Men det er som vi altid
skal slås hårdt i hovedet for at sé de simpleste ting, som om vi er født blinde og
intet går op for os før vi bliver tvunget til at bruge øjnene, tvunget af
hinanden eller af de Magiske kræfter der styrer os:
Kærligheden, Tilfældet, Døden ...
Som om vores klare og gennemskuelige hverdags-døs af morgenmad,
telefonsamtaler, aftenaftaler og forsigte fælles forførelser først skal brydes og
åbner for eksplosioner af fortættet tomhed og trivsel(trussel) når lynet skærer ignnem
øjeblikket og direkte ind i kroppen, som om vores kroppe er død dovenskab indtil en form
for fysisk smerte baner sig ind i kredsløbet og sætter al rutine-rotation ud af
funktion.
Smerten er selve vores vilkår. Smerten er den
vilde
