Dan Turèll  Om sproget som hallucination

Om sproget som hallucination. Den altomfattende afskys ensomhed. Kemisk røg i trance. Hylende blå paranoia.

Dobbelt hypnotiserede kredse. Et anfald i Deres centralnervesystem. Flimrende violette blaf. Blodskudte operationer i hvert eneste lem. Forsegler flammende hvide hemmeligheder.

Kortene i Deres stivnede hænder. Blinkende visioner i fysisk bevidsthed. Deres skummende tegn. Sidste øjeblik. Ingenting.

Al den hud gennem øjnene. Smeltende kitintid. Igennem drejende stilhed, baglæns ud gennem døren. Billedet, en mulig situation. Rejsende dråber falder. Oceaner af rullende stilstand. Negle blødende spiritus. Fingre der smuldrer i ringe af jord. Ætsende minutter klirrer af syre. Skygger af sort skum af Raymonds krop.

Retur til Feuilleton 1