cirkel3.gif (16099 bytes)

Jeg beklager at du må se på visse reklamer på disse sider, men det er "prisen" for 10Mb "gratis" plads

Velkommen til "Dan Turèll i Min Lyksaligheds Stad"

Her vil nogle af den unge Dan Turèlls tidligste eksperimenter med tekstproduktion blive præsenteret. Det vil ske med udgangspunkt i et væld af undergrundsudgivelser, som forfatteren selv stod for. Se blot reproduktionen af herværende baggrundsside. Den er taget fra den meget sjældne Changes of Light, som blot blevet udgivet i en håndfuld eksemplarer på Teknisk tegnepapir i formatet 29,5 x 21. Den er skrevet med Dans daværende kones håndsskrift, som det fremgår hosstående. Dette teksthæfte er i lighed med en masse andet materiale stillet til rådighed af John Mogensen, en begejstret Turèllformidler, som med glæde besvarer henvendelser.

 cirkeltr.gif (42172 bytes)Logoet tilhørende denne samling stammer også fra Changes of Lights forside, hvorefter min braintrust og jeg har animeret lysikonet ved hjælp af manipuleringssoftware.

Nogle af de andre måder, Dan forsøgte sig frem på i de tidlige 1970'ere var ved benyttelsen af cut-up teknik, billedcollager og forskellige former for bevidsthedsstrømmende sprogudtryk. Nogle af de udgivelser, der benytter sig af f. eks. billedcollager, kan virke banale og ufærdige i dag. Men de er med til at tegne billedet af den samme Turèll vi møder i den senere journalistik og i den strøm af skriftspoesi, som i sidste ende bragte forfatteren frem til skabelsen af prosaen i Vangede Billeder og kriminalromaner som Mord i Mørket. Det vil nok bevirke, at hvis du mest kender forfatteren fra den sidste periode af hans liv, så ligger der en overraskelse og venter på dig et eller andet sted på disse sider ...

Klikker du f.eks. på dette ikon: (som selvfølgelig er fuldstændig ulæseligt i den herværende jpg) vil du blive bragt videre til den udgivelse, de to sjælebrødre, Dan Turèll og Peter Laugesen, lavede sammen i 1973: Dobbeltskrift. Her udveksler de to originaler tekster i såvel håndskrift som skrivemaskinetryk, den ene skriver på hovedet af hvad den anden først foretog sig, eller sidevendt - eller grangiveligt oveni hinandens skrift. Tager man sig tid - og energi - til at læse ind i mellem alt det velvalgte rod (der også inkluderer tegninger, blækklatter og gedigne strøtanker, er der ikke kun en speciel oplevelse forbundet hermed, men også en virtuel opdagelsesrejse udi de tos fantasiuniverser.

Du får også et indblik i de to forfatteres baggrunde - og det er ikke småting, de bringer med som ballast. Af denne grund vil jeg - blasfemisk ville en eller anden helt sikkert sige - sørge for at nogle af teksterne bliver gengivet i et moderne tekstformat og med relevante links, der vil give den nysgerrige læser mulighed for at gå på opdagelsesrejse til nogle af kilderne.

ojene3.gif (2863 bytes) Turèll udgav en hel række af små hæfter (se listen), hvoraf nogle ved et første øjekast "blot" består af en tilfældig linie hist og her. Et nærmere øjesyn vil vise at der er mere at komme efter. Men Dans linier lader sig just hertil fikst reproducere i hypertekst. Dette kan du også opleve i forbindelse med reproduktionen af 40 ark (1969) og 40 linier.
Hosstående kan du finde Manuskrifter I: Øjne/Further Instructions   & Manuskrifter II: af beskrivelsen af det/Hvidt Lys, der allerede som titlerne antyder ikke er "sådan helt almindelige."
book1w.gif (7781 bytes)

 

lilrulfo.jpg (10337 bytes)  

Ovenfor omtaler jeg nogle af hæfternes form som værende banal. Indholdet er derimod helt på højde med den dén sprogtone, som blev Dans varemærke. Måske svinger han sig endda endnu højere i poetisk henseende med en tekst som Lissom, der nærmest er et velkvalificeret forstudium til den skrivestil, der blev så populær med serien af Onkel Danny-tekster.

 

En anden serie af hæfter blev udgjort af Feuilleton, som bestod af i alt otte udgivelser, en slags tidskrifter, der med forfatterens egne ord "udkom med uberegnelige mellemrum". Feuilleton nr. 1, 2 & 3 udkom samtidig, officielt udgivet af  Soft Machine Productions, der var en af de mange "dæknavne" Turèll benyttede til sine mange udgivelser. Blandt de mange bidragsydere til hæfterne var foruden nære venner som Peder Bundgård, Per Højholt,Søren Nipper & Henning Mortensen, også sjælevenner som Elvis Presley,  Edgar Allan Poe, Baudelaire, Walter Scott og Bela Lugosi. Specielt séværdig er Strangers in the Night

 

Følg linksene på denne side efterhånden som de dukker op. Jeg kan naturligvis ikke yde de originale værker fuld retfærdighed i denne elektroniske undergrund. Men mediets faciliteter åbner muligheder for at prøve nogle ideer af. Og ganske uanset at man vel næppe kan forestille sig netop Turèll til at have haft tålmodighed til at surfe nettet rundt med en sløv TeleDanmarkforbindelse, tillader jeg mig at tro at netop det eksperimenterende havde været helt i Dans ånd.

Eller find informationer ved at søge på ord