|
|
Audiovisuelle aspekter styrer Feuilleton III: Filmen synker igennem Deres øjne, der antager en lineær, tematisk prosafortællings form - uden på nogen måde at være noget, der kan minde bare en smule om de skønlitterære perler forfatteren senere skrev. Den indledende håndskrevne tekst illustreres af fire stills fra stumfilmens barndom, og Turèll træder frem som den konferencier som senere kunne opleves live: "Filmen synker gennem deres øjne/Deres øjne synker igennem filmen" indleder samlingen. Hvis denne tekst skulle antyde en ligebyrdighed mellem afsender og modtager, gøres der op med modtagerrollen i "Det er ikke Deres ansigt". "Måske er hûset levende" lancerer en psykoarkitektonisk forståelse (som jeg ikke har!), som måske udvides i atmosfæriske aspekter i "De eksisterer i kraft af lyset" Turèlls tidlige prosafortælling fortsætter med en række engelsksprogede tekster inspireret i sin form af Jack Kerouacs spontanprosa og i sit indhold af 50'ernes pop- og rockmusik. "NO - YOUR EYES ARE NOT DECEIVING YOU" introducerer en saga, mens " (19:56-19:62)" introducerer det bedste musik subjektet kan høre på radioen (der er amerikansk). "YOU AIN'T NOTHING BUT A HOUND DOG" OG "KEEP A-KNOCKIN' BUT YOU CAN'T COME IN."
Retur til Min Lyksaligheds Stad
