lstrange16.jpg (616 bytes) Grundstofferne selv vil gære oprør, trække sig ud af laboratorie-legeringerne overalt i verden og indgå nye kombinationer på egen 'hånd', alle stoffer vil opløse sig eller undergå uforudsigelige transformationer for vore øjne eller i vore hænder, intet vil længere være fortroligt eller helt tilregneligt - kaffekoppen bliver på stedet en krypton-krokodille, akvariefisken en albatros der synger aluminiums-alkaloider ind i nattens nethinder.

        Hvem troede sølv ville nøjes med at stå på hylder og blive pudset, at guld ville være gidsel for griskhed, at benzin ville stille sig tilfreds som brændstof, at platin ville måles som procenter af profit, at kobber ønskede - smede eller - bryllupper? Hvor længe vil vore hemmelige herskere, materialerne og metallerne, lade os - i dobbelt forstand - 'sætte pris' på dem?

       Alle voreværdier er fiktive. Vi har sikkert brug for dem som sådan, som værn: hellere ville end vold, hellere isolation end involveret irritation. Alle virkelige værdier er så uberegneligt værdiløse som et solstrej eller et smil - og det er som oftest for usikkert for os.

  Alle vore argumenter har en indbygget utilstrækkelighed, vores egen. "Hvis  væggene kunne tale ... Hvis planterne kúnne tale ..." Der er ingen der kan sige at de ikke altid har gjort det. Hvis vi kunne høre ville det måske vise sig at de altid havde gjort det, at ALTING altid havde, ustandseligt og ubegrænset ...

            I dé øjeblikke vi sér og rammes, i de øjeblikke vi bryder ud af akvariet, véd vi pludselig tydeligt hvor tremmerne omkring os sidder, og det er de færreste af os der ikke straks skruer dem på igen. Og rime~
Læs videre ...