| Forside |
 |
----- |
| Omslagets
inderside |
 |
"Vi er blinde og
lever vore korte liv i blindhed. Digtere er fordømte, men de er ikke blinde - de sér med
englenes øjne." - W. C. Williams, 1956 |
| Side 1 |
 |
Fremmede
i natten, fremmed i natten - hvem er ikke det? Læs videre ... |
| Side 2 |
 |
Natten
gør dig til plasma. Læs videre ... |
| side 3 |
 |
Nærmere Gud, til dig |
| side 4 |
 |
Denne
bog er nattens. |
| side 5 |
 |
Kærligheden,
denne håbløse sygdom |
| side 6 |
 |
THOMAS
STEARNS ELIOT O·M· |
| side 7 |
 |
Alkymiens
konge genoprejses i den kiste, som tillige betegner hans urfødsels snævre rammer
(cella)... |
| side 8 |
 |
Men
det er som om vi altid skal slås hårdt ... |
| side 9 |
 |
Musik
de magiske kræfter .. |
| side 10 |
 |
...
Eller måske som om vi, mere end mennesker, i Natten og Verden er Guldfisk |
| side 11 |
 |
dejligt
eller deprimerende, hverken dumt eller dødssygt: DET ER, simpelt hen |
| side 12 |
|
Åh,
vi forstår det hele - sådan da. |
| side 13 |
 |
I
forhold til vore egne muligheder står vi alligevel altid |
| side 14 |
 |
rosen
ikke er en rose |
| side 15 |
 |
SANS
ER DANS |
| side 16 |
 |
Grundstofferne
selv vil være oprør |
| side 17 |
 |
Det
er svært nok at opleve at verden er et uendeligt underfundigt udelt under |
| Bagsiden |
 |
Verden
er et paradoks, og den der ikke kan leve og opleve paradoksalt vil aldrig kunne sanse
Verden. Eller poesien, eller kærligheden - eller Natten |
