|
|
        
1767 Gjerstad kirkebog trolovede 6 Sønd: e: Paasha: [31 Maj] Niels Larssøn Løyte og Anne Ols datter Mæsel. Caut. Jørgen Torjussøn Mæssel og Rasmus Tellefssen Hjoungto[?] 1767 Gjerstad kirkebog Ægteviede 4 Sønd. e: Trenit: [12 Juli] Niels Larssøn Løyte og Anne Olsdatter Mæssel Flyttede til Vefall. De var som mange andre kommet i skyld til Verket. Verksejer Major Holfeldt stævnede i 1798 Niels Larsen Løyte eller Vefall for 47 riksdaler og 2 ort i skyld. Sagen blev udsat, men ved ny fremkaldelse mødte ingen af parterne, så de må være blevet forliget. Carstensen som købte Verket i 1799 fik udlagt 2 kalveskind i Vefall. Niels havde i 1772 haft en gæld til Claus Winter i Risør på 24 rdl. og for denne havde han pantsat 6 ksk. af gården. Digitalarkivet: 1801-telling for 0911 Gierrestad. [10363/8] 19 Nedenæs Gierrestad Gierrestad Løyte 209 Niels Larsen Husbond 63 Begge i 1te ægteskab Bonde og gaardebeboer M 210 Anne Olsdtr Hans kone 60 Begge i 1te ægteskab K 211 Gumbor Nilsdtr Deres børn 15 Ugivt K 212 Lars Nilsen Deres børn 31 M 213 Ole Nielsen Deres børn 21 Skomager M 1807 Gjerstad, Aust-Agder, Norway, Ministerialbok 1780-1815, døde pag. 108, Digitalarkivet.no nr.9 Martii 7de Manden Niels Larsen Wefall 69 [år] I 1807 var der skifte i Vefall efter "gift Mand Gaardbruger Niels Larsen Wefald'". Gården, med løsøre, blev værdisat til omkring 220 rdl., men Nils skyldte Abraham Thiis i Risør 10 rdl. og H. Carstensen 100 rdl., så der var kun 96 rdl. at dele mellem enken Anne Olsdtr. og deres børn. D.v.s. datteren Marte var død, men hun efterlod sig manden Torbjørn Nilsen på Lunden og 3 børn, Nils f. 1795, Nils d. y. f. 1798 og Inger, 4 år Ved arveopgøret i 1807 var der ikke penge nok til at dække al gælden, og Carstensen fik pant i 2 ksk. i gården Nils Larsen Løite og Anna Olsdatter havde 3 sønner som blev gårdmænd i Heigardane: Torjus Valle, Ola Venli og Sigvald Finnen. Matrikelskyld - oftest bare kaldet skyld - er et mål for gårdens værdi, oprindelig som skattegrundlag. Skyld blev tilpasset de mest almindelige værdimål i tiden. det ældste var mamatemål eller mamateleige, som svarede til en månedsmad årlig i landskyld. Senere gik de over til at benytte handelsvarer som blev produceret i distriktet (huder, korn, fisk, o.a.). Efter 1669 blev der her benyttet huder og skind således: 1 lydefri, garvet kohud (h) svarede til 2 bukkeskind (bsk) = 4 gedeskind (gsk) = 12 kalveskind (ksk). I 1838 gik de over til at benytte møntværdi: 1 speciedaler = 4 Mark (ort) = 120 skl. (skilling). Fra 1886 var enheden skyldmark. 1 mark = 100 øre. Nu er det ovre med disse værdimål. Om matrikkelen i Gjerstad - se Gjerstad og banken. Listen over gårder er hentet fra "Norske Gaardnavne". b.8, s.15 22. Løite. Udt. løi2te. -- Liøthe, Liøttæ 1593.1/1. Liøtte 1601. 1610. 1611. Loithe St. S. 214. Løitte 1670. Løythe 1723. Opr. *Leiti n., her, som ofte i Navne om et Sted, hvor man i én Ret- ning kan se langt (se Indl. S. 65, jfr. Bd. III S. 369 og XIV S. 220). I Nabopræstegjeldet Aamli er Fællesordet endnu i Brug og heder efter Ross Løyti. | |
Generated by GreatFamily 2.2 update 2 |
![pict4209.jpg [193x109]](pict4209.jpg)
Billede af gården Løite nordre og Løite Søndre, Nils Larsen Vefall var gårdmand på Løite Søndre