|
|
II: ONCE MORE - WITH FEELING
 |
Raga-Saga- Foxtrot-Salme! Amontillado- Fado-Palme!
La' det bære La' det være La' det gære La' det fare
La' det, kære La' det bare |
er der råddenskab og fugt
Hist hvor vejen har en bom
er der fattig øde slum
rummer mangen skrankepave
Danmark langs sin alfarvej
nærer mangen bolighaj
Bo i rum
Gå i farver
Vær kun stum
som lus og larver
Elsk i senge
Opdyrk enge
Vid de tæller
det i penge
Vid alt endt
som alt begyndt
altid tælles
op i mønt
Penge tæller
alle evner
Penge er
vor fælles-nævner
Ingen døre
kan man stænge
som ej åbnes
kan med penge
Ingen sjæle
kan jeg røbe
at man end
har ladet døbe
som sig ikke
blot lod købe
Judas scorede en check
Måtte skylle mindet væk
Kosted mere end han fik
Judas-biz slår hurtigt klik
Bakterie
havde ferie
Fandt bacille
hun ku drille
Blev bakterie
på bacille
Det var noget
der ku kilde
Voksed' sådan
op til pest
og blev bylders
fede fest
indtil alt
var urenhed:
Føde dét som
før man sked
Drikke det
som før man tissed
Her da alt
som før var hisset
Ganz klar,
nicht wahr?
Was sagst du doch,
mein Freund Ansgar?
lpso facto
Autodidacto
Por favór:
Rat og Ror
Kong Hans til vands
med Knold og Tot
men se historien
ender godt
for med muskler
som af stål
redder Tarzan
straks de Gaulle
mens almindlig
flower power
mindtligt kvæler
Adenauer
Dumhed drevet konsekvent
er en visdom himmelsendt
Visdom udbredt alt for vidt
Under den hvide bro
sukked Edgar Poe
Under hvide klæder
fandt han sine glæder
Hvert palads
sin bajads
Hvert et slot
sin robot
Hvert chateau
sin Edgar Poe
Han vil aldrig
finde ro(e)
Det er skizo og sindsygt
og skrigende galt
Så alt er med andre ord
ganske normalt
Det er afsind og vanvid
i kogende strøm
Det er bare vor tid
Det er galningens drøm
Ligger helt alene
med sprøjten i en vene
Fejrer blot min ferie
med junk i min arterie
Åh Chopin
tidsforhæng
Hver en vals
er til fals
Ikke hvæse
Polonaise!
Ikke syrne
min Nocturne!
Enhver kathedral
er blot menskeligt prahl
Ethvert Taj Mahal
er en skrøbelig skal
Dækker tomhed
mér end fromhed
Dækker øde
mér end grøde
thi den STORE
SANDE KIRKE
finder hver kun
i sit virke
mælkebøtten
dér i grøften
lægen ved
patientens snøften
Hver der antar
rel'gion
er en ussel
epigon
Den har altid
vær't der før
Klart for dem
der ikke tør
skabe SIG
på egen hånd
Helre vil
i andres bånd
Dolce Vita
Senorita
Gentleman
Langtbortistan
Hænder brænder
på en krop
Kan Begær mon
brænde op?
Kan Begæret
nå til bunden?
Og er det da
Sejrs-Stunden?
Begær som et bæger
med talløse væger
der alle vil stræbe
mod Attrå at dræbe!
Begær er så sødt
sa snart det er dødt
Så længe det lever
er det noget der kræver
Begær
er Besvær
så tag nu
og lær:
Kun en lige-
gyldighed
gir en kold
og rolig fred
Kun hvor Hjertet
aldrig flammer
findes Klarheds
sande rammer
Sandt er Sundt
og gør ondt
Løgn er rar
som Mor og Far
Sukker-Sød
og Budding-Blød
er Løgn mod Sandheds
Beske Brød
Løgnen er
en luset frille
Tænder nok
men varmer ilde
Sandhed er
en rigtig skat
om så bare
for en nat
Sandhed er Sweetheart
og Løgnen en Hore
Sandt er hvad du tænkte
og Løgn hvad du gjorde
Sandhed er et mareridt
som enhver har drømt så tit
så ved hellig, så ved søgn
så den praktisk talt er Løgn
Læs videre på tredje side om Den Danske Sang
 |
