|
Poul Thøis Madsen
Oprindelig Aalborg-spiller, men da han for nogle år siden flyttede teltpælene til Bælum, skiftede han til Skørping, hvor han kom på førsteholdet. Desværre kneb det meget med tiden til skak, så hans tilstedeværelse har i de følgende år ikke været oppe på 100%. I de sidste to sæsoner har han dog spillet klubturnering, så mon ikke også han ender med at spille for holdet igen?
Foruden skak går Poul meget op i fodbold, hvor han i flere år har været træner for pigeholdet - hvor hans egen datter også spiller. Sønnen Lasse er derimod et stort skaktalent. I det civile liv har han i en årrække lagt sine kræfter hos AUC, hvor han vist er EU-ekspert, men han har netop flyttet arbejde til Nordjyllands Amt.
Poul kunne med sin store forståelse af og interesse for spillet let opnå en betydelig større spillestyrke, men foreløbig nøjes han med at være en farlig outsider ved enhver lejlighed
|