dejligt eller deprimerende,
hverken dumt eller dødssygt: DET ER, simpelt hen. Alt hvad der siges om det er og kan kun
være løgn, fordi det også altid vil være det modsatte. Hvis dét er en modsigelse, er
det selve livet, der er en modsigelse - og hvordan skulle en langtrukken forberedelse til
døden, et parti skæbne-poker med åbenlyst mærkede kort, kunne være noget andet?
Fryser De
aldrig pludselig, når De sidder i Deres stol og ryger en cigaret og sér fjernsyn, over
stolens, cigarettens, fjernsynets, øjeblikkets, Deres egen midlertidlighed?
Hvilken galakse-kultur vil til sin tid klæbe billeder af os ind i deres
biologi-bøger som eksempler på "uddøde primitive arter"?
