gymnastiske Institut" i 1828. Ved dimissionseksamen fik han karakteren "fortrinlig duelig" og fik tildelt "Præmiesabel for Gymnastiklærere". Ved eksamen opnåede han 580 point af 600 mulige.) Hans broder Jørgen kom så i sin tjenestetid til at stå under ham. Efter soldatertjenesten, eller måske rettere, imens han var Gymnastiklærer, har han vel søgt en post i Ålborg som Politibetjent. Han blev ansat som sådan d. 1 Feb. 1832 og fortsatte med dette hverv til først i 1839. Som Politibetjent fungerede han nok også som Arrestforvarer. Han skulle efter sigende nok også i samme tid have været Toldbetjent. flytte 1839 fra Ålborg, da han blev ansat som Medhjælper ved Flakkebjærg Institut, hvor han skulle deltage i børnenes undervisning samt i den landøkonimiske virksomhed. han rejste derfra 1 Maj 1840 og flyttede så til København. I København var han kommen i forbindelse med J. A. Hansen og blev midlertidig Redaktør af dennes blade "Almuevennen" og Kjøbenhavns Amts landcommunalTidende" imedens Hansen var under censur. I 1847 gjorde han så en udenlandsrejse, men datteren fortæller, at han var med i krigen 1848-50 og blev såret i den ene hånd. Kuglen gik igennem hånden ved tommelfingeren, og han fik en tidlang pension, men den blev senere taget fra ham ?. Han har med egen hånd skrevet således i sin bibel. "1847 d. 12te August forlod jeg frivillig Danmark og blev omtumlet i England og Tyskland, indtil jeg efter et halvtredieaarigt Ophold i Lüneburg vendte tilbage til Danmark igjen og fandt min Familie velbeholden ved Guds særdeles Naade (d. 4de Juni 1851 i Aalborg)." Hvis han virkelig havde været med i krigen, kunde man jo fristes til at tro, at han havde kæmpet på tysk side. Men da han den gang var over 42 år, og ikke selv skriver noget om sit Soldaterliv, er dette modstridende oplysninger. Efter separrationen fra sin 2 kone begynder Ole 1 Mar. 1861 sit omflakkende liv i jylland, og dette liv fortsætter han så til han slår sig ned på Agerskov Hede i Bording sogn, da han bliver gift med Ane Understrup. På disse sine vandringer ernærer han sig som Signetstikker og Kunstklinker (han kalder sig selv Gravør) Konverterede til Baptismen, blev senere Seperatist, har skrevet flere hæfter med stærk religiøst indhold, hvoraf flere er blevet udgivet. heraf kan bla. nævnes. "En Proces imod Mormonerne, Aalborg 1852." "Mormonsk Non plus ultra. Aalborg 1855." "En liden randsagning i den Hellige Skrift om Daaben. Aalborg 1856" "En Lommekikkert til at betragte det Himmelske med. Aalborg 1858" Da han døde, (han døde på datterens fødselsdag) ville Præsten ikke have noget med begravelsen at gøre, der blev derfor ikke kastet jord på ham, der blev ikke ringet med kirkeklokkerne, og der blev ikke sagt et ord ved graven. Lærer Søndberg i Karup sang over ham, og der var kun 1 vogn og enkelte folk i ligfølget. I Skifteprotokollen på Herredskontoret (Herning ?) findes indført følgende: Aar 1873 d. 5te juni anmældte Husmand Jens Nielsen af Hestlund Hede, at Husfæster Ole Elvesen, 65 Aar gl., ligeledes af Hestlund Hede, d. 3dje dennes er afgaaet ved Døden. Enken agter at hensidde i uskiftet bo. Den afdøde efterlader sig 3 myndige og en umyndig Arving. Iøvrigt intet at Skifte. Brev fra Ole til hans kone Ane: Alvorligt og mørkt er Humøret, nu vel, jeg vil det dog trodse, forsøge mit Held, med Sang jeg begynder, det letter mit Sind, jeg fanger nok Lykken, jeg véd, hun er blind. Med Randsel og Stav bestandig gaar frem, som Vandrer med Tanken om kjære Hjem, og ser saa mange Egne, og mangt ser jeg med, men straks maa jeg fremad til andet Sted. I Dalen, der slynger sig Stien saa skjøn med Blomster ved Siderne, højt og i Len, de spire saa frodig, de dufte saa rart, men fremad maa Vandreren, det er klart. Nu : ser han i Lunden en Hytte bygt, Mod umilde Vinde den staar saa trygt, han synes om Pletten, han sætter sig ned, men straks maa han fremad til andet Sted. En god lille Pige tiltaler ham her: "Velkommen, du Vandrer, du er os kjær," hun fatter hans Haand og i Øjet set, men Vandreren har ingen Stunder mer. Han kommer i Selskab med Folk af hver Stand, om Tiden er Talen hos Mand og Mand, men Gjerrighed møder, og Gjæstfrihed med, dog Vandreren har intet blivende Sted. Blandt Lægfolk og Lærde er Tanken kun en, til timelig Vinding man sjælden er sen, selv Præsten han er som den kalkede Grav, men Vandreren støtter sig frem ved sin Stav. Naturen ham glæder, den vidner om Gud, og Livets Forfængelighed om hans Bud, vil Vandreren tale om det og Guds Fred i Kristo, han har intet blivende Sted. Selv Kunsten har mangt, som en Vandrer faar kjær, tiltaler ham Skjønhed. det er dog ej sær, men nøje betragtet, det findes derved, at Vandreren har intet blivende Sted, Naar Aftenen kommer, han søger et Læ, hver Mand har Omhyggelighed for sit Kræ, men kommer en Vandrer til Mennesker - hør! han ofte kun finder - den laasede Dør. Thi længes den trætte nu ret efter Ro, hans Tanker er derfor en hjemlig Bo, hvor han sine Dage kan leve i Fred og nyde et Huslivs Behagelighed. Hvad vilde dog Huslivet være galant, naar Manden i Konen Veninden fandt, naar Manden og Konen af Had er betændt, da er det med ægteskab usselt bevendt. Men naar i Samdrægtighed begge gaa frem, da intet er herligt som kjære Hjem, naar Manden og Konen hinanden har kjær, en Himmel i Hjærtet har hver især. Men nu er det Himmelens herlige Sag at yde hinanden hvert muligt Behag, de nøjes med lidet, ej Mængden det er, der udgør vor Lykke - det Nøjsomhed er. Og ej er det himmelsk at fordre, især en liden Opofrelse meget er værd, af Hjærtet at ville, om man det ej kan, det Himmelen tager for Gjærningen an. Og naar man saa stræber af yderste Flid, da lykkes det vistnok I rette Tid, vort Liv er en Prøvelse - aldrig forsagt, det giver I Modgangen største Magt. Men hvad gi'r en Synder slig Trøst og slig Fred? ej andet end Herrens AIkjærlighed, Gud bærer til Støvet, som fast paa ham tror en Kjærlighed, som har ej Mage paa Jord. Op derfor, mit Hjærte, ret Øjet derhen, skal her du end vandre foruden Hjem, din Vandring har Ende, før du det véd, en Hvile er visselig for dig bered. (Løven.) 0. L. E. D. 2den August 1859 i Nykjøbing i Jylland. | |
Generated by GreatFamily 2.2 update 2 |