web hosting short URLs photo sharing

Natten gør dig til plasma.

Om natten samles mennesker hvor de finder mest lys, i selskab med hinanden. Om natten forvilder de sig ind og ud af hinandens øjne, hjerner, hoveder, underliv, griber som trapez-artister i cirkus efter hinandens hænder for at skabe den store sigende saltomortale i hinanden, og undertiden lykkes det i et triumferende trumpetstød. Til andre tider venter kun sikkerhedsnettet, og til atter andre end ikke dét. Så er de ophørt med at være, med at være fremmede.

At være er at være fremmed, for at være er at sé og opleve, og den fremmede er altid den der sér mest fordi mindst er hende kendt - og mest derfor fyldt af undren, interesse, nysgerrighed.

Fremmede er vi alle, over for Gud som for hinanden, men mest over for den mørke nat, dette sorte tæppe der pludselig skjuler vor dagklare scene og al vor nyttesløse foretagsomhed ... Natten ophæver al stræben, alle formål. I Natten bliver enhver af vore handlinger og ideer til en rose på et for længst falmet vægtapet på et forladt hotelværelse.

Det er i Natten vi gensér og genkender os selv som de dagdrømme om os selv. Det er i Natten vore drømme opstår, dt er dér de går til grunde igen. Og så længe vi er fremmede over for vore drømme, vil vi være fremmede for - og i - Natten.

Retur