Feuilleton, som bestod af i alt otte udgivelser, var en slags tidskrifter, der med forfatterens egne ord "udkom med uberegnelige mellemrum". Feuilleton nr. 1, 2 & 3 udkom samtidig, officielt udgivet af  Soft Machine Productions, der var en af de mange "dæknavne" Dan Turèll benyttede til sine mange udgivelser. Blandt de mange bidragsydere til hæfterne var foruden nære venner som Peder Bundgård, Per Højholt,Søren Nipper & Henning Mortensen, også sjælevenner som Elvis Presley,   Edgar Allan Poe, Baudelaire, Walter Scott og Bela Lugosi - hvis forfatterens ord står til troende. En inspirationskilde var oplagt den cutupteknik, han havde luret af ved William Burroughs.

Jeg har haft lejlighed til at se alle 8 hæfter, og selv om langt fra alt ved en håndevending (læs: scanning) lader sig overføre til et elektronisk medium, vil jeg give smagsprøver på hæfterne hosstående.

Hvis man ser det snævert var 40 linier en slags ouverture for de senere projekter.

Herefter fulgte Feuilleton I: Faraway Signs, som primært bestod af en række sprogartikler i prosa- og poesiform. Det tydeligste eksempel herpå er "Om sproget som hallucination", der klart viste tilbage til de sprogovervejelser Turèll og Peter Laugesen havde gjort sig i Dobbeltskrift. Kig nærmere på siderne, du kan her finde nogle af de mest spændstige tekster Dan Turéll har forfattet.

Feuilleton II: Laser Time Switch, der udkom samtidig med den første Feuilleton i 1972 (og samtidig med den tredje!), bestod mestendels af forskellige cutups, der på forskellig måde forholdt sig til nye elektriske/elektroniske tiltag. Turèlls måde at bearbejde nogle synsindtryk bestod bl.a. i at kombinere nogle tilsyneladende løsrevne citater med nogle billeder, der ofte var i skarp kontrast til indholdet i citaterne.   Den eneste side i hæftet, der indeholdt sammenhængende tekst er "The Last Picture Show".

Audiovisuelle aspekter styrer Feuilleton III: Filmen synker igennem Deres øjne, der antager en lineær, tematisk prosafortællings form - uden på nogen måde at være noget, der kan minde bare en smule om de skønlitterære perler forfatteren senere skrev. Den indledende håndskrevne tekst illustreres af fire stills fra stumfilmens barndom, og Turèll træder frem som den konferencier som senere kunne opleves live: "Filmen synker gennem deres øjne/Deres øjne synker igennem filmen" indleder samlingen.

Efter en kortere pause fulgte Feuilleton 4: The Edison Kinetograph, der lanceres med en rolleliste, der indeholder Jack Kerouac, Marx Brothers, Laurel & Hardy, Bela Lugosi, Timothy Leary, Allen Ginsberg og mange andre som hovedaktører. Turèlls egne funktion i projektet betegnes som: compositions, arrangements, scissors, instant lettering, tape, babble, acoustic fountain pen & electric IBM 82 Synthesizer!

Feuilleton 5: It's just another whsitle stop (by The Soft Machine All Stars) lånte "snatches of Mexico City Blues", Jack Kerouac's digtsamling, og indeholdt ellers håndskrevne dagbogsagtigeblade, nye Space Cantos og en ekskursion udi skrivemaskinelæsninger.

Feuilleton 6 & 7 var noget tyndere i form og indhold. Feuilleton 6: Not Fade Away var blot "cut and edited by Dan Turéll". Det var flere af de foregående og andre hæfter også, men den blotte titulering antydede et mindre engagement, som om nogle ideer var udtænkt for et stykke tid siden og nu bare skulle færdiggøres, mens den poetiske muse lå et andet sted. Den i 1973 samtidigt udgivne Lissom lader dette indtryk bekræfte. De eneste tekster jeg finder værd at gengive er Turèlls gengivelse af et spændende John Cage-citat og den afsluttende klaptekst, som forklarer et og andet om forfatterens praksis på dette tidspunkt.

Det mest spændende ved  Feuilleton 7: Deres kodeskrift under Dobbelt Sol ("Underbevidste fototrickskud den død De fortjener - Lysende Metalkugle har talt")(1974) var den særprægede titel. Med en slags forskrift af William Burroughs var hæftet en sagprosafortælling om Zoltan Drago.

Feuilleton 8: Strangers in the Night var til gengæld en behjertet afslutning på det lange projekt og indeholder måske det nærmeste man kan komme en poetik i forfatterskabet. Imidlertid blev teksten ikke medtaget ved Feuilletons delvise genudgivelse i 1991. Den udkom først i 1978 og nu på det (lidt) mere normale, århusianske  undergrundsforlag, Jorinde & Joringel. Hele hæftet er genskabt her i billedgengivelse. Med tiden vil indholdet også blive bragt i tekstformat.

Læs om Dan Turèlls tanker ved udgivelsen af Feuilleton 7

Læs om Dan Turèlls tanker om FEUILLETON i 1991

Retur Min Lyksaligheds Stad eller

DET ER FOR MEGET! DAN TURELL

FYRRE LINIER

Retur til Min Lyksaligheds Stad     eller   DET ER FOR MEGET! DAN TURÈLL