O. K. Weedfald

31 eleventh street

Upper Troy, N. Y., October 1919

         Kjære Hr. E. T. Krestensen

Tak for Deres venlige Brev af Sept. – 2-19 som jeg skal besvare saa godt jeg kan, - men først maa jeg oplyse Dem om – at De aldrig har set et Brev fra mig – til min Søster – Maren – fordi jeg aldrig har skrevet et Brev til hende, - det var min Broder – Otto Veedfald som boede i Wakouda South Dakota der korresponderede med hende, - men, da han døde den 28 Februar 1908 altsaa for 11 ½ Aar siden, og hans Kone Trine 2 ½ Aar senere, - og, da de skrev min Adrs. Paa mit Brev, - skrev De den rigtig, - hvorledes kan De saa sige at, De har læst mine Breve hos Maren? Det er ufatteligt. –

          Med hensyn til Pengene 3 kr. 75 Øre – det var rigtig gjort af Dem: - dog skal jeg bemærke – at jeg bruger mere danske Frimærker, t.e.x. – naar jeg skriver til mine Venner i Kjb. Og ønsker svar, saa bruger jeg at lægge Frimærker i til portoretur, og det skal være danske frimærker. –

         Det morede mig at høre noget om Seifert, - var det den gamle? – jeg tænker nej – han er vist Død – han var brystsvag og gammel da jeg rejste, hvis han var levende maatte han nu være over 100 aar, - saa jeg antager at det har været hans ældste Søn Rudolf Seifert, - han var ellers pussemøntmager [Possementmager] og boede da jeg rejste til Am. I Ny Østergade – gl. S havde 2 Sønner til, en var Smed og havde sin forretning i Kronprinsensg. Og en der var uddannet som Manufakturhdlr. Var en vild Krabat, og havde været herovre en Tur i Chicago ill. Men kom hjem nogle dage før jeg rejste herover til Am. Og tog Afsked med mig paa Dampskibsbroen i Kjøbenhavn og advarede mig mod de Am. Bondefangere naar jeg kom herover; - han var for resten en sympatisk Karakter men havde lyst til Comers, men han er jo bleven Ældre, og kan godt være bleven en god Forretningsmand nu. –

         Nu kommer det sidste, som baade er det nemmeste – og tillige det værste at besvare.

         Først vil jeg udtale min beundring af Deres Utrættelighed i at udfinde Faders Livshistorie som De havde kunde faa lettere ved at lade Maren eller De selv skrive til min Broder Otto i South Dakota, - saa havde de kunne sparet Dem megen Ulejlighed, og faaet korekte Oplysninger, nu har De faaet en hel del Vrøvl, Vaas og Løgn bundet på Ærmet – og det gør Forfatteren ingen Ære, thi derved plettes Faders Karakter og tillægges ham Lyder som han aldrig har haft, - og undskyld – men jeg maa sige det, - De har forglemt den gamle Sætning – ”Sig intet uden gaadt om de døde. – De morturi nil nisi bonnum” – Thi havde De tænkt derover vilde De aldrig have publiseret saadanne Krøniker som Maren kommer med, at Fader maatte have været med i krigen paa Tysk side i 48-49-50 – Ingen Ægtemand vilde slutte sig Til en fjæntlig Hær og være med til at overfalde sin Kone og sine Børn, det er idiotisk at tænke sig saadant. Hvorledes kan de da tænke dem – og tiltro min Fader at gjøre det umulige? En Landsforrædder mod Kone og Børn som vilde slutte sig til en fjentlig Hær for Overfald paa sit Fædreland vilde altid sørge for at faa Kone og Børn ud af Landet i forvejen, imedens, - som De jo vide – havde min fader intet forsøg gjort derpaa før han reiste, saa enhver kan se at den der har bunden Dem den Bagvaskelse og Løgn paa Ærmet har opdigtet en velbevist fræk Løgn af Had til min Fader – (maaske en af Faders intime Venner – Præsterne har fortalt Maren det – (efter først hemmeligt at have skrevet det ned i Faders Bibel, -) og hun har været dom nok til at lade sig bruge som Redskab for en Løgnhals og Bagvasker, - Men jeg kan ikke forstaa at De vilde publisere sligt – især da De selv siger at De ikke kan forstaa det, men – se pag 18 – siger De: ”saa meget er i al Fald vist, at han med egen Haand har skrevet det i sin egen Bibel” – hvem vil De bilde den Løgn in? det understreget er en skammelig Løgn, det har min Fader aldrig gjort. – Han har hverken været tysk Soldat, eller har skrevet det i sin Bibel – men en Præst eller maaske en Lejesvend. En Mand der har gjort sig skyldig i sligt var jo ikke værd at skrive en Livstegning af; Thi han maatte jo være en Criminalperson Bandit – og dem skriver man ikke Biographier om. – Dette her er nu ikke den eneste fadæse, - nej, - Bogen vrimler af fejl af enhver art; men – der er også gode stykker for exemple – Pag 6 til 10 – Jens Ure i Kjølvraa Pag 17-28-26 28 til 35-39 til 41-43-45 til 47 til 67 Cap X 70. Art. XI Ole Vfs. Sidste rejse til 74. 84 til 87 alle disse Pag. Ere de beste, - og da jeg anser det for givet at de vanskeligt kan sætte Dem in i hvad jeg mener i det hele taget om hvad der er godt og hvad der ikke er godt – saa har jeg taget den beslutning at sende Dem et Exepl af Bogen efter at have revideret den – my self. –

         For, - om De vil have trykt et nyt Oplag da, at faa al sandhedens Tro frem; og jeg skal give dem Sandhedstro skildringer af min Fader som i Stofmængde og interesse vil komme til at opveje det udstrøgne mange Gange – jeg har fler af hans Sange baade Aandelige og moralske, -

         Seperat vil De modtage nogle Photographier af mig, som er tagne 17 Aar siden og nogle for 12 Aar siden og nu er jeg 81 ½ saa det lakker ad Enden, og det er godt det samme, thi denne Verden finder jeg tom for alt aandeligt Godt. Sandhed og kold – for al aandelig Varme derimod er den fuld af Falkhed [Falskhed] Løgn og Bedrag – samt kulde – d.v.s. Aandelig Kulde. –

         Jeg sender Dem ogsaa en traktat ”JESU Genkomst” Hvorledes, naar og hvor den er foregaaet. (af S.C.B.) –

         Nu til slutning sender jeg dem en venlig Hilsen fra Deres oprigtige og velmenende Ven.

O. K. Weedfald

31. eleventh. Str.

                                                                 Upper Troy. N. Y. U.S.A.

P.S.

Naar en Mand har været i Am. I 28 Aar saa kan man ikke hjælpe at man Tid efter anden antager dette Lands Tale og skrivemaade, som De jo ogsaa ser her i Brevet – men dog ikke værre end at man godt kan forstaa det.

                                                                                       D.S.