|
|
         Også kaldet Lars Nielsen Løite Ved skiften efter faderen 1754 er Lars myndig og bor på Løyte Den 26 November 1792 blev der sat ekstraret i Jørgen Larsens hus på Løite. Det var Jørgen selv som havde stævnet Ola Kristensen Aasbø for retten så han kunne få "angjælde for hans voldsomme Adfærd ved uden Minde og Tilladelse at have taget 6 ksk. Jordegods i Gaarden Løite" fra hans far, Lars Nilsen og brugt disse i 7 - 8 år uden vederlag. Nu var Lars død, men sønnen ville have Ola dømt og jorden tilbage, og vederlag for tab og skade. Ole på sin side vedgik at han havde taget bruget, men det var fordi Lars skyldte ham penge, og ikke betalte afdrag og renter. Lagrettemænd var Ånon Olsen Mostad, Rasmus Mortensen Kveim, Ole Knutsen Søndre Lunden, Lars Jensen Trydal, Knut Hansen Ulltveit, Ole Knutsen Vestøl, Ånon Haraldsen Landsverk og Torje Olsen Store Høggeto. Der blev ført 4 vidner, og forhøret af disse gav et godt billede af sagen. Det var prokurator Ussing som førte sagen for Jørgen Larsen, og her er nogle spørgsmål og svar fra tingbogen. Første vidne var Tjørstolv Tallaksen Haugen, 44 år gammel og første spørgsmål var "om det var han bekjendt, at Ole Christensen imod afgangne Lars Nielsen Villie og Tilladelse for 7 Aar siden tog 6 ksk. Jordegods af bemeldte Lars Nielsen i Løite tilhørende brug. Og med samme siden har skaltet og valtet." Vidnet svarede: "Det er som bekjendt, at Ole Christensen for 7 Aar siden tog til Brug 6 ksk Jordegods…… og at siden den Tid har brugt samme Gods som sit eget." Spørgsmål 2: Om vidnet var kendt med at Ole Christensen årlig kørte afgrøde af hø og korn fra disse 6 ksk til sin egen gård på Åsbø. Uden at køre gødning tilbage? Vidnet svarede at dette var rigtigt. Han havde aldrig set at Ole Christensen kørte gødning til Løite. Hans egen gård lå ved siden af bruget i Løite, så han nemt ved at følge med i hvad der skete der. 3 spørgsmål: Om vidnet kunne fortælle hvor meget hø og korn som årligt kunne avles på den omstridte jordlod? Her kunne Tjørstolv bygge på erfaring fra sit eget brug som var lige så stort. Han mente at afgrøden var 22 skp hø og 4 tønder korn om året. Det var 4 tønder mindre end på hans eget brug, men afkastet blev mindre når der ikke blev gødet. 4. Hvad var værdien af denne afgrøde? Høet kunne man sælge for 4 ort pr. skippund og kornet til 3 rdl. Tønden. Desuden blev det til 3 læs halm til 3 rdl. Læsset. Ola Kristensen havde desuden hugget i skoven, småtoll (småfuru) og ved som han havde kørt hjem, og en del kolved som lå i skoven. Tjøstolv satte den samlede værdi af dette til 30 rdl. Var vidnet bekendt med at Ola Kristensen havde taget en bageovn fra et bryggers hos Lars Nielsen? Nej, det var han ikke. Prokurator Ussing ville vide om det var således at Lars Nilsen og hans kone var fattige folk. Ja, det var de. Godt nok havde de 6 ksk af gården, men dem måtte de give fra sig fordi de ikke kunne klare renterne. De havde heller ikke haft råd til at rejse sag mod Ola Kristensen. Endelig ville prokuratoren vide hvad det ville koste at få gården i stand og hævd efter Ola havde brugt den i 7 år uden stell og gødning. Man måtte regne med mindst 25 rdl. Sagde Tjøstolv Tallaksen, som havde et godt grundlag for dette tal. Næste vidne var Tellef Jakobsen, 42 år gammel, som fik de samme spørgsmål. Han havde kun lidt at tilføje, andet end at "Lars Nilsen med sine grædende taarer beklagede sig over Ole Christensens Adfærd." De 2 sidste vidner, Jakob Tellefsen og Eiliv Tallaksen, havde sidste år, lige før jul, på opfordring fra Jørgen Nielsen, bedt Ola Kristensen give jorden tilbage. Men Ola sagde at han ville have sine penge. Før han fik dem, ville han ikke af med jorden. Prokurator Ussing ville vide om lagretten godtog de værdier, de 2 første vidner havde sat på tab og afgrøder samt udpining af jorden . Det gjorde han selv, men retten kunne ikke uden videre godtage tallet for skoven, for det havde de ikke nogen viden om. Efter dette nedlagde prokurator Ussing påstand om at Ola skulle betale et vederlag på 60 rdl. Og straks rydde jorden og overlade denne til Jørgen Larsen. Dom i sagen skulle falde ved et senere ting, men det har ikke været muligt at finde denne. Blev Ola syg, eller døde han før dommen faldt. ( Andreas Vevstad. Gjerstad Av Bygdesoga 8. hefte side 1054, oversat fra norsk) Listen over gårder er hentet fra "Norske Gaardnavne". b.8, s.17 41. Sunde. Udt. só2nne. -- Sunde 1593.1/1. 1601. 1611. 1670. 1723. *Sund n., Overfartssted, Sted, hvor et Vand er smalt, se Indl. S. 80. Her i Dat. Sundi. Her er gammelt Overfartssted og nu Bro over Elven. INTERN NOTE: IGI har 2 vielsesdatoer: 14 Juli 1737 og 17 Juli 1737 |
Generated by GreatFamily 2.2 update 2 |
