Alkymiens konge
genoprejses i den kiste, som tillige betegner hans urfødsels snævre rammer (cella).
Dette forhold forlener alkymistens slutoperation med den højeste
mystik, idet døden og undfangelsen under proiectio'en smelter sammen i et fælles punkt.
Adeptens vision af uroboros'ens eller "haleæderen" er et andet berømt udtryk
for denne oplevelse: under sin magiske, cirklende bevægelse opæder solslangen sin egen
krop, samtidig med at den avler sig selv. Slangens mystiske cirklen fuldbyrder alkymiens
"opus circulatorium", som frembringer de store forløsningssymboler ved værkets
slutning: den opstandne, "røde" konge med det uforgængelige, glasagtige
sollegeme; kongens og dronningens himmelske bryllup som Sol og Luna; fundet af de vises
sten og udødelighedsdrikken; løsningen af cirklens kvadratur og sammensmeltningen af
alle modsætninger.
