|
|
0
Forfatteren Svend Age Madsen
anmelder bogen om det ældste Århus
»Vel vrimler enhver egn i Germanien
skrækkeligt af dybe skove, men Jylland er dog endnu mere skrækindjagende end andre egne,
og det undgås til lands på grund af mangelen på afgrøde, til vands på grund af sørøverries
angreb. Det befindes knap dyrket på noget sted og er knap egnet til menneskelig
bosættelse. Hvor derimod havarme skærer sig ind, der rummer det meget store byer«.
Sådan begynder byens historie. Ovenstående er en af de første skriftlige optegnelser om Jylland og dens beboelse. Og sådan begynder den kæmpestore, dramatiske saga, der i fire bind påtager sig at beskrive udviklingen i en af disse å-dale fra en sparsom bosættelse på en lille sandbanke, knap egnet til menneskers ophold, frem til nutidens mylder af villaer, højhuse, forretninger, fabrikker, kontorer, smøger, gader, ringveje - som ind i mellem kan føles så overvældende, at man må spekulere på, om mylderet er indrettet til menneskers tilværelse.
Dunkel fortid
Sidste år kom bind 4, der beskriver Århus i efterkrigstiden. I går udkom første bind, »Århus - Byens Historie« der tager sig af tiden fra den første usikre begyndelse frem til 1720.
Det er virkelig en saga, der ruller sig ud for ens øjne, når man læser dette første bind. En saga i tre trin: Fra fæstningsborgen i vikingetiden over kirkestaden i middelalderen frem til borgernes småby.
Hans Jørgen Madsen tager
sig af den dunkle fortid og vikingernes bebyggelse. Her er det skriftlige materiale yderst
sparsomt: Nogle få runeindskrifter og spredte - lettere upålidelige - optegnelser fra
omverdenen som for eksempel ovenstående citat, der stammer fra Adam af Bremen engang i
1070'erne. I hvert fald må man tage hans ord med et vist forbehold. Aros, som er en af de
meget store byer han omtaler, rummede formodentlig noget i retning af 250 mennesker.
Gode illustrationer
Først og fremmest er forfatteren af dette afsnit henvist til de arkæologiske undersøgelser.
Han fremlægger levende de forskellige gisninger om, hvordan livet har været i byen, så
man selv kan sidde og gætte med. Godt hjulpet af illustrationsmaterialet, blandt andet
Jens Kirkebys billeder, der klart giver en forestilling om byens udvikling - da den
endelig slog sig ned bag volden. For tilbage i jernalderen var landsbyer stadig så
ungdommelige, at de vandrede omkring uden at kunne beslutte sig for deres blivende sted!
Næste gang man går op ad
Harald Skovbys Gade - den lille, stejle forbindelse mellem Åboulevarden og Kannikegade -
vil man træde med lidt større respekt, når man betænker, at man dermed faktisk
bestiger den vold som udgjorde den oprindelige bys befæstning.
Nyt syn på
middelalderbyen
Helge Paludan tager sig af det meste af middelalderen, Bispestaden fra 1100 frem til og
med reformationen. Fortælletorten er blevet lidt bredere, i takt med at kildernes antal
er øget. Dermed kommer der lidt mere kød på de deltagende personer og lidt større
forståelse af intriger og trakasserier, der har ligget bag alle de store beslutninger og
omvæltninger som nu så længe efter forekommer så selvfølgelige.
Det bliver til en dramatisk beskrivelse af overvejelserne, der lå bag opførelsen af domkirken omkring år 1200. Og et helt nyt syn på middelalderbyens udvikling. Frem til stridighederne mellem de fremfarende Randers-prædikanter og de træge Århuspræster op til reformationen.
For få arkivklip
Den tredje del, Borgernes by 1550-1720, er i hænderne på Ole Degn. Nu er det
skriftlige materiale blevet så rigt, at det kan benyttes til statistiske redegørelser
for skatteforhold og vurderinger af klasseforskelle. Så meget at det ind i mellem næsten
kan kvæle den fortællemæssige tråd.
Men spændende at følge hvordan byråd opstod, borgmestrenes oprindelige funktion frem mod et styre, som stadig ligger langt fra det moderne, demokratiske bystyre.
Mest fascinerende og mest talende er de - alt for få, lad os få mange flere - direkte klip fra de gamle arkiver, som den lille gnist af barmhjertighed, der dukker op side 252 i beskrivelsen af det gamle rådhus' indretning:
Fanger fryser til døde
I kælderen til en sidebygning var der arrester på samme måde som på kvisten i selve rådhuset. I 1717 overvejede byfogeden, hvorledes to arrestanter i rådhuskælderen i frost og kulde ingen varme havde, men måtte krepere af frost, og han var ikke uden forståelse, for han konstaterede, at »Hvis de fryser til døde, synes mig for så vidt, at der kunne ske uret«.
Første bind beskriver altså udviklingen fra det, der er knap dyrket og knap egnet til menneskelig bosættelse, frem til den umenneskelige arrest.
Vi må spændt vente til 1997 og 1998 på at høre, hvornår menneskeligheden vinder indpas, for da udkommer bind 2 og 3, der tilsammen vil omhandle perioden fra 1720 til 1945.
Svend Åge Madsen
Århus - Byens historie- til 1720«.
Bind 1 af 4.
Redaktion: Ib Gejl. 375 kr., 350 sider.
Udvalg.
