rosen ikke er en rose, men bare hedder det for os, fordi nattergalen aldrig har
hørt om sit navn, fordi al natúr og nærhed i og omkring os er navnløs.
Som race betragtet er vi en
fejlproduktion. Vi har ikke lavet andet end en helvedes masse ord og forvirring i verden,
og som enhver 14-årig der har smadret en butiksrude lørdag aften har vi ikke bestilt
andet end at lovsynge vores tåbeligheder for os selv. Mennesker klapper på menneskers
præmisser, som efter en 'fair jagt' hvor ligene ligger undt omkring.
De lig kan så, som efter den
bogstavelige jagt, være ræve eller hjorte - eller de kan, som i vor egen race, være
farvede, lønmodtagere eller kvinder.
... Vi lever i en akvarie-verden, for eveigt indespærret i vores sanser. For den
den døve synger enhver forgæves, intet syns skønhed betager den blinde - men vi er
alle lige begrænsede af sanserne, og over for livet virker det oftest som om vi mangler
den sidste og afgørende sans, eller måske en hel regnbúe, en oktav af sanser ... vi
véd der er lyde vi ikke kan høre, men kun registrere; vi véd der er farver vi ikke kan
fremkalde med vore núværende púpper af púpiller; de færreste af os har undgået at
opleve syn og sammentræf, ting og 'tilfældigheder' der fik dem til at svimle på
úforklarlighedens og uforståelighedens kant, så de med al erhvervet erfaring har
måttet begynde forfra som bevidsthedens børn; det eneste vi med sikkerhed véd er at vi
altid kan gøre vores viden op, men at vi lige så lidt kan fastslå grænserne for vores
uvidenhed som vi kan lave statistik over uopdagede mord ... En del af de úopdagede mord
foretager vi selv på sanserne, vores egne og hin~
rosen ikke er en rose, men bare hedder det for os, fordi nattergalen aldrig har
hørt om sit navn, fordi al natúr og nærhed i og omkring os er navnløs.
