web hosting short URLs photo sharing

I

SPÆNDING I LONDON

DEN Dag, Samuel Pepys begynder sin Dagbog, den første januar 1659-60, er der ikke mange Mennesker i Englands Hovedstad, der ved, om de er købt eller solgt. Der er i Virkeligheden ingen, der regerer. Cromwell er død for halvandet År siden. Hans Søn Richard har hverken Evner eller Lyst til at træde i sin store Faders Fodspor. Den Smule Parlament, der endnu af og til mødes, har intet at skulle have sagt. Det er oven i Købet blevet forstyrret i sine Møder af Generalmajor Lambert, der nok er Republikaner, men aldrig har aflagt Ed til Cromwell og nu mener Tiden inde til at oprette Militærdiktatur. Fairfax, der var Generalissimus under Cromwell, slås med Lambert. Admiral Lawson, der under Crotnwell har tjent sig op fra simpel Matros, ligger med sine Skibe på Themsen, men har ingen rigtig Indflydelse. Under al denne Usikkerhed er der tre Mænd, der roligt venter på at se, om den Stemning, der synes at være til Gunst for Oprettelsen af den gamle Statsform, Monarkiet, er til at stole på. Den ene er Monk, General over Hæren i Skotland, En tung, tavs Mand, der skjuler megen Dygtighed og Handlekraft under sit træge Ydre. Den anden er Sir Edward Montague til Hinchingbroke ved Cambridge. Han er klog, elegant og har stor Indflydelse i Flåden. Den tredie er Kongen selv, den omtrent trediveårige Karl den Anden Stuart, for Tiden landflygtig i Holland. Sir Edward Montagues Datter Jemimah og hendes Pige Ann er for Tiden alene i London og Pepys har lovet at tage sig af dem,

1659-60

Gud ske Lov, at jeg ved Slutningen af sidste År var ved rigtig godt Helbred, uden at jeg mærker noget til min gamle Sygdom, undtagen når jeg bliver forkølet. Jeg bor i Axe Yard, sammen med min Hustru og Tjenestepigen Jane, og Husstanden består ikke af flere end os tre. Min Hustru havde givet mig Håb om, at hun var med Barn, men på den sidste Dag i Året glippede Håbet.

Rigets Tilstand er følgende: Rump-Parlamentet, der var blevet forstyrret af Lord Lambert, blev atter indkaldt. Alle Flådens Officerer tvungne til at give efter. Lawson ligger på Floden, og Monk er med sin Hær i Skotland.

Min egen private Stilling er meget behagelig, Jeg bliver anset for at være rig, men er i Virkeligheden fattig. Jeg ejer kun det, der er i mit Hus, og så mit Embede, som i Øjeblikket er noget usikkert. Mr. Downing Chef på mit Kontor.

1. Jan. (Søndag). I Morges stod jeg op (vi opholder os på Kvisten i den sidste Tid), iførte mig min Dragt med store Skøder. I den sidste Tid har jeg ikke gået med anden Dragt end den. I Kirke. Spiste til Middag på Kvistværelset, hvor min Hustru tilberedte en Kalkun og brændte sig på Hånden.

4. Jan. Mr. Vanly kom til mig tidligt, efter Halvårshuslejen, som jeg ikke havde hjemme, men tog hans Tjener med på Kontoret og betalte ham dér. Så til Westminster Hall. Det sneede stærkt hele Formiddagen, og min Næse var meget svullen af Kulde. Det er mærkeligt, så forskelligt Snakken går. Nogle siger, at Lambert må nødvendigvis give op, andre, at han står meget stærkt, og at Femte-Monarkimændene vil støtte ham, hvis han erklærer sig for et frit Parlament. Fra Westminster Hall gik jeg hjem, hvor jeg fandt Breve fra Hinchingbroke. Jeg spiste til Middag hjemme, og derfra til Will's Kaffehus, til Shaw, som havde lovet at gå med mig til Atkinson's angående nogle Penge, men jeg fandt ham ved Kortspillet sammen med Spicer og D. Vines, og jeg kunde ikke få ham med mig. Jeg var ærgerlig over det og gik hen og spadserede i Westminster Hall, hvor jeg hørte, at Parlamentet tilbragte Dagen med Bøn og Faste, og om Eftermiddagen kom der Nyhedsbrev fra Nord-England, der bragte sikre Efterretninger om, at Lord Lamberts Tropper alle svigtede ham, og han havde kun 40 Hestfolk igen, og at han nu selv erklærede sig for Parlamentet, og at Lord Fairfax også var tilfreds, og han nedlagde Våbnene, og hvad han havde gjort, var kun at sikre Landet mod Lord Lamberts Rejsen Penge og frit Kvarter. Jeg gik til Will's igen, hvor jeg fandt dem ved Kortene endnu, og Spicer havde vundet 14 sh. fra Shaw og Vines. Så tilbragte jeg en lille Stund med G. Pines og Maylard, hos Vines med vore Violiner. Så hjem, og derfra til Mr. Hunt's og sad hos dem og Mr. Hawley ved Kortene til Klokken ri om Aftenen, og de gjorde stor Stads af mig. Hjem og i Seng, men meget forpint af min Næse, som var meget svullen.

8. Jan. (Søndag). Om Morgenen gik til Mr. Gunnings, hvor vi fik en god Prædiken, hvori han viste os Christi Liv og gav os gode Grunde til at tro, at Christus fulgte sin Faders Håndtering og var Tømmermand indtil sit tredivte År. Derfra til Fader's til Middag, hvor jeg fandt min Hustru, som var nødt til at spise til Middag der, da vi ikke havde et Stykke Kul i Huset, og det er meget hårdt Frostvejr.

13. Jan. Da jeg kom til Kontoret til Morgen, mødte jeg Mr. Fage og tog ham med til »Svanen«. Derfra til mit Kontor, hvor der ikke var noget at gøre. Derfra til Will's Herberg, med Mr. Pinkney, som inviterede mig til deres Festmåltid i deres Sal på Mandag. Derfra gik jeg hjem og tog min Hustru med til Middag hos Mr. Wade's, og derfra gik vi på Besøg hos Catan. Derfra hjem igen, og min Hustru var meget uvillig til at lade mig gå, men efter noget Gnaveri vilde hun gå med, hvis jeg gik ud, og da jeg gik henimod White Hall, saå jeg, at hun fulgte efter mig, og så ventede jeg på hende og tog hende med gennem White Hall og bragte hende hjem, men var vred.

15. Jan. Da jeg var blevet forskrækkelig forstyrret om Natten af en af vore Naboers Hunde, der gøede, så jeg ikke kunde sove i en eller to Timer, sov jeg længe, og så om Morgenen tog jeg ind at laxere på og blev hjemme hele Dagen. Senere talte min Hustru og jeg hyggeligt sammen indtil Aften, og så spiste vi, og derefter sluttede jeg denne Uges Optegnelser i denne Bog, og så i Seng. Da det var koldt og stærkt Snefald, virkede Laxativet ikke så godt, som det skulde.

16. Jan. Om Morgenen til mit Kontor, hvor der ikke var meget at gøre. Ved Middagstid kom Harry Ethall til mig, og vi tog sammen med Mr. Maylard i Vogn til Salisbury Court, og dér satte vi ham af. Derfra tog vi til »Den grønne Drage« på Lambeth Hill, de to Pinkney'er, Smith, Harrison, Morris, der sang Bas, Shepley og jeg, og der sang vi alt muligt, og jeg prøvede med Held på at synge Sange fra Bladet, og derefter spillede jeg på min Flageolet og blev der til Klokken ni, meget fornøjeligt, og den ene Sang drog den anden med sig, og derfor blev det så sent. Efter det gik Shepley, Harrison og jeg til Fods ad Westminster til, og i »Den gyldne Løve« ved Charing Cross gik vi ind og drak en Pot Vin og skiltes så, og derfra hjem, hvor jeg fandt min Hustru og Pigen i Færd med at vaske. Jeg blev oppe, til Vægteren kom forbi med sin Klokke lige under mit Vindue, netop som jeg er ved at skrive just denne Linie, og råbte »Klokken er slagen et, og Vejret er koldt, med Frost og Blæst«. Så gik jeg i min Seng, og min Kone og Pigen vaskede stadig.

19. Jan. I Dag til Morgen blev der sendt Bud efter mig, at jeg skulde komme hen til Mr. Downing, og jeg sad ved hans Seng, og han sagde, at han havde Godhed for mig, og at han nok troede, han havde vist mig en Tjeneste, og det var, at han havde foreslået mig til Pladsen som en af Rådssekretærerne. Det blev jeg lidt fornummen over, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulde tænke, om jeg skulde takke ham eller ej, men jeg gjorde det alligevel lidt efter, ikke videre hjerteligt, for jeg var bange for, at han havde lavet det for at blive fri for selv at udbetale mig den Løn jeg nu får af ham.

29. Jan. Tilbragte Eftermiddagen med at gøre mine Regnskaber op, og jeg finder, at jeg ejer 40 Pund Sterling og derover, hvad jeg ikke havde troet, men jeg er bange, jeg har glemt noget.

30. Jan. Til Morgen, før jeg stod op, gav jeg mig til at synge: »Stor, god og retfærdig-« og kom derved til at tænke på, at det i Dag var den skæbnesvangre Dag, for ti År siden, da Hans Majestæt døde. Det lader til, at man nu er hørt op at snakke, for man tror, at Monk har bestemt sig til at holde med Parlamentet og ikke andet. Tilbragte nogen Tid med at slå Søm i til alle mine Frakker og Hatte i mit Værelse.

2. Febr. Drak hos Harpers sammen med Doling, og så til mit Kontor, hvor jeg fandt alle Officererne fra Regimenterne i Byen, de ventede på at modtage Penge, så deres Soldater kunde komme bort fra Byen, og de fik, hvad der var i Kassen.

4. Febr. I Dag er der ikke andre Nyheder, end at Parlamentet i Formiddags stemte for, at Husets Medlemstal skulde bringes op til 400 med det samme. I Dag tog min Hustru Livet u sne Kalkuner, som Mr. Shepley gav hende, og som kom fra Slæ:iand sammen med Mylord, og hun kunde ikke på nogen Lade få vor Pige Jane til at tage Livet af nogen af dem.

6. Febr. Min Fader spiste til Middag hos mig, på den Kalkun, som var kommet fra Danmark, og efter Middag gik han og jeg til »Oksehovedet«, hvor vi drak en halv Pot Vin, og skiltes derpå. Jeg gik hen til Jomfru Ann, og da Jomfru Jem var gået ud af Værelset, havde hun og jeg en rigtig Holmgang, jeg skændte på hende, hun lå i Sengen, men da hun var bleven mere rolig, skiltes vi som gode Venner, så til Wills, hvor jeg spillede Kort til Kl. 10 og tabte 2 sh 6 d og så hjem og i Seng.

7. Febr. I Dag fortalte Mr. Crew mig, at Lord St. John er stemt for et frit Parlament, og at han er vel anskrevet hos Monk, som nu har hele Magten og kan gøre akkurat, som han lyster. Mr. Moore fortalte mig om et Billede, der var slået op på Børsen, og som forestillede to store Baller, der skød en Lort ind i Munden på Lawson, og over det var skrevet: »Parlamentets Tak«. Drengene råber nu: »Kys mit Parlament«, i Stedet for »Kys min Rumpe«, så stor og udbredt er Foragten for Rump-Parlamentet mellem både ordentlige og tarvelige Folk.

8. Febr. En Smule Øvning på min Flageolet, og senere spadserede jeg i min Gård for at se til min Dueflok, som nu med Foråret begynder at yngle stærkt. Min Fader og jeg gik til min Broders Køkken, og der spiste og drak vi, og omkring Klokken ni gik jeg hjemad, og i Fleet Street fik jeg en slem Sinkadus af en Mand, der ikke var til Sinds at vige Muren, og jeg kunde ikke forhindre det. Jeg kom så hjem og i Seng med ondt i Hovedet, fordi jeg havde drukket alt for meget i Dag, og jeg havde en Byld under Hagen, der pinte mig grueligt.

9. Febr. 1 Westminster Hall hørte jeg, at Monk i Dag skal være marcheret ind i London med sin Hær. Fik noget Allun til min Mund, hvor jeg har Begyndelsen til Kræft, og fik også et Plaster på min Byld under Hagen.

11. Febr. I Morges lå jeg længe i Sengen, og så til Kontoret, hvor jeg læste hele Morgenen i min spanske Bog om Rom. Ved Middagstid spadserede jeg i Westminster Hall, hvor jeg hørte om et Brev fra Monk, som nu var taget til City igen og havde besluttet sig til at støtte Bestræbelserne for at få fuldtalligt Parlament med det samme, og det var mærkeligt, så alle Menneskers Ansigter i Hallen forandredes af Glæde i Løbet af en halv Time. Så gik jeg op i Parlamentets Galleri, hvor jeg så Underhusets Formand læse Brevet, og efter at det var læst op, kom Sir A. Haselrigge ud, meget vred, og Billing, der stod i Døren, tog ham i Armen og råbte: »Mand dog! Kan Hesten ikke bære dig længere? Så må du falde.« Lidt efter hævedes Mødet og nyt Møde blev berammet til Klokken tre. Så gik jeg ned i Hallen, hvor jeg mødte Mr. Chetwind, der lige så lidt som jeg havde fået spist Middag, og så gik vi ad London til. Undervejs hørte vi ind to-tre Steder, men kunde ingen Middag få. Tilsidst, udenfor Temple Bar, fandt vi en Høne, færdig stegt, og der spiste vi så Middag. Derefter gik vi til hans Kontor, hvor jeg sad og sang i hans Studereværelse, mens han selv og hans Tjener passede Forretningerne. Derfra tog vi Vogn til City, til Guildhall, hvor Hallen var fuld af Folk, der ventede på, at Monk og Borgmesteren skulde komme, og alle der var meget glade. Her blev vi længe, og da vi tilsidst mødte en af hans Venner, gik vi til »Tre Tønder« og drak en halv Pot Vin, og da vi ikke syntes om Vinen, gik vi på Ølstue, hvor vi mødte nogle Bekendte af den tredie Mand, og dér drak vi lidt. Derfra gik jeg alene til Guildhall for at se, om Monk var kommet igen eller ej, og jeg mødte ham, som han kom ud fra Hallen, hvor han havde været sammen med Borgmesteren og Rådmændene, men aldrig i mit Liv har jeg hørt

Mage til det Råb, der lød: »Gud velsigne Eders Nåde.« Her mødte jeg Mr. Lock, og tog ham med på Ølstue, og forlod ham der for at finde Mr. Chetwind; da vi samledes igen, fortalte Lock os Hovedindholdet af det Brev, Monk havde sendt Parlamentet; der står deri - efter nogle Beklagelser over, at han og hans Officerer blev sat til at gøre Ting i City, som

de ikke kunde udføre med Glæde eller Ære - at der for Øjeblikket er mange Medlemmer i Huset, som sad i det afgåede

tyranniske Sikkerhedsudvalg. At Lambert og Vane nu er i Byen, tvertimod Parlamentets Bestemmelse. At der er mange i Parlamentet, som holder stærkt på, at nye Edsaflæggelser skal forlanges, men vi har da mere Årsag til at være modfaldne over de mange Eder, vi allerede har brudt. Han fortalte os, at de havde sendt Scott og Robinson til ham, men han vilde ikke høre dem. Og at Borgmester og Råd havde tilbudt ham deres egne Huse til ham og hans Officerer, og at hans Soldater skulde intet mangle. Og ganske rigtigt så jeg mange Mennesker give Soldaterne Drikkevarer og Penge, og alle i Gaderne råbte: »Gud velsigne dem« og andre meget opmuntrende Ord. Derfra gik vi til en Købmands Hus jævne ved, hvor Lock skrev

en Seddel og gik sin Vej, og hvor jeg så Doctor Nicholas Crips, og så tog vi til »Stjernen« (Monk var den Gang hos Benson's), hvor vi spiste til Middag, og jeg skrev et Brev til Mylord derfra. I Cheapside var der en Masse Glædesblus, og Klokkerne i Bow Kirken og alle Klokkerne i alle Kirkerne på Vejen hjem ringede. Derfra gik vi hjemad, da Klokken var

bleven omtrent ti. Men den almindelige Glæde, som man så allevegne! Den Mængde Glædesblus! Der var fjorten mellem St. Dunstan's og Temple Bar, og ved Broen over Strand kunde jeg på en Gang se en og tredive Blus. I King-Street syv eller otte, og hele Vejen blev der stegt og braset og drukket Skåler for Rumper. Der var Rumper bundne på Stokke, som blev båret op og ned. Slagterne ved Majstangen i Strand lavede Fanfare med deres Knive, når de skulde gå løs på Rumpen. På Ludgate Hill var der en, der drejede på et Spid med en Rumpe bundet til det, og en anden, der tærskede løs på den. Det kan nok være, at det var langt over, hvad man havde ventet, både Omfanget og Pludseligheden af det hele. I den ene Ende af Gaden skulde man tro, at der var en Alle af Blus, og der var så varmt, at vi måtte stå stille i den Side, der var fjernest, blot på Grund af Varmen. Derfra hjem og sendte mine Breve til Postkontoret i London, og min Hustru og jeg gik (efter at Mr. Hunt var gået, som jeg fandt ventende hjemme) ud igen for at vise hende Glædesblussene, og efter at vi var gået så langt som til Børsen, vendte vi hjem og gik i Seng.

12 Febr. Om Morgenen kom Mr. Pierce, da det var Søndag, til mig for at spørge, hvordan det stod til. Efter Middag gik vi til London sammen, hvor jeg hørte, at Monk havde været i Paulskirken om Morgenen, og Folk havde råbt meget, da han kom ud af Kirken. Derfra hjem, og da vi næsten var hjemme, savnede vi vor Pige og blev ganske altererede og gik et langt Stykke tilbage for at finde hende, men da vi ikke kunde se hende, gik vi hjemad, og fandt hende hjemme, hun var kommen før os, hvad vi forundrede os meget over. Så i Seng, hvor min Hustru og jeg kom i Klammeri, fordi jeg sagde hende, at jeg vilde kyle den Hund, hendes Bror havde givet hende, ud af Vinduet, hvis den en Gang til svinede til i Stuerne.

21. Febr. I et Kaffehus, der vendte ud mod Themsen. Her var det et herligt Syn fra Vinduet at se City fra den ene Ende til den anden med en strålende Glans over sig, så stærkt var Skinnet fra Glædesblussene, og Klokkerne ringede allevegne.

23. Febr. I Dag er det min Fødselsdag, jeg blev 27 År.

24. Febr. Jeg stod op meget tidligt og steg til Hest ved Scotland Yard, ved Mr. Garthway's Stald, red til Mr. Pierce, som stod op - hans Hustru blev liggende i Sengen - (mig tyktes at mr. Lucy var vel fri overfor hende, som hun lå der i Sengen), og i Løbet af et Kvarter steg vi begge til Hest og drog af Sted omkring Klokken syv; Vejr og Vej var afskyelige. Ved Ware indhentede vi Mr. Blayton, Svoger til Dick Vines, som så fulgte med os, og ved Puckeridge bedede vi, hvor vi fik stegt Fårelår og havde det meget lystigt, men Vejen var gruelig dårlig fra Ware og hertil, Så til Hest igen og så langt som til Foulmer, mindre end seks Mil fra Cambridge; min Hoppe var næsten træt; her lå vi i »Det ternede Hus« og spillede Kort indtil Aftensmaden, der bestod af stegt Kalvebryst. Jeg lå sammen med Mr. Pierce, som ikke tog med os næste Morgen, da han skulde til Hinchingbroke for at tale med Mylord, før han tog til London, og vi andre to kom til Cambridge Klokken otte om Morgenen.

26. Febr. Vi brød op fra Rose-Kroen, og Fader, Mr. Zansky og jeg gik til min Fætter Augier til Aften, hvor vi fik bragt to Flasker Vin fra Rose-Kroen; de blev drukket, og jeg havde ikke det Mod at lade dem vide, ved Bordet, at det var mig, der havde betalt for dem, og således fik jeg slet ingen Tak for dem. Efter Aften tog Mr. Fairbrother, som havde spist til Aften med os, mig med ind i et andet Værelse og viste mig et jammerligt Hefte med Vers om Mr. Prinn, som han selv mente var svært gode, og han ønskede, at jeg skulde se at få overrakt dem til Mr. Prinn, i det Håb at han så vilde skaffe ham en Stilling for det, hvad jeg sagde, at jeg nok skulde, men jeg lo rigtignok i Skægget ved at tænke på hans Tåbelighed, skønt han har vist mig megen Opmærksomhed. Derefter sad vi og snakkede; jeg tog Afsked med alle mine Venner, og så af Sted til min Kro, hvor jeg sagde Godnat til Fader, efter at have skrevet en Seddel og vedlagt Certifikat til Mr. Widdrington, og John gik i Seng, men jeg blev lidt oppe og gantedes ved Kammerdøren med Pigen i Huset og så i Seng.

27. Febr. Op Klokken fire, og efter at jeg var bleven færdig, tog jeg Afsked med Fader, som var i Seng, og ligeledes min Broder John, som jeg gav to Shilling. Mr. Blayton og jeg steg til Hest og red lige til Saffron Walden, hvor vi satte vore Heste ind i »Den hvide Hest« og fik Værten til at vise os Audley End (Borgen), han tog os gennem Parken til Fods, og så til Huset, hvor Husholderen viste os omkring i hele Huset, og hvor Lofterne, Kaminernes Pragt og hele Herligheden i høj Grad var et Besøg værd. Han tog os med ned i Kælderen, hvor vi fik en excellent Drik og drak Kongens Skål. Jeg spillede på min Flageolet, der var et fortrinligt Ekko. Han viste os nogle brillante Malerier; der var særlig to, de fire Evangelister og Henrik den Ottende. Derefter gav vi Manden to Shilling for Ulejligheden og gik tilbage igen. Da vi skulde af Sted, førte vor Vært os til et meget gammelt Hospital eller Stiftelse, hvor fyrre fattige Mennesker har deres Ophold. De bragte mig noget at drikke i en brun Skål, og i Bunden var der et Billede af den hellige jomfru med Barnet i sine Arme, udført i Sølv. Så tog vi til vor Kro og fik noget at spise og kyssede Datteren i Huset - hun var meget køn - og så tog vi Afsked, og samme Aften - Vejen temmelig god, men Regnvejr - kom vi til Epping, hvor vi fik os et Slag Kort og nogen lystig Sladder med en grim, fræk Tjenestepige, og så gik vi i Seng.

5. Marts. Besøgte Mr. Pinkney hjemme, hvor han viste mig, at han hele Tiden havde holdt Løven og Enhjørningen blanke langt ind i sin Kamin, fordi han ventede, at Kongen vilde komme igen. Der er nu godt Håb om, at Kongen kommer.

6. Marts. Jeg gik hen at hilse på jomfru Jem. Ved hendes Kammerdør fandt jeg et Par Damer, men da hun ikke var der, ledte vi efter hende og fandt hende og en til, skjult bag en Dør. Nå, de gik ned i Spisestuen allesammen, hvor der var et farligt Leben, Dansen, Syngen og Drikken, så jeg blev helt skamfuld ved det, og efter at have overværet en Dans eller to gik jeg bort. Nu bliver Kongens Skål drukket åbenlyst, medens man tidligere kun kunde gøre det i Hemmelighed.

10. Marts. Om Morgenen gik jeg til min Fader, som jeg fandt i Tilskærerstuen, og der fortalte jeg ham om min Beslutning at tage til Søs med Mylord, og rådspurgte ham om, hvordan jeg skulde ordne det for min Hustru, og vi besluttede, at hun skulde være hos Mr. Bowyer. Så hjem med Vogn, hvor jeg greb Lejligheden til at fortælle min Hustru, at jeg skulde ud at sejle, hvad hun tog sig meget nær, og først efter en Del Snakken frem og tilbage blev hun villig til at blive og bo hos Mr. Bowyer i min Fraværelse. Derpå hen at se til jomfru Jem og betalte hendes Pige 7 Pund Sterling, og så til Mr. Blackburne, som fortalte mig, hvad Mr. Creed sagde om, at jeg skulde have hans Plads, og han havde foreslået Mylord, at der skulde være to Sekretærer, og derfor gik jeg til Mr. Wright's, hvor Mylord spiste til Middag, og talte med ham om det, men han lod ikke til at synes om Forslaget. Her kom W. Hove til mig, og så til Westminster. På Vejen fortalte han mig, hvad jeg skulde skaffe o. s. v, i Anledning af min rejse. Han gik med mig til Kontoret, hvor Mr. Madge også kom, halv drukken, og spillede Violin som en Torsk, og det trættede mig. Så til White Hall og så hjem at ordne forskelligt før min Afrejse. Min Hustru sad oppe længe og lavede Huer til mig, og Pigen strikkede Tå i et Par Strømper, som hun havde i Gang. Så i Seng.

11. Marts (Søndag). Hele Dagen travlt, uden min Halsklud på, med at ordne mine Bøger og Sager, fordi jeg skulde ud at sejle. Om Aftenen gik min Hustru og jeg til min Fader til Aftensmad, hvor J. Norton og Chas. Glascocke spiste sammen med os, og efter Bordet hjem, hvor Pigen havde anskaffet alt til Vasken i Morgen, og så i Seng, meget plaget af min Forkølelse og Hoste.

12. Marts. I Dag stod Pigen op Klokken to om Morgenen for at vaske, og min Hustru og jeg lå og snakkede længe. På Grund a£ min Forkølelse vidste jeg ikke, hvordan jeg skulde komme til at sove. Min Hustru og jeg til Børsen, hvor vi købte en Masse Ting, hvor jeg forlod hende og tog ind til London, og hos Bedelys, Boghandleren ved Temple Bar, betalte jeg 12 Pund 10 sh. 6 d for Mr. Fuller, efter hans Anmodning. Så tilbage, og ved Wilkinson's fandt jeg Mr. Shepley og nogle Marinefolk, såsom Kokken fra »Nazeby« og andre, ved Middagen. Så til »Den hvide Hest« i King's Street, hvor jeg fik Mr. Buddle's Hest for at ride til Huntsmore til Mr. Bowyer's, hvor jeg fandt ham og dem alle raske og villige til at have min Hustru som Logerende, mens jeg var ude at sejle, og det var, hvad jeg var kommen for. Her lå jeg og fik noget for min Forkølelse, nemlig en Skefuld Honning og en Muskatnød reven deri, efter Mr. Bowyee's Anvisning, og jeg tog det i Munden og fandt, det gjorde udmærket godt.

19. Marts. Tidlig til Mylord, hvor der var uendelig meget at gøre, hvad der giver mig fuldt op at tænke på; i disse to Dage har jeg ikke kunnet lade være med at gøre mig en Masse Bekymringer og Tanker desangående.

22. Marts. Mærkværdigt, hvor disse Folk nu lover mig hvad som helst, en en Kårde, en anden et Fad Vin eller en Bøsse, og en tilbød mig sit Sølvhattebånd, for at jeg skulde bevise ham en Tjeneste. Jeg beder Gud om at bevare mig fra at blive stolt eller opblæst derover. Fik af Mr. Blackburne min Udnævnelse til at være Sekretær hos Flådens to Generaler.

II

TREDIVE KRIGSSKIBE HENTER KONGEN

PEPYS er Sekretær hos sin Halvonkel, Sir Edvard Montague, Øverstkommanderende på Flåden. Den 22de Marts går de om Bord i det Skib, der skal føre dem ud til Flådens Leje. Pepys er 27 År og meget ivrig efter at se og høre og opleve Nyt. Hvad Togtet egentlig gælder, ved han lige så lidt som nogen anden, men undervejs får han det betroet af Sir Edward. Og lidt efter lidt glider Pepys bort fra sine tidligere republikanske Anskuelser og vil nødig tænke på, at han var blandt Mængden den Dag, Kong Karl den Første blev henrettet, og ved den Lejlighed sagde: »De uretfærdiges Ihukommelse skal forgå!« Men da var han kun 16 År.

Som Sir Edwards Sekretær får Pepys det glædelige Hverv den 3. Maj at drage om på alle Skibene og oplæse Kongens Proklamation.

Den lille Prins af Oranien, der omtales den 14. Maj, er den senere Vilhelm den Tredje af England. Han er på dette Tidspunkt en halv Snes År.

Enkeprinsessen er Mary, Datter af Karl den Første og altså Søster til Karl den Anden og Sønnedatter af vor Christian den Fjerdes Søster Anna. Hun er Moder til Prinsen af Oranien.

Den rørende Indskrift, hun på Latin lod sætte på sin Mands Epitafium, blev gjort til Skamme ved, at hun senere i London gav Anledning til en Masse Sladder. Hun var ikke for ingenting en Stuart.

Den Mylord Opdam, der spiser til Middag med de to Herrer den 22. Maj, er den samme, som i 1658 undsatte København under Svenskekrigen.

General Penn er Fader til Kvækeren William Penn. De omtales begge meget i Dagbogen, Generalen dog mest, da han var ansat på Marinens Kontor sammen med Pepys. Han var vanskelig og uelskværdig, men velbegavet og en af de meget få blandt Flådens Befalingsmænd, der var virkelig sømandsmæssigt uddannet. Ellers blev der sagt, at Flådens Officerer enten var Gentlemen, men så var de ikke Sømænd, eller også var de Sømænd, men så var de ikke Gentlemen. Man behøvede kun Protektion og slet ingen Uddannelse for at få en overordnet Stilling i Flåden.

Sagnet om de 365 Børn skal stamme fra, at en Grevinde, der var frugtsommelig, jog en fattig, ligeledes frugtsommelig Kone bort fra Slottet med hånlige Ord, hvorpå den fattige Kone ønskede hende lige så mange Børn, som der var Dage i Året - og det kom til at passe - hvad de Sager, Pepys så, er Vidnesbyrd om!

Det var den Gang Skik at tage alt Tøjet af, når man gik i Seng. Natskjorter eller ligeende var ikke almindelige.

23, Maj nævner Kongen, at han på Flugt efter Slaget ved Worcester 1651 måtte opholde sig hos en katolsk Familie i »Præstehullet«, Disse Præstehuller var godt skjulte Rum, indrettede i Boligerne for at skjule katolske Præster under Religionsforfølgelserne. I mange gamle Herregårde i England findes de endnu.

Pepys kommer i Båd med Kongens Hund; Karl den Anden elskede Hunde og havde adskillige i sit Eje. Men de blev stadigvæk stjålne, og der måtte tit averteres for at få dem igen.

Både Sir Edward Montague, Monk og Penn kaldtes for Generaler. Dengang var der ingen særlig Uddannelse for Øverstkommanderende til Søs og til Lands. Ved Sir Edwards Iklædning af Hosebåndsordenens Insignier den 27. Maj kaldes han officielt "General-at-Sea",

5. Juni nævnes Barbermusik. Derved forstås, at der i Barberstuerne plejede at ligge en Zither eller et ligrende Instrument, som Kunderne kunde spille på, mens de ventede på deres Tur til at blive behandlede.

Pepys mister sin Københavnskniv i Holland. Den har han rimeligvis fra sin Tur i Øresund 1659, da han også var sekretær hos Sir Edward, Kommandanten på den engelske Eskadre, der lå for Helsingør i 3 Måneder. Om Pepys dengang var i København, vides ikke, men Sir Edward var der Sommeren 1659.

MARTS 1660

25. Marts. Tilkøjs i min Kahyt. Køjen var kun meget kort, men jeg indrettede mig i den, så godt jeg kunde, og sov trygt, og da Vejret var stille, var jeg ikke det mindste søsyg. Det er ikke godt at vide, hvad jeg bliver senere.

24. Marts. Drengen Eliezer smed en Kande Øl ned på mine Papirer, og jeg gav ham en Lussing for det, det havde ganske ødelagt mine Papirer og kostede mig en Masse Arbejde. Så i Seng.

25. Marts (Søndag). Der er Brev til mig fra Mr. Blackburne, som med egen Hånd havde skrevet udenpå til S. P., Esq., hvad jeg ikke var så lidt stolt over, det skal Gud vide. Ved Titiden begyndte Mr. Ibbott ved Enden af det lange Bord at bede og prædike og holdt virkelig en rigtig god Prædiken om, at det er alle Christnes Pligt at være udholdende i Troen. Efter Middagen igen Prædiken, under hvilken jeg sov, Vorherre tilgive mig!

26. Marts. I Dag er det to År siden det behagede Gud, at jeg blev opereret for Sten hos Mrs. Turner i Salisbury Court. Og jeg besluttede, at sålænge jeg lever, vilde jeg celebrere den Dag som en Festdag, sådan som sidste År hjemme, og altid have Mrs. Turner og hendes Familie hos mig. Men nu behagede det Gud, at jeg er, der jeg er, og således forhindret i at gøre det i det ydre; kun i min Sjæl kan jeg fryde mig, fordi jeg nu, velsignet være Hans hellige Navn, er ved så godt Helbred, som jeg nogensinde i mit Liv har været.

29. Marts. Vi ligger stille lidt udenfor Gravesend. I Aften er der bleven sladret en Masse om, at nogle af Vice-Admiralens Kaptajner er misfornøjede og har i Sinde at slås på egen Hånd, men blev snart dæmpet.

3. April. Om Aftenen travlt med at skrive og så i Seng. Mit Hjerte meget tungt, fordi jeg ikke har hørt fra min kære Hustru, og jeg kan virkelig ikke erindre, at mit Hjerte nogensinde har været så tungt over at være borte fra hende som netop denne Gang.

7. April. I Dag omtrent Klokken ni gav det sig til at blæse stærkt, og da vi var ved Sandbankerne, lå vi for Anker; jeg begyndte at blive svimmel og ilde tilpas, Før Middag sendte Mylord Bud til mig, at jeg skulde komme og spise nogle Østers, de bedste, sagde Mylord, han nogensinde havde spist i sit Liv, skønt jeg har fået dem lige så gode i Bardsey. Efter Middag og hele Eftermiddagen spadserede jeg på Dækket for at forhindre mig selv i at blive søsyg, og tillidst, omkring Klokken fem, gik jeg i Seng og fik noget varmt at drikke og sov godt på det.

8. April (Herrens Dag). Meget stille Vejr igen, og jeg nogenlunde vel, men mit hovede værkede hele Dagen. Omkring Middag satte vi Sejl, og vi indhentede to gode Koffardiskibe, som havde sejlet udenom os i Går, på Vej til Ostindien. Lieutenanten og jeg lå ud af hans Vindue med hans Kikkert og så på Kvinderne, som var om Bord på Skibene, og de var rigtig kønne.

11. April. I Eftermiddags kom der en stor Pakke Breve fra London, deriblandt to fra min Hustru, de første jeg har fået, siden jeg tog fra London. Alle Nyhederne går ud på, at man bliver mer og mer stemt for en Konge. At Garverlauget forleden Dag, da det gav en Fest for General Monk, tog Parlamentets Våben af deres Hatte og satte Kongens op. Om Aftenen havde Mylord og jeg en Del Diskurs om de forskellige Capitainer i Flåden, og hans Tanker om dem. Og hans Beslutning var fattet, at han vilde føre Kongen tilbage. Han tilstod for mig, at han ikke var vis på, at hans egen Capitain (Cuttance) var ham tro, og han kunde ikke lide Capitain Stokes. Om Aftenen W. Howe og jeg ved vore Violiner i min Kahyt, hvor Mr. Ibbot og Lieutnanten blev til sent, og jeg fortalte ham min Maner at føre Dagbog. Derefter i Seng. Det falder mig nu ind, at jeg er klar over, at jeg har taget mig lidt vel megen Frihed med Skibspræsten. Han er en meget fornuftig og retsindig Mand.

17. April. En dejlig Eftermiddag, og jeg var på Dækket hele Tiden, det var så klart, at vi kunde se Calais ganske tydeligt i Mylords Kikkert, og Klinterne kunde ses lige så tydeligt som Kent, og Mylord prøvede først at bilde mig ind, at det var Kent. I Seng og skiftede Tøj fra yderst til inderst; J. Goods og W. Howe sad til silde ved min Sengekant og snakkede. Faldt så i Søvn, og for hver Dag får jeg endnu mere Følelsen af, hvor fornøjeligt mit nuværende Liv er.

18. April. Nu er det tydeligt, at Generalen og Rådet beslutter sig til at rydde Vej for, at Kongen kan komme hjem. I Seng, og W. Hove sad ved min Sengekant, og han og jeg sang en Salme eller to, og så sov jeg.

19. April. I Dag har det regnet meget, så da jeg skulde i Seng, fandt jeg den gennemvåd, så jeg var nødt til at rulle mig ind i et tørt Lagen, og lå sådan hele Natten.

20. April. Hele Formiddagen havde jeg travlt med at få mit Vindue lavet om og få mit Bord stillet sådan, som jeg vil have det, og efter at det var bleven gjort, var jeg højlig fornøjet med det, og ligeledes over at se, hvilken Myndighed jeg har, så alle er rede til at komme og gå, som jeg byder. I Aften gør mit Hoved forskrækkelig ondt, hvad jeg tilskriver, at jeg har siddet baglæns i min Kahyt, lige modsat hvad jeg er vant til.

28. April. Om Eftermiddagen spillede jeg Kegler med Mr. Pickering, jeg og Mr. Pett mod ham og Ned Osgood, og vandt en Krone fra hver af dem. Han havde ikke Penge til at betale mig. Efter Aftensbordet var Mylord meget lystig, og han og jeg og W. Howe sang, og så i Seng.

29. April. I Dag tog jeg for første Gang min fine Klædesdragt på, som er lavet af den Kappe, der blev svinet til i Fjor engang, den allerførste Dag, jeg havde den på. Efter Formiddagsgudstjenesten kom Mr. Cooke fra London med en Pakke og bragte Efterretninger om, hvordan alle de unge Lorder, som ikke bar Våben mod Parlamentet, nu er indkaldte, at der er kommet Brev fra Kongen til Parlamentet, men Rådet har gemt det til næste Tirsdag, for at det kan blive læst op for det åbnede Hus når de igen er indkaldte. De er hjemme indtil da for at holde Faste i Morgen. Altså kender man ikke Indholdet. Efter Middag spadserede jeg længe på Dækket med Lægen og Proviantforvalteren og andre af Skibets Officerer, og de beder alle til, at Kongen må komme - og Gud give, det må ske.

30. April. Efter Aften fik vi nogen Musik, Mr. Shepley, W. Hove og jeg op til Lieutnantens Kahyt, hvor vi fik noget at drikke, og jeg og W. Howe blev meget overgivne, og blandt andre Pudser trækker han Spunset a£ en lille Øltønde, som var der i Kahytten, og kom noget i sin Jægerhue, og efter at han havde drukket, prøvede jeg på at sprøjte det op i Ansigtet på ham, han fik fat i min Fløjls Studerekalot og smed noget i mit Ansigt også, så vi havde en Masse Lystighed, men ødelagde mine Klæder med Øllet, som vi sprøjtede op og ned. Derefter i Seng, meget sent, og med lovlig megen Drik i Hovedet.

1. Maj. I Morges blev det fortalt mig, hvorledes Folk i Deal har sat to eller tre Majstænger op og har hængt Flag på Toppen af dem og har bestemt at gøre sig en lystig Dag. Det er et herligt Vejr, så jeg vilde ønske, jeg var i Hide Park. I Dag regner jeg, at jeg i fulde to År har været fuldkommen helbredet for Stenlidelse, hvorfor Gud i Himlen været priset. I Dag kom Capitain Parker om Bord, og uden at han havde ventet det, havde jeg en Bestalling til ham til Fregatten »Nonsuch«, for hvilket han gav mig en fransk Pistol. Efter Middag Keglespil, og vandt lidt. Resten af Eftermiddagen i min Kahyt, skrev og spillede Fløjte. Mens vi var på Dækket, hørte vi en stor Larm, så vi alle stod op øjeblikkelig, og fandt, at det var for at redde Styrmanden på »Cheriton«, som var falden over Bord, og kunde ikke reddes, men druknede. I Dag tog jeg den Dragt på, som var blevet omsyet fra store Skøder til små. Jeg hører i Dag, at de har gjort sig meget lystige i Deal og satte Kongens Flag op på en af deres Majstænger og drak hans Skål på Knæ i Gaderne og affyrede Kanonerne, hvorfor Soldaterne på Fæstningen truede dem, men turde ikke sætte sig derimod.

2. Maj. Om Morgenen til Frokost med Radiser i Proviantforvalterens Kahyt. Derefter skrev jeg til Middag. Ved den Tid kom Dunne fra London med Breve, som fortæller de velkomne Nyheder om Parlamentets Afstemning i Går, og denne Dag vil blive erindret som den lykkeligste Majdag i mange År. Kongens Brev blev oplæst i Huset, hvori han overgiver sig selv og alt sit til dem angående Amnestilov overfor alle, med mindre det måtte behage dem at undtage nogen. Efter at have fået Brevet oplæst beordrede Huset, at der uopholdelig skulde sendes 50,000 Pund Sterling til Hans Majestæt for hans nuværende Behov og et Udvalg blev nedsat for at forme en Tak til Hans Majestæt for det nådige Brev; og Brevet skal gemmes i Parlamentets Arkiv, og under alt dette ikke så meget som et eneste Nej. Stor Glæde hele Dagen i Går i London, og om Natten flere Glædesblus end nogensinde, og Klokkeringning, og Folk drak Kongens Skål på Knæ på Gaderne, hvad jeg synes er en Smule for meget. Men alle synes at være meget glade over Forholdene, så at vore Commandører nu også begynder at tale om det, som de ikke vilde have nævnet for en Uge siden.

3. Maj. I Morges viste Mylord mig Kongens Deklaration og hans Brev til de to Generaler, som skulde læses op for Flåden. Brevet er dateret Breda 4/14 April 1660, i hans Regerings tolvte År. Sir R. Stainer, som havde inviteret os i Går, tog alle Commandørerne og mig om Bord til Middag, men da den ikke var færdig, tog jeg med Capitain Hayward til »Plimouth« og »Essex« og gjorde, hvad vi havde der at gøre, og vendte tilbage; meget lystige ved Middagsbordet. Efter Middag omkring til Resten af Skibene (blev længe om Bord på »Assistance« for at høre Harpespilleren), hele Flåden igennem. Det var et prægtigt Syn at besøge alle Skibene og se den Respekt og de Æresbevisninger, jeg blev modtaget med om Bord på dem alle, og endnu mer at se den store Glæde, jeg bragte dem alle, ikke en på hele Flåden viste den fjerneste Uvilje mod Sagen. Om Aftenen, da jeg var ved at gå om Bord i Viceadmiralens Skib, begyndte Generalen at affyre sine Kanoner, hver eneste en, han havde på Skibet, og det samme gjorde alle de andre Commandører, hvad der var meget stolt, også at høre Kuglerne hvine over vore Hoveder, mens vi var i Båden. Da dette var gjort og min Proklamation var læst op allevegne, vendte jeg tilbage til »Nazeby«, hvor Mylord var meget glad ved at høre, hvordan hele Flåden havde taget imod det med Overmål af Glæde, og viste mig et privat Brev fra Kongen og et andet fra Hertugen af York, i en så fortrolig Tone, som til deres begges gode Ven, med al tænkelig Venskabelighed. Og af de Breve kunde jeg se, og desuden fortalte Mylord mig det, at der var blevet udvekslet mange Breve dem imellem i lang Tid, og det uden Monk vidste det. Kongen taler om, at man beder ham komme til Håg, men vil gerne høre Mylords Mening om, hvor han skal indskibe sig. Og Hertugen vil gerne lære Sømandsskab af ham, og han skriver så ligefremt, somom det havde været Jack Cole eller mig. Det overraskede mig meget, at Mylord har båret sig så klogt og betænksomt ad, og jeg var over al Måde glad ved at se ham så estimeret, og han var også selv vældig glad ved, at han havde skaffet sig selv et så fast Hold på Kongen. Derefter til Aftensmaden og så skrive Breve til Klokken 12 om Natten og op igen Kl. 3 om Morgenen. Mylord lader til at have Tillid til mig og rådspørger mig i mange Ting. Jeg indser, at han gerne vil lade Monk vederfares Alverdens Ære og lade ham få Æren af det hele, skønt han tit siger om ham, at han regner ham for et tykhovedet Fjols.

4. Maj. I Dag til Morgen skrev jeg mange Breve, og jeg satte mit Navn ved alle Kopierne af Beslutningen i Krigsrådet, sådan, at dersom de skulde blive trykte, kan mit Navn komme med. Jeg sendte et Eksemplar af Beslutningen til Dolling, og vedlagde følgende Brev:

10. Maj. Om Aftenen, medens Mylord spiste til Aften, kommer Lord Lauderdale og Sir John Grenville ind, som spiste med her og gik så igen. Efter at de var gåede, kaldte Mylord mig over til sig i sin Kahyt og fortalte mig, at han havde fået Ordre til at gå under Sejl meget snart for at hente Kongen, og var meget glad ved det og satte mig til at skrive Breve og andet Arbejde, til det blev meget sent, og han var gået i Seng. Jeg fik ham til at skrive under senere, mens han lå i sin Seng. Efter at jeg havde arbejdet endnu meget mere, gik jeg også i Seng.

17. Maj. Mylord gav Ordre til at lette Anker, hvad vi gjorde og sejlede hele Dagen. Om Formiddagen, da vi var midtvejs mellem Dover og Calais, kunde vi se begge Steder meget tydeligt, og det var meget morsomt for mig, at jo længere vi kom bort, des mere tabte vi begge Lande af Syne.

14. Maj. Om Morgenen, da jeg vågnede og stod op, så jeg ud af Koøjet, at vi var ganske nær inde under Land, hvilket jeg siden hørte var den hollandske Kyst. Mylord gik i sin Natdragt til Agterkahytten, for at se, hvordan den kunde indrettes til ham og os, som hører ham til, for at give Ordre til at flytte i Dag. Nogle uhumske Hollændere kom om Bord for at til-

byde os deres Både og føre vore Sager i Land for os, og for at få Penge af os. Før Middag kom nogle Herrer om Bord fra Land for at kysse Mylords Hånd. Senere tog Mr. North og Dr. Clerke i Land for at kysse Dronningen af Bøhmens Hånd fra Mylord, med et Følge på tolv fra Skibet til deres egen Opvartning, imellem hvem jeg sendte min Tjener, der ligesom jeg

er glubsk efter at se nyt. Så fik jeg Capitainen til at bede om, at jeg kunde få Lov til at gå i Land, hvad Mylord tilstod mig, og jeg tog min Tjener og Fowler med, og vi fulgtes ad. Vejret var dårligt, vi blev dygtigt dyppede, da vi kom nær til Bredden. Bredden er, som hele Landet derfra og til Håg, det bare Sand. Resten af Selskabet fik en Vogn for sig selv. Mr. Creed

og jeg satte os på Forsædet i en Vogn, hvor der var to kønne Damer, meget alamodisk klædte og med store Skønhedspletter, og som sang meget muntert hele Vejen, og rigtig kønt, og var meget frie med at kysse to Sprader, som var sammen med dem. Jeg tog min Flageolet frem og spillede, men medens jeg spillede, tabte jeg min Kårdestok, men da jeg kom til Håg, sendte

jeg min Tjener tilbage efter den, og han fandt den, hvorfor jeg gav ham 6 Pence, men nogle Heste havde trådt på den og knækket Skeden. Haag er et overordentlig rent Sted i alle Måder. Husene så nydelige alle Vegne, og alt er så sirligt, som det kan være. Her spadserede vi op og ned i lang Tid. Byen er nu meget fuld af Englændere, fordi Londonerne var komne i Land i Dag. Men da vi vilde se Prinsen, var han gået ud med sin Guvernør, og vi spadserede op og ned i Byen og Slottet for at se os om, og ved Hjælp af en Fremmed, en Englænder, fik vi set meget og fik mange Ting forklarede, såsom Meningen ined Majstængerne, som vi så stå for hver Mands Dør, af forskellig Størrelse, eftersom det var en mere eller mindre betydelig Person. Omtrent Klokken 10 om Aftenen kom Prinsen hjem, og vi fik let Adgang. Hans Opvartning er meget beskeden i Betragtning af, at han er Prins, men dog meget anstændig, og hans Lærer var en smuk Mand og han selv en meget køn Dreng. Det var klart Måneskin i Aften. Da dette var overstået, gik vi hen til et Sted, hvor vi skulde spise til Aften; vi fik en Salat, og to eller tre Fåreben blev fremskaffet til os fire Mennesker, hvad jeg fandt meget besynderligt. Efter Aften gik Fowler og jeg til et andet Hus og lod de andre blive, hvor de var, og han og jeg lå i samme Seng, en sammenfoldelig Seng, da der var to til i samme Værelse, men alting var meget rent og sirligt, min Tjener sov på en Bænk ved Siden af mig,

15. Maj. Vi lå til Klokken over tre, derpå op og ud i Byen for at se den ved Dagens Lys, hvor vi så Soldaterne af Prinsens Garde, alt meget smukt, og Borgerne i Byen med deres Våben og Musketter så blanke som Sølv. Og i Dag til Morgen mødte vi en Skolelærer, der talte godt Engelsk og Fransk, han gik med os og viste os hele Byen, og jeg kan virkelig ikke noksom udbrede mig over Byens Herlighed. Enhver, der er noget ved, taler Fransk eller Latin, eller begge Dele. Mange af Kvinderne er meget smukke og godt klædte, moderne og med sorte Skønhedsplastre. Han gik med mig for at købe et Par Kurve, en til Mr. Pierce, den anden til min Hustru. Efter at han var gået - vi havde først drukket et Glas med ham i vort Logi - gik Dommer Fowler og jeg til »Grande Salle«, hvor vi fik forevist det Sted, hvor Generalstaterne samles. Hallen er meget stor, og der er ophængt alle de Flag, de har taget fra deres Fjender, og der er Varer til Salg, ligesom i Westminster Hall, som den ligner meget, selv om den ikke er så stor, og så er den meget renere. Derefter til Boghandleren og købte for Indbindingens Skyld tre Bøger, de franske Salmer i fire Dele, Bacons Organon og Farnaby's Rhetor. Derefter tog Dommer Fowler, min Tjener og jeg med Vogn til Scheveling igen, hvor vi gik ind på et Gæstgiveri og fik noget at drikke, da det blæste meget stærkt, og vi så to Både vælte og de fine Herrer nødte til at blive halede i Land ved Fødderne, medens deres Kufferter, Tasker, Hatte og Fjer lå og flød i Vandet. Blandt andre så jeg Præsterne, som kom sammen med Deputationen (deriblandt Mr. Case) blive jammerligt dyppede. Så kom de ind, hvor vi var, og da jeg havde Hastværk, lod jeg min Kniv fra København efter mig og mistede den således.

[Om Bord igen]. Om Eftermiddagen kaldte Mylord på mig for at vise mig sine fine Klæder, som nu er komne hertil, og de er så prægtige, som Guld og Sølv kan gøre dem, kun kan hverken han eller jeg lide hans Kårde.

16. Maj. Så snart som jeg var oppe, gik jeg ned for at blive klippet i den store Kahyt, men så kom der Besøg, deriblandt en Mand fra Admiral Opdam, som talte godt Latin, men ikke Fransk eller Engelsk, og Mylord bad mig overbringe ham hans Svar og snakke med ham; han bragte Mylord et Fad Vin og en Fjerding Smør, Foræringer fra Admiralen. Mylord, i sine bedste Klæder, som han havde på for første Gang, ventede på at modtage Kongen. Men Mr. Edward Fickering, der kom fra Kongen, bragte Bud, at Kongen vilde ikke gøre Mylord den Umag at komme til ham, men han vilde komme til Bredden for at se Flåden i Dag, hvad vi ventede og havde vore Kanoner rede til at fyre af og vore Skarlagens Køjehylstre fremme og Silkevimpler, men han kom ikke. Mylord og jeg ved Keglespillet i Eftermiddag på Agterdækket, meget fornøjeligt. I Aften kom Mr. John Pickering, den Æsel han er, med hans Fjer og hans ny Dragt, som han havde fået lavet i Håg. Mylord var meget vred over, at han var bleven i Land, han havde lidt før bedt mig sende Bud efter ham, for han var bange, for hans Faders Skyld, at der kunde gøres ham Fortræd, med mindre han benyttede sig af Generalens Navn. Aftensmad, og derefter Kortspil. Jeg stod og så til lige til Klokken elleve om Aftenen, og så i Seng. I Eftermiddags fortalte Mr. Edward Pickering mig, i hvilken arm Tilstand Kongen var med Hensyn til Klæder og Penge, ligeledes hele hans Følge, da han kom til dem fra Mylord første Gang; de bedste af deres Klæder er ikke fyrretyve shillings værd. Og hvor henrykt Kongen var, da Sir J. Greenville bragte ham nogle Penge, så glad, at han kaldte på Prinsesse Mary og Hertugen af York, for at de skal se på dem, som de lå i Tasken, før de blev taget op. Mylord fortalte mig også, at Hertugen af York var bleven Storadmiral af England.

17. Maj. Tidligt op for at nedskrive mine sidste to Dages Begivenheder. Før Middag tog Mr. Edward Pickering og jeg, W. Howe, Prim og min Tjener til Scheveling, hvor vi lejede en Vogn, og derfra til Håg, hvor vi spadserede omkring i den Hensigt at finde en, som kunde vise os Kongen incognito. Der mødte jeg Capitain Whittington (som havde bragt Mylord et Brev fra Lord Mayoren af London), og han lovede mig at gøre det, men først gik vi hen og fik Middag i et fransk Hus, men betalte 16 shillings for vor Del af Måltidet. Ved Middagen kom Dr. Cade ind, en lystig, galen Præst af Kongens. Og de to fik efter Middag Barnet og mig (andre kunde ikke mases ind) hen for at se Kongen, som kyssede Barnet meget kærligt. Så kyssede vi ham, Hertugen af York og Prinsesse Mary på Hånden. Kongen ser ud til at være en meget forstandig Mand. Fra Kongen til Lord Kansleren, som lå i Sengen af Gigt; han talte meget fornøjet med Barnet og mig. Derefter mødte jeg, på Vej til Dronningen af Bøhmen, Mr. Fuller, som jeg sendte til et Herberge med Mr. Edward Pickering, medens jeg og de andre gik for at se Dronning Henrietta Maria, som var meget venlig mod os; vi kyssede hende på Hånden. Hun ser ud til at være en meget venlig Dame, men ikke køn. Derefter til Doktorens, hvor vi drak en Stund. I en Vogn, der tilhørte en Ven af Dr. Cade, tog vi hen for at se et Hus, tilhørende Enkeprinsessen, i en Park omtrent en Mil eller så fra Haag, hvor der er en af de skønneste Sale i Verden med Malerier. Hun havde her et Billede øverst oppe, med disse Ord, tilegnet hendes afdøde Mand: Incomparabili marito, inconsolabilis vidua. Her mødte jeg Mr. Woodcock fra Cambridge, Mr. Hardy og en til, og Mr. Woodcock begyndte at synge til Ekkoet, og han og jeg og W. Hove, hvad der var meget morsomt, så meget mere, som jeg befandt mig i den syvende Himmel af Glæde, og i et fremmed Land, så jeg aldrig har været mere opfyldt af en Følelse af Glæde nogensinde i mit Liv. Derefter skiltes vi, og så tilbage til Håg, og gik en Gang eller to op og ned ad Forehaultgaden, hvor Damerne om Aftenen bærer sig ad som vore Damer i Hide Park. Men om det så gjaldt mit Liv, kunde jeg ikke se en, der var smuk, men deres Køretøjer var meget rigt udstyrede og de selv ligeså. Derfra tog vi, efter at have sagt Farvel til Doktoren, en Vogn til Scheveling, hvor vi blev uens med Bådsmanden fra »Richmond«, som ikke vilde tage os om Bord for ingenting, men tilsidst vilde han nok, men da var det bleven så mørkt, at vi ikke turde gå ud. Så tog vi tilbage mellem ti og elleve Aften i Mørke i en Enspændervogn til Håg, og da vi kom der, gik vi i Seng, så godt som Lejligheden bød, og faldt så i Søvn.

18. Maj. Op meget tidligt, og da vi hørte, at Hertugen af York, vor Storadmiral, vilde gå om Bord i Dag, tog Mr. Pickering og jeg en Vogn til Scheveling, og efterlod Barnet i Mr. Pierce's Hænder med Pålæg om at holde ham inden Døre hele Dagen, til han hørte fra mig. Men da det blæste så stærkt, at ingen Både kunde gå ud, vendte vi tilbage til Håg, hvor jeg hører, at Barnet er taget til Delft for at se Byen, Så tog vi af Sted allesammen, og Mr. Ibbott, Præsten, med Trækskøjte og fornøjede os meget over Passagerernes Væsen og Tale; de fleste kan tale Fransk, vi tog afsted efter dem, men mødte dem på Vejen. Vi tog imidlertid videre og gjorde intet Ophold. Da vi kom dertil, fik vi en Smededreng fra Byen til at gå med os, men han kunde ikke tale andet end Hollandsk, og han viste os den Kirke, hvor Van Tromp ligger begravet med et smukt Monument. Der er et Søslag udhugget i Marmor, med Røgen, det bedst udførte, jeg nogensinde i mit Liv har set. Det er en overmåde charmant By, med Broer, og en Flod i hver Gade. Jeg lagde Mærke til, at der i hvert Gæstgiversted hænger en Fattigbøsse, og jeg vilde gerne vide hvorfor; det blev mig sagt, at det er en Skik hos dem at bekræfte alle Handeler ved at putte noget i Fattigbøssen, og det forpligter så godt som noget. Vi så også Fattighuset, hvor det var meget fornøjeligt at se de gode Anstalter, der er gjort for de Fattige. Vi så dér en stakkels Mand, der var ved at dø. Tilbage til Vands, hvor en nydelig, forstandig hollandsk ung Pige sad og læste hele Vejen, og jeg kunde ikke få nogen Samtale i Gang med hende. Da vi landede, mødte vi Kommissær Pett, som skulde ned til Stranden med Major Harley, der skulde til England som Kurer. De havde et Køretøj, så jeg forlod Præsten og min Tjener og gik sammen med Kommissær Pett og hans Venner, Mr. Askwarth og Mr. Daves, til Enkeprinsessens Hus igen. Derhen kom også Mylord Fairfax og nogle andre engelske Lorder for at se det, og min Glæde blev endnu større ved at se det en Gang til. Vi kom tilmed ud i Haven, hvor der var udmærkede Nøddetræer, bedre end jeg nogensinde har set, og et smukt Ekko under Huset, i en Hvælving, der var bygget til det samme, med Søjler, og hvor jeg spillede Flageolet, som lød smukt. Tilbage til Håg, og hvor jeg blev meget ked af, at jeg ikke fandt Mr. Edward, men gik til Aftensmad hos Kommissær Pett, hvor vi blev siddende til sent. Imellem andre spøgefulde Ting sammenlignede de deres Hustruer, hver prøvede at fremstille sin i det bedste Lys, det sagdes, at Mr. Askworth havde en overordentlig smuk Hustru. Men ingen kunde formå Mr. Dawes til at sige noget om sin. Derefter til vort Logi, hvor W. Howe og jeg er meget kede af, at vi ikke ved, hvad der er bleven af vor lille Montague. Så i Seng.

19. Maj. Op tidligt og hørte ingenting om Barnet og så til Scheveling, hvor der ikke var Tale om, at vi kunde komme om Bord, skønt Hertugen af York sendte Bud hver Dag for at vide, om det kunde lade sig gøre eller ikke. Her mødte jeg Mr. Pickney og hans Sønner og tog sammen med dem tilbage til Håg, og stod af på Vejen for at se en Kvinde, der laver smukt Arbejde i Skaller, og kunde jeg have ført det med mig, vilde jeg have købt noget. I Håg gik vi hen for at købe nogle Malerier, og der så jeg en Slags Maleri på uldent Klæde, lavet, som om der var et Forhæng for, og det var rigtig kønt, men dyrt. Medens vi stod her og købte Billeder, så vi Mr. Edward og hans Selskab lande. De fortalte, at de havde været i Leyden hele Natten, hvorfor jeg var meget vred på Mr. Pierce, og vi bliver ikke gode Venner igen for det første, tror jeg da. Med Vogn til Lausdune, hvor de 365 Børn blev født. De Skåle, hvori Drengebørnene og Pigebørnene blev døbte, står ovenover et stort Bord, som hænger fast til en Væg, med hele Historien på Hollandsk og Latin, begyndende: »Ivlargarite Herman Comitissa, etc.« Det skete for omtrent 200 År siden.

20. Maj. Tidligt op, og med Mr. Pickering og Barnet i Vogn til Scheveling, men da det endnu ikke var Tid til at komme af Sted, gik jeg og lagde mig i mit Værelse i huset, hvor der i den anden Seng lå en smuk, hollandsk Kvinde alene i Sengen, men skønt jeg havde Lyst nok, havde jeg ikke Dristighed til at gå til hende. Således sov jeg en Time eller to. Tilsidst stod hun op, og så stod jeg op, og gik op og ned i Værelset og så hende klæde sig i sin hollandske Dragt og snakkede med hende, så meget jeg kunde, og tog Anledning af, at hun havde en Ring på første Finger, til at kysse hende på Hånden, men var ikke dristig nok til at byde hende mere. Så tilsidst gik jeg fra hende der og til mit Rejseselskab. Omkring Klokken 8 gik jeg til Kirke i Scheveling, som var rigtig smuk, og i Koret var der en meget stor Overkæbe af en Hval, som i Sandhed

var overvældende stor, større end en af de Både, som hører til et af vore Skibe. Kommissær Pett kom tilsidst til vort Logi og fik Bådene til at stikke i Søen, så nogle gik i en Båd og nogle i en anden, og så sagde vi altså Bredden Farvel. Men da Vejret var så slet, var vi i stor Fare, og det tog lang Tid, før vi kunde komme til Skibet, så der var ikke en i Selskabet, der ikke var søsyg, undtagen jeg selv. Jeg holdt mig i fri Luft, skønt jeg derved blev gennemvåd. Det har ikke i lange Tider været et sådant Vejr fire Dage i Træk på denne Tid af Året. Man troede virkelig, at vor Flåde var i stor Fare, men vi fandt alt vel, og Mr. Thomas Crew kom om Bord. Efter at have talt et Par Ord med Mylord gik jeg ned og lagde mig i min Slobrok på min Seng, fordi jeg ikke var videre godt tilpas, til Dels på Grund af alt det, jeg havde drukket om Aftenen, og af Mangel på Søvn, og jeg sov, til Klokken Fire-Kanonen vækkede mig næste Morgen, hvad jeg antog for at være Klokken 8 om Aftenen, og da jeg stod op, tog jeg den opgående Sol for at være Solen, der var ved at gå ned Søndag Aften.

20. Maj. I Seng nøgen og sov til Klokken ni, og så vækkede John Goods mig, og lidt efter bragte Capitainens Tjener mig fire Fustager Østers fra Mallow, som Capitain Tatnell havde sendt mig fra Murlaise. Vi venter hver Dag at få Kongen og Hertugen af York om Bord, så snart Vejret bliver godt. Mylord foretager sig intet nu, men overlader alt til Hertugen af Yorks Forgodtbefindende, som Storadmiral. Så jeg er i Vilderede med, hvad jeg skal gøre.

22. Maj. Op meget tidligt, og da jeg nu begynder at være ved mine fulde fem igen, gav jeg mig til Morgen til at skrive mine sidste Dages Observationer ned. Vi fik Efterretninger om, at de to Herrer vilde komme om Bord, hvad de gjorde noget efter, i en hollandsk Båd. Hertugen af York i gul Dragt, Hertugen af Gloucester i en grå og rød. Mylord gik i en Båd for at møde dem, medens Capitainen, jeg og andre stod ved Falderebstrappen. Så snart de var om Bord, skød vi Kanonerne af hele Flåden rundt. Derefter tog de hele Skibet i Øjesyn og var i høj Grad glade over det. De synes begge at være meget fine Mænd. Da det var gjort, spiste de til Middag, Bordene var meget tæt besat, og de to Herrer øverst, Mylord Opdam nærmest ved dem på den ene Side, og Mylord på den anden. Der blev affyret to Kanonskud, når Kongens Skål blev drukket, og ligeledes Hertugens. C-pt. Sparleys Harpespiller spillede hele Tiden under Måltidet for Hertugerne. Efter Middag tog Hertugerne og Mylord af Sted i en Båd for at hilse på Vice- og Contreadmiralerne, og jeg i en Båd bagefter dem. Derefter tog de i Land i den hollandske Båd, de kom i, og jeg kom i Båden med dem, men Bredden var så fuld af Folk, der ventede deres Komme, at den var ganske sort (ellers var den hvid af Sand), de stod Hoved ved Hoved. Da vi kom nær Bredden, forlod Mylord dem og gik over i sin egen Båd, og General Penn og jeg med ham; Mylord var meget tilfreds med Dagens Forløb. Da vi kom om Bord igen,

fik vi at vide, at Kongen er på Strandbredden, så Mylord lod affyre alle sine Kanoner i to Omgange, og derefter hele Flåden, og tilsidst gerådede Skuddene i Uorden, og det lød meget flot. Den Kanon, der var overfor min Kahyt, affyrede jeg selv for Kongen; det var første Gang, han var blevet saluteret af sine egne Skibe, siden alting er bleven så forandret; men da jeg holdt mit Hoved altfor tæt henne ved Kanonen, havde jeg nær fået mit højre Øje spoleret. Ingen Verdens Ting uden Kanontorden hele Dagen. Om Aftenen begyndte vi at flytte om i Kahytterne; jeg fik Tømmermandens Kahyt, sammen med Dr. Clerke, som kom om Bord i Eftermiddag og to Gange var bleven gennemblødt af Søen, da han kom fra Stranden, ligeledes Mr. North og John Pickering. Mange af Kongens Følge kom om Bord i Aften, og så mange Hollændere af alle Slags kom for at se Skibet, til det var ganske mørkt, at vi ikke kunde komme omkring hverandre, hvad der var meget uangenemt for os alle sammen. I Aften sad jeg oppe til sent for selv at skrive et fransk Brev, efter Mylords Ordre, til Monsieur Kragh, Embassador de Denmark á la Hague, som Mylord underskrev i sin Seng. Derefter jeg og Doktoren i Seng og sov godt.

23. Maj. Doktoren og jeg vågnede meget muntre, kun var mit Øje meget rødt og dårligt om Morgenen på Grund af Gårsdagens Fortræd. Om Morgenen kom der en Uendelighed af Mennesker fra Kongen for at gå om Bord med ham. Mylord, Mr. Crew og andre går i Land for at møde Kongen, når han kommer fra Strandbredden, hvor Sir R. Stainer bragte Hans Majestæt over i Båden, og jeg hørte, at Hans Majestæt med megen Hengivenhed kyssede Mylord, da de mødtes første Gang. Kongen, sammen med de to Hertuger og Dronningen af Bøhmen, Prinsesse Mary og Prinsen af Oranien kom om Bord, og ved deres Komme kyssede jeg Kongen, Dronningen og Prinsessen på Hånden, de andre havde jeg jo kysset tilforn. En Uendelighed af Kanontorden, med Vilje i Uorden, og det lød flottere, end hvis det havde været regelmæssigt. Hele Dagen intet uden Lorder og fornemme Folk om Bord, så der var pakfuldt. Spiste til Middag med stor Stads, de kongelige herskaber alene i Agterkahytten, hvilket var et velsignet Syn at skue. Jeg spiste til Middag med Dr. Clerke, Dr. Quartermann og Mr. Darcy i min Kahyt. I Dag til Morgen kom Mr. Lucy om Bord, til hvem Mylord gav tre Dusin Flasker Vin, at sætte til Livs sammen med hans Selskab af Kongens Garde om Bord på et andet Skib. Han stiftede Fred mellem Mr. Pierce og mig. Efter Middag forandrede Kongen og Hertugerne Navnene på nogle af Skibene, Nazeby til Charles, Richard til James, Speaker til Mary. Da det var gjort, tog Dronningen, Prinsesse Mary og Prinsen af Oranien Afsked med Kongen, og Hertugen af York gik om Bord på »London«, og Hertugen af Gloucester på »Swiftsure«. Da det var gjort, lettede vi Anker, og med frisk Vind og i prægtigt Vejr gik vi under Sejl til England. Hele Eftermiddagen spadserede Kongen her og der og op og ned (stik imod hvad jeg havde tænkt mig om ham), meget virksom og bevægelig. På Agterdækket gav han sig til at tale om sin Flugt fra Worcester, hvorved jeg var nær ved at fælde Tårer over at høre de Historier, som han fortalte om de Besværligheder, han havde gennemgået, såsom at han havde gået i fire Dage og tre Nætter til Fods, ved hvert Trin sank han i Mudder til Knæene, kun iført en grøn Trøje, Bondebukser og -sko, som gjorde hans Fødder ømme, så han knap kunde røre sig. Og dog måtte han løbe for at slippe væk fra en Møller og andre, som tog dem for Vagabonder. Hvordan han et Sted sad ved Bordet, hvor Herren i Huset genkendte ham, skønt han ikke havde set ham i otte År, men holdt det for sig selv; hvordan der ved samme Bord var en, som havde været ved hans eget Regiment ved Worcester og ikke kendte ham, men tvang ham til at drikke Kongens Skål og sagde, at Kongen var i det mindste fire Fingersbredder højere end han. I et andet Hus tvang nogle Tjenestefolk ham til at drikke, så de kunde være visse på, at han ikke var noget Rundhovede, som de svor på han var. På et andet Sted, i en Kro, hvor Kongen stod med sine Hænder på en Stoleryg ved Ilden, knælede Manden i Huset ned og kyssede hans Hånd i Hemmelighed og sagde, at han vilde ikke spørge ham, hvem han var, men bede Gud velsigne ham, hvor han færdedes. Så var der Besvær med at få en Båd til at føre ham til Frankrig, nødt til at aftale med Skipperen, at Planen måtte ikke røbes for de fire Mænd og en Dreng (det var hele Skibets Besætning), og kom så til Fekamp i Frankrig. I Roum så han så arm ud, at Folk gik ind i Værelserne, før han drog bort, for at se, om han skulde have stjålet noget. Om Aftenen gik jeg til Mylord for at skrive Brev til England, som vi sendte af med vort Bud, om vort Komme, med Mr. Pickering. Kongen spiste til Aften alene i Agterkahytten, derefter fik jeg et Fad Mad, og vi fire spiste til Aften i min Kahyt, ligesom om Middagen. Omtrent ved Sengetid sendte Mylord Bartlett, som jeg før havde tilbudt min Tjeneste, Bud efter mig, for at jeg skulde skaffe ham en Seng, og jeg fik med Møje skaffet ham i Seng, sammen med Lord Middlesex, i den store Kahyt nedenunder, men jeg var voldsom ked af det, før jeg fik ham anbragt og skaffet mig af med ham. Så til Kahytten igen, hvor Selskabet endnu var, og talte videre om Kongens Viderværdigheder, hvordan han var nødt til at spise Ostebred af en fattig Drengs Lomme, at ligge i Præstehullet i lang Tid i et katolsk Hus for at være skjult. Derefter brød Selskabet op, og Doktoren og jeg i Seng. Vi har hele Deputationen af Lorder om Bord, og mange til. Under Sejl hele Natten og det herligste Vejr.

24. Maj. Op, og gjorde mig så fin, jeg kunde, med linnede Strømper på og brede Støvlekraver, som jeg købte i Håg den anden Dag. Vældig Trængsel af fornemt Selskab og stor Munterhed hele Dagen. Ved Aftensmaden var de tre Doctores medicinæ igen i min Kahyt, det vil altså sige Tømmermandens, hvor jeg mindede Dr. Scarborough om, hvad jeg hørte ham sige om Øjnenes Brug, som han medgav: at Børn, det er en dagligdags Erfaring, ser til forskellig Side med hvert Øje, indtil Vanen lærer dem andet. Og at vi nu kun ser med et Øje, fordi vi ser i parallelle Linier. Efter denne Samtale blev der kaldt på mig, for at jeg skulde skrive et Pas til Mylord Mandeville, til at rekvirere Heste til London, som jeg skrev i Kongens Navn og bragte ham til Underskrift; det var det første og eneste, han underskrev om Bord på »Charles«. I Seng, vi havde Land i Sigte lidt før Natten.

25. Maj. Om Morgenen var vi kommet tæt ind under Land, og vi gjorde os alle rede til at gå fra Borde. Kongen og de to Hertuger spiste deres Frokost, før de gik, og der blev sat noget af Skibets Levemåde for dem for at vise dem, hvordan Kosten var om Bord; de spiste intet uden Ærter og Flæsk og kogt Oksekød. Jeg talte med Hertugen af York om Forretninger, han tiltalte mig ved mit Navn Pepys, og på mit fremsatte Ønske lovede han mig Bevågenhed i Fremtiden. Der var store Forventninger om, at Kongen vilde udnævne nogen til Riddere, men det blev der intet af. Omkring Middagstid (skønt den Brigantine, som Beale havde lavet, var der for at bringe ham i Land) tog han dog i Mylords Barkasse sammen med de to Hertuger. Vor Capitain sad ved Roret, og Mylord sad barhovedet ved Siden af ham. Jeg, Mr. Mansell og en af Kongens Tjenere, med en Hund, som Kongen elskede (og som lavede Griseri i Båden, hvad vi alle lo af, og dyr kan man se, at en Konge, og hvad der hører ham til, er ganske som andre Mennesker), gik i en Båd for os selv og kom således i Land, da Kongen kom i Land. Han blev modtaget af General Monk med al tænkelig Kærlighed og Ærbødighed, da han satte Foden på Land ved Dover. Uendelig var den Mængde Mennesker og Ryttere og Borgere og Adelsfolk af alle Slags. Byens Borgmester kom og gav ham den hvide Stav, Tegnet på hans Værdighed, som Kongen gav ham tilbage igen. Borgmesteren gav ham også fra Byen en meget smukt udstyret Bibel, som han tog og sagde, at det var den Ting, han elskede fremfor noget andet i Verden. En Tronhimmel blev skaffet til ham til at stå under, hvad han gjorde, og talte en Stund med General Monk og andre, og så i en Stadsvogn, der var til ham, af Sted til Canterbury, uden at gøre noget Ophold i Dover. Jubelråbene og Glæden, som alle viste, overgår alt, hvad man kan tænke sig. Da jeg så, at Mylord ikke rørte sig ud af sin Barkasse, gik jeg i en Båd og så over i hans Barkasse, hvor Mr. Crew også kom og talte et Ord eller to med Mylord, og tog så tilbage; vi tilbage til Skibet, og på Vejen så vi en Mand, der nær var druknet, fordi han faldt i Vandet fra sin Båd, men med megen Ståhej fik man ham op. Mylord er næsten ude af sig selv af Glæde over, at han har fået gjort alt dette uden den allermindste Misstemning eller Hindring, så ingen kunde føle sig fornærmede, og han forventer sig stor Ære af det.

26. Maj. Gudskelov, at jeg kom i Seng i min egen lille Kahyt, og jeg sov godt til Klokken ni om Morgenen, Da Mr. North og Dr. Clerke og alle de fine Folk var borte, var jeg ganske løjerlig til Mode den hele Dag, fordi jeg savnede dem.

27. Maj (Søndag). Blev kaldt op af John Goods for at se Hosebånds-Ordensdragten, som lå i Agterkahytten, og som var bleven bragt i Dag til Morgen af Sir Edward Walker, Ordensstormester. Mylord havde sammenkaldt alle Commandørerne om Bord på sit Skib for at se Ceremonierne, der var sålunde: Sir Edward tog sin Ordenskappe på og lagde St. Jørgensordenen og Hosebåndet og Kongens Brev til Mylord på en Purpurpude (i Agterkahytten, alle Commandørerne var til Stede), gjorde tre Reverentzer for ham, holdende Puden i sine Arme. Så tager han den, med Insignierne på, på en Stol og tager Brevet og afleverer det til Mylord, som Mylord bryder og giver ham at læse. Det var henvendt til Os Elskelige og Tro Sir Edward Montague, Ridder, en af Vore Generaler til Søs, og Vort udvalgte Medlem af Vor ædle Hosebåndsorden. Så bandt Herolden Båndet om hans Hals og Hosebåndet om hans venstre Ben og hilste ham med Glæde som Ridder af Hosebåndsordenen, og det var det hele. Noget efter begav Mr. Thomas Crew og Mr. Pickering (som havde været her tilstrækkelig længe til, at Alverden kunde se, han var en Nar) sig til London. Da alle Officererne var om Bord, var der ingen Plads til mig ved Bordet, så jeg spiste til Middag i min Kahyt, hvor Mr. Drum blandt andet bragte mig en Hummer og en Flaske Olie, i Stedet for Eddike, hvorved jeg fik min Middag spoleret.

28. Maj. Blev kaldt på Klokken to om Morgenen på Grund af Brev til Mylord fra Hertugen af York, men jeg gik i Seng ,en Klokken fem, En Del af Eftermiddagen spillet Kegler med Mylord og Mr. Hetley. Jeg tabte omtrent 4 shillings. Spiste til aften med Mylord og derefter i Seng.

29, Maj. Kongens Fødselsdag. Op ad Dagen i Land med Mylord (som han selv tilbød, fordi jeg havde haft en Masse Arbejde at gøre i denne Måned, hvad der også var ganske sandt). I Land tog vi Heste, Mylord og Mr. Edward, Mr. Hetley og jeg og tre eller fire Tjenere, og vi havde megen Fornøjelse af Rideturen. Vi kom til en meget høj Klint nede ved Stranden og red under den, og vi havde væddet højt, jeg og Dr. Mattews, at den ikke var så høj som St. Paul's, Mylord og Mr. Hetley, at den var. Men da vi red under den, målte Mylord den med nogenlunde Nøjagtighed med to Kæppe og fandt, at den var ikke over 35 yards høj, og St. Paul's menes at være omtrent halvfems. Derfra tilbage til Barkassen igen, og på vor Vej så vi, at Folk i Deal vilde lave Glædesblus, da det var Kongens Fødselsdag, og de havde nogle Kanoner, som de affyrede, da Mylord kom forbi. Hvorfor jeg gav dem 20 shillings at drikke for. Medens vi var på Toppen af Klippen, så og hørte vi vore Kanoner på Flåden, som de affyrede af samme glædelige Årsag. Og da det var en rigtig smuk Dag, kunde vi se omtrent tyve Mil ind i Frankrig. Da vi igen var kommen om Bord, fik Mylord fat i Mr. Sheplcy's Bog om St. Paul's, hvorved vi fik vort Væddemål bekræftet. Derefter Aftensmad, og så Musik, og i Seng. I Dag mener man, at Kongen vil holde sit Indtog i London.

31. Maj. I Dag medicinerede Mylord og kom ikke ud af sit Rum. Hele Formiddagen skrev jeg Ordrer. Capitain Sparling fra »Assistance« bragte mig et Par Silkestrømper af en lys, blå Farve, som jeg var meget glad over. Capitainen og jeg til Aftensmad, og derefter en dejlig Tur på Dækket med ham til Klokken ti om Aftenen, da det var en smuk Aften. Min Pine er borte igen, som jeg havde i Går. Gud være lovet! I Dag ender denne Måned, jeg er ved godt Helbred og Alverden i fornøjet Stemning, fordi Kongen er kommen. I Dag begyndte jeg at undervise Mr. Edward, som jeg finder har fået lagt et godt Grundlag af Mr. Fuller. Jeg venter hvert Øjeblik at høre om, hvordan min lille Kone har det. Jeg befinder mig vel i alle Måder, både til Sjæl og Krop, men jeg er ked af, at min Kone ikke er her.

1. Juni. Jeg gav Mr. Shepley et Par fine Buckskinds Handsker, som jeg købte til mig selv for fem År siden. Mylord medicinerede i Dag og viste sig ikke hele Dagen. Capitainen i Land hele Dagen. Efter Middag spillede Capitain Jeffries og W. Howe og Lieutenanten og jeg Kegler, hvor jeg tabte omtrent to shillings, og sådan sløsede jeg hele Eftermiddagen hen. Om Aftenen kom Mr. Cooke fra London med Breve, og alting der var herligt og frydefuldt. Min Hustru var i London, da han kom dertil, og havde været der en Uge med Mr. Bowyer og hans Hustru. Min lille Kone havde ikke været rask en Ugestid før, men er Gudskelov ved Helsen igen. Hun vilde meget gerne se mig og være hjemme igen, men vi må finde os i Skæbnen. Hun skriver om, hvordan Familien Joyce bliver meget rige og stolte, men hvad gør det, og at Snakken gik, at jeg skulde gøres til Ridder af Kongen, hvad de (Joyces) ler af, men jeg anser mig for at være bedre stillet med den Hustru og den Stilling, jeg har, end de med deres. I Seng. Capitainen kom ombord, ganske drukken, og han fortalte mig selv næste Morgen, at Vice-Admiralen, Contre-Admiralen og han havde gået og drukket hele Dagen.

2. Juni. Da jeg var hos Mylord om Morgenen i hans Kahyt i Forretninger, greb jeg Lejligheden til at sige ham Tak for hans Godhed mod mig, da han betænkte mig med min Del af Pengene fra Kongen og Hertugen. Han sagde til mig, at han håbede, han kunde vise mig en mere varende Godhed, om al Ting står, som det nu er, mellem ham og Kongen, »mens«, siger han, »vi må have en Kende Tålmodighed, og vi skal stige sammen; imidlertid vil jeg skaffe Dig alle de gode Hverv, jeg kan«. Hvad der var mig en stor Tilfredsstillelse at høre fra Mylord, Hele Morgenen sammen med Capitainen for at udregne, hvor meget de tredive Skibe, som fulgte med Kongen fra Scheveling, deres Betaling kommer på for en Måned, (fordi Kongen lovede at give dem alle en Måneds Løn), og den kommer på 6,558 Pund Sterling, og »Charles« for sin Del 777 Pund Sterling. Gid vi havde Pengene! Hele Eftermiddagen med to eller tre Capitainer i Capitainens Kahyt, hvor vi drak hvid Vin med Sukker og spiste marinerede Østers, hvor Capitain Sparling fortalte os den bedste Historie, jeg nogensinde har hort, om en Mand, der fik et Guds-Ord-fra-Landet til at tro, at han skulde tage Indvoldene ud af sine Østers, ellers vilde de stinke.

3. Juni. Til Prædiken om Morgenen; efter Middag i min Kahyt for at ordne mine Regnskaber, og jeg fandt, at jeg nu er Ejer af næsten 100 Pund Sterling, hvorfor jeg priser den Almægtige Gud, da det er mere, end jeg havde håbet på så snart, da jeg troede jeg ikke ejede mere end 25 Pund, da jeg kom ud at sejle, foruden mit Hus og mine Ejendele. Så til at ordne mine Papirer, der havde hobet sig op for mig, fordi jeg ikke har haft Tid til at gøre i Orden i dem. Skibets Officerer og Mandskab til Gudstjeneste imens. Efter Gudstjenesten gav Mylord sig til at skrive Forretningsbreve til London, og da de var til Side, i Seng, efter Aftensmaden.

4. Juni. I Formiddags blev Kongens Proklamation imod Drik, Banden og Sværgen og Udsvævelser læst op for Besætningerne på vore Skibe i Flåden, og alle følte sig virkelig meget velfornøjede med den.

5. Juni. Til Seng sent. Om Morgenen gik Mylord i Land med Viceadmiralen for at fiske og kom tilbage efter Middag. Om Eftermiddagen spillede jeg Kegler med Mylord, og da han gik ind igen, fik jeg ham til at underskrive mine Regnskaber på 115 Pund Sterling, og på mit private Regnskab finder jeg det bekræftet, i min Beregning, at jeg ejer 100 Pund Sterling. Om Aftenen i min Kahyt i lang Tid for at lære udenad den Sang: Hjælp, hjælp, O Guddom - - o, s. v. Efter Aften sendte Mylord Bud efter Lieutenantens Zither.og med to Lysestager med Pengestykker i, der gjorde det ud for Zymbler, lavede vi Barbermusik, som Mylord morede sig godt ved. Så i Seng.

6. Juni. Om Aftenen meget travlt med at sende Mr. Dunne af Sted til London, og skrev til min Fader om at få lavet en Frakke til mig til den Tid, jeg kommer til London, hvad jeg ikke tror vil vare længe. Om Aftenen kom Mr. Edward Montague om Bord og blev længe oppe hos Mylord. Jeg i Seng; omtrent Klokken et om Morgenen,

7. Juni, kaldte W. Howe på mig for at give ham et Brev, som kom i Dag og skulde bringes til Mylord, hvad jeg gjorde, og så i Seng igen. Omtrent Klokken tre om Morgenen begyndte Folkene at vaske Dækket - og Vandet kom strømmende lige ned i Munden på mig, hvorved jeg vågnede, og jeg var nødt til at stå op og få min Slobrok på og sov videre, lænet til Bordet. Hele Eftermiddagen ordnede jeg mine Ting for at tage af Sted i Morgen.

8. Juni. Af Sted tidligt og tog Heste i Deal, jeg havde megen Ståhej med Kongens Guitar, og med Fairbrother, den Skælm, som jeg havde betroet at bære den til Fods, og som jeg troede

var kommen fra os. Kom til Canterbury. Spiste Middag der. Jeg så Cathedralen og Becketts Grav. Til Sittingborne og Rochester. Jeg kom til Gravesend. En sød, køn Pige kyssede jeg der, den første jeg har set i lang Tid. I Seng sent, efter først at have lagt frem alle mine Ting til i Morgen for at have Spadseretøjet i rede. Træt og varm i Seng med Mr. Moore.

9. Juni. Tidligt op. Betalte Nattelogi, og med Både til London, seks Både. Landede ved Temple. Til Mr. Crew. Hen til min Fader og gjorde mig pæn for at besøge Mylord, spiste til Middag der. Til White Hall med Mylord og Mr. Edward Montague. Fandt Kongen i Parken. Spadserede der. Prægtigt,

10. Juni (Søndag). Hos min Fader traf jeg min Hustru, og spadserede med hende i Lincoln's Inn Fields.

III

VE OVER KONGEMORDERNE!

OMSLAGET i Stemningen er nu fuldstændigt. Man hører ingen beklage den barbariske Fremfærd mod Kongemorderne, det vil sige dem, der dømte og halshuggede Kong Karl den Første. Endogså de døde blev tagne op af deres Grave og mishandlede. De, der lever og bliver fangede, kan belave sig på den grusomme og forsmædelige Død, som Højforrædere led i England. Ikke nok med, at de blev hængte, men før de udåndede, blev de tagne ned og deres Underliv åbnet, Indvoldene, hvor »de onde Tanker havde boet«, blev trukne ud, og ydermere blev deres Legemer parterede i fire Dele, behandlet med Beg eller Tjære og sat op på Stager rundt om de offentlige Bygninger og lignende, sammen med de afhuggede Hoveder. Sommetider blev de fire Lemmer sendt til fire forskellige Steder i Landet, at sættes op og blive på Stagerne, til de faldt ned. Selve Cromwells Hoved sad på en af Gavlene af Westminster Hall i omtrent tredive År, indtil det blæste ned en Dag. Mens de gamle Republikanere døjede ondt og skjulte sig, kom de fleste Mennesker, både høje og lave, godt i Gang med at tage Revanche for Alvoren under Republiken - som dog ikke har været slet så streng, som det har heddet sig. Pepys er med til at nyde Livet. Han pynter sig, går i Teatret og morer sig trods nogen. Men ulig de fleste andre forsømmer han ikke sine Embedspligter, og hans Duelighed og Flid fæstner hans Stilling og øger hans personlige Anseelse, hvad han er oprigtig glad og en lille Smule vigtig over. Hans Bolig bliver nu i City, i Seething Lane, ikke langt fra Tower og ganske nær hans Sognekirke, den Danske St. Olaves Kirke i Hart Street, en smuk lille Bygning, der endnu fandtes og på Pulpiturerne nær var ganske uforandret, indtil »Blitz«krigen, hvor den blev totalt ødelagt. Den var en af de få Citykirker, der ikke brændte i 1666, Præsten hedder Mills. Blandt Pepys Naboer og Embedsbrødre er Sir William Batten, en noget grovkornet Herre, der har været ivrig Republikaner, så ivrig, at han en Gang, da Dronning Henrietta Maria var på Flugt til Frankrig, fra sit Skib skød på det Hus, hvor hun havde søgt Tilflugt. Det er lidt vanskeligt at forstå, hvordan han kunde vinde Tillid hos Karl den Anden, så han kunde få en stor Stilling i Marineadministrationen. Men Karl var ikke smålig, og de få Henrettelser, der blev foretaget efter hans Genkomst, må vel nærmest regnes for en Indrømmelse til Folkestemningen, sikkert ikke Udtryk for Hævngerrighed fra hans Side. Men han kunde, politisk set, høre Græsset gro, og når det gjaldt, kunde han gøre, hvad det skulde være, for ikke »at komme ud på Rejse igen«. En anden Embedsbroder er Sir Willam Penn, Admiral og Fader til Pennsylvaniens Grundlægger, Kvækeren William Penn, som ofte besøger Pepys og måske gør en Smule Kur til den smukke Mrs. Pepys. - Pepys' Forelskelse i jomfru Rebecca Allen viser hans ikke ufarlige Tilbøjeligheder. Under Påvirkning af den almindelige Løssluppethed, der fra Hoffet breder sig til de fleste højere stillede, kommer han ind på et Skråplan, der tilsidst fører ham ud i huslig Ulykke. Men endnu er han noget disciplineret af sin puritanske Ungdom. - Det daglige Liv i London 1660 præges af, at Middagen var det eneste Måltid, der blev indtaget af den samlede Husstand på bestemt Tid, Morgenmåltidet indtog Mændene gerne ude af Huset, på et Gæstgiversted, og det bestod af en eller anden varm Drik, ofte med Radiser eller sligt til. Man var tidligt ved Arbejdet. Pepys begynder ofte sin Dag Klokken fire-fem om Morgenen, og han er ikke nogen Undtagelse. Efter Middagen Klokken tolv-et blev der som Regel ikke arbejdet mere. Men den flittige Pepys slider ofte til sent på Natten, dels af Iver, men også for at få Tid til at passe sine Fornøjelser, som han elskede, navnlig Teatret. Forestillingerne fandt Sted midt på Dagen, for at Folk kunde komme hjem, før Mørket faldt på, da det var særdeles farligt og usikkert at færdes silde på Gaderne; de var fulde af Huller og lå i Pløre eller Støv, som Årstiden og Vejret var. Fortove fandtes ikke, og der var heller ingen ordentlige Færselsregler. Det kom an på at være nærmest ved Husmuren, men at holde sig der, var ikke let, hvis man kom i Møde med en, der var større og stærkere end en selv. Hyrekuskene synes at have været vanskelige. De generede Herskabsvognene, hvor de kunde, og der blev udstedt Forbud, at de måtte ikke tilstænke eller vælte private Vogne. Engang forbød Kongen dem simpelthen at tage Hyre på Gaden, men det lader ikke til, at det virkede, for Pepys fik alligevel en Vogn til at køre sig hjem. Den nemmeste og oftest brugte Måde at komme af Sted på var ad Floden i Robåde. Themsen var den Gang anderledes livlig at skue end nu. Der var mange Anløbstrapper. Bådene var tit smukt udstyrede. Kongens Båd havde den Gang, som nu, Roere i røde Dragter, Lord Mayorens Roere var og er sorte. Den kongelige Båd sås sidste Gang på Themsen 1919 efter Fredsslutningen. Det var den Gang halvfemsindstyve År siden, den havde været på Floden. Men indtil Gaderne blev gode at færdes på, blev den brugt, som Kongen nu bruger sit Automobil. - Den gamle Londonbro havde andre Ejendommeligheder end Forræderhoveder og -lemmer på Stager. Den var bygget på mange Bropiller, der lå så tæt sammen, at Strømmen kom til at spille en stor Rolle ved Flodtid. Der dannede sig små Katarakter, som var helt farlige at passere, at "skyde gennem Broen«, som det kaldtes. Pepys, og mange med ham, foretrak så vidt muligt at stå af ved det sidste Landingssted før Broen og stå på igen, når Bådsmændene havde klaret Gennemfarten. Et Ordsprog sagde, at Londonbroen var til at gå under for Tosser og gå over for kloge Folk. Selve Broen havde Huse på begge Sider, ligesom i vore Dage Ponte vecchio i Florens. Når Pepys siger Mylord, mener han altid, når andet ikke udtrykkeligt anføres, Sir Edward Montague, jarl af Sandwich. Foruden at være Admiral og Ridder af Hosebåndsordenen er han Hoffurer med Embedsbolig i Whitehall. Boligen kaldes Wardrobe. Ansvaret for Kongens Klæder påhvilede Embedet, og der beskæftigedes c. 800 Mennesker. - Den ældgamle Skik, at Kongen »rørte« for Sygen - Skrofulose - blev udført af Karl den Anden med al mulig Decorum, men man kan ikke vægre sig ved at tro, at det har hørt til hans mindst behagelige Kongepligter. Skikken menes at stamme fra Edward Bekenderens Dage og bestod i, at Englands salvede og kronede Konge ved den blotte Berøring med Hånden på den syge kunde helbrede ham. Hjemmefra skulde da den syge skaffe sig Attest fra Sognepræsten, og forsynet med den fik han Adgang til Kongen på den bestemte Dag, og medens nogle gejstlige Herrer læste Skriftsteder, rørte Kongen ved de syge, og de fik bundet en Guldmønt om Halsen, som skulde bæres, indtil de var raske. I Tidsrummet fra 1660 til 1682 blev 92,127 Mennesker »rørte«, - Barlow var den egentlige Indehaver af det Embede, som Sir Edward Montague så bestemt havde lovet Pepys. Dette gav Anledning til mange Sindsbevægelser, da Barlow tog til London for at tale med Pepys om Embedet. Det viser sig heldigvis, at Barlow er en ældre, svagelig Mand, der er mer end glad ved, at Pepys gør Arbejdet og får, hvad der falder af, mod at overlade Barlow 100 Pund Sterling om Året. - Orgelspil og Ritualbogen og andet fra den

gamle Gudstjeneste havde været strengt forbudt under Cromwell. - William Hewer er nu Tjenerdreng hos Pepys. Det blev til et livsvarigt Venskab. Da Pepys var bleven gammel, boede han hos Hewer i et smukt Hus i Clapham, hvor han også døde. - 12. September beder Samuels Broder John, som studerer i Cambridge, om nogle lærde Bøger, deriblandt vor Thomas Bartholins Anatomi. Den findes nu i Pepys' Bibliotek i Magdalene College, Cambridge. - Prins Rupert, eller Ruprecht, var Søn af »Vinterkongen« af Bøhmen og Elisabeth af England og således, ligesom Karl den Anden og Hertug James af York, Oldebarn af vor Frederik den Anden. Under Borgerkrigen viste han sig som en nærmest dumdristig Rytteranfører, senere sejlede han som Admiral, for ikke at sige Sørøver, både i europæiske og amerikanske Farvande. Han deltog i Trediveårskrigen, og i sine ledige Stunder studerede han Mekanik samt Kobberstikkunst; sammen med en anden gæv Soldat, Ludwig van Ziegen, opfandt han en ny Art Stik, Mezzotinte, Sortkunsten. Han var desuden Verdens dengang bedste Tennisspiller. - Dronningen er Henrietta Maria, Enke efter Karl den Første og Datter af Henrik den Fjerde af Frankrig.

JUNI 1660

16. Juni. Stod tidligt op og gik ud med kun en Skjorte, og det skaffede mig både Forkølelse og Smerte. Hen til Mylord, og så til Whitehall. Derfra til Admiralitetet, hvor jeg skrev nogle Breve. Middag sammen med Mr. Crew og bagefter med Mylord til Whitehall. Frygteligt kedsommeligt at skulle være til Stede ved et Hof.

17. Juni. I Dag begyndte Orglerne at spille i Whitehall for Kongen.

18. Juni. Til Admiralitetet, og derpå til Mylord's Bolig, hvor han fortalte mig, at han så efter Pladsen som Departementschef i Flådeadministrationen til mig. Så til Mr. Crew's og min Fader, og i Seng. Min Hustru tog i Dag til Huntsmore efter sine Ting, og jeg var meget ensom hele Natten. I Aftes kom min Hustrus Broder Balty til mig for at fortælle mig om sin dårlige Stilling og bede mig se at skaffe ham en Plads, men jeg kan forstå, at han gerne vil opnå en Stilling for en Gentleman, som ikke kan sætte Plet på hans Familie, og det når han, Gud hjælpe ham, ikke har til det tørre Brød.

19. Juni. Havde Besøg af Mudford, som viste mig fem Mønter, for at jeg skulde fremme Sagen for ham, og jeg har besluttet at ville gøre det. Min Hustru og Pige og Hund kom hjem i Dag. Da jeg kom hjem, fandt jeg en Mængde Chocolade, som var blevet sendt mig, jeg ved ikke fra hvem,

22. Juni. Hen til Mylord, hvor der er nok at gøre. Med ham til White Hall, hvor vi, da Hertugen af York endnu ikke var oppe, spadserede en god Stund i Shield Galleriet. Mr. Hill (som i de sidste Dage har gjort Mylord sin Opvartning) fortalte mig om et Tilbud på 500 Pund Sterling for en Baronettitel, hvad jeg fortalte Mylord i Galleriet, og han sagde, han vilde tænke over det. Og så til Mr. Crew's, hvortil Mr. Hetley havde sendt et Brev til mig med to Par Silkestrømper, et Par til W. Howe og et Par til mig. Hen til Sir Wright, til Mylord, hvor han var, og fik Vejledning om Forretningerne, og så med Fakkelbærer hjem, omtrent Klokken 11. I Seng første Gang i mit eget Hus, hvorfor Vorherre være priset.

23. Juni. Til Mylord's Bolig, hvor Tom Guy kom til mig, og blev der for at se Kongen røre for Sygen. Men han kom slet ikke, sådan regnede det, og de stakkels Mennesker var nødte til at stå hele Formiddagen i Regnen i Haven. Senere rørte han dem i Banquetting House.

27. Juni. Med Mylord til Hertugen, hvor han talte med Mr. Coventry om at fremme min Ansættelse som Departementschef, og alle ønsker mig til Lykke, som om jeg allerede var ansat, hvad Gud give må ske!

28. Juni. Til Sir G. Downing, den første Visit, jeg har aflagt ham, siden han kom. Han er sådan en nærig Fyr, at jeg ikke bryder mig om at se ham; jeg gav fuldt Afkald på min Stilling på hans Kontor og gav ham fuld Frihed til at engagere, hvem han lyster. Hen til Mylord, som lå i sin Seng til Klokken 11, fordi den var blevet næsten fem, før han kom i Seng, så sent var det blevet hos Kongen.

1. Juli. I Dag til Morgen kom min fine Camelots Kappe hjem, med Guldknapper, og en Silkedragt, som koster mig mange Penge, og jeg beder Gud om at blive i Stand til at betale for det.

3. Juli. Om Eftermiddagen var jeg hjertens ked af det, fordi det var blevet mig fortalt, at Mr. Barlow i Dag spurgte efter Mr. Coventry, men om Aftenen traf jeg Mylord, som sagde mig, at jeg behøvede ikke at være bange, for han vilde skaffe mig Pladsen til Trods for hele Verden. Og da jeg traf Mr. Howe, fortalte han mig, at Dr. Petty havde været hos Mylord og fortalt ham, at Barlow var en svagelig Mand og ikke havde i Sinde at passe Embedet selv, hvad der trøstede mig ganske igen. Til Klokken to om Morgenen skrev jeg Breve og sligt for Mylord, at sende til Søs. Så hjem til min Hustru og i Seng.

5. Juli. Hos Mylord kom Dr. Petty til mig om Aftenen for at sige, at Barlow er kommen til Byen, og andet mere, og gjorde mig fortvivlet, og jeg i Seng, meget ked af det.

6. Juli. Om Eftermiddagen gik Mylord og jeg og Mr. Coventry og Sir. G. Garteret hen og tog Admiralitetskontorerne i Besid delse, hvorved mit Sind blev en Kende opmuntret, men mit Håb er ikke stort. Derefter Sir G. Carteret og jeg til Skatmesterkontoret, hvor han ordnede adskilligt. Og så hjem, undervejs hilste jeg på Sir Geoffrey Palmer, som gav mig Råd angående min Udnævnelse, hvad der fik mig til at være tvivlrådig, da Mr. Barlow jo lever. Senere gik jeg ind til Mr. Pim om at skaffe mig en Frakke af Fløjl, og han tog mig med til »Halvmånen«, og der var så fuldt, at det varede over en halv Time, før vi kunde få noget, så til Mylord, hvor W. Howe og jeg sang ex tempore i Mørke, og jeg tror nok, at jeg ved Øvelse vil kunne komme til at synge Bas og Diskant temmelig godt. Så hjem og i Seng.

10. Juli. I Dag tog jeg min ny Silkedragt på for første Gang, den første, jeg nogensinde i mine Dage har haft. I Dag til Morgen kom Nan Pepys' Mand, Mr. Hall, for at hilse på mig, da han for nylig var kommen til Byen. Jeg havde aldrig set ham før. Jeg tog ham med til »Svanen« med Mr. Egling, og der drak vi vor Morgendrik. Hjem og kaldte på min Hustru og fik hende med til stort Bryllup hos Dr. Clodius, Nan Hartlib og Mynheer Rhodes, som blev holdt i Goring House med stor Stads, Bekostning og fornemme Gæster. Men blandt alle Skønhederne der blev min Hustru anset for at være den smukkeste. Efter Middag forlod jeg Selskabet og bragte min Hustru hen til Mrs. Turner's. Jeg gik til Rigsadvokaten og fik min Udnævnelse, det kostede mig syv Guldstykker. Jeg gik hen til min Hustru og fulgte hende hjem. Og da jeg traf Mylord i White Hall Gardens, fik jeg ham til at gå til Ministeren, hvad han gjorde, og anmodede ham om at få hans og min Udnævnelse skrevet under af Kongen. Hans Titel bliver Jarl af Sandwich, Viscount Hinchingbroke og Baron af St. Neots. Hjem med roligt Sind; jeg vendte ikke tilbage for at se Bruden blive lagt i Seng, som jeg havde sagt, jeg vilde.

15. Juli. Jeg gik ikke hen til min Fader, jeg var bange for, at han skulde bede mig om at tale til Mylord om ham, så han kunde få en Plads hos ham ved Hoffet, men det tør jeg ikke, for min egen Stillings Skyld. Min hustru og jeg var meget glade ved det nye Hus, som vi håber på at få. Min Udnævnelse har kostet mig en god Slump Penge, omtrent 40 Pund. Om Eftermiddagen til Henrik den Syvendes Kapel, hvor jeg hørte en Prædiken, og tilbragte (Herren forlade mig min Synd!) det meste af Tiden med at se på Mrs. Butler.

17. Juli. I Dag til Morgen (ligesom hver Morgen nu om Dagene) meget at gøre hos Mylord. Før jeg gik ud, kom Mr. Barlow til mit Hus, en gammel, brystsyg Mand; efter megen Snak tilstod jeg ham, hvad han bad om, nemlig 50 Pund per annum, hvis min Løn ikke bliver sat op, og 100 Pund per annum, dersom den skulde blive 350 Pund, og han var tilfreds nok med at få dem udbetalt, eftersom jeg selv fik mine Penge, og ikke på anden Måde. Og så førte jeg ham til Mylord, og han og jeg blev således enige.

6. August. I Aften har Mr. Mann budt mig 1000 Pund Sterling for mit Embede som Departementschef, hvad der fik mine Tænder til at løbe i Vand, men jeg tør dog ikke tage derimod, før jeg har talt med Mylord og fået hans Samtykke.

11. August. Jeg var vred i Aften, fordi Will. Hewer ikke kom hjem før Kl. 10, men blev god igen, da min Kone fortalte mig, at han græd over, at jeg var vred, og han gav også gode Grunde til, at det var blevet så sent, men jeg mener, det var en god Lejlighed til at lade ham vide, at jeg vil have, at han er hjemme. Så i Seng.

15. August. Til Kontoret, og efter Middag til White Hall, hvor jeg fandt, at Kongen i Dag Klokken fem om Morgenen var taget hen at se på en hollandsk Lystbåd, nedenfor Londonbroen, hvor han vil spise til Middag, og Mylord med ham. Kongen gør alle sine Omgivelser trætte med at stå tidligt op, lige siden han kom.

16. August. I Formiddags tog Mylord mig med i sin Vogn til Mr. Crew (på Vejen talte han om, hvor fordelagtig han håbede, at min Stilling vilde blive for mig, og i Almindelighed var det ikke den Løn, Stillingen førte med sig, som gjorde en Mand velhavende, men det var al den Lejlighed til at skaffe sig Penge, som man havde, sålænge man var i Embedet), hvor han sagde Farvel og tog afsted til Hinchingbroke.

5. September. Store Nyheder i Dag om, at Hertugen af Anjou ønsker at ægte Prinsesse Henrietta. Hugh Peters skal være bleven greben. Hertugen af Gloucester syg, og det viser sig at være Børnekopper. Om Aftenen var min Kone noget mismodig, og så tog jeg hende med ud for at købe hende et Perlehalsbånd, som kommer til at koste 4 Pund Sterling og 10 sh., hvad jeg gerne vil give hende, for at fornøje hende, og fordi jeg fornylig er kommen til Penge, jeg ejer nu kontant 200 Pund Sterling.

12. September. Min Broder Tom kom i Dag med et Brev fra min Broder John, hvori han ønsker sig nogle Bøger: Barthol. Anætom., Kosin. Rom Anticl. og Gassendi Astronom., den sidste gav jeg ham og en Guldmønt, så min Fader kunde købe de andre til ham. Hjemme hele Eftermiddagen for at se efter Håndværkerne, som er dovne, og det ærgrer mig.

13. September, I Dag døde Hertugen af Gloucester af Børnekopperne, fordi Lægerne har vist stor Forsømmelighed.

14. September. Min Hustru tog i Dag hen at se til min Moder, som er meget syg, siges der, hvad jeg er meget bedrøvet over. Om Eftermiddagen kom Luellin herhen og fik mig med ud til »Mitra« i Wood Street, hvor vi traf Mr. Stamford, W. Symons og hans Kone, og Mr. Scobell, Mr. Mount og Chetwind, og der var stor Lystighed. Luellin blev fuld, og jeg måtte forsvare Damerne, for han vilde kysse dem, og så kyssede jeg dem selv mange Gange med megen Munterhed. Det var sent, da vi skiltes, de tog en Vogn til Westminster, og jeg gik hjem.

16. September. Til White Hall, hvor jeg så Kongen i purpurtarvet Sørgedragt for sin Broder.

21. September. På Floden så jeg Hertugen af Gloucesters Lig blive båret ned ad Landingstrapperne ved Somerset House for at blive ført ad Floden til Westminster for at begraves.

24. September. Gik til Temple Kirken, hvor jeg havde sat Sir W. Batten Stævne, og der, i Sir Heneage Finch, Kammeradvokatens, Værelser, for ham og for Sir W. Wilde, Dommer i London (som vi sendte Bud efter til hans Værelser) blev vi tagne i Ed som Fredsdommere for Middlesex, Essex, Kent og Southampton, hvilken Ære jeg er overmåde glad ved, skønt jeg er aldeles uvidende om en Fredsdommers Pligter.

25. September, Jeg sendte Bud efter en Kop Te (en kinesisk Drik), som jeg aldrig har drukket før.

28. September. Hele Eftermiddagen hjemme sammen med mine Håndværkere, til Kl. 10 eller 11 om Aftenen, og jeg gav dem noget at drikke, og vi havde det lystigt sammen, jeg har altid det Held at træffe sjove Arbejdsfolk allevegne. I Seng.

29. September. I Dag eller i Går, hørte jeg, er Prins Rupert kommen til Hoffet, men ingen er glade ved, at han er kommen.

1. Oktober (Herrens Dag). Til White Hall til Fods, og så ind til min Fader for at få byttet min lange sorte Kappe med en kort (nu går man slet ikke med lange Kapper mere), men da han var gået i Kirke, kunde jeg ingen få. Hørte Dr. Spurstow prædike for Kongen, en arm, tør Prædiken, men en smuk Hymne af Capitain Cookes bagefter. Til Mylord, spiste til Middag med ham, han talte Fransk med mig under hele Måltidet og fortalte mig, hvordan Hertugen af York havde besvangret Lord Kanslerens Datter, og at hun udlægger ham, og at han ganske sikkert har lovet hende Ægteskab og har beseglet det med sit Blod, men at han har listet Dokumentet ud af hendes Chatol, og Kongen vil have, han skal gifte hende, men han vil ikke. Så det er meget slemt for Hertugen og dem alle, men Mylord tager det meget let, som noget, der ikke er nyt med Hertugen, mens han var udenlands. Mens vi talte om, hvorvidt Hertugen skulde gifte hende, fortalte Mylord mig, at blandt de mange Sprikworter, som hans Far (Karl den Første) havde skrevet i en Bog, han havde, var der et om, at hvis man får en Pige med Barn og bagefter gifter hende, var det, ligesom man - noksagt - i sin Hat og så satte den på sit Hoved. Jeg synes, at Mylord er bleven ligegyldig i alt angående Religion og ikke regner den Slags for noget.

10. Oktober. Om Aftenen kommer Mr. Moore og fortæller mig, hvorledes Sir Hards. Waller (som er den eneste, der bekender sig skyldig), Scott, Coke, Peters, Harrison etc., i Dag blev anklagede for Kriminalrettens Skranke; på Dommerbænken var Lord Mayoren, General Monk, Lord Sandwich etc., en sådan Bænkfuld af Adelsmænd, som aldrig nogensinde er set i England. De Anklagede syntes alle fortvivlede, og uden Tvivl vil de alle blive dømte. I Morgen skal de fremføre, hvad de kan have at sige. Om Aftenen i Seng.

13. Oktober. Til Mylord om Morgenen, hvor jeg mødte Capitain Cuttance, men da Mylord ikke var oppe, gik jeg hen til Charing Cross for at se Generalmajor Harrison blive hængt, få Tarmene trukket ud og blive parteret, hvilket blev gjort der, og han så så munter ud, som nogen kunde gøre det i den Tilstand. Kort efter blev han skåret ned, og hans Hoved og Hjerte blev vist til Folket, over hvilket der lød høje Fryderåb. Det fortælles, at han sagde, at han sikkerlig om kort Tid vilde sidde ved Christi højre Hånd for at dømme dem, som nu har dømt ham, og at hans Hustru tror, han vil komme igen. Således hændte det mig at se Kongen blive henrettet ved White Hall og at se det første Blod, der blev udgydt til Hævn for Kongen ved Charing Cross. Derfra til Mylords, og tog Capitain Cuttance og Mr. Shepley til »Solen« og gav dem nogle Østers. Derefter tog jeg ad Floden hjem, hvor jeg blev vred på min Kone, fordi hendes Ting lå og flød omkring, og i min Arrigskab sparkede jeg til den lille fine Kurv, som jeg havde købt til hende i Holland, så den gik itu, hvad jeg var ked af, efter at jeg havde gjort det. Hjemme hele Eftermiddagen og satte Hylder op i mit Læseværelse.

15. Oktober. Sov ikke videre godt, fordi min Hustru har Forstoppelse i Næsen, så hun snorkede meget, hvad jeg aldrig har hørt før.

20. Oktober. I Morges kom der en for at give mig Råd om, hvor jeg skal lave et Vindue i min Kælder i Stedet for et, som Sir W. Batten har muret til, og da jeg gik ned i min Kælder, trådte jeg i en stor Klat - - - hvorved jeg fandt, at Mr. Turners Hysken er fuldt, og det flyder ned i min Kælder, hvad jeg ikke kan lide, men må have gjort noget ved den Ting. Til Mylords til Lands, og så ind flere Steder på Embedets Vegne, spiste til Middag hos Mylord; han var meget munter og talte meget om, at han vilde have en fransk Kok og en Staldmester, og hans Hustru og Datter skulde have Skønhedsplastre; det syntes jeg var mærkeligt, men han er bleven en komplet Hofmand og blandt andet sagde Mylady, at hun gerne vilde have en flink Købmand til sin Datter Jem, men han svarede dem, at han vilde hellere se hende med en Bissekræmmerbyldt på Nakken, blot hun fik en Adelig, hellere end hun skulde ægte en Borgerlig. I Eftermiddags, da jeg gik gennem London, og var hos Sadelmager Crower i Saint Bartholomews, så jeg Lemmerne af nogle af vore Forrædere sat op på Aldersgate; det var et trist Syn at se, og en blodig Uge har det været, denne og den forrige, ti er blevne hængte, har fået trukket Indvoldene ud og parteret, Hjem, og efter at have skrevet et Brev til min Onkel med Posten gik jeg i Seng.

21. Oktober. (Herrens Dag). Til Sognekirken om Morgenen, hvor Mr. Mills holdt en god Prædiken. Efter Middag til Mylords, og derfra til Westminster Abbey, hvor jeg mødte Spicer og G. Vines og andre af den gamle Skibsbesætning. Jeg lod min Dreng blive ved Kirken, til jeg kom tilbage, og vi gik til Prior gennem Bagdøren i Westminster Hall, men da vi ikke kunde få noget at drikke der, gik vi bort og til »Kronen« i Palace Yard, og jeg og George Vines så på Vejen op i deres Hus, og han tog mig op i Toppen af deres Tårn, hvor Cookes Hoved er sat op som Forræder, og Harrisons er sat op på den anden Side af Westminster Hall. Her kunde jeg se dem tydeligt, og også en meget smuk Udsigt over London. Fra »Kronen« til Kirken for at se efter min Dreng, men han var gået derfra, og da han er ny i London, kan jeg ikke begribe, hvad der er bleven af ham. Jeg hørte ind til Mylords (hvor jeg fandt Mr. Adams, Mr. Shepleys Ven) og til min Fader, men fandt ham ikke. Så hjem, og der var han, han havde fundet Vejen rigtigt nok, hvad jeg var glad ved. Så efter Aftensmad, da jeg havde læst et Par Kapitler, gik jeg i Seng. I et Par Dage har min Hustru været syg af et Par Bylder på det gamle Sted, hvilket piner hende meget. I Dag ved Middagstid satte jeg (Gud tilgive mig) Strenge på min Luth, som jeg ikke har rørt i lang Tid.

24. Oktober. Lå længe og sov i Dag. Jeg blev gal på min Kone, før jeg stod op, fordi hun havde puttet en af mine Halvkroner i sin Papæske og glemt, hvor hun havde gemt den. Men vi blev gode Venner igen, som vi altid bliver. Mr. Moore fortæller mig blandt andet, at Hertugen af York er nu ked af sin Amour med Lord Kanslerens Datter, som nu ligger i Barselseng med en Dreng.

26. Oktober. Til Westminster Hall og købte, blandt andre Bøger, en om vor Dronnings Liv, som jeg læste for min Kone, men den var så dumt skrevet, at vi kun lo af den, blandt andet er den dediceret til det skønne Dydsmønster, Hertuginden af Albemarle. Megen Snak om, at nu vedkender Hertugen af York sig Ægteskabet med Lord Kanslerens Datter.

1. November. I Morges steg Sir W. Penn og jeg til Hest tidligt og havde megen munter Samtale hele Vejen. Han er morsom at være sammen med. Vi kom til Sir W. Batten, hvor han bor som en Fyrste, og vi blev modtaget med megen Venlighed. Blandt andre Ting viste han mig Lady Battens Værelse, hvor der var en Masse Rariteter, således en Stol, som han kalder Kong Harrys Stol, hvor den, som sætter sig i den, bliver fanget af to store Jernbøjler, som smækker sammen om ham, hvad der er megen Morskab ved. Her spiste to eller tre andre Herrer fra Landet sammen med os, deriblandt Mr. Christmas, min gamle Skolekammerat, som jeg talte meget med. Han erindrede, at jeg havde været et ivrigt Rundhovede, da jeg var Dreng, og jeg var meget ræd, at han skulde have husket de Ord, jeg sagde den Dag, Kongen blev halshugget (at skulde jeg prædike over ham, skulde min Tekst være: »De Ondes Ihukommelse skal forgå«), men jeg fandt senere, at han kom ud af Skolen før den Tid. Han morede os meget ved at efterligne Præsterne Mr. Case, Ash og Nye, og han gjorde det godt, men han svinger et højt Bæger og er bleven grumme fed. Hjem i Måneskin, og Kl. blev ni før vi nåede hjem.

2. November. Jeg så i Aftes meget få Glædesblus i City, ikke mere end tre i hele London, for Dronningen, hvorfor jeg formener (som jeg også gjorde før), at kun meget få er glade ved, at hun kommer.

4. November (Søndag). Efter Middag til Westminster, hvorefter jeg gik til Mylord's, og da jeg havde talt med ham, til Westminster Abbey, hvor jeg for første Gang hørte Orgel i en Domkirke. Min Hustru så køn ud i Dag, det var første Gang, jeg havde givet hende Lov til at have sorte Skønhedspletter.

7. November. Tog ad Floden til Mylord, hvor jeg spiste til Middag med ham, og han var i meget muntert Lune (Mr. Borfelt og Mr. Childe var der) ved Middagen; han sagde, da vi kom til at tale om den høje Mening, han har om den Dyd Taknemlighed (som han regner for den største i Verden), at det var den Dyd, der gjorde, at han var Kongen lydig og han priste sin gode Lykke nu, mod hvad den var, den Gang jeg var med ham i Øresund, da han ikke vovede at vedkende sig sin Korrespondance med Kongen; det er noget, jeg aldrig har hørt før i Dag, og derefter må jeg også få den Mening om ham, at han er en af de mest hemmelighedsfulde Mænd i Verden, hvad jeg ikke før har troet. Efter Middagen bød han alle at gå ud af Værelset, og så fortalte han mig, at Kongen havde lovet ham 4000 Pund om Året for stedse og allerede havde givet ham en Anvisning (som han viste mig) på 4000 Pund, som Mr. Fox skal betale ham. I dette indviede han mig med stor Hemmelighedsfuldhed. Derefter beordrede han Violinerne ind og Bøgerne, og vi to, og W. Howe og Mr. Childe, sang og spillede nogle af Wil. Lawes Salmer og nogle Sange, og så gik jeg. Til Trods for, at det var den første Dag, Kongens Forbud var i Kraft om, at Hyrevognene ikke måtte lade sig hyre på Gaderne, fik jeg dog en, der kørte mig hjem.

15. November. Idag viste Mylord mig et Billede af Kongen, som er blevet malet i Flandern og som Kongen viste Mylord, før han nogensinde havde set ham, og vi havde ventet at få det, mens vi var til Søs før Kongen kom ombord og det er virkelig meget smukt og Ligheden er bedre, end jeg nogensinde i mit Liv har set. Da Middagen var ved at blive bragt ind, kom min Kone og jeg fik hende ind til Mylady, som laxerede i Dag og som var ved at engagere en fransk Pige, der var hos hende i Værelset, og de kunde ikke forstå hinanden, og så kom min Kone og var Tolk. Jeg lod min Kone blive og hun spiste til Middag sammen med Mylord og det er den første Gang han nogensinde har lagt Mærke til hende og han lod til at synes udmærket godt om hende. Til Sir W. Batten; han holdt Bryllup for et Par af sine Tjenestefolk, og der var en Mængde Købmænd og andre i gode Stillinger, for at de kunde give penge efter Middagen, hvad vi gjorde, da Middagen var ovre, og jeg gav ti Shillings, ikke mere, skønt jeg tror, de fleste andre gav mere, og det troede de vel også, at jeg gjorde.

22. November. I Morges kom Tømrerne for at lave en Dør i den anden Side af mit Hus, ind til Entreen. Hen til Mr. Fox, hvor vi traf Mr, Fox hjemme, og en af de London Rådmænd, der betalte 1000 Pund eller 1400 i Guld op på Bordet til Kongen. Mr. Fox kom lidt efter ind og modtog os med ikke liden Ærbødighed og førte så min Hustru og mig ind i Dronningens Modtagelsesgemak, hvor han fik min Hustru stillet bag ved Dronningens Stol, og de to Prinsesser kom ind til Middagen. Dronningen er en lille, grim Dame og ikke anderledes i Væsen og Klæder end en almindelig Kvinde. Prinsessen af Oranien havde jeg ofte set før. Prinsesse Henrietta er meget køn, men dog ikke som jeg havde ventet, og at hun sætter sit Hår kort kruset ved Ørerne, gjorde, at hun forekom mig mindre køn. Min Hustru, som stod ganske nær hende, med to eller tre sorte Skønhedsplastre og smukt klædt på, var langt smukkere end hun, syntes jeg.

4. December. I Dag vedtog Parlamentet, at Ligene af Oliver, Ireton og Bradshaw etc. skulde tages op af deres Grave i Westminster Abbey og trækkes til Galgen og der hænges og begraves nedenunder den, og det gør mig ondt (synes jeg), at den Skændsel skulde overgå en Mand af så højt Mod, som han var, om han så havde fortjent den aldrig så godt.

10. December. Det ventes, at Hertugen vil gifte sig med Lord Kanslerens Datter alligevel, hvad sandsynligvis bliver Mr. Davis' og Lord Barkley's Ruin, som har været meget store på det overfor Kansleren; Sir Charles Barkley sværger på, at han og andre ofte har sovet hos hende, hvad alle Mennesker tror er Løgn.

27. December. Ind til Sir W, Batten sammen med min Kone til Middag, hvor der var mange Mennesker og meget fornøjeligt. Min Kone var lidt upasselig og gik hjem, men jeg blev og så dem spille Kort og så hjem i Seng. Om Eftermiddagen kom der en fremmed Herre af en Fejltagelse til Sir W. Batten og han giver sig til at diskutere med ham og vi kunde ikke slippe af med ham, før Sir Am. Breames og Mr. Bens og Sir W. Penn gav sig til at drikke med ham, til han blev fuld, og så sendte de ham afsted. Omtrent midt om Natten blev jeg meget syg (det var velsagtens af at spise og drikke for meget) og jeg blev nødt til at kalde på vor Pige, og både min Kone og jeg fornøjede os over at se hende rende op og ned nok så uskyldigt i bar Særk, og jeg kastede op i Vandfadet og så faldt jeg I Søvn og havde det ganske godt om Morgenen, blot lidt forkølet og havde Smerter ... som jeg har haft før.

Januar 1660-61. Ved Slutningen af sidste og Begyndelsen af dette År bor jeg i et af de Huse, der tilhører Admiralitetet, som en af de øverste Embedsmænd, og der har jeg nu boet omtrent et halvt År; min Husstand er mig selv, min Hustru, Jane, Will. Hewer og Waynemann, min Piges Broder. Selv er jeg stadig ved godt Helbred, og i en grumme god Stilling, der bliver bedre og bedre. Den almægtige Gud være priset derfor. Min Søster kommer og bor hos os. Angående Statssager: Kongen indsat, og elsket af alle. Hertugen af York gift med Lord Kanslerens Datter, hvad kun få er glade ved. Dronningen ved at rejse tilbage til Frankrig med Prinsesse Henrietta. Prinsessen af Oranien er død fornylig, og vi bærer ny Sorg for hende. Vi har fornylig haft en Forskrækkelse over en Sammensværgelse, og mange er fængslede af den Årsag, og Forskrækkelsen er ikke helt ovre. Parlamentet, som har gjort Kongen alle disse store Tjenester, begyndte at blive umedgørligt, og Kongen opløste det den 29, December, og et nyt vil sandsynligvis blive valgt

2. Januar. På Kontoret, hvor jeg var hele Formiddagen og så hjem til Middagen, hvor jeg fandt, at Pall (min Søster) var kommen, men jeg lader hende ikke sidde med ved Bordet sammen med mig, og det gør jeg lige fra først af, for at hun ikke skal vente det senere.

3. Januar. Til Teatret, hvor der blev spillet: »Beggar's Bush«, det blev meget godt udført, og her så jeg første Gang Kvinder komme på Scenen.

7. Januar. I Dag til Morgen blev det mig fortalt, før jeg var stået op, at der har været stor Ståhej i City i Nat af Fanatikerne, som har slået seks eller syv Mennesker ihjel, men de er alle flygtede, Lord Mayoren og hele City har været i Våben, omtrent 40.000

9. Januar. Vågnede omtrent Klokken seks om Morgenen ved, at Folk rendte op og ned i Mr. Davis' Hus og sagde, at Fanatikerne havde grebet til Våben i City. Så stod jeg op og gik ud, og i Gaderne fandt jeg alle Mennesker i Våben ved deres Gadedøre. Så vendte jeg tilbage (men jeg var ikke det mindste modig, jeg måtte bare ikke se ud til at være bange) og fik fat i min Kårde og min Pistol, som jeg imidlertid ikke havde noget Krudt til, og gik til Døren, hvor jeg traf Sir R. Ford og sammen med ham gik jeg frem og tilbage så langt som til Børsen, og der forlod jeg ham. På vor Vej fandt vi Gaderne fulde af Borgervæbningen og stor Ståhej og sikken Fortræd disse Slyngler har gjort. Jeg tror, der er dræbt næsten et Dusin på begge Sider. Da jeg sådan så Byen i den Forfatning, og Butikkerne lukkede og alt Forvirring, gik jeg hjem og arbejdede (det var Kontordag) til Middag.

10. Januar. Mr. Davis fortalte os nærmere om Forhørene over de Fanatikere, som er grebne, og i Korthed er det sådan, at disse Fanatikere, som har fået Borgervæbningen til at løbe, alle dem, de mødte, og slået Kongens Livgarde på Flugt, dræbt omtrent tyve Mennesker, to Gange brudt igennem CityPortene, og alt ved højlys Dag, mens hele City var i Våben - de er i Antal ikke over 31 Mand. Mens vi troede (fordi de blev sete oppe og nede, allevegne næsten i City, og havde været i Highgate to eller tre Dage, og på forskellige andre Steder), at de var mindst femhundrede. Noget ganske uhørt, at så få Mænd skulde vove at gøre så megen Fortræd. Deres Løsen var »Kong Jesus, og deres Hoveder på Portene«. Få af dem vilde modtage Pardon undtagen de, der blev tagne med Magt og beholdt Livet. De venter, at Jesus skal komme snart og regere Verden, og vil endnu ikke tro andet. Kongen er kommen til Byen i Dag.

12. Januar, Sammen med Oberst Slingsby og en Ven af ham, Major Waters (en tunghør og forlibt-melankolsk Herre, som er dødsens forelsket, som Obersten fortalte mig, og derfor er han ikke munter at være sammen med, ellers er han meget rar), ad Themsen til Redriffe og så tilfods til Deptford (vore Tjenere ad Floden), hvor vi valgte fire Capitainer til at kommandere jagten og de Steder, hvor de skulde være og andet sådant. Vi spiste til Middag i »Globe« og havde vort Bud med til at opvarte os. Aldrig før har jeg set, hvor stor Myndighed der er forbundet med min Stilling, alle Flådens Capitainer kommer til os med Hatten i Hånden. Jeg blev til sent og talte med Obersten og gik så hjem med Mr. Davis (hvis Kone var syg og jeg så hende ikke) og der blev jeg behandlet som en Fyrste, med så megen Respekt og Ærbødighed, at jeg slet ikke vidste, hvordan jeg skulde bære mig ad.

19. Januar. Til Kontrolløren og med ham til White Hall. På vor Vej mødte vi Venner og Pritchard på en Kærre, de blev hængte i Dag sammen med to andre Femte-Monarkimænd, og de to fik først trukket Indvoldene ud og blev parterede.

21. Januar. Det er besynderligt med det Vejr, vi har haft hele Vinteren; slet ingen Kulde, men Vejene er støvede, og Fluerne flyver op og ned, og Rosenbuskene er fulde af Blade; sådan en Årstid har man aldrig kendt Mage til i Verden tilforn. I Dag blev mange flere af Femte-Monarkimændene hængte.

28. Januar. På Kontoret hele Formiddagen. Middag hjemme og bagefter til Fleet Street med min Kårde til Mr. Bridgen (som nylig er bleven Capitain ved Hjælpetropperne) for at få den slebet, og sammen med ham til Ølstue, hvor jeg mødte Mr. Davenport, og efter at vi havde talt lidt om det med Cromwell, Ireton og Bradshaw's Lig, som er bleven gravet op i Dag, gik jeg hen til Mr. Crew og derfra til Teatret, hvor jeg så »Den fortabte Dame«, som jeg nu bedre kan lide end før, og her sad jeg på en mørk Plads, og en Dame spyttede tilbage på mig af en Fejltagelse, hun så mig ikke, men da jeg havde set, at hun var en meget køn Dame, tog jeg mig ikke af det.

30. Januar. Første Gang denne Dag er bleven celebreret og Mr. Mills holdt en udmærket Prædiken over Ordet »Herre, forlad os vore tidligere Misgerninger«. Ind til Lady Batten, hvor hun og min Kone er kommen hjem efter at have været ude at se på, at Cromwell, Ireton og Bradshaw blev hængt og begravede ved Tyburn. Så hjem.

3. Februar (Herrens Dag). I Dag var jeg første Gang ude i min Frakke og Kårde, som det nu er Skik hos fornemme Folk. Til White Hall, hvor jeg blev for at høre Trompeterne og Paukerne, også de andre Trommer, som der er gået meget Ry af, men jeg synes, det er en kedelig og tarvelig Musik.

5, Februar. Til Westminster Hall; og der så jeg Skatmesteren gå til Skatkammerkontorerne og tage dem i Besiddelse, og så også Hovederne af Cromwell, Bradshaw og Ireton sat op på den anden Ende af Hallen.

12. Februar. Med Vogn til Teatret, og så der »Den stolte Dame«, nu udført af en Kvinde, hvad der gør, at Spillet synes mig bedre end nogensinde før.

14. Februar (Valentins Dag). Tidlig op og ind til Sir W. Batten, men vilde ikke gå ind, for jeg havde fået at vide, om den, der lukkede op, var en Mand eller Kvinde, og Mingo, som var der, svarede »En Kvinde«, og det kom jeg til at le af, på Grund af Stemmen, og så gik jeg op og tog Martha til Valentins-Kæreste (jeg gør det kun for at vise mig venlig) og Sir W. Batten gik ligeledes ind til min Kone, af samme Grund, og vi morede os dejligt. Byen taler nu om, hvem Kongen skal have til Dronning, og om Fasten skal holdes så strengt, som der står i Kongens Proclamation, man mener, det vil være umuligt, fordi de fattige kan ikke købe Fisk. Der tænkes også meget på og tales om Forberedelserne til Kongens Kroning.

18. Februar. Der snakkes meget om, at Kongen er allerede gift med en Niece af Prinsen af Ligne, og at han allerede har to Sønner med hende; jeg er ked af at høre sådant, men dog gladere, om det skulde være sådan, end at Hertugen af York og hans Familie skulde komme på Tronen, da han åbenlyst er Ven med Katholikerne.

23. Februar. I Dag er det 28 År siden, jeg blev født. Og Gud være lovet, jeg er i en Stilling, så jeg er tilfreds, og har godt Håb om at blive en lykkelig Mand i alle Måder, både jeg selv og mine Venner.

31. Marts (Søndag). I Kirke, hvor en fremmed Præst prædikede som et Fjols. Derfra hjem og spiste Middag sammen med min Kone, som ikke havde villet klæde sig rigtig på, da Huset var i Uorden over det hele. I Kirke igen og efter Prædikenen gik jeg til min Far, og så til Mrs. Turner, hvor jeg ikke kunde få listet Theo. til at give mig lidt Undervisning på Harpsichord og det blev jeg vred over. Så hjem, og da det viste sig, at Will ikke var hjemme, men inde hos Sir W, Batten og snakke med Folkene der (Sir William og Mylady var på Landet) syntes jeg, der var Anledning til at blive vred på ham, og så Aftenbønnen og så i Seng.

7. April. Til White Hall, og der mødte jeg Dr. Fuller fra Twickenham, der nyligt er kommen fra Irland, og jeg tog ham med til Mylord's, hvor han og jeg spiste Middag, og han gav Mylord og mig en god Beretning om Tilstandene i Irland, og hvordan det er gået til, at Fanatikerne og Presbyterianerne har forenet sig og i deres Declaration er slået sammen under Navnet Fanatikere.

8. April. Tidligt op, Mylady Batten bankede på en Dør, som førte ind til et af mine Værelser, Jeg gav Ordrer til mine Folk og Arbejdere, og så Klokken 8 tog vi Båd ved Tower, Sir William Batten og hans Gemalinde, Mrs. Turner, Mr. Fowler og jeg. En meget behagelig Overfart, og så til Gravesend, hvor vi spiste til Middag, og derfra tog de og jeg Vogn, og Mr. Fowler og nogle andre, der kom fra Rochester, var tilhest. I Rochester stod vi ud ved Mr. Alcocks, og dér drak vi og havde det lystigt, morede os over, at han havde så mange Ostesorter. Så til Hill House ved Chatham, hvor jeg aldrig havde været, og jeg syntes, det var et smukt Hus, og kan godt lide de Våben, der var ophængt der. Her spiste vi til Aften, meget muntert, og kom sent i Seng. Sir William fortalte mig, at gamle Edgeborrow, hans Forgænger, døde og gik igen i mit Værelse; det gjorde mig en Smule bange, men dog ikke så meget, som jeg for Morskabs Skyld lod mig mærke med. Så i Seng i Skatmesterens Værelse og lå og sov til Klokken tre om Morgenen, og så vågnede jeg, og ved Månelyset så jeg min Pude (som jeg i Aftes havde smidt fra mig) stå på Enden, men før jeg fik tænkt mig om, hvad det kunde være, blev jeg lidt angst, men Søvnen overvældede det hele, og sådan lå jeg til den lyse Morgen, og ved den Tid fik jeg et Lys bragt mig og en god lid tændt op, og det var i det hele taget en stor Glæde hele Tiden, mens jeg lå der, at se, hvor jeg blev æret og agtet af alle Mennesker. Og jeg kan se, at jeg nu begynder at lære, hvordan jeg skal tage imod sådan Ærbødighed; i Begyndelsen vidste jeg slet ikke, hvordan jeg skulde bære mig ad med det. Sir William og jeg med Vogn til Dokken, og dér så vi Oplagene efter og alle Varerne, som skal sælges i Dag, hvad der var mig en stor Fornøjelse, og så tilbage igen med Vogn, hvor vi fik en god Middag, og iblandt andre Fremmede, der kom, var der Mr. Hempson og hans Hustru, og hun taler Latin, Mr. Allen med sine to Døtre, begge meget velvoksne og den yngste meget køn, så køn, at jeg ikke kunde lade være at blive stormende forlibt i hende, hun havde blandt andet den skønneste Hånd, jeg har set. Efter Middag ordnede vi Bøger og andet til Salget ved en Tomme Lys, og det var meget morsomt for os og Damerne, som stod her, at se Folk byde. Da Auktionen var forbi, gik Damerne og jeg og Capitain Pett og Mr. Castle i en Båd og tog ned for at se »Sovereign«, og det var os til stor Glæde, og vi sang hele Vejen, og mellem andre Fornøjelser fik jeg Mylady, Mrs. Turner, Mrs. Hempson og de to Jomfruer Allen ind i Bestiklukafet, og så gik jeg ind og kyssede dem, forlangte det som en skyldig Tribut til en højtstående Embedsmand, og med alt sådan noget var vi meget lystige og drak nogle Flasker Vin og spiste Oksetunge etc. Så tilbage igen, og så spise til Aften og efter nogen Lystighed i Seng

10. April. Om Morgenen så vi Dokkerne. Først Skibsbygger Petts, og vi blev meget venligt modtagne, og blandt andre Ting forærede han Lady Batten en Papegøje, den smukkeste, jeg nogensinde har set, og den kendte Mingo ligeså snart den så ham, fordi den før har været i samme Hus som han, og jeg har aldrig hørt noget lignende, som den kunde tale og synge. Så til Kommissær Petts Hus, men han og Familien var ikke hjemme, og her lagde jeg Mærke til, at Lady Batten gik omkring allevegne og så misundelig ud ved at se, hvor nydeligt og rigt alting er (og både Hus og Have er ganske nydelige), og hun sagde, at hun vilde se at få det, for før tilhørte det Inspektøren i Flåden. Så ombord i »Price«, som nu ligger i Dok og der er kun én Kahyt, som har flotte Træudskæringer, men ingen Forgyldning. Derefter hjem og spiste lidt Middagsmad. Så til Rochester og så Domkirken, som nu er ved at blive gjort i brugbar Stand, og de var ved at stemme Orglet. Da vi gik, så vi de store Døre, som var dækket med Skind af Danskere, sagde de, og vi stod og morede os ved en Grav, hvorpå der stod »Kom søde Jesus«, og jeg læste »Kom søde Mall«, og Capitain Pett og jeg fik os en god Latter af det. Så til »Salutacion«-Gæstgiveriet, hvor Mr. Alcock og mange fra Byen kom og trakterede os med Vin og Østers og meget andet og her kom Sir John Minnes, som havde været henne at se på »Henery«. Det var meget muntert, men jeg var lidt ked af at det varede så længe, fordi vi skulde til Hempsons, hvor vi også kom bagefter, og det var det nydeligste Hus, sjældent udstyret, blot har det meget kedelige Omgivelser til alle Sider; det er den største Fejl, der kan være ved et Hus, synes jeg. Her fik vi, for min Skyld, fat i to Violiner, den ene en Basfiol, og han, som spillede på den, spillede nogle Lyra-Etuder rigtig godt, men begge to tilsammen lavede den værste Musik, jeg nogensinde har hørt. Vi fik en meget god Frokost, men jeg havde kun liden Glæde af den, på Grund af Musikkens Dårlighed og min store Optagethed af Jomfru Rebecca Allen. Efter at vi havde spist, gav Damerne sig til at danse, og jeg var nødt til at danse med mellem de Herrer, vi havde, og slap rigtig skidt fra det. Jomfru R. Allen dansede meget godt og synes mig at være den muntreste Kvinde, jeg nogensinde har set. Omkring Klokken ni tog Sir William og Mylady hjem, og vi andre blev ved at danse en Timestid eller så og brød så op, meget glade og lystige, og spadserede hjem, jeg førte Jomfru Rebecca, som syntes, jeg ved ikke hvorfor, deri som i andre Ting at være glad for min Hyldest, og i alle Ting viste hun mig Artighed. Da vi gik hjem, vilde hun absolut, at jeg skulde synge, og det gjorde jeg rigtig pænt, og de viste mig megen Estime, Så til Capitain Allens (hvor vi var i Aftes, og hørte ham spille Harpsichon, og jeg syntes, han er en udmærket god Musiker) og da jeg ikke var til Sinds at forlade Jomfru Rebecca, gik Tiden med at snakke og synge (hendes Fader og jeg), så Mrs. Turner og jeg blev til Klokken to om Natten og var overmåde lystige, og jeg så mit Snit til at kysse jomfru Rebecca meget ofte. Blandt andet sagde Capitain Pett, at han troede, han havde fået gjort sin Kone frugtsommelig, mens jeg havde besøgt dem. Det greb jeg og spurgte skjelmsk, hvad han vilde have, for at det skulde siges til min Ære, at det var mig, der havde været på Spil? Han svarede ligeså skjelmsk, at det havde han ikke noget imod, hvis jeg vilde love at være Gudfader, hvis Barnet kommer i rette Tid, og det sagde jeg, at jeg vilde, Så jeg må huske at minde om det, når Tiden kommer.

11. April. Da Klokken var to, gik vi med stor Lystighed til vort Logi og lå til Klokken syv, og blev så kaldte på af Sir William Batten; så stod jeg op, og vi ordnede nogle Forretninger, og så kom Capitain Allen, og han og jeg gav os til at synge et Par Sange, og blandt andre morede det os at synge: »Gå og hæng dig, og Farvel med dig«. De unge Damer kom også, og så fornøjede jeg mig igen med Jomfru Rebecca, og omtrent Klokken ni, efter Frokost, tog vi af Sted til London, og jeg var virkelig meget bevæget ved at skilles fra jomfru Rebecca, Gud tilgive mig. Så tog vi igennem Rochester, hilste og sagde Farvel til Mr. Alcock ved Døren, og Capitain Cuttance tog med os. Vi bedede i Dortford, og derfra til London, men af alle de Rejser, jeg nogentid har gjort, var denne den lystigste, jeg var så besynderlig oplagt til Munterhed. Blandt andet fik jeg Mylady til at lade sin Pige, jomfru Anne, ride hele Vejen, og hun rider udmærket, så jeg kaldte hende min Skriver, som var med for at opvarte mig, jeg mødte to små Skoledrenge, der bragte Krukker med Øl til deres Skolemester, at have i Beredskab til Påsken, og jeg drak noget af en af dem og gav ham to Pence. Senere kom vi til to små Piger, der passede Køer, og jeg så, at den ene af dem var meget køn, så jeg fik Lyst til at få hende til at bede om min Velsignelse, og da jeg fortalte hende, at jeg var hendes Gudfader, spurgte hun mig i sin Uskyld, om jeg så ikke hed Mr. Wooding, og jeg sagde, at ham var jeg, så knælede hun ned og udbrød meget enfoldigt: »Jeg beder dig, Gudfader, bed til Vorherre, om han vil velsigne mig«; det blev vi meget muntre over, og jeg gav hende to Pence. På forskellige Steder spurgte jeg Kvinderne, om de vilde sælge deres Børn, men det sagde de alle nej til, men de vilde godt give mig et at beholde for dem, hvis jeg vilde. Jomfru Anne og jeg red under den hængte Mand på Shooter's Hill, og et uhumsk Syn var det at se, som hans Kød er skrumpet til Knoglerne. Så hjem, og fandt alt vel og en Del Arbejde gjort, siden jeg tog af Sted, meget søvnig på Grund af de sidste Afteners Oplevelser, og jeg synes, det er den i alle Måder fornøjeligste Rejse, jeg i mit Liv har været med til.

KRONINGEN

EN Trone eller rettere Tronstol, som Pepys omtaler, er den ældgamle Kroningsstol, som endnu bruges ved Kongernes Kroning. Den står altid i Westminster Abbey, hvorfra den i mange Århundreder kun en Gang har været fjernet, den Gang Oliver Cromwell blev udråbt til Protektor af England i 1653. Det foregik i Westminster Hall. Stolen blev lavet til Kong Edward den Første, Longshanks (1272-1307). Den skulde tjene til et Slags Hylster for den hellige Sten, som han havde bragt til London fra Skotland. Sagnet fortæller, at det er den Sten, som Patriarken Jacob hvilede sit Hoved på, da han drømte om Jacobstigen ved Bethel. Jacobs Sønner skal have bragt Stenen til Ægypten, og derfra er den kommet til Spanien. Omkring År 700 før Christus er den i Irland, ført dertil af en spansk Kongesøn. I Irland blev den anbragt på den hellige Høj ved Tara, og den fik Navn af Skæbnestenen. De irske Konger sad på den ved deres Kroning, og var de af ægte kongelig Byrd, stønnede Stenen, men den hørtes ikke, hvis den, der blev kronet, ikke havde Ret til Riget. År 330 e. Chr. kom den til Skotland, til Klosteret Scone. Nu blev de skotske Konger kronede på Stenen. Men i 1297 førte Edward den Første den til Westminster Abbey, og han lod lave en pragtfuld gotisk Stol til at dække Stenen. Det er den samme Stol med Stenen under, som alle engelske Konger har siddet på ved deres Kroning. På selve Dagen bliver den dækket med Guldbrokade. - Ved Kroningsmåltidet i Westminster Hall iagttoges mange Ceremonier. En af de mærkeligste var, at der viste sig ikke mindre end fire fornemme Herrer til Hest i selve Hallen. De tre kom først, og lidt senere kom den fjerde, der var Kongens Ridder, og tilbød Tvekamp med hvem, der ikke anerkendte Monarkens Ret. Denne Ridder var altid i fuld Stålrustning og har altid tilhørt den samme Familie, Dymoke, som lige fra de tidligste Tider har haft Privilegium på at være Kongens Ridder. Den sidste Gang, Festmåltidet fandt Sted, var i 1821, ved Georg den Fjerdes Kroning. En af de ridende Herrer var Hertugen af Wellington. Det var et stort Arbejde at lære Hestene at gå langsomt op i Hallen og baglæns ud igen efter at have holdt stille i Hallen længe. Ved en af Kroningerne havde en Hest lært sine Ting så grundigt, at den slet ikke vilde gå forlæns, men kom ind i Hallen med Halen forrest. Der måtte holdes mange Prøver, før man turde stole på Hestene. Et Medlem af Familien Dymoke bærer nu den kongelige Standard ved Kroningen i Stedet for at ride i Panser og Plade. - Baronerne af de fem Kanalhavne havde Privilegium på at bære Baldakinen. Ved Jacob den Andens Kroning er Pepys med i selve Optoget som en af Baronerne. - Pepys omtaler, at jarlen af Sandwich bar Kongens Scepter i 1661. Da Cromwell blev udråbt til Protektor, var Sandwich, den Gang Sir Edward Montague, også med og indtog en fornem Plads ved Ceremonien. Han vilde gavne Landet ved sit Arbejde, enten det var Republik eller Monarki, men han billigede ikke på nogen Måde alt, hvad Republiken foretog sig, og var meget fortvivlet over Kong Karl den Førstes Halshugning. Den offentlige Mening om ham lader ikke til at have lagt ham disse Frontforandringer til Last, andre blev kaldt for Vendekåber. Det gjaldt om de to Jurister, Glynne og Maynard, som Pepys omtaler i ublide Ord. Maynard var en betydelig Begavelse og var med i alle de store Begivenheder fra Republikens Dage til Wilhelm af Oraniens Ankomst i 1688, Han var da 86 År gammel, og Wilhelm lykønskede ham til, at han havde overlevet så mange Rivaler. Hvortil Maynard svarede: »Var Deres Højhed ikke kommet herover, havde jeg overlevet Lovene med«. Hvormed han mente, at Jacob den Anden vilde have indført absolut Monarki, hvis han havde kunnet komme af Sted dermed.

13. April. Til White Hall ad Floden fra Towerkajen, hvor vi ikke kunde komme den sædvanlige Vej, fordi de gjorde de store Stentrin i Stand til Kroningen. Fulgtes med Sir W. Penn, så til Mylord, og derfra med Capitain Cuttance og Capitain Clarke hen at drikke vor Morgendrik sammen, og før vi kunde nå tilbage igen, var Mylord gået ud. Så igen til White Hall, og traf Mylord ovenpå sammen med Hertugen, og efter at have talt lidt med ham gik jeg til Banguetting Hall, og så der Kongen helbrede, første Gang jeg nogensinde har set ham gøre det; han gjorde det med stor Alvor, og det syntes mig at være en grimme Bestilling, og dum.

17. April. Jeg gik efter Aftale til »Delfinen«, og der traf jeg begge Sir William erne og Mr. Castle og spiste en Fustage Østers og to Hummere, som jeg gav, og vi var meget lystige. Her talte vi noget om, at Mr. Warren var bleven gjort til Ridder af Kongen, og Sir W. B. lod til at blive optændt af Vrede mod ham.

18. April. Op til mine Arbejdsmænd, og omtrent Klokken 9 til Hest sammen med de to Sir William'er til Walthamstow, og der fandt vi Mylady Batten og alle hendes Døtre, og vi havde en angenem Dag i det hele taget, med Undtagelse af, at Mylady var i ilde Lune, hvad vi var kede af, og havde hun været en dannet Dame, havde hun ikke været sådan overfor sine Tjenestefolk, da vi kom dertil, og Sir W. Pen lagde Mærke til det så vel som jeg. Efter Middag tog vi alle til Church Stile og spiste og drak, og jeg var så munter, som jeg kunde strenge mig an til. Da det regnede stærkt, forlod vi Sir W. Batten, og vi tog hen at hilse på Mr. - - - og fik noget Vin at drikke der, udmærket, og så hjemad igen, og undervejs mødte vi to Bøndertampe på én Hest, som jeg uden Ophævelser veg til Side for, men ikke sådan med Sir W. Penn; han slog til dem, og de slog til ham, men de kom da forbi hinanden, men så råbte de nogle Ukvemsord efter ham, og så vendte han sig om og slog til dem, så de røg af Hesten. Han var ganske rasende og indlagde sig ingen Ære, synes jeg da, og så drog vi videre. Hjem, hvor jeg sad en god Stund og talte med ham, og så hjem til mig selv og i Seng.

20. April. Nu kom min Tjener for at sige mig, at Hertugen af York har sendt Bud efter alle de fornemste Embedsmænd og andre om at komme til ham i Dag. Så tog jeg ad Floden til Mr. Coventry, og der blev jeg og talte en Del med ham, indtil de andre kom. Vi gik op og så Hertugen klæde sig på, og i sin Natdragt var han en meget grim Mand. Så sendte han os ind i sit Cabinet, hvor vi blandt andet så to meget smukke Kister med Guld og indisk Lak, som er blevet ham foræret af Hollands ostindiske Kompagni.

22. April (Herrens Dag). Om Morgenen blev vi kede af at høre, at det regnede så stærkt, på Grund af det store Optog i Morgen. Efter at jeg havde klædt mig på, gik jeg til min Fader, og der var den sidste Tjenestepige gået sin Vej, og en ny kommen, som min Moder havde valgt, og som Fader ikke kan lide, og der vil nok blive stor Uenighed mellem min Fader og Moder om det. Her spiste Thomas Pepys og Dr. Fayrebrother til Middag, og al vor Tale drejede sig om Morgendagens Optog og vor Uro, fordi det ser ud til at blive en våd Dag. Efter Middag kom min Fætter Snow og hans Hustru, og jeg tror, de bliver, til Optoget er ovre. Så gik jeg hjem, og Izele Vejen var så pakfuld af Mennesker, der vilde se Æresportene, så jeg kunde knap komme af Sted for dem. Så hjem, og alle Folk var i Kirke, så jeg kom uset ind, og op på mit Værelse og fik skrevet disse sidste fem-seks Dages Dagbog. Jeg er lidt ilde til Mode på Grund af mine Arbejdsmænd, som måske, fordi de er udenbys, vil blive forulempede af et Par dovne Slyngler, der arbejdede hos mig forleden Dag og er her fra Byen, og således vil mit Arbejde blive forsinket, men jeg må se at forhindre sligt, hvor jeg kan.

KONGENS RIDT

FRA TOWER TIL WHITE HALL

22. April. Tidligt op og gjorde mig så fin, som jeg kunde, og tog min Fløjels Frakke på, første Gang jeg har den på, skønt den er syet for et halvt År siden. Og da jeg var færdig, gik Sir W. Batten, Mylady og hans to Døtre, og hans Søn og Sønnekone, og Sir W. Penn og hans Søn og jeg til Mr. Young, Flagdugmageren i Corne-hill, og der havde vi et godt Værelse for os selv med Vin og god Kage og havde fortrinlig Udsigt herfra. Det er ganske umuligt at fortælle om denne Dags Herlighed, der viste sig i de Ridendes Klæder og deres Heste og Skabrakker, og deriblandt Mylord Sandwich's. Broderier og Diamanter var almindelige mellem dem. Ridderne af Bathordenen alene var et prægtigt Syn, og deres Væbnere, blandt hvem Mr. Armiger var Væbner for en af Ridderne. Værd at se var de to Mænd, der repræsenterede de to Hertuger af Normandiet og Aquitanien, Biskopperne kom efter Baronerne, som er den fornemste Plads, og derfor er jeg nær ved at tro, at de ved næste Parlament vil blive indkaldt til Overhuset. Lord Monk red barhovedet efter Kongen og førte ved Hånden en ekstra Hest, da han er Staldmester. Kongen i en overordentlig rigt broderet Dragt så storartet ud. Wadlow, Kyperen i »Djævelen« i Fleet Street, anførte et smukt Kompagni Soldater, alle smukke unge Mænd i hvide Vamse. Så fulgte Vice-Kammerherren, Sir C. Carteret, med et Kompagni Mænd, alle klædte som Tyrker, men jeg ved endnu ikke, hvad de skal betyde. Gaderne er alle strøede med Grus og Husene behængte med Tæpper, og de så herlige ud, og Damerne, der kiggede ud af Vinduerne; der var en lige overfor os, som jeg lagde meget Mærke til, og vi snakkede om hende, og det morede os meget. Så strålende var Synet af Guld og Sølv, at vi ikke kunde holde ud at se på det, vore Øjne blev tilsidst trætte af det. Både Kongen og Hertugen lagde Mærke til os, da de så os i Vinduet. Da Optoget var forbi, gav Mr. Young os Middagsmad, ved hvilken vi var meget lystige og over alt Begreb henrykte over, hvad vi havde set. Så hjem, hvor Will og Drengen var, og de havde set Optoget på Tower Hill, og Jane hos T. Pepys, The. Turner og min Hustru hos Charles Glasscockes i Fleet Street, Om Aftenen ad Floden til White Hall, til Mylords, og der talte jeg med Mylord. Han talte om sin Dragt, som var gjort i Frankrig og kostede ham 200 Pund og var meget rigt broderet,

KRONINGSDAGEN

23. April. Stod op omtrent Klokken fire og gik til Westminster Abbey, hvor jeg fulgtes med Sir John Denham, Bygningsinspektøren, og nogle andre, som han førte med ind. Med meget Besvær, ved Mr. Cooper's Tjeners Velvilje, kom jeg op på et stort Stillads tværs over Nordsiden af Abbediet, hvor jeg med megen Tålmodighed sad fra Klokken over fire til 11, før Kongen kom ind. Og morsomt var det at se, hvordan Midtergulvet af Abbediet var hævet, helt dækket med Rødt, og en Trone (det vil sige en Stol) og Skammel ovenpå Forhøjningen, og alle de fungerende af alle Slags, lige til Spillemændene, i røde Kapper. Tilsidst kom Domprovsten og Kannikerne af Westminster med Biskopperne (mange af dem i Gyldenstykkes Kåber), og efter dem Adelen, alle i deres Parlamentsdragter, hvad der var et herligt Syn. Så Hertugen, og Kongen med et Scepter (båret af Mylord Sandwich) og Sværd og Rigsæble foran sig, tilligemed Kronen. Kongen barhovedet i sin Kongekåbe, hvad der var meget smukt. Efter at alle havde sat sig ned, var der Prædiken og Gudstjeneste, og derpå foregik alle Kroningsceremonierne i Koret ved Højaltret, som jeg til min store Sorg ikke kunde se, lige så lidt som de fleste andre i Abbediet kunde se dem. Da Kronen blev sat på Kongens Hoved, opløftedes der et stort Råb, og han kom frem til Tronen og gennemgik flere Ceremonier, såsom at aflægge Eden og høre på noget, som Biskoppen læste op for ham, og hans Lorder (som satte deres Adelshuer på, såsnart Kongen havde fået sin Krone på) og Biskopperne kom og knælede foran ham. Og tre Gange gik Hosebåndsordenens Marskal til de tre åbne Hjørner af Forhøjningen og proklamerede, at hvis nogen havde nogen Indvending at fremføre imod, at Charles Stewart skulde være Konge af England, skulde han stå frem nu og tale. Og en almindelig Amnesti blev oplæst af Kansleren og Sølvmønter kastet i Vejret, men jeg kunde ikke få fat i nogen. Men der var en sådan Støj, at jeg kun kunde høre lidet af Musikken, og i Virkeligheden gik den tabt for os allesammen. Men jeg havde så stærk Trang til... at jeg gik ud, lidt før Kongen var kommet igennem alle Ceremonierne, og gik rundt om Kirken til Westminster Hall, hele Vejen indenfor Rækværk, og 10,000 Mennesker, og jorden dækket af blåt Klæde og Stilladser alle Vegne. Jeg slap ind i Hallen, hvor der var meget smukt, behængt med Tæpper, og Balkoner, den ene ved Siden af den anden, fulde af smukke Damer, og min Hustru i en lille Balkon på højre Hånd. Her blev jeg og spadserede op og ned, og tilsidst blev jeg stående ved en af Sidebalkonerne og så Kongen komme ind med de Personer (undtagen Soldaterne), som i Går var med i Rideoptoget, og et meget smukt Syn var det at se dem i deres forskellige Kapper. Og Kongen kom ind med Krone på og Scepter i Hånden, under en Baldakin med seks Sølvstolper, båren af Baronerne af de fem Kanalhavne, og med små Klokker på Enderne af Stolperne. Og efter lang Tids Forløb kom han op til den øverste Ende, og alle satte sig ved deres respektive Borde, og det var også smukt at se, og Kongens første Ret blev båret frem af Ridderne af Bathordenen. Og der var mange smukke Ceremonier med, at Herolderne førte Folk op foran ham og bukkede; og Mylord Albemarle, der gik til Køkkenet og spiste lidt af den første Ret, der skulde på Kongens Bord. Men fremfor alt var der tre Lorder, Northumberland og Suffolk og Hertugen af Ormond, der kom før Retterne, til Hest, med deres Spyd og Skjolde, og de blev holdende sådan hele Måltidet igennem, og tilsidst kom Dymock, Kongens Ridder, klædt i Panser og Plade, til Hest, med sit Spyd og Skjold båret foran sig. Og en Herold udråber: »Dersom nogen fordrister sig til at nægte, at Charles Stewart er lovlig Konge af England, er her en Ridder, som vil kæmpe med ham!« Og med disse Ord kastede Ridderen sin Strids-Handske, og alt dette gør han tre Gange på sin Vej henimod Kongens Bord. Tilsidst, da han er kommet derhen, drikker Kongen og hilser på ham og sender ham så Bægeret, som er af Guld, og derefter rider han tilbage med Bægeret i Hånden. Jeg gik fra Bord til Bord for at se Biskopperne og alle de andre ved deres Middag og var uendehg glad over det. Og ved Lordernes Bord mødte jeg William Howe, og han talte med Mylord for mig, og han gav mig fire Kaniner og en Høne, og så fik jeg det, og Mr. Creed og jeg fik Mr. Michell til at give os noget Brød, og så spiste vi det ved en af Balkonerne, ligesom alle de andre, der spiste, hvad de kunde få fat i. Jeg havde megen Fornøjelse af at gå op og ned for at se på Damerne og høre Musik af al Slags, men fremfor alt de 24 Violiner. Omtrent Klokken seks om Aftenen havde de alle spist, og jeg gik hen til min Hustru og mødtes der med en smuk Dame (Mrs. Frankleyn, en Læges Hustru, en Ven af Mr. Bowyer) og kyssede dem begge to og fulgte dem senere hen til Mr. Bowyer. Og mærkeligt nok er det at tænke på, at Vejret i disse to Dage har holdt sig smukt til nu, det hele er ovre, og Kongen er gået ud af Hallen, og så gav det sig til at regne og tordne og lyne, som jeg ikke har set i mange År, hvad Folk lægger meget Mærke til: Guds Velsignelse til disse to Dages Foretagende, om end det er Tåbelighed at lægge for megen Vægt på den Slags Ting. Jeg observerede kun liden Uorden i alt dette, kun havde Kongens Tjenere fået Hold i Baldakinen og vilde tage den fra Baronerne af de fem Kanalhavne, som så prøvede at tvinge den fra dem igen, men kunde ikke, indtil Hertugen af Albemarle sørgede for, at den skulde gives i Sir R. Pye's Hænder indtil i Morgen, at det kan afgøres. Hos Mr. Bowyer's var der større Selskab, nogle kendte jeg, andre ikke. Her blev vi ude på Blytaget og nedenunder og ventede at se Fyrværkeri, men der var ikke noget den Aften, kun havde City en Stråleglans af Lys over sig af Glædesblussene. Tilsidst gik jeg til King's Street, og dér sendte jeg Crockford til min Faders og til mit eget Hus for at sige, at jeg ikke kunde komme hjem i Aften på Grund af Smudset, og Vogn ikke kunde fås. Og så, efter at vi havde drukket et Pot Øl alene hos Mrs. Harpers, vendte jeg tilbage til Mr. Bowyer's og efter at have været der lidt til fulgte jeg med min Hustru og Mrs. Frankleyn (som jeg tilbød den Venlighed, at hun måtte dele Seng med min Hustru hos Mr. Hunts i Nat) til Axe Yard, hvor der i den anden Ende var tre store Glædesblus og en Del Modelapse, Mænd og Kvinder, og de fik fat i os og vilde have os til at drikke Kongens Skål på vore Knæ, knælende på et Risknippe, hvad vi alle gjorde, og de drak med os alle, den ene efter den anden. Hvad vi syntes var nogle underlige Løjer, men disse Lapse blev længe ved sådan, og jeg undrede mig over at se, hvorledes Damerne pimpede. Tilsidst sendte jeg min Hustru og hendes Sengekammerat i Seng, og Mr, Hunt og jeg gik ind med Mr .Thornbury, som gav Vin til hele Selskabet, (da han var Kældermester i Kongens Vinkælder) til hans Hus, og der, sammen med hans Hustru og to af hans Søstre og nogle Modelapse, som var der, drak vi Kongens Skål og intet andet, til en af Herrerne faldt ned, døddrukken, og lå der og brækkede sig; og jeg gik til Mylords, nogenlunde veltilpas. Men aldrig så snart var jeg i Seng sammen med Mr. Shepley, før mit Hoved begyndte at snurre og jeg at kaste op, og hvis jeg nogensinde har været fuld, var det nu, hvad jeg ikke nu kan afgøre, fordi jeg faldt i Søvn og sov til om Morgenen. Kun da jeg vågnede, mærkede jeg, at jeg var våd af at jeg havde kastet op. Således endte Dagen med Glæde over alt, og priser være Gud, at jeg ikke har hørt om noget Uheld for nogen i Løbet af det hele, kun det med Dommer Glynne, hvis Hest faldt ovenpå ham i Går, og det er muligt, han dør af det, og Folk ser deri en retfærdig Guds Styrelse, at Slynglen bliver straffet på en sådan Tid, nu han er en af Kongens Dommere og red i Optoget sammen med Maynard, hvem Folk ønsker samme Held. Der var også en Aften i King Street en, som fik Øjet stukket ud ved, at en Knægt smed en Brand ind i Vognen. Efter alt dette kan jeg sige, at foruden at have haft Fornøjelsen ved Synet af disse prægtige Ting kan jeg fra nu af lukke mine Øjne for alle andre Ting: jeg behøver heller ikke for Fremtiden at gøre mig Umage for at komme til at se Stads og Pragtudfoldelse; jeg er vis på, jeg aldrig vil få Mage at se i denne Verden,

24. April. Vågnede i Morges med mit Hoved i en sølle Forfatning på Grund af det, jeg drak i Aftes, hvad jeg er hjertens ked over; stod så op og gik ud med Mr. Creed for at få en Morgendrik, som han gav mig i Chocolade, for at stille min Mave i Ro. Og derefter hen til min Kone, som delte Seng med Mrs. Frankleyn, Dør om Dør med Mr. Hunts, og de var parate, og så tog jeg dem op i en Vogn og kørte Damerne til St. Paul's, og der satte jeg dem af, og så min Kone og jeg hjem, og jeg på Kontoret. Om Aftenen satte jeg mig til at skrive disse Dages Dagbog, og medens jeg er ved det, hører jeg Larmen af Kanonerne og af Fyrværkeriet, som nu brændes af på Themsen for Kongen, og jeg vilde ønske, jeg var der, jeg er ked af, at jeg ikke kan se det. Så i Seng.

I Juni omtales, at Jarlen af Sandwich (Mylord) skal til Portugal for at hente den unge Dronning, Infanta Catharina af Braganza. Hun viste sig at være en ganske indtagende ung Pige, og Karl den Anden var godt fornøjet med hende til en Begyndelse, oven i Købet en Smule forelsket, men da han begyndte at forsømme hende og til og med forlangte, at hun skulde ansætte hans Elskerinde, Lady Castlemaine, ved sin Hofstat, blev hun vred. Det kom til højrøstede Scener mellem Karl og Catharina. Tilsidst bøjede Dronningen sig, og efter den Dyst var Karl en nogenlunde hensynsfuld og medgørlig Ægteherre og vilde på et senere Tidspunkt intet høre om, at han skulde forskyde hende på Grund af Barnløshed, som et Parti foreslog. Dronningen fik ikke nogen Indflydelse, og Hoffolkene flokkedes om Lady Castlemaine, så hun blev aldrig mer end en Baggrundsfigur ved Hoffet. Hun elskede lidenskabeligt at danse, men det skal ikke have klædt hende. Hun viste sig både klog og dygtig, da hun som Enke styrede Portugal i et År før sin Død i 1704. - 11. November kalder Pepys Indkøbet af Kniplinger til Mrs. Pepys for Ødselhed. Hun havde meget svært ved at få Penge af Samuel til sit Behov, men gjaldt det hans egne Klæder, var der intet i Vejen, Et Sted anføres, at han i År har givet 55 Pund ud til sine egne Klæder, medens hendes kun har kostet 12 Pund. 21. December ønsker Pepys at se, om der står noget om Herredømmet på Havet i Domesday Book - Wilhelm Erobrerens jordebog fra 1036 - hvilket turde være Bevis på, at på visse Punkter kunde Datidens ellers veloplærte Herrer være meget uvidende. Multiplikationstabellen lærte Samuel også først efter at være blevet ansat i Admiralitetet. - 23. Maj omtales den meget mærkelige Skik, at Skolebørnene fik Sognegrænserne indprentede ved, at de blev ført rundt langs Skellene og slog på dem med Kosteskafter. Skikken siges at eksistere endnu. I Dorsetshire skal man have brugt at kaste en af Drengene ned i en Å eller Bæk, hvis den var Sogneskel. - Pepys har andetsteds sagt, at han elskede Børn, men vilde ikke bryde sig om at have nogen selv. Han er vældig gode Venner med alle de Børn, han træffer, og morer sig dejligt sammen med dem og de med ham. - Robert Pepys, Ejeren af Brampton, dør. Senere Efterforskninger har vist, at Robert Pepys har vist sin kvikke Brodersøn Samuel megen Godhed, lige fra han var lille Dreng. Mrs. Robert Pepys havde været gift engang før, og hendes Børn af første Ægteskab, de hed Trice, var Årsag til Retssager og Fortrædeligheder i et Par År. Men Robert Pepys skrev i sit Testamente, at hun havde ikke vist sig ret god imod ham, og hun skulde så godt som intet arve. - Pepys udtrykker sin Anger over at have komponeret et Par små Melodier på en Søndag. Den puritanske Opfattelse af Søndagen, som faktisk holdt sig i England og Skotland lige til den første Verdenskrig og forpligtede til at gå i Kirke mindst to Gange hver Søndag, sad Pepys dybt i Blodet, men det gjorde mærkeligt nok ingenting, at han arbejdede ivrigt på Kontoret Søndag efter Søndag. Man måtte blot ikke more sig.

28. April (Herrens Dag). Om Morgenen til min Fader, hvor jeg spiste til Middag, og om Eftermiddagen til deres Kirke, hvorhen kom Mrs. Turner og Mrs. Edward Pepys og adskillige andre Damer, og så gik jeg ud af Kirkestolen og ind i en anden. En Aften fortalte Fader mig om en underlig Tildragelse forleden Nat, mellem min Moder og ham, at hun ikke vilde lade ham komme i Seng til sig af Skinsyge på ham og en hæslig Tøs, der var hos dem fornylig, den mest utidige Sjuskedorte, jeg nogensinde i mit Liv har set, og jeg skammede mig over at høre, at min Moder kan være sådan et Tossehovede, og min Fader bad mig tale om det til min Moder og stifte Fred mellem ham og hende. Hvilket altsammen er mig meget plagsomt. Så i Seng sammen med min Kone.

5. Maj (Herrens Dag). Mr. Creed og jeg gik i Kirke der, hvor Præsten var med det røde Ansigt, og hørte en god Prædiken af ham, bedre end jeg havde ventet. Så hjem og vi spadserede i Haven, og der lavede vi mange Tossestreger; Mr. Creed og jeg prøvede, hvem af os der kunde komme bedst over Kanten af en gammel Kildebrønd, og jeg vandt to Potter Vin fra ham. Så til Aften i Bankethuset, og der havde min Hustru og jeg et Skænderi, hun imod og jeg for Mrs. Pierce (at hun var en Skønhed), til vi blev vrede begge to. Så en Tur ud over Markerne og til vort Logi og i Seng.

6. Maj. Op Klokken fire og til Vogns. Mr. Creed red, og forlod os, vi véd ikke, hvor han tog hen. Vi tog videre og tænkte os at være hjemme, før Herrerne kom på Kontoret, men da vi indså, at vi ikke kunde det, gjorde vi Holdt på Vejen og spiste nogle Kager, og så hjem, hvor jeg var meget ked af at se, at der ikke var blevet gjort mere Arbejde, mens jeg var borte, men der var ikke noget at gøre ved den Ting. Jeg hører i Aften, at Hertugen af Yorks Søn er død i Dag, hvad jeg tror alle vil være glade over, og jeg hører, at Hertugen og hans Gemalinde ikke er videre bedrøvede over det.

8. Maj. Blev hele Dagen hjemme hos mine Arbejdsfolk uden at spise noget og havde megen Fornøjelse af at se mit Arbejde fremmet. Om Aftenen kom min Hustru hjem hertil fra min Fader, noget upasselig, da hun havde fået en Fortand trukken ud, og jeg blev ærgerlig, så meget mere, som jeg nu er i mit allerværste Roderi. I Dag modtog jeg et Brev fra min Onkel, hvori han tiggede mig om en gammel Violin til min Fætter Perkins, hvis Mølle er blæst om fornylig, og nu har han intet at leve af undtagen Violinspil, og han må nødvendigvis have en til Pinse, at han kan spille for Landsbypigerne; men jeg ærgrede mig over at se, hvordan min Onkel skriver til mig, som om han ikke godt selv kunde købe ham en. Men jeg har i Sinde at sende ham en i Morgen. Om Aftenen skrev jeg Dagbog indtil nu, og så i Seng. Min Hustru ikke rask, og jeg vred på hende, fordi hun kom herhjem, når Huset er i den Forfatning.

12. Maj. Ved Savoy hørte jeg Dr. Fuller prædike over Davids Ord: »Jeg vil bie med Tålmodighed alle Dage af min tilmålte Tid, indtil min Tid kommer«, men jeg syntes, det var en sølle tør Prædiken. Og jeg er bange, at min forrige høje Mening om hans Prædikener kom mere af Velvilje end af Dømmekraft. Mødte Mr. Creed, sammen med hvem jeg gik hen til Grays Inn Promenade og derfra til Islington, og der spiste og drak vi i det Hus, hvor min Fader og jeg plejede at gå i gamle Dage, og derefter gik vi hjemad og skiltes i Smithfield; og jeg hjem og undrede mig meget over at se, hvor alt er forandret med Mr. Creed, som for et År siden næsten ligeså gerne vilde være gået hen og hængt sig som gå til Kros på en Søndag.

18. Maj. Ad Westminster til. Fra Tower, ad Floden, og var nødt til at stå på en af Bropillerne, for Mændene kunde ikke få Båden igennem Brobuen, og de fik det ikke gjort, før der kom en og hjalp dem. I Westminster var det meget smukt at se Westminster Hall i sin nuværende Tilstand, med Dommerne på Bænkene i den øverste Ende, hvad jeg ikke har set i hele denne Retstermin, indtil nu.

19. Maj (Herrens Dag). Jeg spadserede om Morgenen henimod Westminster, og da jeg så mange Folk ved York House, gik jeg derhen og fandt dem ved Messen, det var den spanske Gesandts, og så kom jeg ind i et af Gallerierne, og der hørte jeg to Messer, jeg syntes ikke, der var så stor Højtidelighed ved dem, som jeg havde set tilforn. Derefter ind i haven og spadserede en Time eller to, men syntes ikke, det var så smukt et Sted, som det altid havde forekommet mig udefra. Capt. Ferrers og Mr. Howe og jeg selv til Mr. Wilkinson's i »Kroen«; derfra til Mylords, hvor vi gik hen og sad og talte og lo i Dagligstuen en lang Tid. Al vor Tale drejede sig om, at de skulde til Søs denne Rejse; Capt. Ferrers er noget i Tvivl om, hvorvidt han skal tage ud eller ikke, men bander på, at han vilde tage afsted, hvis det var sikkert, at han aldrig kom tilbage igen; og da jeg gav ham noget Håb derom, blev han så tosset af Glæde, at han gav sig til at danse og hoppe, som om han var galen, Nu hændte det sig, at Balkonvinduerne var åbne, og han gik hen til Rækværket og tilbød at springe ned og sagde: hvad så, hvis han sprang? jeg sagde, at jeg vilde give ham 40 Pund, hvis han ikke kom ud at sejle. Med denne Tanke lukkede jeg Dørene, og jeg og W. Howe hindrede ham alt det, vi kunde; dog fik han dem åbnet igen, og med et Sæt springer han ned i Haven: det værste og mest desperate Påhit, jeg nogensinde i mit Liv har set. Jeg løb hen for at se, hvad der var bleven af ham, og vi så, at han var kravlet op på sine Knæ, men kunde ikke rejse sig; så gik vi ned i Haven og halede ham hen på en Bænk, hvor han så ud, som om han var død, men kunde ikke røre sig, og skønt intet var brækket, var dog Smerten i Ryggen sådan, at den ikke var til at udholde for ham. Ved dette kom Mylord (som var i det lille ny Værelse) ud til os i stor Forbavselse og bød os bære ham op, hvad vi gjorde ved forenede Kræfter, og lagde ham i East's Soveværelse, ved Døren, hvor han lå i stor Smerte. Vi sendte Bud efter en Læge og Badskær, men kunde ingen få fat i, indtil senere Dr. Clerke tilfældigvis kom, som ængstes for ham. Så gik vi ud og søgte Logi til ham, og jeg gik op til Mylord, hvor Capt, Cooke, Mr. Gibbons og andre af Kongens Musikere var komne for at foredrage nogle Sange og Symfonier for Mylord, som de udførte meget smukt. Da det var forbi, tog jeg Afsked og spiste til Aften hos min Fader. Jeg er ked af at se min Fader falde så meget af både til Syn og Hørelse, og lige så meget af at høre af ham, hvordan min Broder Tom bliver uærbødig mod ham og min Moder. Jeg tog Afsked og gik hjem, hvor vi havde Andagt (hvad jeg ikke har haft i mit Hus i lang Tid), og så i Seng.

23. Maj. I Dag gik jeg til Mylord og havde meget at ordne i White Hall, og der gjorde jeg Regnskab op med Mr. Shepley, hos Mylord, og så med ham og Mr. Moore og John Bowes til det rhinske Vinhus, og der kom Jonas Moore, Matematikeren, hen til os, og her førte han Beviser, så han fik os til at tro fuldt og fast, at England og Frankrig en Gang havde været landfaste med hinanden, og talte om mange Ting; ikke så meget for at bevise, at den hellige Skrift var falsk, som at Tiden deri ikke er vel udregnet eller forstået. Derfra hjem ad Floden og iførte mig min sorte Silkedragt (første Gang jeg har den på i År) og så i Vogn til Lord Mayoren, med en hel Del fornemt Selskab og megen Underholdning. Ved Bordet havde jeg en rigtig god Diskurs med Mr. Ashmole, hvorunder han forsikrede mig, at Frøer og mange Insekter ofte falder ned fra Himlen, fuldt færdige. Der blev lagt meget Mærke til Dr. Bates' Besynderlighed, ikke at ville rejse sig op eller drikke hverken Kongens eller andres Skål ved Bordet. Derfra tog vi alle Vogn og til vort Kontor, og sad der til sent og så hjem og i Seng ved Dagens Lys. Denne Dag er bleven holdt som en Fridag i Byen, og jeg morede mig over at se de små Drenge vandre op og ned i Procession med deres Kosteskafter i Hænderne, som jeg selv har gjort det for længe siden.

27. Maj. Til Mylords Bolig, og derfra sammen med Mylord Sandwich og Hinchingbroke ad Themsen til Lordernes Hus ved Westminster, og der forlod jeg dem. Så til Galleriet, og der ventede jeg på, at Sir G. Downing skulde komme ud, så jeg kunde have bedt ham om en Attest for, at jeg havde været pålidelig, mens jeg var i hans Tjeneste, men forgæves, og så gik jeg til Clerkes i »The Leg«, hvor jeg traf begge Mr. Pierce'erne og Mr. Rolt, som før var altfor stor en Herre til at omgås mig på lige Fod, og vi havde en fornøjelig Middag, og Capitain Ferrers kom til, det var første Gang han var ude efter sit Spring for en Uge siden, og det glædede mig at se ham.

28, Maj. Med Mr. Shepley til Børsen i Forretninger, og der kom jeg, ved Mr. Rawlinsons Velvilje, op på en Balkon overfor Børsen, og der så jeg Bøddelen brænde to gamle Love efter Parlamentets Ordre; den ene var den, der erklærede os for Republik, og den anden har jeg glemt.

29. Maj. (Kongens Fødselsdag). Stod tidligt op og puttede Skeer og en Skål af Sølv i min Lomme til at give bort i Dag. Sir W. Penn og jeg tog en Vogn, og (da Vejret var grimt) tog vi til Walthamstow, og da vi var kommen der, hørte vi Mr. Redcliffe, min forrige Skolekammerat i St. Paul's (som endnu er en munter Fyr) prædike over: »Ja, lad ham tage alt, nu min Herre Kongen er kommen tilbage«, etc. Han læste det hele op, og hans Prædiken var meget enfoldig. Tilbage til Middag hos Sir William Batten, og derpå, efter en Spadseretur i den smukke Have, gik vi til Mrs. Browne's, hvor Sir W. Penn og jeg var Gudfædre, og Mrs, Jordan og Shipman var Gudmødre til hendes Dreng. Og før og efter Dåben var vi hos Barselkvinden ovenpå i hendes Kammer, men om vi opførte os korrekt eller ej, ved jeg ikke, men fik Anvisninger hos unge Mrs. Batten. Jeg så, at en Dame spiste Vafler sammen med sin Hund; det var mig ubehageligt. Jeg gav Jordemoderen 10 shilling og Ammen 5 sh, og Pigen i Huset 2 sh. Men da jeg havde ventet, at Barnet skulde opkaldes efter mig, men det skete ikke (det fik Navnet John), lod jeg være at give mit Sølvtøj, til en anden Gang, når jeg havde fået lidt mere Besked.

30. Maj. I Dag hører jeg, at Parlamentet har fremlagt Forslag om, at Biskopperne skal genindsættes i Overhuset, hvad de ikke vilde have gjort så hurtigt, om det ikke havde været for at drille Mr. Prin, som hver Dag udtaler sig så bittert mod dem i Parlamentet.

31. Maj. Jeg gik hen til min Fader og havde tænkt, at jeg skulde have truffet min Fætter Holcroft, men han kom ikke, men til min store Sorg fandt jeg Fader og Moder i stor Misfornøjelse med hinanden, og min Moder er virkelig bleven så vanskelig, at jeg ikke ved, hvordan min Fader er i Stand til at holde hende ud. Jeg talte til hende på en Måde, som egentlig ikke anstod sig for mig, men jeg kunde ikke gøre ved det, hun er så tåbelig og dum, så nu er min Fader et meget ulykkeligt Menneske, stakkels Mand. Jeg spiste til Middag der, og så hjem og på Kontoret hele Eftermiddagen til Klokken ni om Aftenen, og så hjem og til Aftensmad og i Seng. Megen Snak om, hvordan Parlamentet har i Sinde at foranstalte en Indsamling af frivillige Gaver til Kongen i hele Riget, men jeg tror ikke, der vil komme meget ud af det.

10. Juni. Tidligt til Mylord, som fortalte mig, i Fortrolighed, hvordan Kongen havde gjort ham til Ambassadør, når Dronningen skal føres hertil. At han skal til Algier, etc., for at ordne Sagerne og bringe Flåden der i Orden og så komme tilbage til Lissabon med tre Skibe og der møde den Flåde, som skal følge ham. Han sendte Bud efter mig for at sige, at han betror mig at se efter, at alting bliver passet i hans Fraværelse, hvad angår disse store Forberedelser, sådan som Lord Kansleren og Mr. Edward Montague vil give Ordrer til mig. Over alt dette er mit Hjerte over al Måde glad; jeg håber, det bliver til Hæder for Mylord og nogen Fordel for mig. Senere ud med Mr. Shepley, Walden, der er Parlamentsmedlem for Huntingdon, Rolt, Mackworth og Rådmand Backwell til et Hus lige ved for at drikke Lambeth Øl, Så tilbage til Wardrobe, og fandt Mylord i Lag med at tage til Trinity House, da det i Dag er den højtidelige Dag, da Stormesteren skal vælges, og Mylord er valgt, så han spiser til Middag der i Dag. Jeg blev og spiste til Middag med Mylady, men efter at vi var kommen til Bords, kom der nogle Honoratiores ind, og så rejste Børnene og jeg os op og spiste for os selv, alle Børnene og jeg, og vi var meget lystige, og de var vældig glade ved mig. Så hjem, og om Aftenen i Seng, hvor vi lå i Mr. Slingbys Bolig, i Spisestuen der, i en grøn Seng, da der nu er ved at blive lagt sidste Hånd på mit Hus med Maling og Hvidtning.

11. Juni. På Kontoret i Morges, Sir G. Carteret med os; og vi blev enige om at sende et Brev til Hertugen af York for at fortælle ham dette Kontors sørgelige Stilling på Grund af Pengemangel; hvordan Folk er ude af Stand til at betjene os uden nogen Penge, og Kontorets Kredit nu står så lavt, at ingen vil sælge os noget, uden vi giver vor personlige Sikkerhed for Pengene. Hele Eftermiddagen ude omkring at besørge en hel Del Forretninger, og om Aftenen hjem og i Seng.

13. Juni. Jeg gik hen til Rådmand Backwell, men hans Tjenestefolk var ikke oppe, og så gik jeg hjem og tog min grå Dragt på med den hvide Front, som er lavet af en af min Kones Skørter, det er første Gang, jeg har haft den Dragt på, og så i Ridefrakken igen og talte med Mr. Shaw hos Rådmanden, som tilbyder mig 300 Pd. St., hvis Mylord vil købe sit Klæde hos ham, og det var jeg glad ved, Så til Wardrobe og sammen med Mylord til Whitehall ad Themsen, og da han havde sagt Farvel til Kongen, kom han hen til os i sin Bolig, og derfra til Havebroen og tog en Båd, og ved Broen var Sir R. Slingsby kommen, som tog Afsked med Mylord og jeg hørte, at Mylord sagde Tak for hans Godhed imod mig, og Sir Robert svarede meget rosende. Jeg tog med Mylord i Båden til Deptford, og der gik vi om Bord i den hollandske Yacht og blev der en god Stund fordi W. Howe endnu ikke var kommen med Mylords Bagage, hvad Mylord var rigtig vred over. Men omsider kom han og vi satte Sejl og gik ned til Middag, både Mylord og vi andre var meget muntre, og efter Middag gik jeg nedenunder og dér sang vi, og jeg sagde Farvel til W. Howe, Capitain Rolt og mine andre gode Venner, og så op på Dækket og tog Afsked med Mylord, som gav mig Hånden og vi skiltes med megen gensidig Høflighed. Så gik Capitain Ferrers og jeg i vor Færge, og Mylord lod afskyde fem Kanonskud, alle dem, der var ladte, og det var den største Æresbevisning, han kunde vise mig, og jeg var ikke så lidt stolt af det. Med både Bedrøvelse og Fornøjelse i Hjertet forlod jeg dem i Fart imod Erith og forhåbentlig er de i Udløbet af Floden i Morgen. Vi afsted ad London til i vor Båd. Vi trak Strømperne af og pjaskede med Fødderne i Vandet længe, og det har jeg ikke været med til i nogle År. Omsider kom vi til Greenwich og vilde være gået ombord i Kongens Yacht, men Kongen var der, og så roede vi forbi og gik i Land ved Woolwich, sammen med Capitain Poole fra Jamaica og den unge Kennersby, og mange andre, og så til Værtshuset, hvor vi drak en hel Del, både Vin og Øl. Og så tog vi derfra hjem til Mr. Falconer, som gav god Sherry og god Vin. Så i Båden, og unge Poole tog os ombord på »Charity«, og der fik vi også Vin, og så havde jeg fået mere end nok, og så igen i vor Båd, og der faldt jeg i Søvn næsten lige til Tower, og dér skiltes Capitainen og jeg, og jeg hjem og med rigelig Vin i Hovedet gik jeg i Seng.

14. Juni. Til Whitehall, til Mylords, hvor jeg traf Mr. Edward Montague og hans Familie installeret, mens Mylord var borte. Efter Mylords Ordre sendte jeg hans Skibsmodel og hans Virginal hjem til mig. Så til min Fader og gav ham Ordre til at købe Klæde til at sende til Mylord. Men jeg kunde ikke blive ret længe, for jeg var bleven rædsom forkølet af at sidde og pjaske i Vandet i Går, og var i stor Pine, og tog hjem i Vogn og i Seng, og gik slet ikke ind på Kontoret, og ved at holde mig i Varmen kom jeg af med nogle Vinde og det lettede. Stod op og spiste Aftensmad og så i Seng igen.

25. Juni. Op i Morges for at lægge mine Papirer i Orden fra Mylord, så nu har jeg ikke noget liggende der, som er mit, hvad der hidtil har været. I Formiddag kom Mr. Goodgroome (anbefalet af Mr. Mage) og jeg blev enig med ham om at give ham 20 sh. Indbetaling og derefter 20 sh. om Måneden for at lære mig at synge, og vi begyndte med det samme og jeg håber, det skal blive til noget med mig. Hans første Sang var »La cruda la bella«.

28. Juni. Hjemme hele Formiddagen for at øve mig i Sang, hvad der for Tiden er min største Fornøjelse og så hen til Mylady og spiste til Middag sammen med hende.

30, Juni. Til Graye's Inn Haverne, helt alene, og så med stor Glæde de smukke Damer spadsere der. Selv nynner jeg for mig selv (hvilket nu om Dagene er min bestandige Beskæftigelse, siden jeg er begyndt at lære at synge) på en Trille og finder, at ved Øvelse vil det falde mig let. Hjem meget træt og i Seng, og fandt min Hustru ikke syg, men dog utilpas, så jeg er bange, hun nok bliver syg.

2. Juli. Gik til Sir William Davenants Opera, det er den fjerde Dag, siden den er begyndt, og første Gang, jeg har set den. I Dag blev der opført anden Del af »Belejringen af Rhodos«. Vi ventede længe på Kongen og på Dronningen af Bøhmen. Og et af Brædderne brækkede over vore Hoveder, så der faldt en Mængde Støv ned på Damernes Halse og Herrernes Hår, hvad vi morede os over. Da Kongen var kommen, åbnedes Scenen, som rigtignok er meget smuk og pragtfuld, og der blev spillet godt af dem allesammen, undtagen Eunuken, som var sådan, at han blev hysset ud af Scenen.

6. Juli. Blev vækket om Morgenen med Efterretningen om, at min Onkel Robert er død. Der kom et særligt Bud med Nyheden; han døde i Går; så stod jeg op, bedrøvet i nogle Retninger og glad i andre, over, hvad jeg har i Vente. Så gjorde jeg mig færdig, gik hen og fortalte det til Onkel Wight, Mylady og nogle flere og købte mig et Par Støvler i St. Martins og gjorde mig rede, og så til Postgården, og drog af Sted omtrent Klokken elleve eller tolv og tog Budet med, som kom til mig, og så kørte vi og kom godt til Brampton Klokken ni, hvor jeg fandt min Fader vel. Min Onkels Lig i en Ligkiste stod på Bukke i Skorstenen i Hallen, men det begyndte at lugte, og så fik jeg det sat ud i Gården hele Natten, og to Mænd til at våge hos det. Min Tante fandt jeg i sin Seng, i et modbydeligt, hæsligt Roderi, jeg fik Kvalme af at se det. Min Fader og jeg lå sammen, jeg spændt på at se Testamentet, men spurgte ikke om at se det før næste Morgen.

7. Juli (Herrens Dag). Om Morgenen spadserede min Fader og jeg i Haven og læste Testamentet, hvor jeg er glad ved at se, at, skønt han ikke giver mig noget før min Faders Død, eller i det mindste meget lidt, så har han betænkt os så pænt allesammen, også Resten af hans Slægt. Efter at det var gjort, gav vi os til at få Tingene rede, såsom Bånd og Handsker, til Begravelsen. Hvilket blev gjort om Eftermiddagen, og da det var Søndag, kom Folk fra nær og fjern, og med den største Lorden, jeg nogensinde har set, fik vi klaret at give dem, hvad vi havde af Vin og andet; og så fik vi ham båret til Kirken, hvor Mr. Taylor begravede ham, og Mr. Turner holdt en Begravelsesprædiken, hvori han ikke sagde noget særligt om ham, undtagen at han var så velkendt for sin Hæderlighed, at den talte for sig selv, bedre end han kunde gøre det. Og så holdt han en meget god Prædiken. Hjem med nogle af Selskabet, som spiste til Aften dér, og da alting var roligt om Aftenen i Seng.

8.-13. Juli. Jeg gav mig sammen med Fader til det Arbejde, at se min Onkels Papirer og Klæder efter, og blev ved hele denne Uge med de Sager, meget forstyrrede af min Tantes simple, stygge Luner. Vi fik Efterretninger om, at Tom Trice har indgivet et caveat imod os på sin Moders Vegne, hvem min Onkel ikke har givet nogenting, og han fremførte gode Grunde, hvad der også gjorde os urolige. Men mer end over alt andet er vi bekymrede over at finde, at hans Ejendom ikke syntes at være det, vi havde ventet, og som alle Mennesker tror, ej heller var hans Papirer så vel ordnede, som jeg vilde have haft dem, men helt i Forvirring, så jeg er ved at blive tosset i Hovedet derover. Vi savnede også Papirerne angående hans Fæstegods, uden hvilke Jorden ikke kunde tilfalde os, men hans Arvinger efter Loven, og det ene med det andet, og det dårlige noget vi fik at drikke, og den Mistanke, jeg har til Kødet her, og alle Myggestikkene om Natten, og min Skuffelse over ikke at kunne komme hjem i denne Uge, og Besværet med at sortere alle Papirerne, altsammen gør, at jeg er omtrent ude af mig selv af Ærgrelse, men jeg synes at være ret tilfreds, fordi jeg ikke vil have, at min Fader skal foruroliges.

14. Juli. Til Hinchingbroke, hvor alting er et Roderi, fordi Mylord bygger, og det vil blive meget prægtigt. Tilbage til Brampton.

15. Juli. Op Klokken tre i Morges, og red til Cambridge til King's College Kapel, hvor jeg fandt de unge Mænd i deres Messeskjorter ved Gudstjenesten oppe ved Orglet, hvad der er et mærkeligt Syn, mod hvad det var i min Tid der. Red til Impington, hvor jeg fandt min gamle Onkel siddende alene som en Mand, der er færdig med Verden: han kan omtrent ikke se; men i alle andre Ting er han nogenlunde rørig.

19. Juli. Min Tante farer fort med sine gemene, hykleriske Påhit, som både Jane Perkin (hende har vi stor Nytte af) og Pigen fortæller os hver Dag.

22. Juli. Op Klokken tre, og ved Firetiden ad London til, men Dagen viser sig at være meget kold, så da jeg ikke havde taget andet end Trådstrømper på i Støvlerne, var jeg nødt til i Bigglesworth at købe et Par grove uldne og tog dem på. Kom til London, hilste på min Onkel Fenner's, min Moder, Mylady, og så hjem, og fandt alle Steder alt så vel, som jeg kunde vente. Så træt og i Seng.

23. Juli. Tog min Sørgedragt på. Gjorde Visitter hos Sir W. Penn og Batten. Så til Westrninster, og i Westminster Hall stod jeg længe og talte med Mrs. Michell, og om Eftermiddagen mærkede jeg, at jeg ikke duede til Forretninger og derfor gik jeg i Teatret, hvor jeg så »Brenoralt«, som jeg aldrig har set før. Det lod til at være et godt Stykke, men blev spillet dårligt, men jeg sad lige overfor Mrs. Palmer, Kongens Elskerinde, og jeg ordentlig mættede mine Øjne med at se på hende, det var dejligt. Så til min Fader, Så hjem og i Seng, Ked af at høre, at min Søster Pall er bleven både stor på det og doven, og jeg vil ikke have hende hos mig længere.

24. Juli. I Morges i Sengen fortalte min Kone mig, at vor Sølvpokal var blevet stjålet, og jeg var gnaven hele Dagen, fordi mine Folk altså må have været forsømmelige og ikke haft Dørene lukkede. Hen til Mylady, som viser både min Kone og mig den allerstørste Venlighed og det er jeg meget glad over. Hjem ad Themsen og ind på Kontoret hele Eftermiddagen, hvad der er en stor Fornøjelse for mig, fordi jeg igen er sammen med Godtfolk og har en overordnet Stilling og jeg fortæller, at jeg har arvet så meget, at jeg får 200 Pund Sterling om Året af Godset, foruden Penge, fordi jeg vil have at de skal have Respekt for mig. Om Aftenen hjem og i Seng efter at jeg har skrevet min Dagbog for alle disse Dage på Rejsen. I Eftermiddag hørte jeg, at min Tjener Will har mistet sit Ur sammen med min Pokal, og det glæder mig da,

26. Juli. Til Kontoret hele Eftermiddagen, og da det var gjort, hjem hele Aftenen. I Begyndelsen af denne Uge har jeg højtideligt lovet mig selv ikke at drikke Vin i denne Uge (da jeg finder, det sætter mig ud af Stand til at passe Forretningerne), og i Dag brød jeg Løftet, mod min Vilje, og jeg er bekymret derover, men håber, Vorherre vil tilgive mig.

2. August. Gjorde mig i Stand, så jeg kan ride til Cambridge.

3. August. I Cambridge fortæller Mr. Pechell, Sanchy og andre mig, hvor de gamle Doctores ved Universitetet er store på det overfor dem, de fandt dér, skønt disse ikke er så lidt mere lærde end de; det gør mig ondt at høre, fremfor alt gør det mig ondt for Dr. Gunning. Om Aftenen steg jeg til Hest og red med Roger Pepys og hans to Brødre til Impington.

4. August. I Kirke og hørte en god, ligefrem Prædiken. Da vi kom ind, rejste alle Landboerne sig med megen Ærbødighed, og da Præsten begynder, begynder han med: »Meget ærede og højtelskede« henimod os. I Kirke igen, og efter Aftensmaden gav vi os til at tale om Politik, og Roger Pepys fortalte mig, hvor skammeligt de unge Mænd har båret sig ad i Parlamentet; de arbejdede på at modsætte sig alt, hvad der blev foreslået af alvorlige Mænd. At de er de mest gudsforgående, bandende Fyre, han nogensinde har hørt i sit Liv, og derfor mener han, at de vil ødelægge alting og bringe os en Krig på Halsen igen, om de kunde.

5. August. Tidligt ril Huntingdon, men var nødt til at blive lang Tid i Stanton på Grund af Regn, og der lånte jeg en Kappe af en Mand for 6 pence, og således red han hele Vejen uden nogen Kappe, stakkels Mand.

6. August. Op tidligt og gik til Mr. Phillips, men gik forgæves, for han var bleven Natten over i Huntingdon, så jeg tog tilbage igen og red derhen og blev hos Thos. Trice og Mr. Phillips og drak indtil Middag, og så Tom Trice og jeg til Brampton, hvor han tog til Goody Gorum’s og jeg hjem til min Fader, som kunde mærke på mig, at jeg havde drukket, hvad han aldrig havde hverken set eller hørt før; så spiste jeg til Middag og gik med ham til Gorum’s, og der talte vi med Tom Trice og jeg gik så hen og tog Heste til London, og med meget Besvær, fordi Vejen var dårlig, kom vi til Baldwick, og der lå jeg og fik en god Aftensmad alene. Værtinden var en meget smuk Kvinde, men jeg turde ikke se ret meget til hende, da hendes Mand var til Stede. Før Aftensmaden gik jeg hen at se Kirken, som er en meget smuk Kirke, men jeg kan se, at både her og allevegne, hvor jeg kommer, florerer Kvækerne stadigvæk, og de tager snarere til end af. I Seng.

7. August. Blev kaldt på Klokken tre og var til Hest Klokken fire, og mens jeg spiste Frokost, så jeg en Mand ride forbi, som jeg fulgtes med et Stykke Vej i Aftes, og han tog med Vildt i sine Kurve til London, og jeg fulgte ham ind og gav ham Frokost sammen med mig, og så fulgtes vi ad hele Vejen. I Hatfield bedede vi og spadserede i det store Hus og gennem alle Gårdene, og jeg vilde gerne have stjålet en smuk Hund, som fulgte med os, men kunde ikke komme af Sted med det, og det var jeg ked over, Til Hest igen, og efterhånden kom vi med meget Besvær til London, hvor jeg fandt alt vel hjemme og hos min Fader og Mylady's, men endnu ingen Efterretninger fra Mylord, hvor han er.

24. August. På Kontoret hele Formiddagen og havde travlt, senere blev vi kaldt ind til Sir W. Batten for at se den besynderlige Skabning som Capitain Holmes har bragt hjem fra Guny; det er en stor Bavian, men ligner et Menneske så grangivelig i de fleste Ting, at skønt de siger, der er en Art, der er sådan, kan jeg ikke tro andet, end at det er et Utyske, der er en Krydsning mellem et Menneske og en Hunbavian. Jeg tror virkelig, at den forstår meget Engelsk allerede, og jeg tror, den må kunne læres til at tale eller gøre Tegn. Herfra gik Kontrolløren og jeg ind til Sir R. Ford og så igen på Huset og kom overens med ham om at give ham 200 Pund Sterl. om Året for det. Hjem, og der traf jeg Capitain Isham, der spurgte efter mig for at tage Afsked med mig, da han skulde rejse til Portugal og skulde have Breve med fra mig til Mylord, og jeg havde dem ikke færdige. Men jeg tog dem med til »Mitra« og gav ham et Glas Kanarisec, og sagde Farvel, og så gik jeg lige hen til Operaen, hvor jeg så »Hamlet, Prins af Danmark«, som med Kulisser gik udmærket, men Betterton, i Prinsens Rolle, spillede så storartet, at man næsten ikke kunde tro det. Derfra hjem, og modte Mr. Spong, og tog ham med til »Sampson« i St. Paul's Churchyard, og der blev vi til sent og vi blev våde, da vi gik hjem, og så i Seng.

25. August (Søndag). I Kirke om Morgenen, og spiste Middag hjemme alene med min Kone meget hyggeligt, og så igen i Kirke sammen med hende, og vi fik en meget god og indtrængende Prædiken af Mr. Mills over Nødvendigheden af Genfødelse. Hjem, og jeg syntes, at Lady Batten og hendes Datter ser lidt skævt til min Kone, fordi hun ikke krummer Ryg for dem og ikke gør sig Umage for at gøre deres Bekendtskab, hvad slet ikke generer mig. Lidt efter kom min Fader (han har i Sinde at tage ud på Landet i Morgen), og efter at vi to havde talt frem og tilbage sammen, kaldte vi Pall op til os, og der sagde jeg i stor Vrede til hende, i Faders Nærværelse, at jeg ikke vilde have hende længere i Huset og Fader sagde, at han ikke vilde have noget med hende at gøre. Tilsidst, da vi havde fået dæmpet hendes Korrasighed, fik jeg Fader til at gå ind på at tage hende med på Landet sammen med ham og min Moder og lade hende blive og så se, hvordan hun opførte sig. Da det var besørget, gik Fader og jeg hen til Onkel Wights, og spiste til Aften der, og han sagde dem Farvel, og så fulgte jeg ham så langt som til St. Paul's og der skiltes vi, og jeg hjem, med bedre Ro i Sindet, fordi det nu er forbi med at have Pall, som jeg er meget træt og ked af.

26. August. I Dag, før jeg gik ud, gjorde jeg op med min Pige Jane, som i Dag har været Pige hos mig i tre År, og i Dag skal hun ud på Landet til sin Moder, Den stakkels Pige græd, og jeg selv kunde næsten ikke lade være med at græde med, ved at tænke på, at hun skulde bort, for skønt hun er bleven doven og ødelagt af Pall, så får jeg aldrig nogen, der passer os bedre i alle Retninger og er så harmløs som hun, så længe jeg lever. Så jeg betalte hende hendes Løn og gav hende 2 shilling og 6 d over og sagde hende Adieu og var rigtig bedrøvet over, at hun tog bort.

31. August. Måneden ender sådan: Min Pige Jane er rejst fornylig og Pall har så alt Arbejdet i Huset, indtil hun skal ud på Landet sammen med min Moder. Jeg selv og min Kone er raske, Lord Sandwich er i Gibraltar og er lige kommen sig af en Sygdom i Alicante. Min Fader vil slå sig ned i Brampton og jeg har megen Travlhed og Bryderi med at ordne Ejendommen, så vi kan blive tilfredse. Men det værste er, at jeg i den sidste Tid har været altfor optaget af at gå på Komedie og give Penge ud og more mig, og så glemmer jeg Forretningerne, og det må jeg se at få en anden Orden på. Der kommer ingen Penge ind, så jeg har været nødt til at låne ikke så lidt til mine egne Udgifter, og for at udstyre min Fader og få alting i Orden, jeg er lidt bekymret for Broder Tom, som nu skal til at passe Faders Værksted, og jeg er meget bange for, at det ikke går med ham, han mangler vist både Hjerne og Omhu. Ved Hoffet er alting i en meget slem Forfatning; der er en Masse jalousi, Pengemangel, og Laster som Drik og Banden og løse Kærlighedsforbindelser florerer; jeg ved ikke, hvad det skal ende med undtagen idel Forvirring. Og Gejstligheden er stor på det, så alle de, jeg taler med, protesterer højlydt imod dem. Kort sagt, jeg synes ikke, der er nogen Tilfredshed eller Ro nogensteder, hos nogen Mennesker. Indsamlingen til Kongen viser at bringe så lidt ind, og alle er så utilfredse med den, at det var bedre, at den aldrig var bleven sat i Gang. jeg tænker mig at give 20 Pund Sterling. På Kontoret har vi det roligt, alting går bare rent forkert på Grund af Pengemangel. Vore Anvisninger bliver udbudt på Børsen med 10 pCt. Tab. Vi er ved at få Sir R. Fords Hus føjet til vort Kontor. Men der er mange Vanskeligheder med at få stillet alle tilfreds ved Fordelingen af Rummene og jeg ved, at jeg selv bliver nødt til at betale 200 Pund Sterling om Året, så jeg er ved at tro, det hele ikke bliver til noget. Der er underlige og farlige Febersygdomme næsten allevegne i denne Tid.

10. Sept. På Kontoret hele Formiddagen, spiste til Middag hjemme; så tog min Hustru til Wood Street for at købe en Dragkiste, og derfra hen at købe andre Ting hos min Onkel Fenner's (skønt det regnede sådan, at det var besværligt at gå) derfra til min Broder Tomis, og der talte jeg med ham om Forretninger, og så til Wardrobe for at hilse på Mylady, og efter Aftensmaden sammen med de unge Damer; købte en Fakkel og bar den selv, til jeg mødte en, der vilde lyse mig hjem for at få Fakkelen. Så lyste han mig hjem med sin egen, og jeg gav ham min. I Aften så jeg Mary, min Fætter W. Joyce's Pige, som kom til mig for at være Kokkepige, og så er vi atter fuldtallige herhjemme.

11. Sept. Tidligt til min Fætter Thomas Trice for at tale om vore Affærer, og han forlangte de 200 Pund Sterling og Renter deraf. Og de 200 gik jeg ind på at betale ham, men angående det andet forbeholdt jeg mig at betænke mig. Så fra ham til Dr. Williams, som tog mig med ud i sin Have, hvor han har en Overdådighed af Vindruer, og han viste mig, hvordan en Hund, som han havde, dræber alle de Katte, som kommer her for at tage hans Duer, og begraver dem bagefter, og det gør den med sådan Omhu, at de er ganske dækkede; dersom bare Tippen af Halen stikker op, graver den Katten op igen og graver Hullet dybere. Det er meget mærkeligt; og han fortæller mig, at han tror, den har dræbt over 100 Katte, Efter at han var færdig, gik vi op og ned for at få Besked om mine Affærer, og så skiltes vi, og jeg af Sted til Wardrobe, og der førte jeg Mr. Moore til Tom Trice, som lovede at lade Mr. Moore få Genparter af Obligationen og min Tantes Gavebrev, og så tog jeg hjem til mit Hus til Middag, hvor jeg fandt min Hustrus Broder, Balty, så fin, som Menneskehænder kunde lave ham, med samt hans Tjener, en Franskmand, der skal opvarte ham; og han var kommen for at få min Hustru med hen at besøge en ung Dame, som han gør Kur til, og som han har Håb om at besnære og få til Hustru. Jeg gav min Hustru Frihed til at gå med ham, og så gik de efter Middagsmaden, og Mr. Moore og jeg ud igen, og han gik sin egen Kås, og jeg til Dr. Williams for at tale med ham igen; og da han og jeg spadserede i Lincoln s Inn Fields, så vi, at der i Operaen blev opført et nyt Stykke: »Hellig Trekongers Aften« og Kongen var der, og så kunde jeg ikke lade være, trods mit bedre Vidende og min Beslutning, at gå ind, men det gjorde, at Stykket faldt mig for Brystet, så jeg slet ikke havde nogen Glæde deraf; og så, efter det, gik jeg hjem med Uro i Sindet, fordi jeg gik der, efter at jeg havde lovet min Hustru, at jeg aldrig vilde gå i Teatret uden hende. Så det ene med det andet, og så det, at der er sådan en Ståhej med at få ordnet min Onkels Ejendom, gjorde mig helt ude af det, og så i Seng. Min Hustru var hos sin Broder for at se hans Udkårne i Dag og siger, hun er ung, rig og smuk, men det er ikke meget sandsynligt, at han kan få hende.

16. Sept. Om Aftenen fik jeg Breve fra min Fader med Underretning om Retssagen, og han skriver, at jeg må rejse ned og møde ham i Impington, hvad jeg straks besluttede at gøre,

17. Sept., og næste Morgen stod jeg op og fortalte min Hustru om min Rejse, og med et Par Ord fik hun mig til at leje en Hest til hende, så hun kunde følge mig. Så tog jeg til Mylady og andre Steder for at sige Farvel, og hos Mr. Townsend lånte jeg en meget fin Damesaddel til min Hustru, og så, efter at alting var rede, tog hun og jeg med Vogn til Udkanten af Byen henimod Kingsland, og der kom jeg op på min Hest og hun på sin kønne Hoppe, som jeg havde lejet til hende, og hun rider rigtig godt. Da Hoppen faldt engang, faldt hun med, men der skete ingen Harm; så kom vi til Ware og spiste til Aften, og i Seng, meget muntre og glade.

18. Sept. Næste Morgen op tidlig og begyndte vor Tur. Vejen i Nærheden af Puckeridge var meget slet, og på det allersidste, snavsede Sted faldt min Kone af, men kom ikke til Skade, skønt hun blev svinet til. Tilsidst begyndte hun, lille Skind, at blive træt og jeg at blive vred over det, men det var min Fejl, for hun er en god Kammerat, sålænge som hun er vel tilpas. Om Eftermiddagen kom vi til Cambridge.

19, Sept. Efter Middag til Brampton.

21. Sept. Hele Morgenen havde jeg det fornøjeligt sammen med min Fader og gik rundt omkring Huset og Haven med min Fader og min Kone og talte om nogle Forandringer.

23. Sept. Op, og blev ked af det ved at høre min Fader og Moder skændes, som de plejede at gøre i London, og jeg sagde det til dem begge to, sagde, at jeg vilde ikke have noget at gøre med nogenting, med mindre de vilde leve i Ro og Fred af det, de havde. Så (John Bawles kom for at hilse på os, før vi tog af Sted) til Hest, og kom tidligt til Baldwick, hvor der var et Marked, og vi tog ind og spiste en Mundfuld Svinekød, som de tog 14 pence for, hvad vi blev ærgerlige over. Og så af Sted til Stevenage og blev der, til en Byge var ovre. Og så red vi i Ro og Mag til Welling, hvor vi spiste godt til Aften, og vi havde to Senge i Værelset og lå således i hver sin Seng, og jeg husker endnu, at af alle de Nætter, jeg har sovet godt i mit Liv, har jeg aldrig tilbragt nogen Nat, hvor jeg har haft sådan en Nydelse af at sove; der var nemlig nu og da Støj af Folk, der vækkede mig, og så var det en meget regnfuld Nat, og så var jeg noget træt, så det ene med det andet, at jeg vågnede lidt og sov igen, det gjorde, at jeg aldrig har sovet så godt i mit Liv, og min Hustru sagde, det var ligesådan med hende.

27. Sept. Med Vogn til White Hall med min Hustru (hvor hun skulde hen at se til Mrs. Pierce, som i Dag er Kirkegangskone, fordi det nu er en Måned siden, hun fik sit Barn). Jeg tog hen til Mrs. Montague og andre Ærinder, og ved Middagstid traf jeg min Hustru i Furerboligen og spiste til Middag der, hvor jeg traf Capitain Country (min lille Capitain, som jeg holdt så meget af, og som havde mig om Bord til Øresund), der kom med nogle Vindruer og Meloner fra Mylord i Lissabon, første Gang jeg nogensinde har set dem, og min Hustru og jeg spiste noget og tog nogle med hjem; men Vindruerne er sjældent gode.

29. Sept. (Herrens Dag). I Kirke om Morgenen, og så til Middag, og Sir W, Penn og Datter, og Mrs. Poole, hans Slægtning, Capitain Pooles Hustru, kom efter Aftale til Middag hos os, og vi havde en god Middag til dem, og alle var meget muntre, og så i Kirke igen, og så til Sir W. Penn, og spiste til Aften dér, hvor hans Broder, som er berejst og taler Spansk udmærket godt og er en munter Mand, spiste til Aften med os, og både ved Middagen og Aftenen, jeg ved ikke, hvordan det var, men jeg drak af egen Tilskyndelse så meget Vin, at jeg var næsten fuld og havde ondt i mit Hoved hele Aftenen; så hjem og i Seng, uden Aftenandagt, sådan har jeg aldrig før båret mig ad, siden vi er kommet til at bo her, på en Søndag Aften; jeg var så medtaget, at jeg turde ikke give mig til at læse Bønnerne af Frygt for, at Tjenestefolkene skulde opdage, hvordan det var fat med mig. I Seng.

26. Oktober. Om Aftenen fik jeg Bud om, at Sir Robert Slingsby, vor Kontrolør (som i Dag har været syg i en Uge) er død; det gjorde mig så ondt, at jeg ikke kunde sove hele Natten, for han var en Mand, der virkelig holdt af mig, og han havde mange Egenskaber, som gjorde, at jeg satte Pris på ham fremfor alle de andre Embedsmænd og Kommissærer i Admiralitetet

27. Okotober (Herrens Dag). I Kirke om Morgenen, og i vor Kirkestol havde de to Sir William'er og jeg megen Snak om Sir Robert's Død, som går mig nær til Hjerte, og tilsyneladende også dem, skønt jeg tror ikke på det, fordi jeg ved, at han var en Hemsko på deres Ragen-til-sig af hele Admiralitetets Handel. Hjem til Middag, og om Eftermiddagen i Kirke igen, min Hustru med mig, og hendes Sørgedragt er nu bleven så gammel, at jeg skammer mig over at følges med hende i Kirke.

2. November. På Kontoret hele Formiddagen, hvor Sir John Minnes, vor ny Kontrolør, blev hentet af Sir W, Penn og mig fra Sir W. Batten's, og ført til sin Plads på Kontoret. Det er første Gang, han har været der, og han lader til at være en flink og velstillet Mand og jeg er glad ved, at sådan en Mand som han har Kontoret. Efter Kontoret tog jeg til Furerboligen og spiste til Middag der, og om Eftermiddagen fik jeg en eller to Timers Passiar med Mylady, med stor Fornøjelse. Og så med de to unge Damer i Vogn hjem, og gav dem nogle Forfriskninger, og sent om Aftenen sendte jeg dem hjem i Vogn med Capitain Ferrers. I Aften futtede min Dreng Wayneman noget Krudt af, og jeg hørte min Hustru skænde for det og stor Allarm, jeg kaldte ham op, og finder, at det var Krudt, han havde puttet i Lommen og en Fyrstik skødesløst ned sammen med det, og han troede, den var slukket, og så satte Fyrstikken Ild i Krudtet, og det havde brændt hans Side og hans Hånd, som han havde stukket ned i Lommen for at kvæle Ilden. Men ved nøjere Undersøgelse, og da jeg greb ham i en Løgn om Tiden og Stedet, hvor han havde købt det, gav jeg ham nogle dygtige Hug, og skønt jeg ikke kunde lide at gøre det, syntes jeg dog, det var nødvendigt at gøre det. Så sende Breve med Posten, og i Seng.

9. November. På Kontoret hele Formiddagen. Efter Middag til Furerboligen, og der blev jeg og talte med Mylady hele Eftermiddagen til sent om Aftenen. Blandt andet sagde Mylady indtrængende til mig, at jeg skulde give nogle Penge ud på min Hustru. Og kunde forstå på hende, at hun mente det, mer alvorligt end sædvanligt, og altså lod jeg, som jeg var glad ved det, og har besluttet at give hende nogle Kniplinger; og sådan, med Snak om det ene og det andet, havde vi det meget muntert, Så hjem om Aftenen.

11. November. Til Furérboligen til Middag, og der mødte jeg min Hustru efter Aftale, og hun havde på min Anmodning bragt Kniplinger, mellem hvilke Mylady skulde vælge nogle til hende. Og efter Middag gik jeg væk og lod min Hustru og Damerne alene sammen, og alt, hvad de foretog sig, drejede sig om denne Knipling. Capitain Ferrers og jeg fulgtes ad, og han tog mig med, første Gang jeg i mit Liv har set en Spillehule, til en i Lincoln's Inn Fields, for Enden af Bell Yard; hvor er det besynderligt med Menneskers Tåbelighed, at de ligger og taber så mange Penge, og jeg var meget glad ved at se, hvordan en Spillers Liv er; det er meget elendigt og sølle og umandigt. Og derefter tog han mig med til en Danseskole i Fleet Street, hvor vi så en Forsamling af kønne Pigebørn danse, men jeg kan ikke lide, at de unge Piger bliver udsat for sådan Forfængelighed. Så til Furerboligen, hvor jeg fik at vide, at Mylady havde valgt en Knipling til min Hustru til 6 Pund, og jeg lod, som om jeg var glad over, at den ikke var dyrere, skønt jeg inderst inde syntes, det var for meget, og Gud give, jeg kan stile min Hustrus og mine Udgifter sådan, at ingen Ubehageligheder, hverken for min Pung eller Ære, skal følge på denne Ødselhed. Så hjem.

17, November (Søndag). Til vor egen Kirke, og Sir W. Penn blev inviteret til at spise til Middag hos os, og jeg tog Lady Battens Slægtning, Mrs. Hester, med hjem fra Kirke, og vi morede os dejligt. Så i Kirke igen, og hørte en enfoldig Fyr tale rosende om Kirkemusik og udbrede sig imod, at Mænd havde Hat på i Kirke, men jeg sov under det meste af Prædikenen, til sidste Bøn og Velsignelsen og det hele var overstået, uden at jeg vågnede, og det er dog aldrig hændt mig før.

29. November. Jeg lå i Sengen længe, indtil begge Sir William’er sendte Bud, at vi skulde være hos Hertugen af York i Dag; og at de måtte møde mig i Westminster Hall ved Middagstid: altså stod jeg op og gik derhen, og da jeg kom der, fandt jeg ud af, at de var gåede hen til Mr. Coventry's Bolig, i Old Palace Yard, til Middag (første Gang, jeg har hørt, at han havde nogen); og dér traf jeg dem, og Sir G. Carteret, og fik en meget fin Middag, og venlig Modtagelse, og Samtale; og derpå opad Floden til White Hall til Hertugen; og der talte vi om dette med Holmes, og han ønskede at få at vide af os, hvad der havde været Skik i Retning af, at fremmede Landes Skibe skulde sænke Flaget for os, og det fortalte de om, så meget som de vidste, men jeg kunde ingenting fortælle om det, og det var jeg ked af. Efter at vi var gåede fra Hertugen, fortalte jeg Mr. Coventry, at jeg ofte havde hørt Mr. Selden sige, at han kunde bevise, at i Henrik den Syvendes Tid gav han sine Capitainer Pålæg om at få Kongen af Danmarks Skibe til at sænke Flaget for ham i det baltiske Hav.

7. December. Til Geheimerådet og beseglede Dokumenter, og blandt andet besegledes et Patent for Roger Palmer (Madame Palmer's Mand) der udnævntes til jarl af Castlemaine og Baron af Limbricke i Irland, men Æren er forbeholdt det mandlige Afkom af hans nuværende Hustru, Lady Barbara; Grunden til det ved enhver.

31. December. Min Kone og jeg gik i Dag til Formiddag hen til Maleren, og hun sad for ham for sidste Gang, og jeg stod ved Siden af og sagde ham en og anden lille Ting, som han skulde

gøre, så nu tror jeg, at Billedet af hende behager mig ganske godt, og hendes lille sorte Hund lå i hendes Skød og blev malet med, og det morede vi os over; så hjem til Middag og så til Kontoret, og der sad jeg til sent for at få lavet et Overslag over Flådens Gæld til denne Dag, og den er næsten 374,000 Pund Sterling. Så hjem, og efter Middagen, da min Barber havde nettet mig, satte jeg mig ned for at afslutte min Dagbog for dette År, og min Tilstand i Øjeblikket er med Guds Nåde som følger: Mit Helbred (når jeg blot ikke bliver forkølet, for så får jeg Smerter i min Ryg... som det var, da jeg led af Stensmerterne) er rigtig godt og det er min Kones også, i alle Retninger; mine Tjenestefolk er W. Hewer, Sarah, Nell og Wayneman, mit Hjem er i Marineministeriet, jeg regner med, at jeg er omtrent 500 Pund Sterling værd i Penge, og så det, der er i mit Hus og hvad der tilkommer mig fra Brampton, når min Fader engang dør, hvad Gud give må ske sent. Men ved min Onkels Død er alt Besværet og alle Bekymringerne kommen til at ligge på mig, og det er svært, fordi der er Processer, særlig med Tom Trice, om Renten af 200 Pund Sterling i rede Penge, men jeg håber, at den snart vil være overstået. Det, jeg tænker mest på nu, er at skaffe Broder Tom en god Kone, og der tilbydes en fra Joyce'rne, en Slægtning af dem, som har 200 Pund Sterling i rede Penge. Jeg er også ved at skrive en lille Afhandling til Hertugen, om vort Privilegium på Havet, om at andre Nationer skal sænke Flaget for os. Men min største Bekymring er, at jeg i dette sidste Halvår har været en rigtig Ødeland i alle mulige Retninger, så jeg er ganske bange for at gå mine Regnskaber igennem, skønt jeg håber da, at jeg ejer det, jeg skrev ovenfor. Men det skal ikke vare længe, før jeg får det gjort. Jeg har fornylig taget mig selv højtideligt i Eed, at jeg vil afholde mig fra at gå på Komedie og drikke Vin, og den vil jeg holde, virkelig holde, i Overensstemmelse med Ordlyden af den Eed, jeg bærer hos mig. Flåden har været parat til at sejle til Portugal, men der har ingen Vind været i de sidste fjorten Dage, og derfor er Mylord nødt til at være på Søen hele denne Vinter, indtil han kommer hjem med Dronningen, som nu alle venter på, og som Alverden snakker om for Tiden.

1. Januar. Da jeg i Morges vågnede pludselig op i Søvne, kom jeg med min Albu til at give min Kone en ordentlig Sinkadus over hendes Ansigt og Næse, så hun vågnede ved Smerten, og det blev jeg ked af, og så sov vi igen. Op, og sammen med Sir W. Penn i Vogn ad Westminster til, og da jeg på Vejen så, at »Den spanske Præst« blev spillet i Dag, stod jeg af og lod ham køre videre alene, og jeg hjem igen og sendte Bud til den unge Mr. Penn og hans Søster om at gå i Teatret sammen med min Kone og mig. Da det var bestemt, kom Mr. W. Penn ind til mig, og han og jeg gik en Tur, og ind til Papirhandleren og så på nogle Landkort og Billeder til mit Hus, og så hjem igen til Middag, og lidt efter kom de to unge Penn's og efter vi havde spist en Fustage Østers, tog vi i Vogn til Teatret og så Stykket blive spillet godt, og det er også et godt Stykke, kun overdrev Graveren Diego sin Rolle altfor meget. Derfra hjem, og de sad hos os, men det, vi morede os over, var, at Mr. W. Penn havde glemt sin Kårde i Vognen, og han og min Tjenerdreng rendte afsted efter Vognen og med et mageløst Held nåede de den ved Børsen og han fik Kården igen. Så i Seng.

26. Januar (Søndag). I Kirke om Formiddagen, og så hjem til Middag alene med min Kone, og så begge to i Kirke om Eftermiddagen og hjem igen og så læse og snakke med min Kone og Aftensmad og i Seng. Det har været en meget smuk, klar Frostdag - Gud sende os flere af den Slags - for det varme Vejr hele denne Vinter har gjort os bange for en usund Sommer. Men takket være Gud, så befinder jeg mig meget bedre, siden jeg er holdt op med at drikke Vin, og jeg passer også mine Sager bedre, og bruger ikke så mange Penge og øder mindre Tid i ørkesløst Selskab.

27. Januar. I Morges tog begge Sir William'er og jeg med Båd til Deptfordværftet for at give Ordrer dér, og vi var om Bord i adskillige Skibe, også med Ordrer. Da vi var ved at gå i Båden ved Tower Hill, mødte vi tre Slæder, der stod dér for at trække Lord Monson og Sir H. Mildmay og en til til Galgen og tilbage igen med Reb om deres Hals; det skal gentages hvert År, fordi det er denne Dag, de dømte Kongen til Døden.

9. Februar (Søndag). I Dag tog jeg ind at laxere på og blev hele Dagen i mit Værelse og talte med min Kone om, at hun skulde have 20 Pund Sterling til at købe Klæder for, som jeg for længe siden har lovet hende nu henimod Påsketid og jeg komponerede nogle Melodier, hvad Gud tilgive mig! Om Aftenen Andagt og så i Seng.

10. Februar. Øvede mig temmelig længe på min Musik, og så til St. Paul's Churchyard, og der fik jeg Dr. Fuller's »Englands betydeligste Mænd«, første Gang jeg har set Bogen, og jeg satte mig ned og læste i den, indtil Klokken blev to, jeg mærkede ikke, at Tiden gik, og så rejste jeg mig og tog hjem til Middag, og jeg er ked af (skønt han talte med mig og min Familie om vort Våbenmærke) at han slet ikke siger noget om vor Familie, hverken den i Cambridgeshire eller i Norfolk. Men jeg tror ganske vist heller ikke, at vor Familie nogensinde har været videre fremragende. Hjemme hele Eftermiddagen og i Seng om Aftenen.

1. April. Inde hele Formiddagen, og på Kontoret, Ved Middagstid tog min Hustru og jeg (vi havde betalt vor Pige Nell hele hendes Løn, hun har nu været hos mig i et halvt År og tager nu bort for stedse) til Furérboligen, hvor Mylady og hendes Husstand næsten var færdige med at spise Middag. Vi satte os og fik Middagsmad. Her var Mr. Herbert, Søn af Sir Charles Herbert, som fornylig kom med Brev fra Mylord Sandwich til Kongen. Efter at vi havde talt noget sammen, huskede vi gensidig, at vi havde truffet hinanden på et Gæstgiversted, den Gang Mr. Fanshaw tog Afsked med mig, da han skulde til Portugal med Sir Richard. Efter Middagen han og jeg og to unge Damer til Teatret, til Operaen og så »Møllerpigen«, et rigtig godt Stykke. Midt under Stykket blev Lady Pauline, som havde taget ind at laxere(indtagelse af afførende midler) om Morgenen, nødt til at gå ud, og så fulgte jeg den stakkels lille Dame ud og fik hende hen til »Grange«, og der sendte jeg Pigen i Huset ind i Værelset til hende, og hun fik gjort, hvad hun trængte til, og så tilbage til Komedien, og da det var ovre, tog jeg dem i Vogn til Islington, og så, efter en Spadseretur i Markerne, tog jeg dem med hen til det store Ostekagehus, hvor jeg gav dem en Forfriskning, og så hjem, og efter en Times Ophold hos Mylady kørte deres Vogn os hjem. I Seng.

SIR HARRY VANE DEN YNGRE

CROMWELL regnede en Tidlang Sir Harry Vane den Yngre blandt sine bedste Venner. Vane var født 1615 og kom til at spille en Rolle under Republiken på Grund af sin Iver, Dygtighed og Ubestikkelighed. Han var Medlem af Underhuset og havde en Stilling i Admiralitetet. Venskabet med Cromwell kølnedes, da Vane ikke bifaldt alt, hvad Vennen foretog sig, og det brødes ganske, da Cromwell lukkede Parlamentet 20. April 1650. Sir Harry Vane protesterede fra sin Plads mod det ulovlige Skridt, hvortil Cromwell ironisk råbte: »Oh, Sir Harry Vane, Sir Harry Vane, Vorherre bevare mig for Sir Harry Vane«. Vane var en smuk Mand, med meget Lune, men han var en bestemt og initiativrig Karakter, så Karl den Anden og hans Regering fandt, at han var besværlig, og lod ham anklage for Højforræderi. Da Kongen havde læst hans Forsvarstale, udtalte han, at han var en altfor farlig Mand at lade leve, hvis man kunde komme af med ham uden at risikere noget. Vane's administrative Dygtighed og urokkelige Ro i en Debat havde skaffet ham Indflydelse, hvor han havde virket, både i selve England og i Ny-England hinsides Atlanterhavet, hvor han havde været i flere År.

Pepys aflagde nogle meget højtidelige Løfter til sig selv, at han til visse Tider vilde afholde sig fra at drikke Vin og fra Fornøjelser, fordi han indså, at han blev uoplagt til sit Arbejde. Hver Søndag skulde han læse dem igennem. Brød han Løftet, skulde han bøde lige så meget til de Fattige, som Escapaden havde kostet. - Det var slet ikke let for Pepys at udføre sine Embedspligter loyalt, hvad man ser af Hændelsen med de hollandske Trosser, men hele Dagbogen igennem og hele sin senere Embedstid igennem viger han ikke en Tomme fra, at det, der skal skaffes, skal være godt. At han tjente på Leveringerne, var en Selvfølge, men han var næsten ene om samtidig ubetinget at fordre ordentlige Varer til »Kongens Tjeneste«.

4. Maj (Søndag). Lå længe og snakkede med min Kone, så kom Mr. Holliard for at årelade mig, omtrent seksten Unzer, jeg var nemlig meget blodfyldt og det gik udmærket. Jeg begyndte at få Kvalme, men så lå jeg lidt på Ryggen og blev lidt efter veltilpas igen, og jeg gav ham 5 sh. for hans Umag, og så gik han, og jeg gik ind på mit Kammer for at skrive min Dagbog fra Begyndelsen af min Rejse nu fornylig og herhjem. Fik en god Middag og efter Middag gik jeg sammen med min Kone - jeg havde Armen bundet op i et sort Bind - hen til Broder Tom og vor Tjenerdreng ledsagede os med sin Kårde, som han har på i Dag for første Gang, for at han kan tage Luven fra Sir W. Pens Tjener, som i Dag - og Sir W. Battens også - er begyndt at gå med nyt Livre, men jeg synes, at mit Livre er det netteste af dem alle tre. Min Kone og jeg fulgtes ad til Mrs. Turners Kirkestol, og da der var fuldt i Kirken, fordi der var kommen mange Mennesker for at høre en Præst, som skal prædike sin Dimisprædiken, gik jeg ud og hen til Temple og spadserede omkring der, og da Gudstjenesten var forbi, gik jeg hen til Mrs. Turner, og efter et Ophold der gik min Kone og jeg til Gray's Inn, for at se på Damemoder, for min Kone vil gerne have sig nogle nye Klæder. Derfra hjem, og undervejs så vi ind til Anthony Joyce, hvor man havde bragt hans Kone syg hjem fra Kirke, hun havde fået et Krampeanfald. Så hjem og ind til Sir W. Penn og spise til Aften, og så Andagt hjemme og i Seng.

12. Maj. Mr. Townsend kaldte os op Klokken fire, og Klokken fem var de tre Damer, min Kone og jeg, og Mr. Townsend og hans Søn og Datter om Bord i Båden, og vi sejlede af Sted. Vi spadserede fra Mortlake til Richmond, og så i Båden igen. Og fra Teddington til Hampton Court spadserede Mr. Townsend og jeg igen. Og der mødte vi Damerne, og vi blev vist om i hele Slottet af Mr. Marriott. Det kan nok være, det var smukt udstyret. I Særdeleshed Dronningens Seng, der er en Gave til hende fra Staterne i Holland; der var et Spejl fra Dronningemoderen i Frankrig; det hang i Dronningens Gemak, og der var mange smukke Malerier. Så til Mr. Marriotts, hvor vi hvilede os og drak. Derpå i Båd igen, og der fik vi god Vin og Mad og morede os, og vi kom hjem Klokken otte om Morgenen.

14. Maj. Spiste til Middag i Hoffurerboligen, og efter Middagen sad jeg og talte en Time eller to med Mylady. Hun er bange for, at Lady Castlemaine stadig vil holde sig ved Kongen, og jeg er ræd, at hun ikke vil det, for jeg er en stor Beundrer af hende.

15. Maj. Til Westminster, og i Gehejmerådet så jeg Mr. Coventry's udnævnelse til Kommissær hos os, og jeg véd ikke, om jeg er glad eller ked over det. Om Aftenen ringede alle Byens Klokker, og der blev tændt Glædesblus af Fryd over Dronningens Ankomst; hun landede i Portsmouth i Aftes. Men ret megen Glæde kan jeg ikke se, kun lige til Øllet, i Folks Hjerter; der er stor Misfornøjelse med Hoffets Stolthed og Ødselhed og Stiften Gæld.

20. Maj. Sir W. Penn og jeg afgjorde nogle Forretninger på Kontoret, og så hjem igen. Så kom Provst Fuller, efter at vi havde spist, men jeg fik skaffet ham noget at spise, og vi havde det grumme morsomt i en Timestid eller så, og jeg er altid glad ved at være sammen med ham, han er en god Mand. Tilsidst tog han Afsked, og min Hustru og jeg begav os i Vogn til Operaen og så der anden Del af »Belejringen af Rhodos«, men det bliver ikke så godt spillet, som når Roxalana er med, om hvem man fortæller, at hun tilhører Lord Oxford. Derpå tog vi til Towerkajen, og i Båd der, og spadserede så til Halvvejshuset og spiste og drak og havde megen Lystighed, og tilsidst hjem om Aftenen, og så Godnat. Vi lever sådan et fornøjeligt Liv for Tiden, og det har vi gjort længe, Gud ske Lov, og gid vi må være ham taknemlige. Men endskønt jeg er meget imod at give mange Penge ud, så mener jeg dog, at det er bedst at nyde Livet til en vis Grad nu, vi har vor Sundhed og Pengene og Lejlighed til det, snarere end at gemme Fornøjelserne, til vi bliver gamle eller fattige og ikke længer kan nyde dem rigtigt.

21. Maj. Min Kone og jeg til Mylord's Bolig, og hun og jeg blev der og spadserede i White Hall Haverne. I Gehejmerådshaven så vi de smukkeste Særke og linnede Skørter af Lady Castlemaine's, med fine Kniplinger i Kanterne, og jeg frydede mig over at se dem. Sarah fortalte mig, hvordan Kongen spiste til Middag hos Lady Castlemaine, og ligeledes til Aften hver Dag i sidste Uge, og den Aften, der blev tændt Glædesblus for Dronningens Ankomst, var Kongen der, men der var ingen Blus ved hendes Dør, skønt der var Blus ved næsten alle Døre i Gaden; det blev der lagt meget Mærke til. Kongen og hun sendte Bud efter en Vægt og vejede hinanden, og hun var den tungeste, fordi hun var med Barn. Men nu er hun aldeles utrøstelig og kommer ikke udenfor en Dør, siden Kongen er taget af Sted. Men vi tog hen til Teatret og så »Den franske Dansemester«, og der stirrede jeg med megen Fornøjelse på hende (Lady Castlemaine), men desværre ser hun nedbøjet ud og Folk er allerede begyndt at forsømme hende.

22. Maj. I Dag kom der Ordre fra Ministeren, Nicholas, at jeg skal lade en Mr. Lee, Rådsherre, se de Papirer, jeg har fra forrige Tider, hvori Sir Harry Vane's Håndskrift findes for at bruge dem ved Udfærdigelsen af Anklagen imod ham, hvad jeg gjorde.

23. Maj. På Kontoret det meste af Formiddagen, og ved Middagstid tog min Kone og jeg afsted til Hoffurerboligen. Min Kone gik op i Spisesalen til lille Lady Pauline og jeg blev neden under og talte med Mr. Moore i Dagligstuen, og læste Kongens og Kanslerens sidste Taler, da Parlamentet blev hjemsendt. Og medens jeg læste, kom der Besked om, at Lord Sandwich var kommen og var gået ovenpå til Mylady, og derved blev jeg oplivet af Glæde og jeg gik ovenpå for at vente på, at Mylord skulde komme ud af Myladys Stuer, og lidt efter kom han, og godt ser han ud, og det fryder mig at se ham. Han var meget fornøjet, og Kongen og Dronningen er bleven i Portsmouth og han bliver her til på Onsdag, og så skal han træffe Kongen og Dronningen på Hampton Court. Så spiste vi Middag, Mr. Browne, som er Sekretær i Overhuset, og hans Kone og Broder var der også og Mylord var i glimrende Humør. Blandt andet fortalte han, at Dronningen er en meget tiltalende Dame og hun sminker sig endnu. Efter Middagen viste jeg ham mit Brev fra Teddiman om Nyhederne fra Algier, hvad han blev vældig glad over, og han skrev til Hertugen af York om det og sendte det afsted expres. Der kom en Masse Mennesker efter Middagen til Mylord, og derfor sneg min Kone og jeg os bort og hen i Operaen, hvor vi så »Connetablens Vid«, første Gang det er bleven spillet, men så fjollet en Komedie har jeg endnu aldrig set i mine Dage, tror jeg. Efter at det var forbi, tog min Kone og jeg hen at se Marionetkomedien i Covent Garden, som jeg også så forleden Dag, og det er virkelig nydeligt. Mellem Spillemændene her så jeg en spille på Hakkebrædt med Hamre på Strengene og det er smukt. Så hjem ad Themsen og spiste til Aften hos Sir W. Penn og morede os, og så i Seng.

24. Maj. Ud med Mr. Creed, af hvem jeg fik alle de Nyheder, jeg brød mig om. Blandt andet hørte jeg om de store Vanskeligheder, Mylord har haft hele denne Sommer af Mangel på gode og fulde Instrukser fra Kongen, og jeg syntes også, at vore Herrer i Rådet ikke tager sig af Tingene sådan som de forrige Magthavere gjorde, men de passer mere deres Fornøjelser og egen Fordel. At Tyrefægtninger er en tarvelig Sport, men dog den bedste i Spanien. At Dronningen ikke har givet nogen Belønning til nogen af Capitainerne eller Officererne, men kun til Lord Sandwich, og det var en Pose Guld, ikke nogen værdig Gave, på omtrent 1400 Pund Sterling. Hvor ingetogen Dronningen har været hele Tiden; på hele Rejsen kom hun ikke en eneste Gang på Dækket, eller stak Hovedet ud af sin Kahyt, men hun kunde godt lide at høre Mylord's Musik og plejede at sende Bud, om han vilde komme ned i Salonen og spille, og hun var i sin Kahyt, inden for Hørevidde. Men Mylord blev nødt til at optræde bestemt overfor Rådet i Portugal om Betalingen af Medgiften, før han fik den. Den var, foruden Tangier og fri Handel på Indien, to Millioner Daler, det halve nu og det andet halve i Løbet af et År. Men de har ikke ret mange Penge med hjem, men Resten i Sukker og andre Varer, og Veksler. At Kongen af Portugal er omtrent Idiot, og hans Moder tager sig af al Ting, og han er en meget mådelig Fyrste.

25. Maj. I Kirke og hørte en god Prædiken af Mr. Woodcocke i vor Kirke. Kun sagde han, i Bønnen for en Kvinde i Barselseng, at han bad for hende, at hun måtte blive fri for Arveforbandelsen at føde Børn, hvad der var et meget løjerligt Udtryk. Ud sammen med Capitain Ferrers til Charing Cross, og der viste han mig, ved Triumf-Herberget, nogle portugisiske Damer, der er kommet til Byen før Dronningen. De er ikke kønne, og deres Fiskebensskørter er en underlig Dragt. Mange Damer og fornemme Personer kommer for at se dem. Jeg kan ikke se noget hos dem, der er tiltalende, og jeg kan se, at de allerede har lært at kysse og se frit op og ned, og jeg tror, de snart vil glemme deres retiré Manerer fra deres eget Land. De klager meget over Mangel på godt Drikkevand. Kongens Livgarde og nogle af Citykompagnierne patrouillerer op og ned i Byen i de sidste Dage, og monstro der skulde være Sammensværgelser i Gære, som nogle siger. Gud bevare os!

29. Maj. Dagen i Dag blev celebreret med megen Højtidelighed, da det er Kongens Fødselsdag, så meget mere, som Dronningen i Dag er kommen til Hampton Court. Om Aftenen var der tændt Glædesblus, men intet mod den Masse, der var, dengang Rumperne blev brændt.

31. Maj. Lå længe i Sengen, og så op for at skrive Dagbog for de sidste to Dage eller tre. Efter Middag gik jeg til min Broders, til Mylord's og andre Steder i Forretningsærinder, og så hjem og fik Sarah til at kæmme mig ren i Hovedet, fordi jeg fandt det så beskidt af Pudder og andre Ubehageligheder, så jeg er bestemt på at prøve, om jeg kan holde mit Hoved tørt uden Pudder, og i et pludseligt Lune skar jeg alt mit Skæg af, som jeg har brugt lang Tid til at fremelske, sådan at jeg nu kan behandle hele Ansigtet med Pimpsten, som jeg hidtil har behandlet min Hage. Det er for at spare Tid, og jeg finder, at det er en nem Måde og gentilt. Så vaskede hun også mine Fødder i et Urtebad, og så i Seng. Denne Måned ender med rigtig godt Vejr, og det har det været længe. Mit Helbred er rigtig godt, kun pines jeg af og til skrækkeligt af Vinde. Dronningen er for et Par Dage siden kommen til Hampton Court, og alle Mennesker siger, hun er en fin og køn Dame og meget taktfuld, og at Kongen er glad nok over hende, og jeg er bange, at det vil få Lady Castlemaine's Næse af Led. Der er for nylig sluttet Fred i Algier, det er også gode Nyheder. Min Fader er for nylig kommen til Byen for at besøge os, og skønt det har kostet mange Penge, er jeg glad ved Forandringen ved mit Hus i Brampton. Mylord Sandwich er nylig kommen hjem med Dronningen, meget vel og i god Anseelse. Ved en Gennemgang af det, jeg ejer, finder jeg, at jeg er 530 Pund værd, de claro. Uniformitetsakten er nylig bleven trykt, og det antages, at den vil vække stor Ståhej mellem de presbyterianske Præster. Folk af alle Partier er meget misfornøjede, nogle synes, de bliver for hårdt behandlede, tværtimod alle givne Løfter, andre, at de ikke er blevne belønnede så godt, som de ventede af Kongen. Gud bevare os alle sammen! Jeg har nylig ved Ed til mig selv forpligtet mig til at holde mig fra Vin og Skuespil, hvad jeg finder er af god Virkning.

3. Juni. På Kontoret hele Formiddagen, og Mr. Coventry kom med sin Udnævnelse og indtog sin Plads imellem os i Dag. Da vi skulde opsætte en Kontrakt, gav jeg mig som sædvanlig til at skrive Overskrifterne, men Sir William Pen sagde til mig på sin lumpne Maner, at Kontroløren skal gøre det, og begyndte at sætte Mr. Turner til det. Jeg blev voldsom ærgerlig og begyndte at gøre Vrøvl, og både efter Hertugens Ordre i Mr. Barlow's Brev og vore Forgængeres Praksis var det min Bestilling. Hvad Sir J. Minnes vil gøre, ved jeg ikke, men Sir W. Pen bar sig ad som en arg Skalk, og jeg skal huske ham det, så længe jeg lever.

4. Juni. Op tidlig, og Mr. Moore kommer til og fortæller mig at Mr. Barnwell er død, hvad jeg er ked af, til en vis Grad, men mere fordi jeg er bange for, at vi så skal af med Mr. Shepley. Senere tog Sir William Batten og jeg ad Themsen til Woolwich, og der så vi Forsøgene, der blev gjort med Sir R. Fords hollandske Trosser (som vi i den sidste Tid har haft meget Bryderi for, og jeg har taget mig meget af, hvad vor Rebslager, Mr. Hughes, har sagt om dem, at de er noget Skidt) og vi fandt det også rigtig dårligt, det gik ved Prøven i Stykker før Riga-Rebene; de er kun fire-tvundne og det andet er femtvundet, så det blev prøvet på en fair Måde. Og noget af det havde også gammelt Materiale indvendigt, som var blevet tjæret over og dækket med ny Hamp, og det er dog et uhørt Bedrageri. Jeg var glad ved denne Afsløring, for jeg vilde ikke have, at vi skulde forhindre Kongens Arbejdere (hvad Sir W. Batten nederdrægtig nok ønsker) i at gøre opmærksom på Fejl ved Købmændenes Leveringer, når der er nogen. Efter at vi havde spist noget Fisk, som vi havde købt på Floden hos Falconers, tog vi til Woolwich, og der så vi på Begyndelsen til vore Huse, og så hjem, og jeg til Mylords, som lader til at have besluttet sig til at købe Brampton Slottet af Sir Peter Ball, hvad der glæder mig. Derfra til White hall og viste Sir C. Carteret Forfalskningerne af Rebene og så til Mylords, og dér blev jeg og spiste Aftensmad med Mylady. Mylord spiste ikke noget, men skrev Breve i Aften til adskillige Steder, da han skal bort herfra Byen i Morgen. Så hjem og i Seng.

7. Juni. Til Kontoret, hvor jeg var hele Formiddagen, og jeg mærker, at Mr. Coventry er bestemt på at gøre meget godt, og undersøge alt, hvad der er forkert på Kontoret,

8. Juni (Søndag)). Lå til Kirketid, og så op og i Kirke, og der så jeg, at Mr. Mills var kommen hjem igen fra Landet, og han afleverede en kedelig Prædiken. Hjem og spiste til Middag med min Kone, og så i Kirke igen med hende. Derfra spadserede jeg hen til Mylady, og spiste til Aften sammen med hende, og vi morede os blandt andet over den Papegøje, som Mylord har bragt med hjem fra Rejsen, den taler godt og råber Pall så pænt, at Mylord gav den til lille Lady Paulina, men Mylady, hendes Moder, kunde ikke lide det. Hjem, og der så jeg, at min Tjener Will går om med sin Kappe slynget over den ene Skulder, som en vigtig Laps, og jeg blev ærgerlig, hvad enten han nu gjorde det for ikke at blive set gående sammen med Tjenerdrengen eller hvad, og da jeg var kommen hjem og efter Andagten, spurgte jeg ham, hvor han havde lært den uanstændige Måde, og han svarede mig, at det var ikke uanstændigt, eller sådan noget lignende, og så gav jeg ham et Par på Kassen, hvad jeg aldrig før har gjort, og bagefter var jeg lidt ked af det.

14. Juni. Op Klokken fire om Morgenen, og til Kontoret i Forretninger. Vi gav os til at arbejde, og omtrent Klokken elleve gik vi alle til Tower Hill. Vi havde sørget for Værelse, og vi var lige ud for Skafottet, som var blevet opført i denne Anledning, og vi så Sir Harry Vane blive ført frem. Stor Trængsel af Mennesker. Han holdt en lang Tale og blev mange Gange afbrudt af Sheriffen og andre, og de vilde have taget hans Papir ud af Hænderne på ham, men han vilde ikke give Slip på det. Men alle de, der skrev ned efter ham, blev tvungne til at aflevere deres Bøger til Sheriffen, og der blev anbragt Trompeter under Skafottet, for at han ikke skulde høres. Så bad han og gjorde sig rede og modtog Hugget, men der var så mange omkring Skafottet, at vi ikke kunde se det, da det blev gjort, Men Boreman, som havde været på Skafottet, kom hen til os og fortalte os, at han først begyndte at tale om den ulovlige Fremfærd

imod ham; det var stik imod Magna Charta blevet ham nægtet at fremføre sine Indsigelser mod Anklagen, og her stoppede Sheriffen ham. Så fremtog han sine Optegnelser og begyndte først på at fortælle om sit Liv, hvordan han var adelig født, at han var opdraget som en Adelsmand og med en Adelsmands Egenskaber, og for at Verden skulde vide, at han var ædelbåren i Ordets Betydning, havde han, indtil han var sytten År, været en flink Dreng, men så behagede det Herren at lægge en Grundvold af Nåde i hans Hjerte, og derfor forlod han alle Ting, imod sin timelige Velfærd, og rejste bort, at han bedre kunde tjene Herren. Så blev han kaldt hjem og blev Medlem af det lange Parlament, og indtil denne Dag havde han ikke gjort en eneste Ting, der stred imod hans Samvittighed, men alting til Herrens Ære. Her vilde han være kommen med Beretning om, hvad der var blevet udrettet af det lange Parlament, men de afbrød ham så ofte, at han tilsidst blev nødt til at opgive det; så gav han sig til at bede for England i det hele taget og for Englands Kirker og for Staden London; og så gjorde han sig rede til Blokken og modtog Hugget. Han havde en Blegn eller noget Udslet på sin Hals, som han bad dem om ikke at røre ved; han skiftede ikke Farve eller forandrede Stemme lige til det sidste, men døde, retfærdiggørende sig selv og den Sag, han havde kæmpet for, og talte meget tillidsfuldt om, at han om føje Stund skulde sidde ved Christi højre Hånd, og i alt viste han sig som den mest sjælstærke Mand, der nogensinde døde på den Måde, og viste mer Fyrighed end Fejghed, og dog med megen Ydmyghed og Alvor. En spurgte ham, hvorfor han ikke bad for Kongen. »Du skal få at se, jeg kan bede for Kongen: jeg beder om Velsignelse over ham!« Kongen havde givet hans Venner Lov til at få hans Lig, og derfor sagde han til dem, at han håbede, de vilde vise Ærbødighed mod hans Legeme, når han var død, og ønskede, de vilde lade ham få Lov at dø som en Adelsmand og en Christen og ikke trykket og presset som han var. Så lidt på Kontoret, og der på til Trinity House, allesammen til Middag, og på Kontoret igen hele Eftermiddagen indtil Aften.

19. Juni. Op Klokken fem og mens min Tjener Will gjorde sig færdig til at komme op til mig, tog jeg og spillede lidt på min Luth. Så klædte jeg mig på, og gik ind på Kontoret for at ordne Sagerne til et Møde i Dag til Formiddag. Vi sad længe i Dag, og der var en hel Del ekstra Forretninger med Kontrakt med Sir W. Rider, Mr. Cutler og Capitain Cocke angående 500 Tons Hamp, som vi gennemgik og nu skal jeg lave et Forslag til Betingelserne. Hjem til Middag, hvor jeg traf Mr. Moore, og han og jeg gik vore Regnskaber igennem og ordnede dem og så gik vi med den sidste Del af Krusado'erne til Rådmand Backwells Guldsmedie, for Resten stod hans Kone i Butikken og skulde lige til at køre ud, og hun fik et forgyldt Glas med parfumerede Stykker Konfekt forærende af Don Duarte de Silva, den portugisiske Købmand, som er kommen hertil med Dronningen, og jeg vilde også gerne smage, og så gav hun mig noget i Hånden, og selv om det var udmærket i sig selv, så var jeg endnu gladere ved det, fordi jeg fik det af en smuk Dame. Så hjem og ind på Kontoret for at ordne Papirer og Sager, og det er virkelig længe siden, at jeg har haft så mange Forretninger i Hovedet, og det morer mig, for nu begynder jeg at mærke, hvor fornøjeligt det egentlig er. Gud give mig et godt Helbred! Så i Seng.

27. Juni. Jeg mødte Sir William Pen; han fortalte mig, at Dagen nu var bestemt for hans Afrejse til Irland, og da jeg havde talt om, at han kunde gøre en Ven af mig derovre, Saml. Pepys, nogle Tjenester, sagde han, at han vilde med største Beredvillighed gøre, hvad jeg vilde forlange af ham, og så sagde han, at vi absolut måtte have os noget Kødmad at spise sammen, før han rejste af, og derfor inviterede han mig og min Kone til på Søndag. Alt dette gav jeg mit noget kølige Samtykke til, for af Hjertet kan jeg ikke holde af ham eller have nogen god Mening om ham siden sidst, da han opførte sig så nedrigt imod mig, men han lod som ingenting var hændt, og det gjorde jeg også overfor ham, og så skiltes vi og jeg tog ad Floden til Deptford, hvor Sir W. Batten var ved at aftakke Mændene på Værftet. Hjem, og der kom Mr. Creed og Shepley, og de blev til om Aftenen for at ordne Mylords Regnskaber og så skiltes vi, og så i Seng. Mr. Holliard har været her i Dag hos min Kone, og han kurerede hende for hendes Ørepine ved at bortskylle en forskrækkelig Bunke hårdt Voks, der havde dannet sig dybt inde i hendes Øre, og det er jeg meget glad ved,

28. Juni. Der er megen Tale om, at man er bange for, at der skal komme Krig med Hollænderne, og vi har Ordre til at gøre tyve Skibe rede til at tage ud straks; men jeg håber, det kun er et Skræmmebillede overfor Verden, for at lade dem mærke, at vi kan gøre os rede til at slås med dem; skønt Gud skal vide, at Kongen ikke er i Stand til at udruste fem Skibe for Øjeblikket uden stor Vanskelighed, da vi hverken har Penge, Kredit eller Oplag.

30. Juni. Tidligt op og til mit Kontor, hvor jeg fandt Griffin's Pige, der gjorde rent, men Vorherre tilgive mig, som havde jeg Lyst til hende! Men jeg dyede mig. Da hun var gået, gav jeg mig til at bore Huller, for at jeg kunde se fra mit eget Kontor ind i det store Kontor uden at behøve at gå derud, og det er jeg meget glad ved. Så gav jeg mig til at bestille noget, og ved Middagstid med min Hustru til Furerboligen, og spiste til Middag der og blev hele Eftermiddagen og talte med Mylord, og omtrent Klokken fire steg jeg til Vogns sammen med min Hustru og Mylady og kørte henimod mit Hus, og hilste på Lady Carteret, som tilfældigvis var i Byen (hun bor ellers helt ude i Deptford i en eller to Måneder) og vi blev lidt hos hende. Blandt andet fortalte hun Mylady, hvordan hun er bleven Uvenner med Lady Fanshaw, blot fordi hun talte til Gunst for de Franske, hvad Mylady er forundret over, da de før har været som Søstre, men man kan se, at sandt og varigt Venskab findes ikke i denne Verden. Derfra hjem til mig, og jeg var meget stolt over at føre hende ved Hånden gennem Gården, hun var så fin, og hendes Page bar hendes Slæb. Hun blev hjemme hos mig lidt, og spadserede gennem Haven, og så i Båd, og vi gik først om Bord i Kongens Lystbåd, som hun var glad over at få at se. Så til Greenwich Park, og med en Del Besvær kunde hun dog gå op til Toppen af Højen og ned igen, og i Båden, og derpå gennem Londonbroen til Blackfriars og hjem, og hun var meget glad for Udflugten i alle Måder. Vi spiste til Aften hos hende og spadserede hjem.

4. Juli. Op omtrent Klokken fem, og efter at have ført min Dagbog i Orden til Kontoret for at arbejde, og jeg er bestemt på at hænge i, for jeg ser, hvordan jeg derved vinder Terrain for hver Dag. Senere kom Mr. Cooper, Styrmand på »Royal Charles«, og jeg har i Sinde at lære Mathematik af ham og vil begynde i Dag. Han er en meget dygtig Mand, og jeg tænker, han vil være tilfreds med lidet. Efter en Times Regning med ham (mit første Forsøg på at lære Multiplikationstabellen) skiltes vi indtil i Morgen.

5. Juli. På Kontoret hele Formiddagen og ordnede Ting til Møde, og senere arbejdede vi videre hele Formiddagen, og ved Middagstid tog Sir W. Pen - som jeg hader af ganske Hjerte for hans gemene, falske Lurendrejeri, men jeg mener ikke, at det vil være klogt at vise det endnu - og hans Søn William med hjem til Middag, og Mr. Creed var der også, og min Fætter Harry Alcock. Jeg havde fået noget Vildt forærende for et Par Dage siden, og jeg havde ladet en Bov stege, og en anden bage, og Indmaden indbage i Pie, og altsammen var meget veltillavet. Vi var så muntre, som jeg kunde være i det Selskab, så meget mere som jeg ikke vilde lade andet end munter overfor Sir W. Pen, da han skal til Irland om et Par Dage. Efter Middag tog han og hans Søn af Sted, og Mr. Creed brugte al sin Veltalenhed for at få mig med i Teatret, og alvorlig talt, jeg havde størst Lyst til at gå trods mit Løfte og mit Arbejde, som jeg har passet omhyggeligt i den sidste Tid, men jeg sagde Nej, og forhåbentlig vil jeg kunne vedblive, og jeg må fremfor alt tage Hensyn til, at aldrig har mit Sind været i en sådan Tilstand af Ro, som siden jeg har passet mit Arbejde og mærket, at min Beskæftigelse passer mig bedre og bedre, og jeg bliver æret mere og mere for hver Dag. På Kontoret hele Eftermiddagen, og om Aftenen Mathematik med Mr. Cooper.

9. Juli. Op Klokken fire og hang i med min Multiplikationstabel, som er det, der falder mig sværest i min Regning. Sir W. Pen kom ind på Kontoret for at sige Farvel og bad, om jeg vilde gå en Vending ned i Haven, og overdrog Omsorgen for sit Byggeri til mig og tilbød at tjene mig i alle Henseender. Vorherre tilgive mig, men jeg lovede at vise ham Tjenester og Venlighed, skønt Slyngelen godt véd, at han fortjener det ikke af mig. Jeg har heller ikke i Sinde at vise ham nogen Venlighed, men såsom han hykler mod mig, må jeg også hykle overfor ham. Om Aftenen kom Mr. Mills, Præsten; for at besøge mig, hvad sjældent hænder, selv om han næsten hver Dag kommer til de andre, men han er en snedig Rad, som ved, hvor den gode Mad og Drikke er, hos Sir W. Batten. Nå, jeg var venlig imod ham, selv om jeg har lige så stor Kærlighed til ham som til alle i Præstekjole. Aftensmad og så i Seng.

VII

FLID

ELIZABETH Pepys var født i England af Huguenotforældre, men opdraget i Frankrig. Hendes Modersmål var Fransk, 15 År gammel blev hun gift. Hendes Pigenavn var St. Michel, og det Navn, hun kom til at bære, udtales efter al Rimelighed Piips. De direkte Descendenter af Samuels Søster Paulina kalder sig endnu således, en anden Gren udtaler deres Navn Peppis. Mange udtaler Navnet som Peps, hvilket kan stamme fra ikke færre end 17 forskellige Måder, Navnet staves på i samtidige Referater og Rim: Pheaps, Peipes, Pepes, Pepis, Peapys. I Cambridge og i Familien Sandwich er den vedtagne Udtale Piips. - 8. Februar får Pepys Lejlighed til at tage Flåden varmt i Forsvar. Så mærkeligt det nu lyder, var der en Tid, hvor Flåden var afgjort upopulær, og det er ganske utvivlsomt, at Pepys, støttet af begge de kongelige Brødre, var den allerførste, som indså, hvor stor Betydning den hidtil nærmest foragtede Flåde kunde få for et Ørige som England. - Den lille Hertug er James Crofts, Hertugen af Monmouth, ældste Søn af Karl den Anden. Moderen var en vis Lucy Walters, og et stort politisk Parti arbejdede senere på at få konstateret, at Kongen under sin Landflygtighed havde ladet sig vie til hende, (hvad Kongen bestemt benægtede) så Monmouth kunde betragtes som legitim Tronarving fremfor den lidet populære Hertug af York, der var Katolik, Monmouth var en meget indtagende og smuk Mand, sin Faders erklærede Yndling og uhyre populær. Han var ikke uden en vis militær Dygtighed, men da det gjaldt, viste han sig ganske uden Indsigt, Mådehold og Karakter, så hans Oprørsforsøg mod Farbroderen i 1685 blev Skyld i en af de sørgeligste Begivenheder i Englands Historie, - Pepys får temmelig værdifulde Ting forærende, og det er umuligt ikke at kalde det for Bestikkelser. Men mellem sine Samtidige indtager han alligevel en hæderlig Stilling, for det, han modtog, var intet imod, hvad andre fordrede, og han var parat til at yde de lovede Tjenester eller give Foræringerne tilbage. Tidens klogeste og fineste Statsmand, George Savile, Marquis af Halifax, siger i sin langt senere udkomne Bog: A Character of Charles II, Thoughts and Reflections, at er en Mand ubestikkelig, må han passe på, at det ikke rygtes, for ikke at udfordre Omgivelserne. Desuden gav Staten ingen Pensioner, så man måtte lægge til Side til Alderdommen, hvortil Lønningerne alene ikke forslog.

4. Januar. Op og i Kirke, hvor vi hørte en kedelig Prædiken, og hjem til Middag på et godt Stykke Oksekød, men det var en Smule for salt. Ved Måltidet foreslog min Hustru, at jeg skulde tage min Søster Paulina i Huset igen, til at være Kammerjomfru, siden vi alligevel må have en. Forhåbentlig vil hun være bedre at have, end hun var før. Det er smukt af min Hustru, og det er meget kedeligt for mig, at jeg skal have en Søster, der har et så vanskeligt Sind, at jeg er nødt til at ofre Penge på en fremmed, når de kunde anvendes bedre på hende, hvis hun blot var nogen Nytte til. Efter Middag spadserede min Hustru og jeg, skønt det var snavset, til White Hall, hvor jeg var mægtig bange for, at nogen skulde se mig, og jeg tror nok, Mr. Coventry så mig, og det blev jeg ked af, så jeg lod hende gå i Forvejen og gik selv langsomt bagefter. Hun gik til Mrs. Hunt og jeg til White Hall Kapellet, og bagefter spadserede hun og jeg op og ned i White Hall, men det vil jeg ikke gøre mer, da jeg nu er vel kendt der: og jeg vil ikke have at Mr. Coventry og andre skal synes, jeg er en Dovenkrop, når de ser mig der, spadserende op og ned, som jeg har gjort på Sikasten, og ikke bestille noget. Så til Mr. Hunts, og der blev jeg underholdt af ham og hende på det nydeligste og venligste, og de er så gode Folk, så jeg tror ikke, jeg kender deres Lige, og så pæne og venlige mod hinanden. Her blev vi, til det var sent, og så hen til Mylords og i Seng.

9. Januar. Da jeg vågnede i Morges, fandt jeg også min Kone vågen, og hun begyndte at tale med mig, meget bedrøvet og grædende, lidt efter lidt, da hun havde talt om forskelligt, slap det ud, at Sarah har fortalt til nogen, som har fortalt min Kone, at jeg traf hende hos min Broder og fik hende til at sidde ned ved Siden af mig, mens hun fortalte Historier om min Kone, og at hun havde givet sin tungede Knipling til sin Broder, og andre Ting, som ærgrede mig meget, for jeg er ganske vis på, at jeg har aldrig talt om sådan noget, ej heller kunde nogen fortælle hende noget rigtigt uden Sarahs egne Ord. Jeg forsøgte at undskylde min Tavshed om det hidtil ved ikke at tro noget, hun fortalte mig, bare det med Kniplingen, som hun selv har fortalt mig. Tilsidst blev vi nogenlunde gode Venner, og min Kone begyndte igen at tale om, hvor nødvendigt det er, at hun har nogen til at holde sig med Selskab, for det er hendes Familiaritet med Tjenestefolkene, som ødelægger dem allesammen, og hun har ikke noget andet Selskab, hvad der kun er altfor sandt. Hun kaldte på Jane for at få noget fra sin Kiste og gav hende Nøglerne; det var en Bunke Papirer, og ud af det trækker hun et, som var en Genpart af det, som hun for temmelig længe siden havde skrevet til mig i Misfornøjelse, og som jeg ikke vilde læse, men brændte, Nu læste hun det op, og det var så rammende og skrevet på Engelsk og for Størstedelen sandt, om hvor ingetogent hendes Liv er, og hvor trist det var. Det var skrevet på Engelsk og kunde således befrygtes at blive funden og læst af andre, så jeg blev ærgerlig, og først bad jeg hende, så kommanderede jeg hende til at rive det i Stykker. Det bad hun, om hun måtte være fri for, og så tvang jeg det fra hende, og jeg sprang ud af min Seng, og medens jeg var i Skjorte stoppede jeg dem ned i Lommen på mine Bukser, så hun ikke kunde få dem fra mig, og da jeg havde fået mine Strømper og Bukser og Slobrok på, trak jeg dem frem et efter et og rev dem i Stykker for Næsen af hende, skønt det stak mig i Hjertet alligevel at gøre det, fordi hun græd og bad mig om at lade være, men min Arrigskab og Ærgrelse over at se mine Kærlighedsbreve til hende og mit Testamente, hvori jeg havde givet hende alt, hvad jeg ejer, den Gang jeg tog ud at sejle med Mylord Sandwich, ligge sammen med et Papir, som var til stor Skam og Vanære for mig, om det skulde være bleven funden af nogen. Da jeg havde revet dem alle itu, lige med Undtagelse af Onkel Robert's Obligation, som hun længe har haft i Hænde, og vor Vielsesattest og det første Brev, jeg nogensinde har sendt hende, mens jeg var hendes Tilbeder, tog jeg Stykkerne og bar dem ind i mit Værelse, og efter mange Overvejelser, hvorvidt jeg skulde brænde dem eller ej, og efter at jeg havde samlet Stykkerne af det Papir, hun læste for mig i Dag, og af mit Testamente, som jeg rev i Stykker, så brændte jeg det hele og gik så på Kontoret med Uro i Sindet. Her fik jeg Besøg af Major Tolhurst, en af mine gamle Bekendte fra Cromwell's Tid og Medlem af vor Klub, og jeg kunde ikke gøre mindre end tage ham med til »Mithra«, og jeg sendte Bud efter Mr. Beane, der er Købmand og Nabo til mig, og vi sad og snakkede. Tolhurst fortalte om deres Kulgruber Nord på, Så brød vi op og hjem til Middag. Og se så, hvor tosset jeg kan være, at hvor misfornøjet jeg så var, da min Kone kom ind, kunde jeg ikke lade være at smile hele Middagen, indtil hun begyndte at bruge Mund igen, og så blev jeg vred igen og gik så på Kontoret. Mr. Bland kom om Aftenen herhen til mig og sad og talte med mig om mange Ting om Købmandsskab, og jeg vilde være meget glad ved at tale med ham, om jeg blot turde indrømme min Uvidenhed overfor ham, hvad der dog ikke passer sig for mig at gøre. Der kom Brev til mig fra Mr. Pierce, Kirurgen, Svar på min Indbydelse til ham og Dr. Clerke om at komme og spise til Middag hos mig på Mandag. Jeg gik ind til min Kone, og vi kom overens om Sagerne, og jeg er da endelig for min Æres Skyld nødt til at lade hende gøre en ny Mohairs Kjole, så Mrs. Clerke kan se den; det kreperer mig at skille mig ved så mange Penge, men hvad! Det gør min Kone og mig gode Venner igen, skønt hun og jeg har nu aldrig været så hjertens fortørnede i vort Liv som i Dag næsten, og jeg gad vide, når Misstemningen vil fortage sig, og Sandheden er, at jeg er ked over, at jeg sønderrev så mange stakkels Elskovsbreve af mine fra Søen og andet Steds til hende. Så ind på Kontoret igen, og der bragte Skriveren mig Slutningen på mit Manuskript, som jeg er ved at samle om Flådens Historie, hvad jeg er meget glad ved. Så hjem, og svært gode Venner med min Kone igen, og så i Seng.

28. januar. Op og hele Formiddagen på Kontoret ved mit Arbejde og så hjem for at se min Malers Arbejde udmålt. Så til Middag og afsted med min Kone, som jeg fulgte til Unthanke, hvor hun stod af og jeg til Lord Sandwich, som jeg fandt havde undgået sit Feberanfald i Dag og er ret godt tilpas, og sad og spillede Terninger (og heraf kan man se, hvordan Tid og Eksemplet kan forandre et Menneske, nu er han med på alle Slags Fornøjelser og Adspredelser og tidligere tænkte han aldrig på den Slags eller brød sig om det og havde heller ikke tilladt det) med Ned Pickering og Pagen Laud. Derfra til Temple til min Fætter Roger Pepys og derfra til min Sagfører Bernard for at rådføre mig med ham og engagere ham i Sagen mod min Onkel; jeg er meget tung om Hjertet og i Tankerne, når jeg tænker på den Sag. Derfra til Wotton, Skomageren, og der købte jeg et Par nye Sko, for det, jeg sidst købte, passer mig ikke, og her drak jeg med ham og hans Kone, hun er køn, de tog Hul på et Anker Cider for min Skyld. Så hjem, og der fandt jeg, at min Kone var kommen hjem og det lod til, at hun græd, for da hun kørte hjem i en Vogn med sin ny Ferrandins Trøje, var der en Mand i Cheapside, der spurgte hende, om det var Vejen til Tower, og medens hun svarede ham, var der en anden Mand på den anden Side, som snappede hendes Pakke fra Skødet på hende, og man kunde ikke få fat i ham, men han løb væk med det og det ærgrer mig frygteligt, men der er jo ikke noget at gøre ved det. Så ind på Kontoret, hvor jeg blev til Klokken næsten var tolv om Natten sammen med Mr. Lewes, for at lære at forstå en Proviantforvalters Regnskab, og det er meget vanskeligt og det forstår mine Embedsbrødre ikke, og dog er det meget nødvendigt. Så tilsidst brød jeg op, udmærket tilfreds, og hjem til Aftensmad og i Seng.

29. Januar. Først lå jeg og drillede min Kone, men senere fornøjet, i Sengen, og jeg gik ind på at lade hende få en Trøje i Stedet for den, hun mistede i Går.

30. Januar. Højtidelig Faste for Mordet på Kongen, og vi blev nødt til at overholde den strengere, end vi ellers vilde, fordi vi havde glemt at få Fødevarer i Huset. Jeg i Kirke om Formiddagen, og Mr. Mills holdt en god Prædiken over Davids Hjerte, der bebrejdede ham, at han havde skåret Sauls Klædning af. Hjem og tilbragte noget af Eftermiddagen med at tale med min Kone. Ind på Kontoret, hvor jeg helt alene gjorde mit Månedsregnskab op, og til min store Bekymring ser jeg, at jeg ikke er kommen videre end til 640 Pund. Men jeg har haft store Udgifter denne Måned. Jeg beder til, at den næste må blive lidt bedre, hvad jeg håber. Om Aftenen blev mit Manuskript bragt hjem, smukt indbundet, til min fulde Tilfredshed, og jeg tror, at jeg nu har en bedre Samling angående Flåden, end mine Forgængere, navnlig når jeg når at få den udfyldt. Så hjem at få noget at spise, hvad vi havde, Brød og Smør og Mælk, og så i Seng.

8. Februar (Herrens Dag). Op, og da det var hård Frost, spadserede jeg til White Hall, og ind til Mylord Sandwich og sad ved ilden til Kirketid, og så til Kirke, hvor lille Dr. Dupont fra Cambridge prædikede over Josias Ord: »Men jeg og mit Hus vi vil tjene Herren«. Men skønt han er en meget lærd Mand, holdt han en så flad, død Prædiken, både Indholdet og Måden, han holdt den på, som jeg nogensinde har hørt, og så varede den noget over en Time, hvad der gjorde det værre. Derfra med Mr. Creed til »Kongens Hovede« Spisehus, hvor vi spiste godt, og efter Middag gav Sir Thomas Willis og en fremmed til og Creed og jeg os til at snakke, de om Fejlene og Råddenskaben i Flåden og de store Udgifter - de vidste ikke, hvem jeg var - og tilsidst gav jeg mig til at bringe dem til Tavshed med mine Argumenter, og det optog de meget godt, og jeg håber, det var vel anbragt, fordi de var Parlamentsmedlemmer. Senere til Mylord, og talte med ham en god Stund om hans Mangel på Penge og hans Måder at låne på, etc., og da der kom andre Besøgende, trak jeg mig tilbage og gik sammen med Creed og Capitain Ferrers til Parken, og det var dejligt at spadsere der og se Folk glide på Isen, og vi snakkede hele Tiden; og Capitain Ferrers fortalte mig blandt andre Hoftildragelser, hvordan ved et Bal, for omtrent en Måned siden, en af Damerne tabte et Barn på Gulvet, medens hun dansede, men ingen vidste hvem; det blev taget op i et Tørklæde af en eller anden. Næste Morgen viste alle Hofdamerne sig ved Hoffet for at håndhæve dem selv, så ingen skulde kunne sige, hvem dette Uheld var hændt. Men det lader, som om Jomfru Wells blev syg om Eftermiddagen og har været forsvunden lige siden, så man slutter, at det har været hende. En anden Historie var, hvordan Lady Castlemaine for nogle Dage siden havde Jomfru Steward til en Fest, og om Aftenen begyndte de nogle Løjer, at de skulde lade, som om de to skulde vies, og viede blev de med Ring og andre Ceremonier fra Kirketjenesten og Bånd og en varm Aftendrik i Sengen, og der blev kastet med en Strømpe, men tilsidst fortælles det, at Lady Castlexnaine, som var Brudgom, stod op, og Kongen kom og indtog hendes Plads hos den smukke Jomfru Stewart. Dette siges at være ganske sikkert. En anden Historie var, hvordan Capitain Ferrers og W. Howe begge to ofte har set gennem Lady Castlemaine's Vindu, hvordan hun gik i Seng og Sir Charles Berkeley i Kammeret hos hende hele Tiden. Men den anden Dag, da Capitain Ferrers gik til Sir Charles for at undskylde, at han ikke havde været så påpasselig med sine Våben forleden Dag, gav Sir Charles sig til at bande og gale og sagde til ham, i mange andre Herrers Nærværelse, at han ikke vilde finde sig i, at nogen Mand af Kongens Garde var fraværende fra sit Logi en Nat uden Tilladelse. Ikke, at han ikke godt vidste, at en Gang om Ugen eller så må en Mand gå ud, og jeg vilde ikke nægte nogen Mand det, men han skulde i hvert Fald være forpligtet til at bede om Tilladelse til at ligge ude og give Meddelelse om sin Fraværelse, sådan at han vidste, hvad Garde Kongen har at lide på. Den lille Hertug af Monmouth, synes det, har Ordre til at indtage Plads foran alle Hertugerne og således følge lige efter Prins Rupert, før Hertugen af Buckingham og alle andre. Om det nu var på Grund af Blæsten eller Kulden, eller jeg véd ikke hvad, men i en Dag eller to har jeg været svært plaget af Kløe over hele Kroppen, hvad jeg troede kom af, at jeg havde en Lus eller to, som kunde have bidt mig; jeg fandt i Eftermiddag, at hele min Krop er betændt, og mit Ansigt af en farlig Rødme, og svullent og knoppet, så før vi var færdige med at spadsere, var jeg ikke alene syg, men skammede mig over mig selv ved at se mig selv så forandret i Ansigtet, så efter at vi havde talt sammen, skiltes vi, og jeg gik hjem med megen Møje (Capitain Ferrers med mig til Ludgate Hill, hen til Mr. Moore ved Hoffurirboligen). Vejen var så fuld af Is og Vand på Grund af, at Folk trampede den op. Tilsidst kom jeg hjem, og derefter i Seng, og havde en rigtig dårlig Nat med stor Pine i min Mave og høj Feber.

9. Februar. Kunde ikke stå op og gå til Hertugen, som jeg skulde have gjort sammen med de andre, men blev i Sengen, og efter Mr. Battersby, Apotekerens Råd, skal jeg svede ordentlig, og det vil bringe al denne Ondskab væk, som Naturen af sig selv vil udstøde, men det vil støtte Naturen, da der er nogen Uorden, der er kommen i Blodet, men hvordan ved jeg ikke, med mindre det skulde være på Grund af de mange Dantzic Agurker, jeg har spist. Om Aftenen kom Sir J. Minnes og Sir W. Batten for at se til mig, og Sir J. Minnes råder mig til det samme, men vilde ikke have, at jeg skulde tage noget af Apotekerens, men noget, han havde; hans Venedig Sirup var bedre end den anden, hvad jeg gik ind på, og lidt efter tog jeg noget af den og faldt i stærk Sved, og omtrent Klokken 10 eller 11 holdt jeg op at svede og skiftede Tøj og sov rigtig godt alene, min Kone lå i det røde Værelse ovenpå.

10. Februar. Om Morgenen var det meste af min Sygdom, det vil sige Kløen og Knopperne, borte. Om Morgenen Besøg af Mr. Coventry og andre, og meget glad er jeg ved at se, at der spørges så meget efter mig, og at der bliver lagt sådan Mærke til, at jeg er syg. Jeg bliver i Sengen hele Dagen og sveder igen om Aftenen, og ved det tænker jeg at være rask igen i Morgen. I Aften kom Sir W. Warren selv til Døren og efterlod et Brev og en Pakke til mig og gik sin Vej. I hans Brev står, at han giver mig og min Kone et Par Handsker, men da vi åbnede Æsken, fandt vi et Par glatte hvide Handsker til min Hånd og et smukt Sølvfad og Bæger med mit Våben graveret i dem, til en Værdi af, tror jeg, omtrent 18 Pund; det var en meget fornem Foræring, og den største, jeg nogensinde har fået. Så efter nogen velfornøjet Samtale med min Kone, hun i Seng og jeg til Hvile.

11. Februar. Tog et Klyster om Morgenen og stod op om Eftermiddagen. Min Kone og jeg spiste Høne til Middag, og jeg spiste med Appetit, da jeg ikke havde spist noget siden Søndag, undtagen Havresuppe kogt i Vand og Surmælksdrik, men jeg skylder Sandheden at sige, at vor nye Pige, Mary, har spillet sin Rolle meget godt, med Redebonhed og Takt, da hun plejede mig, hvad jeg er meget glad ved. Om Eftermiddagen kom adskillige Folk for at se til mig, min Onkel Thomas, Mr. Creed, Sir J. Minnes (som, Herren må vide hvorfor, har været mægtig venlig mod mig og meget omhyggelig under min Sygdom). Om Aftenen læste min Kone Sir Harry Vanes Forhør for mig, som hun begyndte på i Aftes, og jeg synes, det er udmærket Læsning, og han må have været en meget klog Mand. Så Aftensmad og i Seng.

17. Februar. Fulgtes med Mr. Pickering til Temple; han fortalte mig, at historien er ganske sand, om, at et Barn blev tabt ved hofballet, og at Kongen havde det i sit Værelse en Uge efter og dissekerede det og havde megen Morskab af det; sagde, at efter hans Mening måtte det være en Måned og tre Timer gammelt, og hvad andre så tænkte, så har han lidt det største Tab (da han siger, det er en Dreng), som har mistet en Undersåt ved den Affære. Han fortæller mig også, at den anden Fortælling, den om Lady Castlemaine's og Stewarts Giftermål er sikker, og at det var, for at Kongen kunde komme til Jomfru Stewart, sådan tros det almindelig. Han fortæller, at Sir H. Bennet er Katolik, og hvorledes hele Hoffet næsten er forandret til det værre, siden han har fået Indpas, fordi de er bange for ham. Og at Dronninge-Moderens Hof er det største af alle og vor Dronning har lidet eller intet Selskab, der kommer til hende, hvad jeg også ved er meget sandt, og det bedrøver mig at se.

27. Februar. Op, og til mit Kontor, hvor der kom adskillige Personer til mig i Forretninger. Omtrent Klokken 11 gik Kommissær Pett og jeg til Kirurgernes Hal (vi var alle inviterede dertil og havde lovet at spise til Middag der); vi blev ført ind i Operationsstuen, og senere kom Forelæseren, Dr. Tearne, med Formanden og Kompagniet, meget nydeligt arrangeret; og da alt var i Orden, begyndte han sin Forelæsning, der var den anden i Rækken, om Nyrerne, Ureter o. s. v., hvad der var meget interessant; og da denne Diskurs var ovre, gik vi ind i Hallen, og der var en Hoben Folk, og vi fik en fin Middag, og godt lærd Selskab, mange Doctores i Medicin, og vi blev behandlede med overordentlig stor Ærbødighed. Blandt andre traditionelle Ting drak vi Kongens Skål af et forgyldt Bæger, skænket af Henrik den Ottende til dette Kompagni, med Klokker hængende ved det, som enhver skal få til at ringe ved at ryste det, efter at han har drukket hele Bægeret ud. Der er også et fortrinligt Billede af Kongen, malet af Holbein, der står i Hallen, med Medlemmer af Kompagniet knælende foran ham for at modtage deres Frihedsbrev. Efter Middag tog Dr. Scarborough nogle af sine Venner med sig, og jeg gik med, for at se Liget, hvad vi også kom til; det var en kraftig Fyr, en Sømand, der var blevet hængt for Røveri. Jeg rørte ved den døde Krop med min bare Hånd; den var kold at føle på, men jeg syntes, det var et ubehageligt Syn. Det lader til, at en vis Dillon, af fornem Familie, efter mange Forsøg på at redde ham blev hængt i en Silkestrikke i denne Retssæson (han havde selv fået den lavet), ikke alene for Hæderens Skyld, men det synes, at da den er blød og glat, glider den tæt sammen og dræber straks, hvorimod en, der er stiv, ikke kommer så tæt sammen, og så kan det ske, at Personen kan leve længere, før han kommer af med Livet. Men alle Doctorerne ved Bordet slutter, at der slet ingen Pine er ved at blive hængt, fordi det stopper Cirkulationen af Blodet og således standser al Følelse og Bevægelse i et Nu, Så gik vi ind i et privat Værelse, hvor jeg kan begribe, at de tilbereder Ligene, og der var Nyrerne og Uretra (o. s. v.), som han havde holdt Forelæsning over i Dag, og på min Anmodning viste Dr. Scarborough os meget klart alt om Stensygdomme og Operationen og alle andre Spørgsmål, som jeg kunde finde på: hvordan Vandet kommer ned i Blæren gennem de tre Lag Hinder eller Overtræk, sådan som stakkels Dr. Jolly forhen har fortalt mig, Derfra med stor Fornøjelse for mig tilbage til Kompagniets Lokaler, hvor jeg hørte god Diskurs, og derpå til Eftermiddagsforedraget om Hjerte og Lunger, etc., og da det var ovre, brød vi op, tog Afsked og tilbage til Kontoret, vi to: Sir W. Batten, som også spiste til Middag der var gået i Forvejen. Her til sent, og hen til Sir W. Batten for at tale om Forretninger, hvor jeg fandt Sir J. Minnes ikke lidet drukken, syntes jeg; han tog mig afsides for at fortælle mig, hvordan Mylord hos Lord Kansleren i Dag fortalte, at der var ved at blive udfærdiget en kongelig Udnævnelse til Sir W. Penn, fordi Kontrolørens Embede kunde ikke bestrides af en Mand; så han skulde være en Slags Med-Kontrolør med ham, hvad han er rasende vred over og sværger, at han vil sige sin Stilling op, og skælder ud over Sir W. Penn på det grueligste; jeg fik opmuntret ham, så meget jeg kunde, men jeg var hjertens glad ved at høre ham skælde ud over ham, så jeg kan indse ganske tydeligt, at det ikke er sandsynligt, at de vil blive videre gode Venner, for han skråler op om ham, over hans Hus og Gård og Gud ved hvad. For min Del, så håber jeg, at når det kommer til Stykket, vil jeg være på den sikre Side, når jeg blot passer mit, trods al deres Misundelse. Men at se den gamle Mand spankulere om og sværge på, at han kan passe sit Embede så let som at knække Nødder og lettere, som han sagde til Lord Kansleren, for han har ingen Tænder; og han forstår det trods nogen Mand i England, og han vil aldrig lade det sidde på sig, at det skulde kunne siges om ham, at han ikke kan bestride sit Embede alene endskønt Gud skal vide, at han ikke kan gøre det bedre end et Barn. Jeg er glad ved at se, at der er så meget i Vejen imellem dem, og at jeg selv er i Salveten, og dog håber jeg, at Kongens Tjeneste kan blive udført trods alt, for jeg vilde nødig, at den skulde hindres på Grund af noget af vore private Mellemværender. Så hen til Kontoret, og hjem til Aftensmad og i Seng.

29. Februar. Klokken ni fik jeg en god Aftensmad med Oksesteg, som min Hustru havde tillavet, og så til Kontoret igen til over elleve om Aftenen, afsluttede mit Månedsregnskab, og jeg finder, at jeg står som sidste Måned, det vil sige ved 640 Pund, Så hjem og i Seng. Da jeg gik forbi White Hall, kiggede jeg indenfor, og i Gehejmerådets Kontor så jeg Udkastet til Sir W. Pen's Udnævnelse til Kontrolørassistent, som Sir. J. Minnes fortalte mig i Aftes, hvad jeg må se at få forhindret.

1. Marts (Herrens Dag). Op, og spadserede til Kapellet i White Hall, hvor der var en Dr. Lewes, der prædikede, og om hvem der er bleven sagt, at han var en stor Begavelse; men han læste hvert Ord af sin Prædiken op, og det så afbrudt og sagte, at ingen kunde høre i lidt Afstand, ej heller jeg noget, der var værd at høre, som endda sad nær. Men hvad der var løjerligt, han glemte Bønnen før Prædiken, hvad alle undres over, men de tilskriver det hans Glemsomhed. Efter Prædiken en meget smuk Hymne, og så jeg op i Slottet imellem Hoffolkene og så på de smukke Damer, og fremfor alle Lady Castlemaine som overgår dem alle, så jeg kan ikke se de andre, hun alene er en sand Skønhed. Derfra gik jeg hjem med W. Howe, og der kom Will Joyce, som jeg ikke har set i lange Tider, ej heller ønsker jeg at få ham at se i lange Tider, han er sådan en næsvis Laps, og dog skikkelig. Da han var gået, gik vi alle til Sengs, uden Aftenandagt, da det er Vaskedag i Morgen.

5. Marts. Stod op meget tidligt i Morges, blot for at prøve på at komme i Gang med at stå tidligt op som sidste Sommer. Så til mit Kontor lidt, og så til Westminster med Vogn med Sir J. Tinnes og Sir W. Batten; undervejs talte vi om Sir W. Pen's Udnævnelse, som jeg tror, jeg har fået sat en Stopper for, da Sir J. Minnes sværger på, at han aldrig vil gå med til det. Derfra gik jeg hen for at se til Lord Sandwich, som jeg fandt meget syg, hans Forkølelse har i flere Nætter forhindret ham i at sove, så han knap kan åbne sine Øjne og er meget svag og nedslået, hvad jeg var ked af, Så kom Mr. Hawley og spiste til Middag med os, og efter Middagen forlod jeg dem og gik på Kontoret, hvor vi sad til sent, og jeg kan indse, at der er intet i Vejen for, at jeg får en god Position på Kontoret, undtagen Sir W. Pen, som nu er rask igen og kommer på Kontoret, meget arbejdsoplagt, og jeg tror, han vil se at indhente den Tid, han har været borte, ved at være mægtig flittig på Kontoret, hvad Gud give, han vilde, men jeg håber, min Flid vil køre ham træt, for jeg er bestemt på at hænge i med mit Arbejde så stærkt, det er mig muligt, hvis Gud vil unde mig Helsen. På Kontoret til silde, og så hjem til Aftensmad og i Seng.

17. Marts. Op tidligt, og til mit Kontor for en Stund, og så hjem og til Sir W. Batten; sammen med ham kørte jeg til Margarets Hill i Southwark, hvor Søretsdommeren kom og Resten af Civiljuristerne og nogle Kommissionsmedlemmer, og så blev Sigtelsen læst af Dr. Exton, som jeg syntes var noget kedelig, skønt det lod, som det var hans Mening at være meget retoristisk; han sagde, at Retfærdigheden havde to Vinger, af hvilke den ene spredte sig over Landet, og den anden over Havet, og denne var Søretten. Da det var overstået, og Nævningene kaldt, brød vi op, og til Middag i et Gæstgiversted tæt ved, hvor vi fik en stor Middag, jeg med, Jeg indser, at denne Ret er endnu i sin Barndom (med Hensyn til dens Atteropståen), og deres Plan og Drøftelse var, det kunde jeg høre, hvordan de kunde arbejde med den største Højtidelighed og få Tiden til at gå; der var nemlig kun to Sager at behandle, som i sig selv ikke kunde tage megen Tid. Om Eftermiddagen i Retten igen, hvor Abraham, Bådsmand i Kongens Lystbåd, blev forhørt for at have druknet en Mand, og dernæst Turpin, anklaget af vor fælles Slyngel Field for at stjæle Kongens Tømmer. Men efter fuldstændig Undersøgelse blev de begge frikendte, og var jeg glad i det første Tilfælde, fordi et Menneskeliv blev sparet, så betragtede jeg det andet som et stort Held for os; for var Turpin fundet skyldig, vilde det have lydt meget ilde i Verdens Øren, i den Sag mellem os og Field. Så hjem med lettet Hjerte, over Vandet til Tower, og derfra igen, da der ikke var nogen på Kontoret, vi var jo alle fraværende, så der kunde ikke holdes noget Kontor. Sir W. Batten og jeg til Lord Mayoren, hvor vi traf Mylord med Oberst Strangways og Sir Richard Floyd, Parlamentsmedlemmer, i Kælderen for at drikke, hvor si satte os hos dem, og derpå op, og senere kom Sir Richard Ford. Mens vi drak, hvad vi gjorde hele Tiden, havde vi mange Diskurser, men af dem alle fremgik det, syntes jeg, at Sir R. Ford er en meget dygtig Mand af Hjerne og Tunge og en Lærd. Men Lord Mayoren synes jeg er et snakkesaligt, pralende Dummerhovede, en Fyr, som gerne vil give det Udseende af, at han har haft hele Ledelsen af City under det store Arbejde med at få Kongen tilbage, og at ingen forstod hans Intriger og den Tyvelygte, han gik frem med; men han ledede dem og pløjede med dem som Øksne og Asener (hans egne Ord), så de gjorde, hvad der passede ham: mens jeg i hver Diskurs kunde se, at han er den største Nar, som de kan have i hele City, Men han havde store Ting i Sinde om at nedrive Butikkerne hele Vejen gennem City, som han har fået gjort mange Steder, og vil lave en gennemgående Færdselsåre helt igennem City, gennem Canning-Street, hvad der i Sandhed vil blive meget smukt. Også hans Forslag, som han i sin Forfængelighed siger, han har udfærdiget selv og fået trykt, om at forbyde Kuske og Vognmænd at fornærme Folk på Gaden; det er affattet som af en Tåbe, og der blev ganske åbenbart fundet Fejl i det, så jeg tror, han vil have det Mon ikke at gå videre med det, selv om det er blevet trykt. Her blev vi og snakkede til Klokken elleve om Aftenen, og Sir R. Ford begyndte på at tale til Lord Mayoren om vort Anliggende om Udnævnelse til Fredsdommere i City, som han gladelig gik ind på, men Sir R. Ford ved imidlertid, at han er en Tåbe, og fik det til at skinne igennem under hans Diskurs, og han lokkede ham til at samtykke, men jeg er ved at tro, at han vil få en anden Mening, når han får sig besindet i Morgen, og skønt Sir R. Ford foreslog det med megen Vægt, vilde jeg dog hellere haft, at det ikke var bleven omtalt nu. Men som det var at se ham prale! Og lade, som om han regerer hele City i Rådet, og sige lige ud, at de kan ikke, ej heller vil han lade dem gøre nogetsomhelst, undtagen hvad der passer ham; der er heller ingen Embedsmand i City, uden han har ansat ham, ej heller nogen Mand, der kunde have holdt City for Kongen så længe og så godt som han. Og hvis Landet kan bevares, vil han påtage sig, at City ikke skal vove at røre på sig igen. Og med alt det tror jeg ikke, der er en Mand, næsten, i City, der bryder sig en Skid om ham, ej heller har han så megen Forstand som en almindelig Forretningsmand.

22. Marts (Herrens Dag). Tidligt op og til mit Kontor, hvor jeg skrev ud vort Forslag til Parlamentet om at blive Fredsdommere i City.

23. Marts. I Dag bragte Gretorex mig et meget smukt Vejrglas for Hede og Kulde.

24. Marts. Lå temmelig længe, det vil sige til Klokken over seks, og så op.

25. Marts (Vor Frue Dag). Om Aftenen kom Mr. Bland og sad hos mig på Kontoret til sent, og så jeg hjem og i Seng. Da det i Dag er Vaskedag, og min Pige Susan er syg, eller lader som om hun er det, så er vort Hus i den Grad i Uorden, at vi har ingen Fornøjelse af nogenting næsten, for min Hustru er ærgerlig, fordi hun mangler en dygtig Kokkepige, og desuden kan jeg ikke få min Middag, som jeg plejer, til Erindring om, at jeg blev opereret for Sten, men må have den en anden Dag.

26. Marts. Op tidligt, og min Hustru blev liggende for at laxere, selv er jeg heller ikke uden Smerte i Dag på Grund af en Forkølelse, som jeg har fået ved den pludselige Skiften af Vejret fra Varme til Kulde. I Dag er det fem År siden, det behagede Gud at redde mig ved at blive opereret for Sten, og jeg takker Gud, at jeg er i alle Måder vel. Kun nu og da, når jeg bliver forkølet, får jeg nogle Smerter, men ellers er jeg altid ved godt Helbred. Men jeg kunde ikke få holdt mit Festmåltid i Dag, som jeg plejer, fordi min Hustru er syg, og andre Fortrædeligheder, der kommer af, at der er Vrøvl med mine Tjenestefolk. I Morges kom der en ny Kokkepige, til 4 Pund pr. annum: det er første Gang, jeg nogensinde har givet så meget, men vi håber ikke, vi vil sætte noget til ved at have en god Kokkepige. Hun var sidst i Lord Monk's Hus, og ved Middagen rettede hun det, der var, meget net an for mig, hvad jeg var glad over.

3. April. Vågnede tidligt, og talte en halv Timestid med min Fader, og stod så op og gik på Kontoret, og omtrent Klokken ni ad Floden fra »Den gamle Svane« til White Hall og til Ka

pellet, og da der var vældig fuldt, kunde jeg ikke komme ind i mit Pulpitur, men sad i Koret. Skotten, Dr. Creeton, holdt en beundringsværdig, god, lærd, oprigtig og meget streng Prædiken, og dog pudsig, over Ordene til den hellige jomfru: »Velsignet være det Liv, der bar Dig, og de Bryster, Du diede, og han svarede: Ja, men Du er endnu saligere, som hører Guds Ord og bevarer det«. Han angreb af og til John Calvin med Bitterhed, med samt hans Tilhængere, Presbyterianerne, og talte imod det nu gængse Udtryk »ømme Samvittigheder«. Han skældte på Hugh Peters (kaldte ham for et modbydeligt Skarn), med hans Præk og Opfordringer til de unge Piger i City om at tage deres Æsker og Fingerbøl med. Da jeg gik ud fra White Hall, mødte jeg Capitain Grove, som gav mig et Brev, adresseret til mig selv, fra ham selv. Jeg kunde begribe, at der var Penge i det, og tog det, vel vidende, at det var hvad det også viste sig at være - Fortjenesten ved den Stilling, som jeg har skaffet ham, at skaffe Skibe til Tangier. Men jeg åbnede det ikke, før jeg kom på Kontoret, og der brød jeg det og så ikke i det, før Pengene var ude, sådan at jeg kunde sige, at jeg ingen Penge havde set i Papiret, om nogen nogensinde skulde spørge mig. Der var et Guldstykke og 4 Pund i Sølv. Så hjem til Middag med min Fader og Hustru, og efter Middag op til min Triangel, hvor jeg fandt, at Ashwell har over Forventning gode Anlæg for Musik og kan lære sig selv et Stykke med meget lidt Ulejlighed, hvad jeg er glad ved. Sent i Aften har jeg indbudt Onkel Wight og Tante og Mrs. Turner til i Morgen.

VIII

KÆRLIG SØN

SAMUEL Pepys' Fader var Skrædermester John Pepys, Fætter til Sir Edward Montague, jarl af Sandwich. Som yngre Søn af god Familie var han bleven sat til et Håndværk, hvilket var almindeligt, når Familien ikke var velhavende. Han lader til at have været en elskværdig Mand, og Samuel holder meget af ham. Videre velstillet var han ikke, og han modtog ofte Støtte fra Sønnen. Moderen omtales i lidet smigrende Vendinger; hendes Pigenavn, Margaret Kight, var ukendt indtil for ganske nylig. - Sammenkomsterne i Gallerierne i White Hall formede sig som en Slags Klubliv. Den fine Verden mødtes der for at spørge Nyt. Dette sidste var noget af en Pligt. Der fandtes ingen daglige Aviser, og man kunde let komme uden for det hele, hvis man i nogle Dage havde forsømt at blande sig mellem dem, der formodedes at sidde inde med Oplysninger om de seneste Begivenheder. - Trinity House, hvor Pepys og Lord Sandwich var »Brødre«, er en ældgammel institution, der har alt vedrørende Lods- og Fyrvæsen under sig. Den siges at stamme fra Alfred den Stores Dage. Henrik den Ottende gav den kongelig Octroy, og siden har den været et vigtigt Led i Englands Sømagt. - Dansemestrenes sociale Stilling var anset, og efter 1660 blev Dans regnet for en fornem Adspredelse, som både Kongen, Dronningen, Enkedronningen, Hertugen af York og de elegante Hoffolk af begge Køn dyrkede med Lidenskab. Til en Begyndelse sad der endnu så meget af Puritaneren i Pepys, at han ikke brød sig meget om at lære at danse, men senere bliver han ivrig, selv om Dansen aldrig kom til at betyde så meget for ham som Teatret, der var og blev hans bedste Fornøjelse. - Religiøse Forsamlinger blev hårdt forfulgte. Blandt dem, der i Årevis blev holdt i Fængsel for at overvære Gudstjenester udenfor Statskirken, var John Bunyan, Forfatteren til »Pilgrim's Progress«. Han sad i Fængsel fra 1660 til 1672. Mange delte Skæbne med ham. - Vor Eleonora Kristine er i London fra Maj til henimod August. Hun skriver selv: »Min Herre, som haffde alt for goed opinion om Kongen af Engeland, mente at nu, hand var til Tronen kommen, att hand icke alleeneste sine stoere mundtlige og skrifftlige Løfter ihuekomme, men sig oc errindre, att jeg udi hands Nøds- og Landtflyctigheds Tiid tog Ringene aff Fingerne oc for hands oc hands Tienneris Måltider udsatte«. Eleonora Kristina fik kun Utak og Fortræd, da hun skulde appellere til en Stuarts Taknemlighed. Karl den Anden skyldte hende og Korfitz Ulfeldt 18.700 Rigsdaler. Pepys omtaler ikke hendes Ophold i London, men en Tidsfæstelse af hendes Besøg synes ikke uinteressant.

APRIL 1663

4. April. Tidligt op og til mit Kontor. Senere til Lombard Street, hvor jeg havde aftalt at møde Mr. Moore, men da Sagen ikke var til Rede, vendte jeg tilbage til mit Kontor, hvor vi sad en Stund, og da der blev sendt Bud, gik jeg tilbage til ham og underskrev nogle Papirer angående Overdragelse af noget Land, pantsat af Sir Robert Parkhurst i mit Navn til Mylord Sandwich, og da jeg havde gjort det, vendte jeg hjem til Middag, hvor senere kom Roger Pepys, Mrs. Turner, hendes Datter, Joyce Norton og en ung Dame, Datter af Oberst Cokes, min Onkel Wight og hans Hustru og jomfru Anne Wight. Dette var mit Festmåltid, i Stedet for det, jeg skulde have holdt for et Par Dage siden, for min Operation for Sten, hvorfor Herren gøre mig oprigtig taknemlig. Meget muntert både under, før og efter Måltidet, så meget mere som min Middag var udmærket og særdeles nydeligt anrettet af vor egen Pige. Vi fik Kanin- og Kyllingefrikase, kogt Fårelår, tre Karper til en Ret, et stort Fad med en Lammeside, et Fad med stegte Duer, et Fad med fire Hummere, tre Tærter, en Lampretpie (en meget sjælden Pie), et Fad med Anchovis, god Vin af flere Slags, og alting vældig fint og til min stor Tilfredshed. Efter Middag til Hide Park, min Tante Mrs. Wight og jeg i en Vogn og hele Resten af Kvinderne i Mrs. Turners; Roger skyndte sig til Parlamentet for at være med til denne Sag med Papisterne, om hvilken der er stor Strid på begge Sider, og min Onkel og Fader blev hjemme sammen. I Parken var Kongen, og i en anden Vogn Lady Castlemaine, og de hilste på hinanden ved hver Tur. Her blev vi omtrent en Time, og mens alle blev ved at at køre omkring, tog vi hjem og fandt Huset pænt fra øverst til nederst, som om intet var foregået der den Dag, hvorfor vi gav Kokkepigen 12 pence hver af os. Så til Kontoret for at skrive Breve med Posten, et til, min Broder i Brampton for at fortælle ham (i det Håb, at det vil have en god Indflydelse på min Moder), hvor melankolsk min Fader er, og bede ham gøre alt, hvad der står i hans Magt for at få min Moder til at leve fredeligt og roligt, hvad jeg er vis på, hun ikke gør, ej heller vil hun nogensinde gøre det, men hvis hun kunde blive lidt forskrækket over, at han ikke kom hjem mere, eller ved Tanken om, hvad der skulde blive af hende, hvis han skulde dø, så tror jeg, det vilde være gavnligt. Så hjem i Seng.

6. April. Til White Hall, og efter at være bleven færdig med Forretningerne, fik jeg Mr. Coventry med mig i Matted Gallery og fortalte ham alt, hvad jeg tænkte om Sagerne i vort Kontor, hele min Misfornøjelse med at se Sager af stor Betydning blive behandlet så forsømmeligt og på hvilken sørgelig Måde kontrolør og Inspektør passer deres Pligter, og jeg lettede hele mit Hjerte for ham, og han sit for mig, fortalte mig mange Ting, som han er ved at tabe Modet ved at se, at alting slet ikke bliver bedre og bedre, som han havde håbet, det vilde være blevet. I det hele taget - efter en hel Times Samtale, hvori vi havde snakket fra Leveren med hinanden, skiltes vi meget tilfredse, og jeg var meget velfornøjet med at have lettet min Samvittighed; gik til Dr. Clerke og hentede min Hustru derfra, og hjem med Vogn. Til mit Kontor lidt for at ordne forskelligt, og så hjem til Aftensmad og i Seng.

7. April. Op meget tidligt, og vred på Will, fordi han ikke kunde skynde sig mere med at stå op, da jeg havde kaldt på ham. Så til mit Kontor og blev der hele Formiddagen. Ved Middagstid til Børsen og så hjem til Middag, hvor jeg fandt, at min Hustru havde været med Ashwell hos La Roche for at få en Tand trukken ud, som synes at gøre meget ondt, men min Hustru kunde ikke få hende til at bekvemme sig til at få den ud efter det første Ryk, men vilde lade den være, og så kom de hjem uden at have fået det gjort, og det morede min Hustru og mig.

8. April. Efter Middagen med min Fader, Hustru og Ashwell på Floden ad Woolwich til, og på Vejen kom jeg i Tanker om, at vi havde ladet vor stakkels lille Hund blive tilbage, som havde fulgt med os ud, ned til Floden, og Gud må vide, om han ikke er gået til, og det bragte ikke alene min Kone ganske ud af Ligevægt, men jeg må tilstå, mig selv også, mere end det anstod sig for mig. Vi vendte straks tilbage, og jeg lejede en anden Båd og tog ril Woolwich med min Fader, medens de andre vendte tilbage for at finde Hunden. Jeg tog min Fader med om Bord på Kongens Lystbåd og ned til Woolwich og gik derfra til Greenwich, og gik i Parken for at vise min Fader Trinene op ad Højen; vi fandt min Hustru, hendes Pige og Hunden, og det gjorde os alle glade igen, og så i Båd til Deptford og derpå ad Floden til Halvvejshuset, jeg ind i Kongens Værft for at inspicere der og spiste og drak og så en Del Sømænd spille pudserligt om vore Pence, og så hjem ad Floden. Jeg lidt på Kontoret, og så hjem til Aften, og i Seng, efter at Ashwell havde spillet en Øvelse på sin Triangel for Fader og mig.

12. April. Da vi kom hjem i Aften, blev en drukken Dreng bragt af vor Vægter til vor nye Stok for at indvie den; den er ny og meget smuk.

19. April (Påskedag)). Op, og i Dag tog jeg min kulørte Dragt på, der er stram ved Knæene, og sammen med de nye Strømper af samme Farve og opforgyldt Kårdehefte er den meget smuk. I Kirke alene, og så til Middag, hvor min Fader og Broder Tom spiste med, og efter Middag i Kirke igen, min Fader sad nedenunder i Koret. Efter at Gudstjenesten var ovre hvor jeg sov hele Tiden, mens den unge Skotte prædikede - gik min Fader og jeg hen at se til Onkel og Tante Wight, og efter at vi havde været der en Time, gik min Fader til min Broders, og jeg hjem til Aftensmad, og efter Aften kom vi til at tale om Dans, og jeg ser, at Ashwell har en meget smuk Holdning, så at min Kone næsten skammer sig over sig selv ved at se sig sådan overgået, men i Morgen begynder hun at tage Danseundervisning i en Måned eller to. Så Aftenandagt og i Seng. Will er med min Tilladelse taget hjem til sin Fader en Dag eller to for at tage ind at laxere på disse Helligdage.

20. April. Med Sir G. Carteret og Sir John Minnes i Vogn til Lord Skatmesteren, i den Hensigt at have talt med ham om at få Penge til at betale Løn på Værfterne, men han sad og var ved at spille Kort sammen med et Par Damer, og da det altså var en ubekvem Tid at tale med ham, skiltes vi, og Sir J. Minnes og jeg hjem, og efter at have spadseret i Haven med min Kone til sent, Aftensmad og så i Seng, meget kede over, at Ashwell meget gerne vil, og er meget opsat på, at komme på et Bal, hvor hun skal træffe nogle af sine gamle Bekendte fra en Danseskole nu på Fredag, men jeg har besluttet, at hun ikke skal afsted. Så i Seng. I Dag blev den lille Hertug af Montnouth gift i White Hall, i Kongens Stue, han har til Våben både Englands, Skotlands og Frankrigs Våben, i et eller andet firdelt Felt, men hvad det er, der betegner, at han er Bastard, det ved jeg ikke.

23. April. Spillede Kort til sent, og da vi sad ved Aftensbordet, blev Drengen sendt af Sted efter noget Sennop til Oksetunge, og Slyngelen blev en halv Time på Gaden, vistnok for at se Glædesblus; det blev jeg meget vred over, og har besluttet at slå ham i Morgen.

24. April. Tidligt op, og med min salte Ål gik jeg ned i Dagligstuen, og dér fik jeg fat i min Dreng og slog ham, til jeg var nødt til at tage Pusten to eller tre Gange, og dog er jeg bange for, at det ikke vil gøre Drengen bedre, han er så forhærdet i sine Streger, og det er jeg ked af, for han kunde godt blive en flink Tjener, og både min Hustru og jeg holder meget af den Dreng. Så gjorde jeg mig færdig, og til mit Kontor, hvor jeg var hele Formiddagen, og hjem til Middag, hvor Capitain Holland kom, han er fornylig kommen hjem fra Søen og har haft mange juridiske Fortrædeligheder angående det Skib, han har købt, så det lader til, at han i Desperation har været ved at skære Halsen over på sig selv, men er kommen sig igen, og det synes - enten det nu er af denne eller andre Grunde (hans Hustrus Moder er meget religiøs) - at han er bleven næsten Kvæker, og hans Tale drejer sig om det hellige, og det på en storsnudet Måde, så jeg blev ked af ham. Tilsidst lod jeg, som om jeg skulde på Børsen, og vi gik sammen derhen, og der forlod jeg ham, og hjem til Middag, og sendte undervejs min Dreng hen for at forhøre sig om to Danselærere i vor Ende af Byen, hos hvilke min Hustru kunde få Undervisning, og Drengen bragte Besked om deres Navne. Efter Middagen, hele Eftermiddagen, gned jeg på min Violin (som jeg ikke har gjort i mange Dage), men Ashwell dansede ovenpå i det bedste Værelse, som er sjældent godt til Musik, og jeg mente, at min Hustru skulde i Eftermiddag være kommen op med min Fætter Scott og Stradwich, men de kom ikke, og så om Aftenen gik vi med os selv til Halvvejshuset, for at spadsere, men gik ikke ind der, men kun en Tur, og så hjem igen og til Aftensmad, min Fader sammen med os, og vi fik god Hummer, der skulde have været en Del af Traktementet til disse Mennesker i Dag, og så spille Kort, og så i Seng; dette er første Dag i lange Tider, jeg har tilbragt så lang Tid med at more mig.

25. April. Efter Middag gik jeg til den gamle Børs, og så hele Vejen til Westminster Hall, White Hall, Mylord Sandwich's Bolig, og ad Floden til Temple, og betalte min Gæld på forskellige Steder for at se mine Regnskaber efter i Morgen, til min store Tilfredshed. Så om Aftenen hjem, og efter Aftensmaden (min Fader var hos min Broder) øvede vi os i at danse, hvad min Hustru i Dag er begyndt at lære af Mr. Fembleton, men jeg er bange, hun næppe vil gøre videre Fremskridt, fordi hun bilder sig ind, at hun er meget flink allerede, og det synes jeg slet ikke. Så i Seng. Jeg hørte, at Dronningen er meget nedbøjet i den sidste Tid, fordi Kongen forsømmer hende, han har ikke spist til Aften en eneste Gang med hende i et Fjerdingår, og næsten hver Aften hos Lady Castlemaine, som var med ham til St. Jørgensfest i Windsor og kom hjem med ham i Aftes, og hvad mere er, det siges, at hun har fået flyttet sin Seng fra sit eget Hjem til et Værelse i White Hall, næst ved Kongens eget, hvad jeg er ked af at høre, skønt jeg er en stor Beundrer af hende.

29. April Tidligt op, og efter at have ordnet nogle regnskaber på Kontoret for Mylord Sandwich gik jeg ud og hentede min Fader hos min Broder, og tog Vogn til Chelsey og stod af ved en ølstue i Nærheden af Westminster Gatehouse, for at drikke vor Morgendrik, så til Vogns igen, og til Chelsey, hvor vi fandt Mylord helt alene ved et lille Bord med en Steg til Middag; vi satte os ned og talte meget fornøjeligt og priste højligen hans tilbagetrukne Levevis og den gode Levemåde, som i Sandhed er smukt anordnet. Madammen i Huset, Mrs. Becke, som har kendt bedre Dage, er Købmandskone, og hun har alt udmærket anrettet, blandt andet er hendes Kager beundringsværdige, så gode, at de var værdige at gives til Lady Castlemaine, det var Mylords Ord. Fra almindelig Samtale gik Mylord over til at tale om andre Sager. Min Fader blev imens længe stående ved Vinduet og satte sig så alene ned, mens Mylord og jeg således sad en Time eller to efter Middag og talte sammen, og lidt efter sagde han Farvel og sagde, han vilde vente på mig nedenunder. Lidt efter tog jeg Afsked, og da jeg kom ned, fandt jeg uventet min Fader i store Smerter, og han bad om for Guds Skyld at komme til at ligge på en Seng, og det sørgede jeg for, og W. Howe og jeg blev hos ham; han havde så store Smerter, som jeg aldrig har set Mage til, stakkels Skind, og båret med sådan en Tålmodighed, han sagde kun: »Skrækkelige, skrækkelige Smerter, Gud hjælpe mig, Gud hjælpe mig«, med klagende Stemme, så det skar mig i Hjertet. Han ønskede at hvile lidt alene for at se, om det kunde hjælpe, og W. Howe og jeg gik ned og spadserede i Haverne, som er meget smukke, og der er en køn Fontæne, som jeg blev dejligt våd af, og op til et Taffelhus med en meget smuk Udsigt, og så tilbage til min Fader, som jeg fandt i sådanne Smerter, så jeg ikke kunde udholde at se på det uden at græde og troede, jeg aldrig skulde få ham derfra, men tilsidst, da det så ud til at blive ved, fik jeg ham til at gå ned i Vognen, med store Smerter, og vi kørte stærkt, han hele Vejen i den mest uudholdelige Pine (på Vejen mødte vi Capitain Ferrers, der gik til Mylord for at fortælle ham, at Lady Jecnimah er kommen til Byen, og at Will Stankes er kommen med min Faders Heste), og vi standsede ikke Vognen for at tale med nogen, undtagen en Gang, i St. Paul's Churchyard, hvor vi var nødt til at stoppe, fordi Vognens Skumplen og Rysten fik min Fader til at kaste op, hvad det aldrig har gjort før. Tilsidst kom vi hjem, og vi hjalp alle til og fik ham i Seng kort efter, og efter at han havde ligget en halv Time i sin nøgne Seng (det er et Brok, han lider af, og har lidt af de sidste 20 År, men aldrig med halv så stor Pine og Hævelse som nu, og om dette kom af at drikke koldt, tyndt Øl og sidde så længe på en lav Stol og så stå længe, det ved han ikke) befandt han sig bedre, og det blev vedvarende, og så faldt han i Søvn, og vi gik ned, hvor W. Stankes var kommen med hans Heste. Men det er meget morsomt at høre, hvordan han tager på Vej over Vognrummelen og Spektaklet i London, fremfor Landet, så han ikke kan holde det ud. Han spiste til Aften med os, og vi havde det muntert, og så han til sit Logi i Kroen, med Hestene, og vi til Seng, jeg sammen med min Fader, som er veltilpas igen, og begge sov rigtig godt.

30. April. Op og drak min Morgendrik med min Fader og W, Stankes, og jeg gik til Sir W. Batten, som vil til Chatham (ganske hen i Vejret, som sædvanlig) for at inspicere. Så jeg til mit Kontor, hvor jeg blev til henimod Middag, hvor Mrs. Hunt, min Fader og W. Stankes var med, men Herre jeh! sikken Postyr Stankes laver over, at han bliver mast i Gaderne og er træt af at spadsere i London, min Kone og Ashwell kunde ikke hverken for lidt eller meget få ham lokket til at gå på Komedie eller til White Hall eller hen at se Løverne, om han så blev kørt dertil i Vogn. Jeg vilde ikke have troet, at der kunde være en så lidet nyfigen Mand til på denne Jord, som han er. På Kontoret hele Eftermiddagen til Klokken ni om Aftenen, og så hjem at spille Kort med min Fader, Hustru og Ashwell, og så i Seng.

1. Maj. Op tidligt, og min Fader med, og han og jeg hele Morgenen sammen med Will Stankes alene i min Hustrus Cabinet ovenpå, ordnede vore Sager angående Brampton Gården, etc., og jeg ser, at når al Gæld, omtrent 100 Pund, er betalt, vil der være fuldt ud 50 Pund om Året til min Faders Underhold, foruden 25 Pund om Året til Onkel Thomas og Tante Perkins. Skønt jeg er glad i Hjertet herover, syntes jeg ikke det var værd at lade min Fader det hele vide, men efter at han var gået på Besøg hos Onkel Thomas og havde taget ham med sig tilbage til Middag her, og jeg efter Middag sad sammen med min Fader og Broder Tom, fremstillede jeg Sagerne for dem værre end de var og lovede 20 Pund ud af min egen Lomme for at gøre det til 50 Pund om Året for min Fader. Foreslog, at Stortlow skulde sælges for at få 200 Pund til ham, og Resten skulde gå til Betaling af Gæld og Arvelodder. Sandheden er, at jeg frygter, min Fader skal dø, før Gælden er betalt, og så får Tom Gården, og Forpligtelsen til at betale hele Gælden vil komme til at hvile på Resten af Godset. Ikke sådan at forstå, at jeg virkelig vil skade min Broder. Jeg rådede min Fader til at være husholderisk og leve, så han ikke bruger over 50 Pund om Året, og jeg sagde det i så kærlige Ord, at ikke alene de, men også jeg selv kom til at græde, og jeg håber, det vil have en god Virkning. Da det var gjort, og vi var blevne enige om alting, gik vi ned, og efter et Glas Vin steg vi til Hest, og jeg (på en Hest, lejet hos Mr. Game) fulgte ham ud af London, til Enden af Bishopsgate Street, og så vendte jeg og red med noget Besvær, over Markerne, og så til Holborn etc., henimod Hide Park, hvor hele Verden agtede sig hen, tror jeg; og på Vejen, da jeg næsten var der, mødte jeg W. Howe, der kom galoperende på en lille kuperet sort Hest, der lader til at være en, der er bleven fundet et eller andet Sted på Mylords Enemærker, ved et Tilfælde efterladt der af dens Rytter, som var en Tyv; denne Hest blev funden med sorte Klædesoren på og en falsk Manke, selv havde den ingen; og jeg tilbage igen med ham til »Chequer« ved Charing Cross, og der stillede jeg mit trevne Øg ind, og efter hans Råd sadlede jeg en smuk Hingst af Capitain Ferrers, og på den red jeg flot ind i Parken, hvor der ikke var nogen bedre ridende end jeg, men jeg var midt i en Vrimmel af Heste og så Kongens Beridere gøre Kunster med deres veltilredne Heste, hvad der var meget underligt, men det gjorde min Hingst meget besværlig, og den begyndte at slås med andre Heste og bragte både sig selv og mig i Fare, og med meget Postyr slap jeg ud og holdt mig i sikker Afstand. Jeg så intet her, der var noget ved, hverken Kongen eller Lady Castlemaine eller nogen af de fornemme Damer eller Skønheder; der er meget morsommere på en almindelig Dag, eller også var det, fordi de få kønne Ansigter, som var der, druknede mellem de mange kedelige; der var Folk af alle Slags der, i Vogne, nogle Tusinde, tror jeg. Da jeg red dertil ad Landevejen, lige ved Parkporten, så jeg en Dreng i en Robåd; den blev båret af en god halv Snes Mennesker, og han sad og roede så stærkt han kunde; sandsynligvis var det et Væddemål. Senere, omkring Klokken syv eller otte, hjemad; skiftede Hest og red hjem; Vogne kørte i tætte Skarer, til den fjerneste Ende af Byen næsten. Undervejs, i Leadenhall Street, var der Morrisdans, som jeg ikke har set i meget lang Tid. Så satte jeg min Hest ind i Games Stald og betalte 5 shilling for ham. Og så hjem og se til Sir J. Minnes, som er rask igen, og efter at have snakket lidt med ham sagde jeg Farvel og gik for at høre Mrs. Turner's Datter - Sir J. Minnes ligger i hendes Hus - spille på Harpsichon; men Herre Jeh! Det var nok til at blive syg af at høre hende; og dog var jeg nødt til at rose hende i høje Toner. Så hjem til Aftensmad og i Seng; Ashwell spillede rigtig udmærket på Triangel før jeg gik i Seng. I Dag sendte Capitain Grove mig en Flæskeside, hvad der er den allerbesynderligste Present, visselig, som noget Menneske nogensinde har modtaget; og næste Gang, som jeg sagde til min Hustru, vil det nok blive et Pund Lys eller en Fårebov; men Mennesket gør det af et godt Hjerte, og jeg er ham forbunden. Så i Seng meget træt og en Smule gennemreden af Mangel på Øvelse. Jeg bad til Vorherre om en god Rejse for min Fader, som jeg er bange for, fordi han for så kort Tid siden har været syg af sin Pine.

2. Maj. Da jeg var træt i Aftes, sov jeg til Klokken næsten syv, noget, som jeg ikke har gjort i mange Dage, så op og til mit Kontor (jeg vekslede nogle vrede Ord med min Kone, fordi hun forsømte at holde Huset rent; jeg kaldte hende for Gris og hun mig for en prikken Lus, hvad der ærgrede mig) og var der hele Formiddagen, Så til Børsen og så hjem til Middag, og meget fornøjet og veltilfreds med min Kone, og så til Kontoret igen, hvor vi havde ekstraordinær Forsamling for at opgive Marinens Gæld til Skatkammeret.

3. Maj. Op før Klokken fem, og ordnede mine Brampton Papirer. Så gjorde jeg mig i Stand til at gå i Kirke, hvor Sir W. Pen viste mig den unge Dame, som unge Dawes, der sidder i den ny Kirkestol i Hjørnet af Kirken, har ranet fra Sir Andrew Rickard, hendes Formynder, hun er 1000 Pund Sterling værd om Året rent ud, god jord og nogle Penge, og en meget veloplært og smuk Dame; han er bare en enfoldig Knægt, tror jeg. Imidlertid, han har haft det store Held at få hende, og jeg kunde egentlig hjertelig misunde ham. Hjem til Middag sammen med min Hustru, som ikke havde klædt sig rigtig på, fordi hun var noget upasselig, og blev hjemme hele Dagen, og så jeg i Kirke om Eftermiddagen og så hjem igen og ovenpå at lære Ashwell Grundlaget for at tælle og andet på Trianglen, og fik hende til at spille en Hymne igennem, rigtig godt, hun har et godt Øre og Håndelag. Og så på Kontoret lidt, og så hjem til Aftensmad og Andagt og i Seng, men min Hustru og jeg blev lidt uens, fordi jeg ikke vilde afbryde Samtalen med hende og Ashwell for at gå op og tale alene med hende om noget, hun vilde sige mig. Hun bebrejdede mig, at jeg hellere vilde tale med enhver anden end med hende, og deraf ved jeg, at hun er skinsyg over, at jeg er så fri sammen med Ashwell, hvad jeg så må se at undgå at give Anledning til.

4. Maj. Tidligt op, og ordnede mine Brampton Papirer, og så min Garderobe efter, det er jo snart Sommer, og ordnede nogle Ting at sende til min Broder at få forandret. Senere tog jeg en Båd, da jeg vilde være taget til Woolwich, men jeg indså, at jeg ikke kunde nå tilbage til Middag i Tide, og vendte tilbage og tog hjem. Dansemesteren kom lidt efter, og da jeg stod og så til, mens han underviste min Hustru, vilde han absolut have, da han var færdig med hende, at jeg skulde lære Coranto Trinene, og både fordi han vilde, og min Hustru, begyndte jeg og var nødt til at give ham Indtegningspenge, 10 sh., og blev hans Elev. Sandheden er, at jeg mener, det er en meget nyttig Ting for en Herre, og sommetider vil jeg få Brug for det, og skønt det koster mig, hvad jeg er hjertens ked af at komme af med -foruden at jeg, i Overensstemmelse med mit Løfte, må give halvt så meget mere til de Fattige er jeg besluttet på at indhente det på andre Måder, og det er jo ikke mere end en Måned eller to om Året. Så skønt det egentlig er imod min indre Stemme, vil jeg dog prøve det en lille Tid; ser jeg, at det incommoderer mig meget eller bliver dyrt, vil jeg blæse på det. Efter at jeg var begyndt med de halve Trin af Coranto, som jeg nok tror, jeg kan lære, tog han af Sted, og vi til Middag, og senere ud i Vogn, og satte min Hustru af hos Mylord Crew; hun vilde hilse på Lady Jem Montague, som fornylig var kommen til Byen, og jeg tog til St. James's, hvor Mr. Coventry, Sir W. Pen og jeg blev en god Stund og ventede på Hertugen, men da han ikke kom, gik vi til White Hall, og der mødte vi Kongen og fulgte med ham ind i Parken, hvor han og Mr. Coventry talte om at bygge en ny Lystbåd, som Kongen har bestemt at få lavet for sine private Midler, fordi han har nogle Ideer til den selv. Da den Samtale var forbi, gik vi ad White Hall til, Kongen blev i Parken, og da vi gik tilbage, mødte vi Hertugen, der gik henad St, James's for at træffe os. Så vendte han om, og til hans Cabinet i White Hall, og dér afgjorde vi vor ugentlige Konference, da Lord Sandwich var til Stede, (efter at vi havde været en Time i Tanger Comiteen) og efter at have talt vidt og bredt om hans egne Sager begyndte vi at tale om, hvordan Sagerne stod ved Hoffet, og skønt han ikke ligeud fortalte mig det, så har jeg dog en Mistanke om, at alt ikke er helt vel mellem Kongen og Hertugen, og Grunden er Kongens Kærlighed til den lille Hertug, og det kan være, der er nogen Frygt for, at han skal være Tronarving. Men dette sagde Mylord ikke, det er blot noget, jeg gætter på; Lord Kansleren er vist ved at falde. Da han var taget til Chelsey i Vogn, gik jeg hen til hans Bolig, hvor min Hustru ventede på mig og derfra gik hun hen for at træffe Mrs. Pierce og traf mig igen ved White Hall Flodtrappe, (hvor jeg før var taget hen for at få at vide, om der var noget Skuespil ved Hoffet i Aften), og da der ikke var noget, gik hun og jeg hen til Mr. Creed til Børsen, hvor hun købte noget, derfra ad Themsen til Whitefriars og min Hustru ind at se til Mrs. Turner, og kom så hen til mig hos min Broder, hvor jeg gav ham mine Ordrer om mit Sommertøj, og så hjem i Vogn, og efter Aftensmad i Seng til min Hustru, som

jeg ikke har ligget sammen med i den Tid, min Fader har været her, til i Aften.

8. Maj. Til min Broder, og der fik jeg min Hustru og Ashwell med til Kongens Skuespilhus, det er anden Dag, det er åbent, Teatret er udmærket godt indrettet, og dog er der noget at udsætte, så som Gangenes Snæverhed ud og ind af Parterret og Afstanden fra Scenen til Logerne, hvor jeg ikke tror, man kan høre meget, men i andre Måder er det godt, kun det allervigtigste er, at Musikken er nedenunder, og det meste af det spilles lige under Scenen, så man slet ikke kan høre Basserne, ej heller meget af Første Instrumenterne, hvad man sikkert vil blive nødt til at gøre noget ved. Stykket var »Den muntre Løjtnant«, der er ikke ret meget ved det, heller ikke i den Del af det, hvor Lacy spillede i Stedet for Clun, efter Kongens udtrykkelige Forlangende. I Dansen var den lange Djævels Spil meget nydeligt, Da Stykket var forbi, tog vi hjem ad Themsen, jeg skammede mig lidt over, at min Kone og Pigen så sjuskede ud, for alle Damerne i Parterret var finere klædt på, end de plejer at være, syntes jeg. Til Kontoret for at skrive om i Dag i Dagbogen, og selv om min Ed til mig selv om ikke at gå på Komedie ikke kommer dette Teater ved, da det ikke eksisterede, da jeg aflagde den, tror jeg, at jeg den Gang mente, at den skulde gælde alle offentlige Steder, og derfor har jeg bestemt, at jeg vil nægte mig selv at gå til to Skuespil ved Hoffet, som jeg har tilgode for Marts og April, og det vil mere end opveje denne Udskejelse, så nu i Maj vil det være første Gang, jeg har Lov til at gå til et Skuespil ved Hoffet i Følge mine Løfter. Så hjem til Aftensmad, og mens vi spiste, kom Pembleton, og bagefter gik vi ovenpå og dansede, til det blev sent, og så brød vi op og gik i Seng, og de siger, at jeg har Talent til at blive Danser.

9. Maj. Til Westminster, hvor jeg prøvede to eller tre Bukler og Parykker, fordi jeg har i Sinde at begynde at gå med Paryk, og alligevel har jeg ikke rigtig Mod til det, men der er sådan en Masse Besvær med at holde mit Hår rent. Han friserede mig, og endelig gik jeg, men jeg var nær ved at opgive hele Historien, fordi jeg indser, at det også vil blive besværligt at gå med Parykken.

11. Maj. Ad Floden til Woolwich, og om Bord i »Royal James« for at se, hvor hurtigt hun kan bringes til Chatham. Så omkring på Værftet lidt og derfra til Fods til Greenwich, hvor jeg undervejs blev anfaldet af en stor Hund, som tog fat i mine Strømpebånd, men Herre Jeh! sådan som jeg dog tabte Kontenancen; det faldt mig ikke ind, skønt jeg dog havde Kårde på, at huske på det, og jeg havde heller ikke Mod til at bruge den, og af Mangel på Kurage kunde jeg være kommet galt af Sted. Tog hjem ad Floden, og både på Ud- og Hjemvejen øvede jeg mig i min Lektie på Tommestokken til at måle Tømmer på, og nu tror jeg nok, at jeg kan gøre det.

12. Maj. Op mellem fire og fem, og efter at have klædt mig på ind på Kontoret, hvor jeg var hele Formiddagen, og spiste til Middag hjemme, hvor jeg var lidt gnaven på min Hustru, fordi hun nu er ligeglad med alting undtagen Dansemesteren, som hun har til at komme to Gange om Dagen, hvad der er noget tåbeligt noget. På Kontoret igen. Det vigtigste, vi foretog os, var at ordne den Sag med Otte-Mønterne, og det var min Mening, der sejrede, og de blev alle overbevist af, hvad jeg sagde, og det er jeg stolt af. Hjem til Aftensmad, og der fandt jeg Creed, som havde ventet på mig, og efter Aftensbordet fik jeg ham til at blive hele Natten, og han delte Seng med mig, Vi talte meget om vore to Riddere, der er ved at gå i Barndom. Jeg skammer mig over dem.

13. Maj. Lå til Klokken seks og stod så op, og efter at vi havde snakket lidt og let, så tog han bort og jeg på Kontoret, hvor jeg var flittig hele Formiddagen, og hjem til Middag, og efter Middag kom Fembleton, og jeg fik min Dansetime. Men Herre Jeh! som det dog er mærkeligt med min Hustru, der ikke tror, hun behøver at lade sig noget sige af mig og Ashwell, og dog vil hun gøre sig til af, at hun kun har fået Undervisning i en Måned. Der kommer mange små Skærmydsler os imellem over det.

15. Maj. Da jeg kom hjem sent om Aftenen, fandt jeg min Hustru og Dansemesteren alene ovenpå; de dansede ikke, men snakkede sammen. Og nu er jeg så dødelig jaloux, at både mit Hjerte og Hoved blev så forstyrrede, at det var mig aldeles umuligt at udføre nogen Slags Arbejde, men jeg gik ind på Kontoret, og kom sent hjem, og var i Humør til at skælde ud over alting, og jeg gik i Seng ganske pludseligt og kunde knap sove, og dog vovede jeg ikke at sige noget, men jeg var nødt til at fortælle, at jeg havde fået dårlige Efterretninger fra Hertugen angående Tom Hater, som en Undskyldning over for min Hustru, og det er min egen Fejl, at hun har så megen Lejlighed til at være sammen med den Mand, som er en køn og pæn mørk Herre, men gift. Men jeg skaffer mig selv en dødsens Uro og Fortrydelse ved, at jeg er så skinsyg, og jeg har selv givet Anledning, mer end min Hustru selv ønskede, da jeg lod hende få Lov til at danse en Måned til. Men det skal have en Ende, så snart det på nogen mulig Måde ske kan. Men jeg er flov over at tænke på, hvordan jeg lå og så efter, om min Hustru havde haft Benklæder på, som hun plejer, og andre Ting, som kunde bestyrke min Mistanke til hende, men jeg fandt ingen Grunde til at tro ondt om hende.

16. Maj. Op med Uro i Sindet og i samme Tvivl som i Aftes, og jeg fortjener nogle Hug for det, hvis der ikke er Grund for mig til at frygte for det, jeg tænker på, i Særdeleshed siden Gud skal vide at jeg ikke selv er en Smule mer pålidelig, end at jeg ved en ganske liden Fristelse godt kunde være hende utro, og derfor burde jeg ikke forlange mere Troskab af hende, men Vorherre tilgive mig både min Synd og min Tåbelighed deri. Til Kontoret, og der arbejdede jeg hele Formiddagen, og hjem og spise til Middag. Efter Middag kom Pembleton, og da jeg var gnaven, vilde jeg ikke hilse på ham, men sagde, at jeg havde travlt, men du gode Gud! som jeg marcherede op og ned i mit Kammer, af den bare jalousi, og lyttede efter, om de dansede eller ej, hvad de gjorde, til Trods for at jeg senere fik at vide, og også denne Gang godt vidste, at Ashwell var sammen med dem.

18. Maj. Creed og jeg spadserede i en Timestid i Whitehall og i Parken for at se Dronningen og Hofdamerne, der gik fra Slottet ud i Parken. Men Jomfru Stewart er en meget smuk Kvinde, mer end nogen af de andre, og der siges, at hun er Kongens Elskerinde, ligesom Lady Castlemaine. Det er stor Skade.

21. Maj. Op, men ikke så tidligt som jeg burde, og som jeg plejede før denne Dansehistorie. Imidlertid, på Kontoret kom jeg, og der talte jeg det meste af Formiddagen med Capitain Cox fra Chatham om hans og hele Værftets Uenighed med Mr. Barrow, Lagerforvalteren, og jeg sagde ham klart, hvad jeg mente, nemlig at han skulde nok blive støttet mod hvemsomhelst, der pønsede på at ødelægge ham. Vi troede alle om ham - så nær som hans dødelige Fjende, Sir W. Batten - at han var Kongen så god en Tjener som nogen på Værftet. Efter mange gode Råd og anden Tale gik jeg hjem og dansede med Pembleton, og så friserede Barberen mig, og derpå til Middag, hvor min Hustru og jeg kom sådan op at skændes over hendes Dans, at jeg lovede mig selv, at jeg ikke vilde modsige hende eller sige noget for at dadle eller rette hende, så længe som denne Danse-Måned varer: imod en Bøde af 2 sh 6 d hver Gang, om det behager Gud, vil jeg passe det, for denne tossede Redelighed har skaffet os mer Uro end noget, der er sket i den sidste lange Tid. Efter Middagen til Kontoret indtil sent, og så hjem og Pembleton var der igen, og vi gav os til at danse en Bondedans eller to, og så Aftensmad og i Seng. Men ved Aftensbordet sagde min Hustru noget, der fik mig til at sige imod, og hun brugte Ordet »Djævel«, og det ærgrede mig, og jeg sagde blandt andet, at jeg vilde ikke have, at hun tog det Ord i sin Mund, og så fo'r hun op, rigtig kålhøgen; sådan noget, der sker i Ashwell's og de andres Påhør, ved jeg nu for Tiden ikke, hvordan jeg skal stoppe, sådan som jeg før kunde. For mindre Ting end dette kunde jeg godt have fået mig til at slå hende før i Tiden. Så jeg er bange for, at hvis jeg ikke ser mig godt for, vil jeg tabe Autoriteten over for hende, og der er intet, der er farligere i så Måde, end at jeg har givet hende denne Anledning til Dans og andre Fornøjelser, hvorved hun bliver interesseret i alt andet end det, hun skal passe, og finder Glæde i andre Ting foruden at være mig til Behag, og hun er bleven sådan, at hun begynder på ikke at være glad ved mig eller beflitte sig på at behage mig, sådan som før. Men når denne Danse-Måned bare er forbi (sådan som min er fra i Aften; jeg betalte Pembleton for mit eget Vedkommende) så håber jeg, at jeg med lidt Umag kan få hende i de gamle Folder igen.

22. Maj. Op nogenlunde tidligt, og nu vil jeg håbe, at jeg atter vil blive mit gamle flittige Selv igen, efter at jeg har skulket en lille Tid, for jeg indser, at min Indflydelse og mine Fordele vokser for hver Dag, Gud ske Lov, og gid jeg må blive ved at være pligtopfyldende. Til Kontoret, og lidt efter er der en, der siger mig, at Rundall, Bygningstømreren fra Deptford, har sendt mig en smuk Solsort, som jeg så gik ud og så på. Han fortæller mig, at der er blevet budt ham 20 sh. for den på Vejen herhen, så godt fløjter den. Tilbage til Kontoret, og flittig hele Formiddagen, blandt andet med at lære at forstå Ebbe og Flod, og nu tror jeg nok, jeg forstår det. Ved Middagstid kom Mr. Creed til mig, og han og jeg tog til Børsen, hvor jeg talte med adskillige Købmænd, og så hjem med ham til Middag, og derpå ad Floden til Greenwich, og vi gik indenfor i den lille Ølstue i Udkanten af Byen for at få lagt en Klud om min venstre Lilletå, som var blevet øm af at gå. Vi havde en dejlig Spaseretur til Woolwich og hørte Nattergalene synge.

23. Maj. Blev vækket i Morges mellem fire og fem af min Solsort, der fløjter så godt som nogen, jeg har hørt; den begynder nok udmærket på mange Melodier, men holder så op og går ikke videre.

24. Maj (Søndag). Jeg havde taget en af Mr. Holliard's Piller i Aftes, og den virkede en eller to Gange, og så lod jeg være at gå i Kirke, men blev hjemme og efterså mine Papirer angående Sagen med Tom Trice, og spiste så til Middag, og da min Kone fortalte mig, at der var en smuk Dame i Kirke i Dag sammen med Peg Pen, fik jeg Lyst til at gå trods min Beslutning, for at få hende at se, og det gjorde jeg, og hun er rigtig køn. Men ligeoverfor vor Kirkestol fik jeg Øje på Pembleton, og så ham sende Øjne til min Kone under hele Prædikenen; jeg lod, som om jeg ikke så ham, men min Kone så over til ham, og jeg lagde Mærke til, at hun nejede for ham, da han kom ud, uden at hun nævnede noget til mig, og dette sammenholdt med, at hun disse to Søndage har ønsket at gå i Kirke både Formiddag og Eftermiddag, synes mig virkelig at tyde på, at der måske er noget ud over det almindelige, skønt jeg vil meget nødig tænke det værste, og dog er jeg, og bliver ved med at være, ganske rådløs, og jeg forbander den Dag, jeg samtykkede i, at hun skulde danse, og endnu mer at jeg lod hende vedblive en Måned til, hvad der var mere, end hun selv havde ønsket, og det var endogså, efter at jeg havde set, hvordan hun var overfor ham. Men jeg må have Tålmodighed og se at få hende ud på Landet, eller i det mindste se at få en Ende på hendes Dansetimer snarest muligt, Om Aftenen læste jeg en Fabel eller to for hende i Ogleby's Æsop, og derpå Aftenbord og Andagt og i Seng. Jeg tog også Pille i Aften,

25. Maj. Blev hjemme det meste af Formiddagen, da min Pille virkede, og lidt senere kom Barberen, og derpå min Kusine Sarah Kite, den Stakkel, for at se mig og låne 40 sh. af mig; hun sagde, at hun skulde betale mig dem igen til Mikkelsdag. Jeg var glad over, at det ikke drejede sig om mere end det, og jeg er ligeglad, om hun betaler mig eller ej, men nu har jeg en god Undskyldning for ikke at låne hende mere. Så jeg gjorde det uden Vrøvl, det første hun bad mig, og gav hende en Krone oven i Købet til at købe noget til hendes Barn. Hun er et skikkeligt Skrog, som gør sig megen Flid, og hun er mellem dem, jeg gerne vil være god ved, så vidt som jeg kan, uden at det gør mig selv noget. Min Hustru var ikke oppe, og da Sarah var tidligt på Færde, så hun hende ikke, og glad var jeg. Da hun var gået, stod jeg op, og hørte så, at min Hustru og Ashwell havde været lige gode om at vælte Kammerpotten ud over Gulvet, med Indhold, og Gud ved hvad, og de havde megen Kommers over at gøre det rent. Jeg lod som ingenting, næsten, og tog det i Lystighed. I Dag fortæller Lord Sandwich mig, at det ikke går rigtig, som det burde, i Underhuset med Mr. Coventry. Jeg formoder, at det er på Grund af dette med Salget af Embeder, men det gør mig ondt. Besøg af Mr. Alsopp, Kongens Brygmester, og Lanyon fra Plymouth. Mr. Alsopp fortæller mig om en af hans Heste, at den fornylig efter fire Dages Smerter kvitterede fire Sten, større end den jeg blev opereret for; de var meget tunge, og midt i dem var der enten et Stykke jern eller et Stykke Træ. Kongen har to af dem i sit Privatgemak, og Lægekollegiet har en tredje at gemme som en Sjældenhed, og efter Kongens Befaling skal Hestens Pærer hver Dag undersøges for at finde flere.

26. Maj. Lå længe i Sengen og småsnakkede med min Hustru. Så op til Kontoret en Stund, og så hjem igen, hvor jeg fandt Fembleton og forskellige Omstændigheder får mig til at tro, at der dog er mere, end godt er, mellem min Hustru og ham, og jeg er så forstyrret over det, at selv i dette Øjeblik, hvor jeg sidder og skriver dette, ved jeg næsten ikke, hvad det er jeg skriver eller foretager mig, og jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal tage det over for min Hustru, for jeg holder ikke af at tale med hende for ikke at hidkalde et Brud, eller andre Ubehageligheder, og jeg vil heller ikke lade det hele glide, for jeg er bange for, at så fremturer hun i at træde mig for nær, og derved bliver det værre. Så jeg er rigtig hjertens bedrøvet, men det er meget uklogt af mig at være sådan. Spiste til Middag med Mr. Creed og Capitain Grove, men der var intet, der kunde få Sagen ud af mit Hovede; jeg blev ræd, da jeg hørte, at min Hustru i Eftermiddag har sendt dem allesammen ud, og hun ved, jeg er nødt til at være på Kontoret, og hun har fået ham til at komme. Det hele er min djævleblændte Skinsyge, som jeg beder til Himlen må være forkert, men den laver et rent Helvede i mit Sind, som Gud i Himlen må hjælpe mig af med, ellers bliver jeg bundulykkelig. Til Kontoret, hvor vi sad en Stund. Lidt efter gik jeg hjem, da jeg var altfor urolig i mit Sind, og der fandt jeg også ganske rigtig Mr. Pembleton sammen med min Hustru, og der var ingen andre i hele Huset, hvad jeg blev rasende over, og jeg gik op på mit Værelse, og efter en Vending eller to gik jeg ud igen og kaldte på et Menneske under Påskud af Forretninger (det var Hollænderen, Kommandør på Kongens Lystbåd, som havde fået læsterlige Hug af sine Mænd, og i Dag kom op på Kontoret for at klage), og jeg sagde, at jeg vilde komme igen for at tale med ham om hans Kæremål. I stor Forstyrrelse og Oprevethed

gik jeg ind på Kontoret, og da hverken Mr, Coventry eller Sir G. Carteret var der, fik jeg hurtigt Forretningerne til en Side og anmodede om at måtte gå; jeg lod, som om jeg skulde til Temple, men det var for at gå hjem, og jeg op på mit Værelse, og hvis de havde ondt i Sinde, forhindrede jeg dem i at gøre noget lige dengang, og jeg blev i mit Værelse, ærgerlig og vred, indtil han gik; han sagde meget højt, for at jeg skulde høre det, at han ikke kunde blive, og da Jomfru Ashwell ikke var hjemme, kunde de ikke danse. Men du gode Gud! Så skinsyg var jeg, at jeg listede mig sagte op for at se, om nogen af Sengene var i Uorden; det var de ikke, men det beroligede mig ikke, og jeg vandrede op og ned hele Aftenen, og endskønt min Hustru lidt efter kom op til mig og vilde have snakket om praktiske Ting med mig, så fortolkede jeg det som Uforskammethed, og endskønt mit Hjerte var fuldt, sagde jeg alligevel ingen Ting, jeg var ganske i Vildrede med, hvad jeg skulde gribe til. Om Aftenen lod jeg dem allesammen gå i Seng, og gik selv sent til Ro i stort Sindsoprør, og så sov jeg.

27. Maj. Vågnede Klokken 3, med Uro i Sindet, og tog Anledning af, at jeg skulde lade Vandet, til at vække min Hustru, og efter at have ligget til omtrent fire lod jeg, som om jeg vilde til at stå op, men jeg gjorde det bare for at se, hvad hun så vilde gøre, og idet jeg vilde stå ud af Sengen, greb hun fat i mig og vilde vide, hvad der fejlede mig; og efter mange venlige Ord, og også nogle knubbede, begyndte jeg at bebrejde hende hendes Opførsel i Løbet af i Går, men hun angreb hurtigt mig, da hun udmærket godt vidste, at det var mine gamle Anfald af Skinsyge, hvad jeg sagde Nej til, men det hjalp ikke noget. Efter en Times Samtale, sommetider ophidset og sommetider venlig, havde jeg egentlig al Årsag til at tro, at vel var hun meget fri overfor ham, mere end det anstod sig, men ikke i nogen slet Hensigt, og efter en Tid kyssede jeg hende, og vi skiltes tilsyneladende som Venner, men hun græd og var i stor Fortrydelse. I Dag var der en Masse Mennesker, der drog til Banstead Downs for at se et stort Hestevæddeløb og almindeligt Løb. Jeg er ked af, at jeg ikke kunde tage derhen. Hjemme fandt jeg min Hustru surmulende, og hun sagde mig, i Ashwell's Påhør, at Fembleton havde været der, og hun vilde ikke lade ham komme ind, før jeg kom, hvad jeg er flov over, men alligevel, det må hellere være sådan end på den anden Maner. Så til Kontoret for at arbejde, og lidt senere kom Pembleton, der blev bragt mig Bud om det fra min Hustru, for at jeg kunde komme hjem. Så lod jeg svare, at jeg ønskede, hun skulde begynde at danse, så vilde jeg komme knapan. Jeg var i største Vilderede, om jeg skulde vise mig for Pembleton eller ej, og hvad der mest vilde vise min Skinsyge overfor ham, men så besluttede jeg tilsidst at gå hjem, og tog Tom Hater med, og blev i mit Værelse en god Stund, og der greb jeg Lejligheden til at fortælle ham, hvordan jeg hører, at Parlamentet er ved at vedtage en Lov imod alle Slags Forsamlinger, og gav ham gode Råd, ikke alene for hans egen Skyld, men også for min; hvis man hørte eller fornam noget, som blev sagt om mig, der kunde skade, så skulde han sige mig det, for i disse onde Tider (i Særdeleshed fordi Sir W. Batten er så gnaven over mine Bebrejdelser, ligeledes Sir J, Minnes, fordi de begge forsømmer deres Pligter, og således vil de mene, at de ere nødt til at nedsætte mig så meget, at de selv kan retfærdiggøre sig, hvis der skulde blive en Undersøgelse i Flådeadministrationen, hvad jeg nok tror, der bliver,) bør enhver være parat til at kunne forsvare sig i alle Retninger. Efter megen Snak om sligt sendte jeg ham bort og gik så ovenpå, og vi dansede Folkedanse, og andre Danse, min Hustru og jeg, og min Hustru gav ham hans Betaling for denne Måned, og så er vi klar af ham. Efter Dansen tog vi ham med ned til Aftensbordet, og vi var rigtig lystige, og jeg tvang mig selv til at være det, og til at være så venlig som muligt mod ham for at forhindre ham i at snakke noget videre, skønt jeg indser, til min Fortrydelse, at han godt ved det hele,

og han kunde gøre mig den Tort at lade det blive kendt, hvor han kan, hvad jeg er meget ond over, og hvis det går for vidt, skal jeg nok lade hende det vide.

31. Maj (Søndag). Lå længe i Sengen og snakkede med min Kone og jeg indser tydeligt, at hendes Uvilje mod Ashwell .(som nu er begyndt igen) kommer af, at hun er skinsyg over, at jeg giver mig af med Ashwell og forsømmer hende, og det er sandt nok, og rigtig grimt af mig, men i Fremtiden skal jeg nok passe på og få glattet det hele ud. Så op i Kirke, hvor jeg nok tror, at jeg så Pembleton, men hvad der så var Grunden, så kunde jeg ikke se, at han så på min Kone og heller ikke, at hun så ret meget på ham, dog kunde jeg næsten ikke lade være med at føle Uro over, at han var der, hvad der er utilgivelig tosset af mig, nu, da han ikke mere kommer hjem hos os og hun heller ikke har nogen Lejlighed til at træffe ham mere. Efter Middag igen i Kirke (min Kone var ikke rask... og blev hjemme) og da det var Skotten, der prædikede, sov jeg under det meste af Prædiken. Det fortælles, at Kongen af Frankrig var bleven forgivet og er død, men det viste sig at være Mæslinger, og han er rask, eller bliver snart rask igen.

5. Juni. Omtrent Klokken ti tog min Hustru og jeg af Sted i Vogn, ikke uden en vis Misstemning, og jeg satte hende af i Nærheden af hendes Faders, men deres Forfatning er sådan, at hun ikke vil lade mig se, hvor de bor, men går derhen alene, når jeg er ude af Syne.

6. Juni. Lå i Seng indtil Kokken syv, i den Formening, at den var endnu ikke fem, og sådan blev jeg ved, skønt jeg godt hørte Klokken slå, lige til Middag, og jeg vilde ikke tro, at det var så sent, som det virkelig var. Jeg tror aldrig, jeg har taget så grundig fejl før i mine Dage. Hen til Sir G. Carteret i hans Bolig, og talte med ham om Forretninger, men da han var i dårligt Humør, brød jeg mig ikke om at blive der og gik min Vej; drak min Morgendrik i Valle, undervejs til York House, hvor den russiske Ambassadør bor, og der så jeg hans Folk gå frem og tilbage og lyske sig: de har alle meget travlt, da de skal rejse i Begyndelsen af næste Uge. Men det, som jeg bedst kunde lide, var det, der mindede om den afdøde Hertug af Buckingham's Skønhedssans, i hele Huset, allevegne, på Dørkarme og Vinduerne.

9. Juni. Op, og efter at have ordnet et og andet på Grund af, at min Kone skal på Landet, ind på Kontoret, hvor jeg tilbragte Formiddagen med at øve mig i at bruge mit Rummålsbestik, det er så morsomt, til Middag, og så kom Creed, og han og jeg talte om Mathematik, og han fortalte mig om den Måde, som Mr. Jonas Moore har opfundet og som han kalder duodecimal Arithmetik og som anvendes på Rummåling og det hele beregnes efter Tommer, 12 Tommer på en Fod, og det må jeg se at få lært. Han gik med mig hjem til Middag og efter Middag spadserede vi i Haven og så var der Møde på Kontoret, hvor Mr. Coventry, Sir J. Minnes og jeg sad, og om Aftenen, da vi var færdige, gik jeg hjem og tilbragte Tiden indtil Aften med min Kone. Lidt efter at jeg kom hjem, kom Fembleton, jeg ved ikke, om det var efter Aftale eller ej, eller om det var i Følge et tidligere Løfte om, at han skulde komme en Gang før min Kone tog på Landet, men jeg lod som ingenting, og lod dem gå op for at danse, Ashwell med dem, hvad de gjorde, og jeg blev nedenunder i min Stue, men Herre jeh! som jeg lyttede og lagde Øret til Døren og hvor jeg blev ked af det, når de stod stille og ikke dansede, Efterhånden blev de imidlertid færdige, og jeg lod ham gå sin Vej og talte ikke med ham, skønt jeg var urolig i Sindet, men jeg viste ikke nogen Misfornøjelse overfor min Kone, fordi jeg går ud fra, at det er sidste Gang, jeg har Bekymringer for hans Skyld. Så spadserede min Kone og jeg lidt ude i Haven, så hjem og Aftensmad og i Seng.

12. Juni. I Teatret så jeg Lord Falconbridge og hans Frue, Lady Mary Cromwell, som ser lige så vel ud, som når jeg før har set hende, og smukt klædt på, men da der begyndte at blive fuldt i Teatret, tog hun sin Maske på og beholdt den på under hele Forestillingen, og det er i den sidste Tid blevet meget moderne mellem Damerne, at hele Ansigtet skjules. Så hen til Børsen, for at købe forskelligt til min Kone, deriblandt en Maske til hende selv. Så hjem og spise til Aften og i Seng, og hele Natten og næste Morgen var jeg meget plaget, fordi Ganen i min Mund var falden ned på Grund af Forkølelse, som jeg fik i Dag af at sidde og svede i Teatret, og Vinden blæste gennem Vinduerne ind på mit Hovede.

14. Juni (Søndag). Jeg sendte mine Folk i Kirke og min Hustru og jeg ordnede vore Regnskaber og snakkede gammelt, og jeg benyttede Lejligheden til at give hende nogle Vink om, hvor nødvendigt det er at spare alt det, vi kan. Hver eneste Dag ser jeg, hvor stor Grund jeg har til at fortryde, at jeg nogensinde gav efter for hende om at få en Selskabsdame, skønt vi kunde aldrig have fået én, der var bedre; og ligeledes, at jeg lod hende lære at danse, fordi begge Dele tager hendes Tanker så djævleblændt fangen, så hun ikke tænker på det, hun skal, og er påpasselig, og desuden har hun sat sig så fast i, at jeg er skinsyg, så hun aldrig glemmer det, er jeg bange for, og jeg glemmer heller ikke let min Fortrydelse. Men jeg må være tålmodig. Jeg gav hende 40 shilling at tage med ud på Landet i Morgen, hvoraf de 15 skal være til Vognleje for hende og Ashwell, da der er betalt 20 sh. i Håndpenge her allerede. Ved Aftenstid blev vor Samtale meget rolig og kærlig, og jeg håber, at når vi har glemt vore Uoverensstemmelser i den sidste Tid en Smule, og har været lidt væk fra hinanden, vil vi nok enes lige så godt som hidtil.

15. Juni. I Trinity House sammen med Lord Sandwich. Blandt andet blev der talt om smukke Kvinder, og Sir J. Minnes sagde, at der ikke var nogen Skønheder, der kunde måle sig med dem, man kan se på Torvene ude på Landet, og navnlig i Bury, og der er jeg enig med ham, at det er de smukkeste Kvinder, jeg nogensinde har set. Mylord svarede: »Sir John, hvad synes De om Deres Nabos Hustru?« og så hen på mig. »Synes De ikke , at han har en stor Skønhed til Hustru? Min Tro har han så!« Hvad jeg var ikke lidet stolt af. I Chalup sammen med Mylord til Blackfriars, hvor vi gik i Land, og derfra spadserede jeg hjem, hvor jeg blev arrig over at se, at min Tjenerdreng (som jeg gav en Lussing, da han kom) og Will begge var ude, endskønt de var kun gået op på Tower Hill et Øjeblik. Jeg havde ondt i Hovedet af alle de Skåler, jeg havde været nødt til at drikke i Trinity House, og derfor sendte jeg Bud efter Barberen, og da han var færdig, gik jeg ene op i min Kones Cabinet, og der spillede jeg temmelig længe på min Violin og gik lidt efter i Seng uden at spise til Aften, bedrøvet, for jeg længtes efter min Kone, som jeg elsker af min ganske Hjerte, skønt hun i den sidste Tid har voldt mig Bekymring.

IX

GRÆSENKEMAND

DEN lette, for ikke at sige letfærdige Tone, som Karl den Anden havde ført med sig, og som rådede ved Hoffet, har Pepys nu tilstrækkelig længe haft for Øje til, at han begynder at blive stærkt påvirket deraf. Mrs. Lane - nu vilde man sige Miss Lane, men dengang betegnedes alle voksne Damer, gifte eller ugifte, med Mrs. - havde en Butik i Westminster Hall og var smuk, fristende og koket. Pepys flirter groveligen med hende, men er samtidig meget angst for, at nogen skal opdage det. - Pepys' jævne Væsen og nemme, naturlige Måde at tale med Mennesker på skaffede ham stor Popularitet allevegne, men han var altfor påpasselig og, samvittighedsfuld til, at de gennemgående meget forsømmelige Skibsofficerer og Marineembedsmænd holdt af ham, tværtimod. Blandt andre har Officererne på de Skibe i Chatham, som han visiterede om Natten, for at se, om de blev ordentlig vogtede, nok bandet ham hjerteligt, så meget mere, som han så ganske havde Ret, når han bebrejdede dem deres Ligegyldighed. Kun et Par af Skibene var nogenlunde i Orden. - På Turen til Epsom besøger han og William Hewer Mr. Gauden i hans nybyggede Hus i Clapham. Mange År efter købte Hewer dette Hus, og efter den skæbnesvangre Decembernat i 1688 - samme Dato, på hvilken Edward den Ottende forlod England i 1936 efter sin Radiotale til Imperiet - da Jakob den Anden i en Båd drog hemmeligt bort fra London og kastede Englands store Segl i Floden, trak Pepys sig bort fra Embederne; sine sidste År tilbragte han hos sin trofaste Ven og Sekretær, William Hewer, og i dette Hus døde han. - Den 10. August skriver Pepys, at han er glad ved, at Lord Sandwich tilbyder at låne ham sin Vogn og Firspand, for at Pepys med Maner kan være med til en fælles Slægtnings Begravelse, »jeg håber, hans Vrede har fortaget sig lidt«. Sagen var, at Pepys havde hørt så meget om, og selv lagt Mærke til, at hans kære Lord Sandwich forsømte sine Pligter, også den at vise sig ved Hoffet, af Betagelse over en ung Pige, Datter af Mr. Beck i Chelsey, som han havde til Elskerinde. Mere velmenende end diplomatisk bestemmer Pepys sig til at sige rent ud til Lord Sandwich, at hans Karriere blev spoleret, hvis han ikke tog Skeen i en anden Hånd. Da der ingen Lejlighed bød sig til fortrolig Samtale, skrev Pepys til sin Onkel et meget smukt Brev og sagde ham, hvordan Snakken gik og forsikrede om sin Deltagelse og Interesse for hans Vel. Lord Sandwich sagde straks, at det var pænt af ham og at han nok skulde være fornuftig, eller noget lignende, men alligevel blev han kølig overfor ham og undgik ham, det er ikke sådan at have Ret overfor de Store, Det varede længe, men Forholdet blev dog det gamle fortrolige igen. - Pepys' forskellige og ret talrige erotiske Eskapader omtaler han i Dagbogen ganske på samme klare, selvfølgelige Måde som alt andet, der falder for i Dagens Forløb. Alle Optegnelser, behagelige og ubehagelige, har Farve for ham; Fornøjelser og Ærgrelser, Sliddet på Kontoret og Vrøvlet hjemme, nye Klæder, Snak med store og små, Elskovshistorierne, kort sagt, alt er for ham levende og frisk. Han er det mindst blaserede Menneske, man kan tænke sig, og repræsenterer derved en meget typisk Side hos Englænderne.

JUNI 1663

29. Juni. Tidligt op og ind på Kontoret, og senere til Temple, og der blev aftalt et Møde om Aftenen om min Sag, og derfra spadserede jeg hjem, og op og ned i Gaderne hører vi høje Råb om Portugals store Sejr over Spanien, hvor 10,000 er dræbt, 3 eller 4000 taget til Fange med Artilleri, Materiel, Penge og så videre, og Don Juan af Østrig er blevet nødt til at flygte med et Par Mand kun. Det er store Nyheder. Derfra hjem og på Kontoret hele Formiddagen og så ad Floden til St. James's, men intet Møde, da det var Helligdag, men jeg mødte Mr. Creed i Parken og efter en lille Tur, hvor vi talte om hans Sager, sagde jeg Farvel til ham i Westminster Hall, hvortil vi gik, og jeg gik igen ind i Hallen og faldt i Snak med Mrs. Lane og efter at hun havde bedyret, at nu gik hun aldrig ud med nogen Mand, som hun før havde gjort, fik jeg hende med et eneste Ord til at gå med mig til det Rhinskvinshus, der var længst borte, hvor jeg trakterede hende med Hummer og så omfavnede jeg hende og følte på hende over det hele og bildte hende ind, at hun havde en yndig og fin Hud, og hun har også meget hvide Ben og Lår, men gevaldig fede. Da jeg var bleven træt af det, holdt jeg op, og der var en, som havde set noget af vort Kæleri, der ude på Gaden råbte til mig: »Sir, hvorfor kysser de dog Damen sådan?« og han smed en Sten imod Ruden, hvad jeg ærgrede mig over, men jeg tror ikke, de kunde have set mig tage på hende, og så brød vi op og jeg gik ud ad Bagdøren, jeg tror nok uden at nogen så mig, og hun gik til Westminster Hall og jeg ril White Hall, og der tog jeg ad Floden til Temple med min Fætter Roger. Ad Floden hjem og ind til Sir W. Batten og spiste hos ham. Han og hans Frue og Sir J. Minnes havde været nede ved Ostindiefarerne, der var kommen ind i Dag, og de sagde ikke et Ord til mig om det, men at de havde været i Woolwich og Deptford og udrettet en Masse. Ja, Gud hjælpe os! Så hjem og op at spille på min Lut længe, og så, efter et lille latinsk Kapitel med Will, i min Seng. Men i denne sidste Tid, lige siden min Kone rejste, har jeg ladet min Fantasi tage en forkert Retning med hvilkensomhelst af de Kvinder, jeg har syntes om, og jeg skammer mig over det, og vil prøve på ikke at gøre det mere. Så faldt jeg i Søvn.

10. Juli. Sent op og ad Floden til Westminster Hall, hvor jeg mødte Pierce, Kirurgen, som fortæller, at det er ganske bestemt, at Kongen er blevet køligere overfor Lady Castlemaine, end han plejer og han tror, at nu begynder han at holde af Dronningen og gøre meget ud af hende, mere end ellers. Op til en af Gangene og der talte jeg med Mr. Coventry og Sir W. Batten og sagde, at hvis de fandt det rimeligt, vilde jeg tage til Chatham i Dag, Sir John Minnes var der allerede for at udbetale, og jeg vilde foretage mig både det ene og det andet der, og det syntes de godt om og så tog jeg hjem for at gøre mine Forberedelser til at tage afsted efter Middag sammen med Sir W. Batten. Efter Middag tog jeg en Båd (H. Russel) og ned til Gravesend i god Tid og derfra med en Postfører til Chatham, hvor jeg fandt Sir J. Minnes og Mr. Wayth spadserende i Haven. Senere fik vi Aftensmad og efter en lang Snak, Sir J, Minnes og jeg, fulgte han mig til mit Værelse, og da jeg ikke syntes om det, sendte jeg Bud til Mrs. Bradford, om det var Meningen, at jeg skulde puttes ind i sådan et Hul, medens Skriverne og hendes egne Logerende optager de bedste Værelser. Nå, jeg blev der og sov godt.

12. Juli. Da Sir J. Minnes var gået i Seng, tog jeg Mr. Whitfield, en af Skriverne, med mig og spadserede ned til Dokken Klokken 11 om Aftenen og der fik vi en Båd og Roere og roede ned til Vagtskibene, og det var den dejligste Måneskinsnat, jeg nogensinde har oplevet, tror jeg. Vagtskibene var meget parate til at råbe til os, uden Tvivl er de bleven instruerede af deres Kaptajn, som huskede, hvordan jeg overraskede dem, da jeg sidst var her. Jeg fandt ham imidlertid i Land, men Skibet var i meget ordentlig Stand og Kanonerne godt rettede, ladte og i Orden. Derfra tog vi til »Sovereign«, hvor jeg ikke fandt nogen af Officererne om Bord, ingen Kanoner rettede og heller ikke noget Krudt til deres få Geværer, som nok var ladte, men uden Kugler. Så hen til »London«, hvor der hverken var Officerer eller andre vågne. Jeg gik ombord og kunde have gjort, hvad jeg vilde og tilsidst fandt jeg kun tre små Drenge, og sådan tilbragte jeg hele Natten med at besøge Skibene, og i de fleste fandt jeg hverken Officerer om Bord eller en eneste Mand, der var såmeget som vågen, hvad der gik mig meget nær, særlig så snart efter den store Alarmøvelse, som Kommissær Pett fortalte, at han havde sat i Scene og sat alting i Forsvarstilstand for bare en Uge siden, men jeg vil fortælle det hele til Hertugen.

13. Juli. Det var allerede højlys Dag, da jeg gik i Land og i Seng et Par Timer, og så op igen og med Lagerchefen og Forvalteren på Reberbanen op og ned i Dokken og Huset med Reb og Trosser, og inspicerede hele Værftet og instruerede Forvalterne om den nye Måde, jeg havde at holde Kontrol på, og da det og andet var gjort, til Hill-House, hvor vi spiste og så i Barkasse til Rochester og tog der Vogn til London. Hjemme fandt jeg alt vel. Ad Floden til White Hall og spadserede til St. James's, men traf ikke Mr. Coventry. Jeg mødte Enkedronningen spadserende på Pall Mall, ledsaget af Lord St. Albans. Og da der var mange Vogne ved Porten, spurgte jeg mig for, og de sagde, at Hertuginden var nedkommet med en Dreng, og da jeg hørte, at Kongen og Dronningen er ude at køre med Hofdamerne i Parken, og da der stod en Masse fine Folk for at se dem komme tilbage, blev jeg også og spadserede frem og tilbage og blandt andre fik jeg Øje på en Mand, der lignede Pembleton (skønt der ikke var megen Rimelighed for, at det var ham, han stod længe og talte med Lord d'Aubigne) og jeg mærkede, at Blodet fo'r mig op i Kinderne og jeg kom helt til at svede af min gamle Skinsyge og Had, som jeg beder Gud befri mig for. Så kom Kongen og Dronningen, og i denne Dragt (hvid snørt Trøje og kort, purpurrødt Skørt og Håret friseret å la negligence) så hun glimrende ud, og Kongen kørte med hendes Hånd i sin. Lady Castlemaine kørte mellem de andre Damer, men Kongen lod, ikke til at lægge Mærke til hende og da hun stod af Vognen, var der heller ingen, der pressede sig frem (hun lod til at vente det og stod stille) for at hjælpe hende ned, men hun blev hjulpet af sin egen Tjener. Hun så vældig ked ud af det og havde en gul Fjer i Hatten og dog er hun meget smuk, men meget trist, og der var ingen, der talte til hende og hun hverken smilede eller talte til nogen, Jeg fulgte efter dem til White Hall og ind i Dronningens Gemakker, hvor alle Damerne spadserede og snakkede og svingede med deres Hatte og Fjer og byttede og prøvede dem på hinandens Hoveder og lo. Men det var noget af det nydeligste, jeg har set hele mit Liv, syntes jeg, at betragte deres store Skønhed og Dragterne. Men fremfor dem alle var der Jomfru Stewart i denne Dragt, med opkrampet Hat og en rød Fjer, og med hendes dejlige Øjne og lille romerske Næse og nydelige Figur, hun er nu den største Skønhed, jeg nogensinde har set i mit Liv, tror jeg, og hvis der er nogen Kvinde, der kan overstråle Lady Castlemaine, så er det hende, i det mindste i denne Dragt, og jeg undrer mig ikke over, at Kongen skifter Sind, hvad jeg virkelig tror er Grunden til hans Kølighed overfor Lady Castlemaine,

18. Juli. Op og til Kontoret hele Formiddagen og Sir J. Minnes og jeg arbejdede lidt, men fik kun lidet udrettet. Så spise lidt Mad hjemme og så ud i flere Ærinder, til min Boghandler, og så til Thomson, Instrumentmageren, for at bestille en Målerlineal i Lommeformat til at måle Tømmer med, etc., hvad jeg tror, han kan lave, så den passer mig. Så til Temple, og Mylord's Bolig og endelig til Westminster Hall, hvor jeg ventede at få nogle Halskraver, som lille Lane havde til mig, og mens hun gik hen til dem, der skulde stive dem, blev jeg henne hos Mrs. Howlett, og både hun og hendes Mand var ude, så kun deres Datter (som jeg kalder min Kone) var i Butikken, og jeg gjorde mig det Ærinde at købe et Par Handsker hos hende for at komme til at snakke med hende, og hun er vældig godt skåret for Tungebåndet og hun bliver en vældig køn Pige. Hende kunde jeg godt blive forliebt i. Lidt efter kom Mrs. Lane og da mine Kraver endnu ikke var færdigstivede, traf hun og jeg Aftale og mødtes i "Kronen« i Falace Yard, hvor vi spiste en Hønseret, som jeg bestilte, og drak, og vi morede os dejligt, og jeg havde fuld Frihed til at klemme hende og gøre lige hvad jeg vilde, undtagen den allersidste Ting .......og jeg skammer mig virkelig over det, men beslutter aldrig at gøre sådan noget mer. Men Herre jeh! som hun længtes efter at blive gift, og hun viste mig sine Hænder, for at jeg skulde spå hende, og alting endte med, at hun talte om hvem og hvornår hun skulde giftes. Og jeg føjede hende og sagde, at jeg vidste godt, det var mig, hun vilde have, og hun sagde, at hun havde været hos alle de Spåkoner, der var i Byen og de fortalte hende altid det samme, at hun skulde få et langt Liv, og blive rig og få en god Mand, men ikke ret mange Børn, og en stor Sygdom, og tyve andre Ting, som hun sagde, at de altid fortalte hende. Jeg blev her længe, før mine Kraver var færdige, og så kom de, og jeg tog ad Themsen til Temple, og spadserede hjem derfra, helt svedig af at have tumlet sådan med hende og af Spadsereturen, og så lidt Aftensmad og i Seng, bange for at jeg har forkølet mig.

25. Juli. Op og til Kontoret for at ordne Papirerne for de sidste to-tre Dage, hvor jeg har været forhindret i Arbejdet, og da jeg havde i Sinde i Dag at tage til Banstead Downs for at se et berømt Væddeløb, sendte jeg Will afsted for at gøre sig i Stand til at tage med mig, og jeg tog også hjem og trak i mit Ridetøj, og da vi var færdige, gik vi ind på Kontoret til Sir J. Minnes og Sir W. Batten og arbejdede lidt om Formiddagen, og så i Båd til White Hall, hvor jeg hørte, at Væddeløbet er bleven udsat, fordi Lorderne sidder i Parlamentet i Dag. Imidlertid havde jeg aftalt med Mr. Creed, at han skulde træffe mig i Vauxhall, og jeg gik så derover, og efter lidt Debat besluttede Creed og jeg at tage til Clapham, til Mr. Gaudens, som havde sendt sin Vogn til deres Sted i London, for min Skyld, fordi jeg skulde have Hest hos ham for at ride til Væddeløbet. Så kørte jeg dertil i Vogn og min Will red, Mr. Creed gik igen til Westminster for at hente sin Hest. Da jeg kom til Mr. Gaudens, var det første, han gjorde, at vise mig sit Hjem, som næsten var færdigt, og hvor han og hans Familie bor. Jeg synes, det er meget regulært og smukt indrettet og Haverne og Udendørsforholdene deromkring er så bekvemme og så godt udtænkte, som jeg nogensinde i mit Liv har set. Ganske vist har han fået på Hovedet for at have givet for mange Penge ud, men han fortæller, at han egentlig byggede det til sin Broder, som nu er død (Biskoppen) som havde fået Lovning på Bispedømmet i Winchester, hvortil der ikke hører nogen Bolig og som havde haft i Sinde at bo her. Desuden har han været meget fornuftig med selv at lave sine Mursten og på andre Måder, så jeg tror ikke, det koster ham nær så meget, som Folk tror og snakker om. Senere fik vi Middagsmad og Mr. Creed kom ind. jeg hilste på Mr. Gaudens Frue og de unge Damer - han har mange nydelige Børn - og hans Svigerinde, Enken efter Bispen og som synes at være Datter af Sir W. Russell, Skatmester i Flåden. Ved at tale med hende ved Middagsbordet fandt jeg hende meget dannet og med udmærkede Talegaver, så jeg var meget mere optaget af hende under Måltidet, end af Mr. Creed, som snakkede lystigt om Mr. Gaudens Fødemiddelforsyninger, som de havde på den sidste Sørejse, han var ude på, så jeg tilsidst troede, at Fruen var ved at tage det for Alvor. EfterMiddag foreslog Mr. Gauden selv, at Mrs. Gauden og hendes Søster skulde synge med Akkompagnement af en Violin, hvorpå Mr. Gaudens ældste Søn (en køn ung Mand, men enfoldig, forekommer det mig) spillede ret mådeligt og Musiken var slet, men jeg roste den alligevel. Jeg synes bare, at Damerne har nu lært at synge og gør det godt, men Violinerne forstyrrer dem. Jeg tog Violinen og spillede lidt efter en af deres Nodebøger, Lyre-Etuder, som det lod til, at de syntes godt om. Sådan tilbragte vi et Par Timer efter Middagen og henimod Aften sagde vi Farvel til dem og steg til Hest; vi havde bestemt, at da vi ikke kom til Væddeløb, vilde vi til Epsom. Så drog vi af, og da vi var kommet et Stykke Vej, sendte vi Will hjem for at se efter Huset, og Creed og jeg red videre, der var fuldt på Vejen af Folk, der gik til og fra Epsom, og da vi kom dertil, kunde vi ikke få nogen Steder at bo, så fuld var Byen. Men så tog jeg henimod Ashsted, som jeg kendte så godt fra gamle, glade Dage, og efter Anvisning af den gode Mand Arthur, som vi mødte undervejs, drog vi til Forpagter Page, det var en morsom Anvisning, og der fik vi Logi i et lillebitte Hul, hvor vi ikke kunde stå oprejst, men hellere end at gå videre blev vi der, og mens der blev lavet Aftensmad til os, tog jeg ham med på en Tur op og ned bagved det Hus, der før tilhørte min Fætter Pepys, og jeg syntes nok, at det ikke helt svarer til, hvad jeg syntes, det var, da jeg var en lille Dreng, sådan går det som Regel, at Tingene synes større dengang end når man er bleven Mand og kender mere, og så op og ned på Markerne, som jeg synes, jeg kender så godt og regner det for et Held, at jeg nu her kan forny mine gamle Spadsereture. Det lader til, at det nu er en Mr. Rouse, som de kalder for Dronningens Skræder, der bor her. Så til vort Logi til Aftensmad, og blandt andet fik vi en god Fiskeret, det bedste, jeg nogensinde har smagt i mit Liv og vi var meget glade ved den og så kom vi i Seng og med stort Besvær, men megen Munterhed, fik vi anbragt os liggende ned, men ikke meget mageligt, og der var en lille Spaniel med os, som var fulgt med hele Vejen, en nydelig Hund, og vi tror, at den fulgte med min Hest og at den tilhører Mrs. Gauden, og derfor er vi meget omhyggelige for den.

26. Juli. (Søndag). Op til Sundhedsbrøndene, hvor der er en Masse Mennesker, borgerlige, og det var de fleste, men der var også nogle højere på Strå. Jeg mødte mange, som jeg kendte, og hver af os drak to Potter og så gik vi vores Vej og det var meget morsomt at se, hvordan næsten alle skulde noget, her en, og der en anden i en Busk, og det var det samme i den Del, hvor Damerne var. Derfra spadserede jeg med Creed til Mr. Minnes Hus, hvortil der nu er bleven lavet en god Vej, og derfra til Durdans og spadserede rundt om den og ind i Gården og til Boldplænen, hvor jeg har set så megen Fornøjelse i min Tid, men nu bor der ingen (Lord Barkeley, som ejer Gården, er i London med sin Familie), og så op og ned ved Minnes Skov og havde meget Glæde af at se mine gamle Ture og der, hvor Mrs. Hely og jeg plejede at spadsere og tale sammen, det var hende, der gav mig de første Følelser af Forelskelse og Glæde ved at være i Selskab med Kvinder; vi talte sammen og jeg gik med hende i Hånden, hun var en smuk Dame. Så tog jeg ham med til Ashsted Kirke (ad den Vej, hvor Peters, min Fætters Tjener, gik med Bind for Øjnene og fandt et bestemt Sted, vi valgte, det var et Væddemål), dér prædikede en kedelig Præst, Downe hed han, han var værre, tror jeg, end Pastor King nogensinde har været, ham, som vi gjorde sådan Nar af, og efter Prædiken hjem igen og ventede, mens de tillavede Middagen til os, et Par store Kyllinger og en dejlig Fløderet, og det spiste vi med stor Fornøjelse, og efter Middagen (vi tog ingen Notits af andre Logerende i Huset, skønt en af dem kendte jeg, og han mig, og talte til mig, Mr. Rieder, Købmand) gik han og jeg ud og tog ham hen til den lille Skov bagved min Fætters Hus, og vi kom tilsidst ind i den ved at kravle over, og den lille Hund var med, men da vi var kommet ind mellem Hasselbuskene og Træerne, bevares vel dog, hvor vi irrede om i en stiv Time og var faret vild, og jeg var tilsidst ved helt at opgive at finde en Sti, men vi gik fra Tykning til Tykning, og det var ganske utroligt, at man kunde fare vild så længe på så lille en Plads. Tilsidst fandt jeg en smuk Sti midt i, som går lige igennem Skoven og så gik jeg ud af Skoven og råbte Hallo til Mr. Creed og fik ham til at jage efter mig fra Sted til Sted, og endelig gik jeg ind og kaldte ham hen til den kønne Sti, den lille Hund fo'r efter os gennem Skoven. På Turen var Creed bleven helt forvildet og træt og svedig, så han lagde sig lige ned på jorden, og det samme gjorde jeg lidt, men turde ikke ret længe, men gik bort fra ham på den kønne, grønne Sti, som er en halv Mil lang, og der læste jeg mine Løfter til mig selv, som jeg plejer om Søndagen. Efter det lagde jeg mig ned ved Siden af Creed en Timestid, og så stod han og jeg op og gik til vort Logi og betalte vor Fortæring og steg så til Hest, enten vi så vilde til London eller vi vilde finde et andet Sted at bo, og red så til Epsom, gennem hele Byen og så på alle dem, der promenerede, og det var morsomt at se, hvordan de går der uden næsten at vide, hvad de skal stille op med sig selv, ud over at drikke Vandet om Morgenen. Men Himmel! så mange Borgerfolk jeg traf der, som jeg ikke vilde have troet det om, at de nogensinde kunde have haft Sind eller Pung til at tage hertil. Vi red ud af Byen gennem Ewel en Mil fra Nonesuch, og der gav vor lille Hund, som han plejede, sig til at rende efter en Flok Får, der græssede på Fælleden, til han var ude af Syne, og så prøvede han på at komme tilbage og rendte hen til det sidste Led, hvor han var rendt fra os, og det stakkels Dyr tog fejl af vor Fært og i Stedet for at komme hen til os, løb han tilbage i vort Spor, og løber alt, hvad han kan, henimod Nonesuch, og Creed og jeg efter ham, og mange fortalte os, hvordan han rendte ad Vejen og den Fart, han havde på, og vi red til og forbi ham i Ewel og der tabte vi alt Spor af ham. Vi red imidlertid helt tilbage til Epsom, og der sagde man, at han var løbet gennem Byen. Vi red tilbage til Nonesuch for at se, om han var tilbage igen, men hørte intet om ham, og meget bekymrede og kede af det red vi så atter til Ewell, og der blev vi og Hestene så om Natten og fik Folk til at se efter Hunden i Byen, men hørte ikke noget om ham. Efter Aftensmad i Seng i to Senge i samme Værelse og vi sov glimrende hele Natten.

27. Juli. Op om Morgenen omtrent Kl. 7 og efter lidt Eftertanke besluttede vi at ride til Brøndene for at se efter Hunden, hvad vi gjorde, men hørte ikke noget om den, men det var meget varmere end det var i Går og derfor var der mange flere fine Mennesker end i Går, til min store Fornøjelse. Noget borte, under nogle Træer, på Fælleden, var der nogle, der sad og sang. Da jeg var noget på Afstand, og mange andre også, troede vi, at det var Julekoret, så jeg red hen til dem, og så var det blot Folk, der kunde synge, nogle Borgere, og de sang fire-femstemmigt ganske udmærket. Jeg er aldrig blevet gladere ved at høre Musik sådan tilfældigt, når man tænker på Omstændighederne, det var yndigt. Hver os drak tre Bægere, og efter at vi havde været oppe på Højen, hvor Ryttere red omkap, red vi til Ewel, hvor vi fik vor Frokost, Resterne af vor Aftensmad hakket fint, og senere, efter at Smeden havde givet Mr. Creeds Hest to nye Sko, steg vi til Hest og uden at snakke ret meget, jeg var opsat på at komme hjem i rette Tid, red vi godt til hjemad og så Mr. Gaudens Hus, men så ikke ind til dem (det var for sent for mig og så var der også det med Hunden). Huset står meget smukt med god Udsigt til Landevejen.

31. Juli. Op, og tidlig til mine Regnskaber for denne Måned og jeg finder, at jeg nu ejer klart I st. 730, det er mere end nogensinde, og jeg er tilfreds, skønt det går jo kun småt fremad. Derfra til Kontoret at arbejde, og ved Middagstid til min Violinbygger, som har begyndt på den og den ser godt ud og så hen til Børsen, hvor jeg mødte Dr. Pierce, som fortæller mig om sit store Held, at han er blevet Dronningens Kammerherre, uden Lord Sandwich's Indflydelse, kun ved sit Held, at han havde truffet en Mand, der overlod ham sin Ret for 260, og nu kan han hvad Dag det skal være få 2400. Det gjorde mig ked af det at høre af ham, at Sir Charles Barkeley stadig har sådan en Magt over Kongen, at han kan hente ham væk fra Statsrådet til Lady Castlemaine, når det passer ham. Han siger mig også, som min Ven, at han tror, jeg gør mig selv stor Fortræd ved at være så streng på Værfterne og derved samle hele Modvillien i Flåden for det, der sker, på min Person. Der har jeg imidlertid en god Samvittighed og jeg siger ham, at ingen kan beskylde mig (og ingen gør det heller, siger han) for at gøre noget forkert, men jeg gør snarere mere Nytte end nogen anden Mand. De tror, siger han, at jeg vil indynde mig hos Kongen og Hertugen, som ikke lægger Mærke til noget, men jeg får akkurat lige så megen Tak for at lade det hele passe sig selv og gøre som de andre. Men jeg tror nu lige det modsatte og jeg sagde ham, at jeg aldrig gik alene til Hertugen, som andre gør, for at gøre ham opmærksom på mine Fortjenester. Men jeg vil alligevel tage mig af hans Udtalelser og passe lidt på, at jeg ikke bliver den eneste på Kontoret, der får hele Dadelen. Denne Måned ender for mig i temmelig rolig og tilfreds Sindsforfatning, min Kone er på Landet, og selv nyder jeg Anseelse og det ser ud til, at jeg kan, hvis jeg gør mig Umage, nå til noget betydeligt, tror jeg, når Vorherre vil give min Flid sin Velsignelse.

10. August. Op, men ikke så tidlig i denne Sommer som hele den forrige, hvad jeg er ked af og selv om det er noget sent, vil jeg til nu at stå tidligt op, før Årstiden til det er forbi. Til Kontoret for at gøre færdig til Hertugen i Dag. Senere ad Themsen til White Hall og så til St. James's og der ind i Hertugens Værelse, og da han var klædt på, kom vi allesammen ind til ham som sædvanlig og vi talte om Forretningerne, og da det var overstået, gik han, og jeg sammen med ham, til White Hall, og der tog han Båd til Woolwich og jeg til Tangier-Kommissionen, hvor der var Lord Sandwich, Lord Peterborough (som jeg ikke har set før, siden han kom tilbage), Sir W. Compton og Mr. Povy. Vi talte om Pengene til Lord Teviott, og jeg blev ked af at mærke, at de ikke sætter Pris på ham, men alligevel, af Høflighed og Pænhed, lader de ham få Penge næsten uden at kræve Regnskab af ham, men på den Maner kommer Kongen nok til at betale dyrt for sine Hofmænds Høflighed, da Teviott er en snedig Fyr. Derfra i Vogn sammen med Lorderne Peterborough og Sandwich til Lord Peterboroughs Hus og efter i en Timestid at have set på nogle smukke Bøger om italiensk Arkitektur, med smukke Kobberstik og på Lord Peterboroughs Buer og Pile, som han var, meget glad over, fik vi Middagsmad og Lady Peterborough kom også ned til Middagen og der var Mr. Williamson, hos Sir H. Bennet, som er meget dannet og kundskabsrig men noget hoven. Efter Middagen sagde jeg Farvel og gik hen til Greatorex som jeg traf i Haven og jeg fik ham sat i Arbejde med min Tømmerlineal, at han skulde gravere en Almanak og andet på det af Metallet, der er glat, og det fik han gjort til henimod Aften, men han sjuskede med det sidste, så jeg må få ham til at gøre det om, ellers bryder jeg mig slet ikke om min Tømmerlineal, og så underligt er det med mig nu, at når jeg tidligere var henrykt over at have mange Bøger og brugte Penge til at købe Bøger og andet, så er jeg nu fornuftigere og køber ikke mere løs og vil nu have alting meget sirligt og hvis det ikke er det, bryder jeg mig ikke om nogenting, og det er en underlig Mani hos mig. Så kom Mr. Howe i Forretninger, og han og jeg fik en lang Snak om Lord Sandwich, og han siger, at Lorden er meget betaget af en af Døtrene af den Mr. Beck, hvor han logerer, så han tilbringer sin Tid der og bruger Penge på hende. Hun skal være en Kvinde med et meget slet Rygte, og meget fræk og Howe har sagt det til Mylord, og alligevel tilbringer Mylord alle sine Aftener hos hende, selv om han er ved Hoffet om Dagen, og man snakker om det, og Pickering er der kun for at optræde som Skærmbrædt, for at Verden skal tro, at han arbejder sammen med ham, mens han virkelig gør hvad værre er, og derfor er det, at Mylord ikke har Lyst til at tage ud på Landet. Kort sagt, Mylord morer sig altså med denne Tøs, og det er jeg ked af, skønt det undrer mig nu ikke, for han er amourøs nok, og nu begynder han at tillade sig samme Frihed, som han siger, at alle ved Hoffet tager sig. Herfra hjem, og sammen med min Broder så jeg noget af Wills Latin igennem, og så Andagt og i Seng. I Aften fik jeg Brev fra min Fader, som skriver, at min Kone kommer til Byen i denne Uge, og det undrer mig, at hun kommer hjem uden at jeg har hørt mere om det. Men det ser ud til, at de er kommet meget dårligt ud af det med hverandre, mens hun har været der, og jeg må bruge al den Forstand, jeg har, for at bringe hende til Fornuft, når hun kommer hjem, og jeg er bange, det vil blive svært og jeg kan ikke fordrage at tænke på det.

12. Aug. Ad Themsen til min Broders, og der hører jeg, at min Kone er kommet hjem, og min Fader er også kommen til Byen, hvad der undrer mig. Men det er vel sagtens fordi han vil råde min Broder angående Forretningen, og måske også for at berolige mig angående de Stridigheder, der har været mellem min Kone og ham og min Moder nu sidste Gang. Men lidt efter kom han til Mr. Holden (hvor jeg var ved at købe mig en ny Hat) og han sagde ingenting. Jeg talte lidt med ham og forlod ham, han logerede i den anden Ende af Byen, og jeg hjem, hvor jeg nok syntes min Kone var lidt fremmed, rimeligvis fordi hun ikke vidste, hvad Humør jeg var i, men jeg talte kærligt til hende, og vi blev meget kærlige, hun kunde bare ikke dy sig for at fortælle, hvordan de ude på Landet, også Ashwell havde været imod hende, men jeg tænkte mig, at det vilde være bedst ikke at gå nærmere ind på det, for måske har hun også sine Fejl, og derfor prøver jeg på at lade, som jeg ikke hørte det, og så i Seng og lå sammen med stor Fornøjelse og så sov vi.

13. Aug. I Parken mødte jeg Mr. Coventry, og han sendte Bud efter et Brev, han nylig havde skrevet til mig, hvori han havde lagt et fra Kommissær Pert, der beklagede sig over, at det ikke var lykkedes ham at give to Proviantforvaltre Afsked, og den Måde han havde båret sig ad på og hans Beklagelse over at vi (trods vore Løfter den anden Dag) havde svigtet ham, fik os til at le gevaldigt, og det var sjovt at tænke sig, hvor fjollet han tager på Sagerne og hvor ringe hans eget Mod er og hans Lyst til at handle. Mr. Coventry svarede ham meget nydeligt, men jeg kan begribe, at Pett er holdt op at sende Breve til mig. Derfra hen og hente min Kone hos Mrs. Hunts. hvor Hunt var kommen hjem, og vi spiste og drak og så gik vi (deres Barn var hjemme, meget livligt, men slet ikke kønt) og så ad Themsen til Mrs. Turner, og aflagde en kort Visit og så hjem i Vogn, og efter Aftensmad Andagt og i Seng, og før vi gik i Seng begyndte Ashwell at komme med sine Beklagelser og jeg kan indse, at min Kone har behandlet hende rigtig skidt, hvad min Kone dumt nok benægter, men det er umuligt, at Pigebarnet kunde opfinde sådanne Ord og Ting selv og min Kone har ikke andet at sige imod dem end blot at benægte det, og det er jeg ked af, og de har ligefrem været oppe at slås, og de skændtes, endogså på Hinchinbroke mellem Myladys Folk og det er jeg mægtig skamfuld over. Jeg sagde ikke noget til nogen af dem, men lod dem snakke, til hun gik og forlod os i Sengen og så sagde jeg min Mening til min Kone med megen Fornuft og Bedrøvelse, og så sov vi.

27. Aug. Op, efter megen fornøjelig Snak med min Kone og også nogen, der ærgrede mig, for jeg indser, at hun er overbevist om, at alt, hvad jeg gør, det gør jeg af Beregning og selve det, at Huset er i et Rod og at jeg vil have både det ene og det andet gjort, bare er at finde Beskæftigelse til hende, så hun bliver hjemme og ikke tager ud at more sig, og jeg er jo nok ked af, at hun tager sig det nær, men det er sandt nok til en vis Grad. Til Kontoret, hvor vi fik en Mængde Arbejde til Side. Hjem og spise en rar Middag sammen med min Kone og så op og gøre i Stand i mit Bogværelse, for tredie Gang er min Stue ren og nu er den i den nydeligste Stand. Så ned og se på en god Tømmerplanke sammen med Sir W. Batten og tilbage igen, det er koldt og blæsende. Hjem igen og efter at have hilst på Sir W. Pen ind på Kontoret, og der blev jeg til sent, og arbejdede, og jeg bliver meget opmuntret af alle Mennesker, som jeg møder, på Børsen og andre Steder, for man lægger Mærke til, at jeg er en Mand, der gør Arbejdet for Kongen grundigt og godt. Og det være Vorherre priset for, der er ingen Ære, jeg hellere vil have.

24. September. Tidligt op, og efter at have sagt Farvel til min Broder John, som tog herfra hen til min Fader i Dag, tog jeg ad Floden til Sir Philip Warwick, hvor jeg var ikke så kort, og i Samtalens Løb fortæller han mig og lod mig indse, at Kongen ikke ved denne Tid kan være i Gæld til Flåden for mere end Lst. 5000, og jeg tror, at Sir G. Carteret skylder Kongen Penge og dog er hele Flådens Gæld betalt. Så gik jeg, men var ikke helt sikker på, om jeg nu også havde talt så alvorligt og grundigt, som det anstod sig for mig i en så betydelig Sag. Men jeg håber, at det snarere var min egen Usikherhed overfor ham, og den Fart, han havde på, da der var nogle Storhanser, der ventede på ham udenfor, mens jeg var hos ham, der gjorde ham ivrig efter at komme afsted. Til Kontoret ad Themsen, hvor vi kun arbejdede lidt, nu Mr. Coventry ikke er her, men det ærgrer mig bare at se, hvor naragtigt vi bærer os ad, når han ikke er her for at klare den Slags Sager, som vi har for. Om Eftermiddagen sagde jeg til min Kone, at jeg skulde til Deptford, men tog så ad Themsen til Westminster Hall og der traf jeg Mrs. Lane, tog hende med over til Lambeth, hvor vi var for ikke så længe siden, og der gjorde jeg med hende, hvad jeg vilde, kun ikke det egentlige, hvad hun ikke vilde gå med til, og Gudskelov for det... Men med Vorherres Hjælp vil jeg aldrig mere gøre sådan noget, så længe jeg lever. Efter at jeg var blevet træt af hendes Selskab, satte jeg hende i Land ved White Hall og så hjem og ind på Kontoret og skrive Breve til Klokken blev næsten 12 om Natten, og så hjem til Aftensmad og i Seng, og der var min lille Kone midt i Slidet, hvad jeg blev rigtig inderlig ked af, at jeg sådan gør det lille Skind Uret, og det er ikke mere end retfærdigt af Vorherre, at han lader hende være slem imod mig, for jeg gør jo hende Uret, men jeg vil heller aldrig bære mig sådan ad mere. Så i Seng.

3. November. Besøg af Mr. Chapmann, Parykmageren, og da jeg syntes godt om hans Ting, gik jeg uden videre Ophævelser ovenpå, og der klippede han alt mit Hår af. Det gjorde mig lidt ondt at komme af med det, men da det var besørget, og jeg havde fået Parykken på, betalte jeg ham 3 Pund for den, og han gik bort med mit eget Hår for at lave en Paryk til af det, og jeg gik ud lidt senere, efter at jeg havde fået talt mine Piger til at se mig med den, og de siger, at den klæder mig, skønt Jane var rigtig ked af, at jeg var kommet af med mit eget Hår, og Besse også, og så gik jeg hen til et Kaffehus, og da jeg gik derfra, gik jeg hen til Sir W. Pen og sad der med ham og Capitain Cocke til sen Aften. Cocke fortalte om Roms Historie, rigtig udmærket; han har en god Hukommelse. Sir W. Pen lagde meget Mærke til og snakkede meget om, at jeg havde klippet mit Hår af, ligesom alt andet af mit, men nu er det overstået, og jeg tænker, at om en Dag eller to betyder det ingen Ting.

4. November. Op til Kontoret, og viste mig for Sir W. Batten og Sir J. Minnes, og der var ikke nogen større Opstandelse over min Paryk, sådan som jeg havde været bange for. Hjem til Middag og havde det fornøjeligt sammen med min Hustru, som i Dag er i Færd med at lave Kvædemarmelade, som hun er flink til. Jeg forlod hende midt i Arbejdet og tog Vogn til den nye Børs og andre Steder for at gøre Indkøb, blandt andet købte jeg en Æske hos Kuffertmageren til min Paryk.

8. November. Sent op, og af Sted til Kirke uden min Hustru, og der så jeg Pembleton komme ind i Kirken sammen med sin Hustru, en venlig, vakker og ligefrem Kvinde, og senere kom min Hustru efter mig ganske alene, hvad jeg var lidt ærgerlig over. Jeg fandt, at det, at jeg viste mig med Paryk på, ikke forekom Folk så mærkeligt, som jeg havde frygtet for, jeg havde nemlig tænkt mig, at hele Menigheden vilde have stirret på mig, men sådan gik det slet ikke.

9. November. I Vogn til White Hall og mødtes der med mine Embedsbrødre, og så ind til Hertugen, som sagde, da vi kom ind i hans Privatgemak, at Mr. Pepys var så forandret med den nye Paryk, at han ikke kunde kende ham.

22. December. Op, og Besøg af min Kusine Angier fra Cambridge, for at tale med mig om sin Søn. Men skønt jeg holder af dem, og har al Grund til det, så bevares vel, at tænke sig, at jeg taler ganske koldt og roligt til hende, af Frygt for, at jeg skal give hende alt for stort Håb om Hjælp med Penge eller andet, foruden at jeg tager mig af hendes Søn. Jeg lod hende gå uden at give hende noget at drikke, skønt det var mod min Vilje, men jeg skulde skynde mig ind på Kontoret, hvor vi havde Møde hele Formiddagen, og ved Middag ind til Sir R. Ford, hvor Sir R. Browne (en kedelig Mand, men det lader til, at han er ivrig nok, når han skal handle) og han og jeg kom hinanden i Møde ved at fastsætte Prisen på Fragten på et Skib, der skal sendes til Frankrig til Prinsessen af Orleans. Da vi var bleven færdige, skiltes vi, og Sir R. Ford inviterede mig ikke en Gang til Middag, hvad jeg ikke var ked af. Hjem og spise. Jeg havde Brev fra W. Howe, at Mylord har beordret sin Vogn og seks Heste til at køre for mig i Morgen og jeg er himmelglad over at tænke på, at Mylord vil gøre det for mig, og jeg håber, hans Vrede har fortaget sig lidt. Efter Middag ud med min Kone i Vogn til Westminster, og satte hende af hos Mrs. Hunt, mens jeg besørgede mine Ærinder, og på Vejen havde vi mødt Capitain Ferrers, og jeg talte heldigvis til ham om Vognen, han havde Hastværk, og jeg hørte, at Kongen og Hertugen og hele Hoffet skulde til Hertugens Teater for at se »Henrik den Ottende«, og det skal være et storartet Stykke. Men Herre jeh! hvor nær jeg var ved at have brudt mit Løfte, eller løbe den Risiko at miste 20 sh., sådan følte jeg Tilskyndelse til at gå med, men jeg gik ikke, og jeg talte med W. Howe og fik at vide, at Mylord tilbød Vognen af Venlighed, hvad jeg også håbede, og så gik jeg til Westminster Hall, og der mødte jeg Harley og spadserede længe med ham. Blandt andet opmuntrede jeg ham til at blive ved med at gøre Kur til Mrs. Lane, men Vorherre ved, at jeg havde ilde Hensigter med det Forslag.

MER ELLER MINDRE GOD SAMVITTIGHED

PEPYS' Kærlighed til Theatret tager Gang på Gang Magten fra hans Fornuft. I Perioder er han i Theatret hver eller hveranden Dag. Er der et Stykke, som han er særlig glad ved, ser han det en halv Snes Gange, som f. Eks. »Sir Martin Mar-all« af Hertugen af Newcastle. - Der opføres mange Shakepearestykker i hans Tid, og han er glad ved Tragedierne og visse andre, »Stormen« for Eks., men de lystige Stykker bryder han sig ikke det mindste om. »Skærsommernatsdrømmen« synes han er noget af det værste Sludder, han er blevet præsenteret for, ligeledes »Helligtrekongersaften«, »Hamlet« holder han meget af, måske fordi Betterton spillede Titelrollen og gør det »bedre end man kan tænke sig«, men han var også blevet instrueret af Theatrets Direktør, Sir William Davenant, som var blevet instrueret af Taylor, der igen havde haft selve Shakespeare til Instruktør. Desuden forlyder det, at Davenant stod den store Digter nærmere endnu: Hans Moder havde været Krokone og hun havde haft et meget godt Øje til ham, så det var ikke for ingenting, at Davenant kom til at hedde William til Fornavn, - At Pepys ikke var lige begejstret for alle Shakespearestykkerne, kan måske nok komme af, at det tit var en meget travesteret Shakespeare, der opførtes. Der blev lagt både Opera og Ballet ind, og da Pepys havde en Del Skarpsyn for, hvad der var ægte og hvad der harmonerede, kan det godt have taget en Del af Fornøjelsen for ham. - Når han trods Løfter til sig selv og sin Kone var gået alene i Theatret, eller hans Karantæne var udløbet, satte han sig gerne i Parterret, og der købte han Appelsiner af Pigerne. Tidligere var selve Nell Gwynn mellem disse Piger, nu var der en, der hed Orange-Molly, og hende sendte Pepy ind med Bud til Mrs. Gwynn eller Mrs. Knipp, at han gerne vilde besøge dem i Skuespillerfoyeren. Han sværmede kraftigt for Mrs. Knipp og var hende taknemlig, fordi hun så smukt sang hans, forøvrigt rigtig kønne, Komposition til »Beauty retire thou dost my pity move...« fra Davenants »Belejringen af Rhodos«. Mrs. Pepys var vældig skinsyg på Knipp og med god Grund.

Mrs. Pepys Helbred var ikke det bedste. Hun led af Tandpine, blev tit forkølet, måtte med regelmæssige Mellemrum ligge i Sengen, og der var adskilligt andet, hvorved hendes Humør naturligvis ikke blev det allerbedste. Samuel vænner sig til at snakke hende fornøjet, men når det ikke vil hjælpe, siger han ikke et Ord og lader hende komme på bedre Tanker. Overfor ham trækker hun altid det korteste Strå, lige indtil en vis Begivenhed i Oktober 1668, da hun får et vældigt Overtag. Overfor Tjenestefolkene er hun uligevægtig. Efter nogle måneders Forløb er Idyllen gerne forbi, og hun siger sine Folk op. Samuel gør sit Bedste, navnlig hvis Pigen er pæn, for at glatte ud. Men selv er han ikke altid at stole på. Han bliver af og til så hidsig, at han klør sin Tjenestedreng, giver sin Kokkepige et Spark og trækker sin Kone i Næsen - hårdt. Men det hører heldigvis til Undtagelserne, i det daglige er han fornøjet og omgængelig og populær hos sine Underordnede.

JANUAR 1663-64

1. Januar. Til min Onkel Wights, hvor en Dr. - og hans Kone blandt andre var Gæster, hun lod til at være en stolt og indbildsk Dame, jeg ved ikke, hvad jeg synes om hende, men Doktorens Samtale var jeg glad ved, han talte om Stensygdommen og roste Terpentin som Medicinen fremfor alle og han sagde, at man kunde få den i Piller, så var den ganske let at tage. Vi fik serveret en varm Pie af en Svane, som jeg havde sendt dem i Går, jeg havde fået den af Mr. Howe, men vi spiste ikke noget af den. Men min Kone og jeg rejste os snart fra Bordet og sagde, at vi skulde ud i nogle Ærinder og så gik vi til Hertugens Skuespilhus, det første Skuespil, jeg har set i seks Måneder, på Grund af min Ed til mig selv, og der så vi det meget omtalte Stykke, Henrik den Ottende, og skønt jeg var kommet i den faste Beslutning, at jeg vilde synes om det, er det så enfoldigt og flikket sammen af så mange Lapper, at der ikke er en eneste Smule af det hele, der er godt eller bliver godt udført, undtagen Optrinene og Processionerne. Gevaldig mistilfreds gik vi om Aftenen tilbage til Onkel Wights, og spiste Aftensmad der, men jeg var ved at få ondt af at se på min Tantes Hænder, og vi endte Aftensmåltidet med en mægtig Latter, ikke i de sidste Måneder har jeg let sådan, det var min Onkels Forsnakkelse under Bordbønnen, så rejste vi os og sagde Farvel, og min Kone og jeg hjem og i Seng, jeg var søvnig, fordi jeg havde sovet så lidt sidste Nat.

9. Januar. Op (min Underlæbe var mægtig svullen, jeg ved ikke hvad af, undtagen at jeg har gnedet den, den kløede) og til Kontoret, hvor vi sad hele Formiddagen og Klokken tolv hjem til Middag; ved at snakke med min Kone kom jeg til at tænke på at invitere Lord Sandwich til en Middag her om ikke så længe. Det vil koste mig ti eller tolv Pund i det mindste, men jeg havde nogle Fornuftgrunde til at gøre det, men alligevel vil jeg tænke mig om en Gang til, før jeg sætter mig i den Udgift. Efter Middag i Vogn til Westminster med min Kone og Jane, og satte dem af hos Mrs. Hunt og jeg til Westminster Hall og så til Mrs. Lane, og efter Aftale gik jeg ud og mødte hende ved »Trompeten«, Mrs. Hares Traktørsted, men Værelset var fugtigt, og så gik vi til »Klokken« og der havde vi det rart sammen, men jeg kunde ikke komme til at gøre, som jeg ellers gør (men ikke noget, der ikke var passende)... Så gav jeg mig til at tale med hende om, at hun skulde tage Hawley, men hun sagde rent ud sagt Nej, ham kunde hun ikke elske. Jeg greb Lejligheden til at forhøre mig lidt om Hawleys Datter, som jeg har Lyst til at træffe lidt sammen med for at finde ud af, hvad Krummer der er i den unge Pige, men hun fortalte, at hun er allerede forlovet med Mrs. Mitchells Søn, og desuden fortalte hun mig, at Mrs. Mitchell selv havde en Datter før hun blev gift, som nu er næsten tredive År, og det vilde jeg ikke have troet. Derfra fulgtes vi ad til Westminster Hall, så tog jeg en Vogn og hentede min Kone og Pigen, og så til den nye Børs, hvor vi købte forskellige Ting af den skønne Dorothy Stacy, en nydelig Kvinde og hun har det ærbareste Væsen og Måde at tale på, som jeg nogensinde i mit Liv har set. Hjem til Aftensmad og i Seng, min Kone er ikke videre rask siden hun kom hjem, for hun får af og til Besvimelsesanfald, hvad hun aldrig før har haft i den Tid, vi har været gift.

16. Januar. Op, og da jeg om Morgenen havde betalt nogle Penge til min Onkel Thomas af hans Årpenge gik jeg ind på Kontoret, hvor vi var hele Formiddagen. Klokken tolv til Børsen for at ordne nogle Ottemønter for Sir J. Lawson. Så hjem og der traf jeg J. Hasper, der var kommen for at se til sin Slægtning, vor Jane. Jeg gjorde Stads af ham og han spiste til Middag sammen med os, og han talte på samme tiltalende enfoldige Måde, som han altid har gjort. Da han var taget afsted, tog jeg ad Floden til Westminster Hall, og der var jeg sammen med Mrs. Lane..........Så i Vogn hjem, og ind på Kontoret, hvor Brown fra Minnerys bragte mig et Instrument, der

var lavet i Spirallinie, meget nydeligt, til at klare næsten alle arithmetiske Spørgsmål, men jeg må have nogen Øvelse, før jeg bliver perfekt i Brugen. Hjem til Aftensmad, med mit Sind un peu uroligt pour ce que je fait i Dag, men jeg håber, det vil blive le dernier de toute ma vie.

2. Februar. Op, og til Kontoret, og skønt det var Kyndelmisse, arbejdede Mr. Coventry og Sir W. Pen og jeg hele Formiddagen, de andre var på Inspektion i Deptford. Hen til Børsen, og derfra afsted til Gæstgivergården »Solen« med Sir W. Warren og vi talte længe sammen og jeg fik både gode Råd og Vink af ham og blandt andet gav han mig et Par Handsker til min Kone indpakket i Papir, og jeg vilde ikke åbne for Pakken, jeg følte noget hårdt i den, men jeg sagde til ham, at min Kone vilde takke ham og så snakkede vi videre. Da jeg kom hjem, Herrejeh! hvor var jeg forlegen for at få min Kone ud af Stuen uden at bede hende gå, så jeg kunde få set efter hvad disse Handsker var for noget, og lidt efter, da hun endelig gik, viste der sig at være et Par hvide Handsker til hende og fyrretyve Guldstykker i godt Guld, hvad jeg blev så kisteglad over, at jeg næsten ikke kunde spise noget til Middagen af Glæde over at tænke, hvordan Gud velsigner os hver eneste Dag mere og mere, når jeg gør min Pligt endnu ivrigere og stræber endnu mere. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde gøre, om jeg skulde fortælle det til min Kone eller ej, jeg kunde næsten ikke dy mig, men dyede mig alligevel og jeg vilde tænke mig om først, for jeg er bange for, at hun vil tro, at jeg sidder bedre i det, end jeg endnu gør og har nemmere ved at skaffe Penge, end jeg har.

SAMVITTIGHED

3. Februar. Op, og efter en lang Samtale med min Fætter Thomas Pepys, Eksekutoren, tog min Kone og jeg i Vogn til Holbos, hvor jeg stod af og hun gik til sin Faders, jeg til Temple og forskellige andre Steder, og så til Børsen, hvor der var meget at gøre, og så hjem til Middag alene, og så til »Mitra« efter Aftale (og der traf jeg tilfældigvis på W. Howe, der skulde købe Vin til Mylord og tage med til Hinchingbroke, og jeg talte længe alene med ham om, at Mylord er så fremmed overfor mig, han svarer mig, at det betyder ikke noget, for Mylord er i Almindelighed langt mere reserveret, end han var før) at møde Sir W. Rider og Mr. Clerke. Derfra i Vogn for at hente min Kone og hendes Broder, og så var hun taget hjem. Så hjem, og min Kone var fuld af triste Meddelelser om hendes godhjertede Fader og upålidelige Broder, som nu tager til Holland med sin Kone, for at blive Soldat. Og så lidt ind på Kontoret, og så i Seng. Da jeg nu i Aften kom kørende op ad Ludgate Hill, så jeg to Levemænd og deres Tjenere, der havde fat i en køn Pige, som jeg tit har set på, hun har fornylig indrettet sig en Butik der i Gaden, med Bånd og Handsker. De lod til at trække i hende med Magt, men hun gik med, og oplevede vel sagtens det sædvanlige, men Vorherre tilgive mig! jeg havde både Tanker og Ønsker om at være i deres Sted. I Covent Garden, i Aften, da jeg skulde hente min Kone, standsede jeg op ved det store Kaffehus der, hvor jeg aldrig før har været og hvor Digteren Dryden (jeg kendte ham fra Cambridge) og alle Byens gode Hoveder og Skuespilleren Harris og Mr. Hoole fra vort Kollegium samles. Og havde jeg den Gang haft Tid, eller jeg også ellers kunde få Tid, vilde det være morsomt at komme der; så vidt jeg kan begribe, er der både vittig og interessant Samtale. Men jeg kunde ikke tøve længere og da det var sent, var de desuden allesammen ved at gå hjem.

22. Februar. Op, og barberede mig, og så kørte min Kone og jeg ud og satte hende af i Nærheden af hendes Faders Bolig, men jeg var ærgerlig og vred på hende, fordi hun var nødt til at besøge ham på sådan et Sted, midt imellem eller nær ved Horehusene. Der forlod jeg hende, og kørte til Sir Phillip Warwick, men talte ikke med ham. Så en Tur i St. James's Park og mødte Anth. Joyce og spadserede med ham i Pall Mall og sagde så Farvel, og så hen til en Kunsthandler, ved Halvmånen, i Gaden lige over for Børsen, og der så jeg adskillige Kort over Byer og jeg købte to Bøger om Bøger, de var syede sammen og de kostede mig 9 s. 6 d., og da jeg kom hjem, kom jeg i Tanker om min Ed, og betalte 5 s. til min Fattigbøsse og håber til Gud, at jeg ikke mere skal give den Slags Panter.

5. April, Op meget tidligt, og gik til min Fætter Anth. Joyce. Til Westminster Hall og lidt efter, efter Aftale, hen til Mrs. Lanes Bolig, hvortil jeg havde bestilt en Hummer, og sammen med Mr. Swayne og hans Kone spiste vi den og lagde mange gode Ord ind for Hawley, men der var ikke noget at stille op, skønt jeg gjorde hende vred ved at kalde hende for gammel og sige hende Sandheden om sig selv. Hendes Krop var ikke oplagt til Kælenskab og efter at jeg havde været der tre-fire Timer, men alligevel passede jeg på ikke at bryde min Ed, jeg var ikke sammen med hende mere end et Kvarter ad Gangen, gik jeg hen til W. Joyce. Med Anthony Joyces Kone hjem alene, vi snakkede om Wills Dumhed, og da jeg havde sat hende af, tog jeg selv hjem, hvor jeg fandt min Kone påklædt, som om hun havde været ude, men det tror jeg alligevel ikke, hun har været, men da hun svarede mig på en Måde, jeg ikke kunde lide, trak jeg hende i Næsen, rigtig for at få det til at gøre ondt, men bagefter nægtede jeg det, for at berolige hende, men lod, som om det bare var gjort i Ivrighed. Det lille Skind tog det mægtig ilde op, og jeg tror, at foruden selve det med at blive trukket i Næsen, gjorde det også ondt på hende og hun græd meget længe, men senere fik jeg hende god igen, og efter Aftensmaden gik jeg lidt ind på Kontoret, og så hjem i Seng.

17. April. Op, og jeg tog min bedste sorte Klædesdragt på og min Fløjels Kappe, og med min Kone i sin bedste Kjole med Kniplinger til Kirke, hvor vi ikke havde været i de sidste ni-ti Uger. Sandt at sige, så har min Skinsyge forhindret mig i at gå i Kirke, af Angst for at hun skulde se Pembleton. Han var der i Dag, men jeg tror, han sad sådan, at han ikke kunde se hende, hvad jeg var glad ved, Gud hjælpe mig, mægtig glad ved, skønt jeg udmærket godt ved, fornuftigvis, at det ikke er andet end min egen latterlige Tåbelighed. Hjem til Middag og om Eftermiddagen, efter lang Snak om vi skulde tage til Woolwich eller hen og besøge Mr. Falconer - det var i Virkeligheden for at min Kone ikke skulde gå i Kirke - gik jeg alligevel i Kirke med hende, hvor der var en ung, kedelig Fyr, der prædikede: jeg sov trygt under hele Prædikenen, og derfra hen til Sir W. Pen, min Kone og jeg, og der talte hun med ham og hans Datter, og derfra spaserede hun og jeg til min Onkel Wight og spiste til Aften og havde det morsomt, men det ærgrede mig at se, hvordan min Tantes Forfængelighed sætter hendes Mand i svære Udgifter, og det kun til hendes Venner og slet ikke på vor Side. Hjem og i Seng. Vor Sognepræst, Mr. Mills, kom til at forsnakke sig højst mærkværdigt under Gudstjenesten, han skulde sige »Vi bønfalder Dig om at bevare til vort Brug jordens gode Frugter«, og i Stedet sagde »Bevar fil vort Brug vor nådige Dronning Katharina«,

11. Maj. Op, og hele Dagen både Formiddag og Eftermiddag på Kontoret for at se Snedkrene gøre Arbejdet færdigt og se, at det bliver vasket og alting i Orden, og nu er mit Kontor meget bekvemt og behageligt at være i. Min Onkel Wight kom til mig for at tale med mig igen om det med Macs, og fra mig gik han hjem til mit Hus for at hilse på min Kone, og se mig så til, om hun ikke lidt efter, at han er gået, sendte Bud efter mig for at fortælle, at han var begyndt at tale om, at hun ingen Børn havde, og det havde han heller ikke, og at han syntes, det vilde være det bedste både for hende og ham, at de skulde se at få et Barn sammen, og så vilde han give hende Lst. 500 enten i juveler eller i Penge i Forvejen og Barnet skulde være hans Arving. Han roste hendes Skabelon og mente, at så vidt han vidste, var det en fuldkommen lovlig Ting at gøre. Hun siger, at hun gav ham et meget heftigt Svar, så han ikke kunde andet end lade som om han havde sagt det hele i Spøg, men han sagde, at da han så, hvordan hun tog det, så vilde han ikke sige mere til hende om det, og bad hende ikke sige noget om det. Det lod til, at han sagde alt dette med en noget kunstig Latter, men af alt det, der blev sagt, og som jeg ikke så godt kan beskrive, er det tydeligt for mig, at al hans Venlighed imod os bare kom af, at han begærede hende. Hvad skal jeg tænke om det hele, det kommer så pludseligt, ved jeg ikke, men jeg tror, jeg foreløbig vil lade som ingenting overfor ham, indtil jeg har tænkt det igennem. Altså var jeg en Smule urolig både ,i Sind og i Hoved, og så fik jeg et Brev fra Mr. Coventry angående en Mast til Hertugens Lystyacht, og derfor og af andre Grunde skal jeg tidligt til Woolwich i Morgen. Så Aftensmad og i Seng.

30. Juni. Op, og til Kontoret, hvor vi sad hele Formiddagen. Ved Middagstid hjem for at spise; Mr. Wayth gik med, og senere kom Mr. Falcomer og hans Hustru og spiste til Middag med; det er første Gang, hun har været hos os. Vi fik en rigtig god Middag og samtalede meget muntert, sad en Timestid eller to efter Middagen, så ad Floden til Deptford og Woolwich for at få besørget nogle Forretninger, hvad jeg havde forpligtet mig til ved min Ed til mig selv denne Måned, og skønt jeg i nogle Ting ikke havde opfyldt min Ed om at få alt gjort med at betale min Klatgæld og indkassere alle de Småsummer, der skyldes mig, så har jeg dog Gudskelov ikke mig bevidst forsømt noget væsentligt, for jeg har slet ikke været ude at more mig, og jeg har besluttet, at jeg slet ikke vil med til nogen Slags Adspredelse, før det hele er ordnet, så jeg tvivler ikke om, at Vorherre vil tilgive mig, fordi jeg ikke giver de ti Pund, jeg lovede. Spadserede tilbage fra Woolwich til Greenwich ganske alene, undtagen en Mand, som havde en Knippel i Hånden, og skønt han fortalte mig, at han arbejdede på Kongens Værft og mange andre gode Beviser for, at han var en ærlig Mand, så var jeg alligevel, Gud tilgive mig, rigtig bange for at han vilde give mig en oven i Hovedet bagfra med sin Knippel. Men jeg kom godt hjem. Så gjorde jeg mit Månedsregnskab op og ser, at jeg er gået fremad og steget til 951 Pund Sterling, hvorfor Vorherre være priset. Jeg ender Måneden med mit Hoved opfyldt af Forretninger og nogen Bekymring over, at jeg ikke fuldstændig har opfyldt alle mine Løfter til mig selv, skønt det ikke er min Fejl, at jeg ikke har fået det gjort, og jeg skal nok gøre det godt igen ved første Lejlighed. Der er stor Tvivl om, hvorvidt der bliver Krig med Holland eller ej. Flåden rede ved Hope, på 12 Skibe. Kongen og Dronningen vil gå om Bord, siges der, næste Lørdag. Mylord Sandwich's små Børn er med deres Piger taget bort fra min Moder, hvad jeg er ked af, for efter hvad Mr. Shepley siger, er det med Utilfredshed; de siger, at skønt der blev købt godt Kød, kunde de aldrig få det, før det stank, hvad jeg skammer mig over.

4. Juli. Op, og mange Folk kom til mig i Forretninger, og så ud forskellige Steder, og ved Middagstid til Lord Crew's og spise til Middag der, og han gjorde megen Stads af mig. Han tilbød mig at sælge mig noget jord, han har i Cambridgeshire, det drejede sig om cirka 100 Pund, og hvis jeg kan klare det, så vil jeg. Efter Middag spadserede jeg hjem og besørgede Ærinder undervejs, og hjemme fandt jeg, at min Kone på egen Hånd i Dag har givet 25 sh. ud for et Par Ørelokker, hvad jeg ærgrede mig over, og det fik både hende og mig til at sige meget heftige og meget grimme Ord, fra hende til mig, sådan at jeg var hel ked af, at hun kunde tage sådanne Ord i sin Mund, og hun rippede op i vore gamle Uenigheder, som jeg hader at blive mindet om. Jeg svor på, at jeg vilde knuse dem eller også skulde hun gå ud og få, hvad hun kunde, for dem igen. Med den Beslutning gik jeg ud af Døren, og det lille Skind sendte lidt efter Bud ud med dem for at få Pengene tilbage igen. Jeg fulgte Besse, hendes Bud, til Børsen, og der talte jeg med hende og sendte hende tilbage igen; jeg brød mig ikke om at få dem byttede, jeg var tilfreds med, at hun havde givet efter. Så gik jeg hjem igen, og vi blev gode Venner igen, hvad den Sag angik, men jeg kunde ikke få de Ord, hun havde sagt, ud af Hovedet, og så gik jeg misfornøjet i Seng om Aftenen og hun kom ned i Sengen til mig, men det kunde altsammen ikke gøre mig venlig, men jeg sov og stod vred op om Morgenen. I Dag er Kongen og Dronningen taget ud for at besøge Lord Sandwich og Flåden, der skal sejle ud fra Hope.

10. Juli. Op, og ad Floden henimod Middagstid til Somersett House, og spadserede til Mylady Sandwich og spiste til Middag der sammen med Mylady og Børnene. Og efter nogen almindelig Samtale med Mylady sagde vi Farvel efter Middag, også min, Kone, da hun tager på Landet i Morgen. Men Mylord sagde ikke et Ord til min Fader og Moder om det med Børnene, og det forundrer mig, og jeg skal nok lade være at begynde. Her viste Mylady os Lady Castlemaines Billede, smukt udført, og foræret til Mylord og det er et overordentligt smukt Billede. Derfra med Lady Jemimah og Mr. Sidney til St. Gyles' Kirken og hørte der en lang jammerlig Prædiken. Der satte vi dem af og kørte videre i deres Vogn til Kate Joyce's Barnedåb, hvor det var stort Selskab og god Servering af søde Sager, og efter en Times Ophold forlod jeg dem, og hjem i Mylord's Vogn - hans fine, flotte Vogn - og der gav min Hustru sig til at ordne sine Ting til Rejsen i Morgen, og jeg gav mig til at læse, og så i Seng, hvor jeg ikke var rask, og derfor havde jeg ikke nogen Fornøjelse sammen med min lille Kone,

11. Juli, men stod op tidlig til Morgen, og da jeg blev færdig, tog vi med Vogn til Holborne, hvor de begav sig af Sted Klokken ni, og jeg og min Tjener Will til Hest, ved Siden af min Hustru, til Barnett, en meget smuk Dag, og der spiste vi til Middag sammen med hendes Rejseselskab, som var meget tiltalende; der var en køn Dame sammen med hende, som ikke tager længere end til Huntingdon og er Nabo til os i Byen, Her blev vi i to Timer, og skiltes så rigtig, og min lille Kone vil jeg snart komme til at savne, det er jeg vis på. Derfra jeg og Will hen at se Kilderne /ved Barnet: en halv Mil væk, og jeg drak tre Glas, og gik så lidt omkring og kom tilbage og drak to til, Konen vilde have, at jeg skulde drikke tre til, men jeg kunde ikke, min Mave var fyldt, men det virkede rigtig godt, og så red vi hjem, om ad Kingland, Hackney og Mile End, til vi var ganske udmattet, og jeg måtte lade mit Vand i det mindste 7 eller 8 Gange undervejs, hvad jeg var glad ved, og så hjem træt, og da jeg ikke befandt mig videre vel, gik jeg tidlig i Seng, og der kom jeg i den voldsomste Sved hele Natten, omtrent da Klokken var elleve, og så begyndte jeg at svede værre og værre, fordi jeg kom til at tænke på de Penge, jeg havde i Huset, jeg hørte Støj, og jeg var næsten smeltet til det bare Vand. Jeg ringede, og i en hel halv Time kunde jeg ikke få nogle af Pigerne til at høre mig, og det gjorde mig endnu mere angst, for jeg tænkte, de kunde være kneblede, og så kom jeg i Tanker om, at der kunde have været et eller andet Tegn ved, at en Sten i Aftes blev kastet op mod Vinduet over vor Trappegang, hvorved Tyvene måske vilde prøve, hvormeget vi vilde passe på, og få at vide, hvor mange vi var. Sådanne Tanker og Forskrækkelse havde jeg, og deraf kan jeg forstå, hvordan rige Mennesker har det, når de er gridske og ligger med mange Penge. Tilsidst stod Jane op, og så hørte jeg, at det kun var Hunden, der vilde finde et Sted at sove, og derfor lavede Spektakel. Så i Seng, men sov næsten ikke, men tilsidst sov jeg, og sådan indtil det blev Morgen,

12. Juli. og så stod jeg op, for jeg fik Besøg af Lord Peterborough's Secretær om at få hans Penge i Dag af Mr. Povy. Vi sad på Kontoret hele Formiddagen og så hjem. Spiste til Middag alene, ked af ikke at have nogen til at holde mig med Selskab, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal få spist alene.

17. Juli. Til Westminster til min Barber for at få den Paryk, han lige har lavet til mig, renset for Gnidder, og jeg var voldsom ærgerlig over, at han vilde lade mig få sådan noget. Her traf jeg hans Tjenestepige Jane, som har været hos dem så længe, at jeg snakkede med hende og sendte hende et Ærinde til Dr. Clerke og mødte hende og tog hende med ind i en lille Ølstue i Brevet's Yard, hvor jeg spøgte med hende, uden at jeg havde kendt noget til hende før og hun var en meget vakker og uskyldig ung Pige, Derfra til Lord Kansleren, men da han var optaget, gik jeg til Børsen, og derfra hjem til Middag. Creed var med mig, og han greb Lejligheden til at vise mig sin Erkendtlighed mod mig, for han lagde tyve Guldstykker på Hylden i mit Værelse, som jeg ikke afslog, men havde både ønsket og ventet, at det havde været mere. Men allenfals det er bedre end ingenting, og nu, jeg ikke kan vente mig mere, véd jeg, hvordan jeg skal bære mig ad overfor ham for Fremtiden.

23. Juli. Spadserede ad Westminster til, og da jeg ikke var oplagt til at bestille noget, men derimod til Narrestreger, gik jeg gennem Fleet Alley; og der så jeg den kønneste Pige i en af Dørene, så jeg gik frem og tilbage et Par Gange, men jeg gik alligevel ikke ind; af en Slags Sømmelighedsfølelse og Samvittighed, men meget imod min Tilbøjelighed tog jeg en Vogn og

kørte bort, hen til Westminster Hall, og der gik jeg hen til Mrs. Lane og aftalte med hende at mødes på den anden Flodbred. Så mødtes vi ved White's Landingstrappe i Chanel Row, og tog hen til det gamle Hus ved Lambeth Marsh og spiste og drak, og jeg havde min Fornøjelse med hende to Gange, for hun er den løjerligste Kvinde i Verden, sådan som hun sommetider taler med Kærlighed om sin Mand og sommetider som om hun ikke brød sig om ham, og alligevel er hun villig til at give mig Frihed til at gøre, hvad jeg vil med hende. Så efter at have spenderet 5 eller 6 shillings på hende, kunde jeg gøre, hvad jeg vilde, og efter en god Times Ophold tog jeg tilbage igen og satte hende i Land, og jeg henad Fleet Street, og så indenfor i Fleet Alley, jeg kunde ikke dy mig, og gik ind og så, hvad jeg før har været godt kendt med, hvor den Slags Huse er ondartede, og hvordan Mænd tvinges til at give Penge ud. Kvinden er i Sandhed noget af det nydeligste, men jeg havde ikke Mod til at give mig i Lag med hende, jeg var bange, hun ikke var rask, og så lod jeg, som om jeg ikke havde Penge nok med, og det var noget kønt noget at se, hvor snedig hun var, at hun slet ikke vilde have noget at gøre med mig, da hun så, jeg ingen Penge havde, men hun sagde til mig, at jeg kom nok ikke igen, og jeg håber da for Guds Skyld, at jeg ikke gør det, for skønt hun er en af de smukkeste Kvinder, jeg nogensinde har set, er jeg dog bange for, at hun kan skade mig. Så med det Håb, at Gud vil tilgive mig denne Syndighed, gik jeg hjem og tog nogle Bøger med fra min Boghandler og fik hans Dreng til at gå med mig, og jeg betalte ham 10 Pund for Bøger, jeg har lagt Penge hen til og købt i de sidste tre Uger, og nu vil jeg forhåbentlig ikke anskaffe flere i lang Tid. Så til Kontoret at skrive Breve, og så hjem i Seng, træt af Forlystelserne i Dag, og skamfuld ved at tænke på dem.

24. Juli. Op, jeg havde nogle Smerter hele Dagen på Grund af Oplevelserne i Går, jeg må velsagtens være bleven forkølet. Så blev jeg inde hele Dagen og læste en to-tre gode Stykker. Om Aftenen lidt ind på Kontoret og så hjem, og efter Aftensmaden i Seng.

5. August. Op meget tidligt og satte min Gibser i Gang med at kalke og male i Musikstuen, og da jeg med stor Fornøjelse havde set det blive gjort, klædte jeg mig på ved Titiden og steg så til Hest på en meget køn Hoppe, der blev sendt mig af Sir Warren efter Løfte i Går. Og så gennem City, ikke lidet stolt, det skal Gud vide, af at blive set på sådan et smukt Dyr, og hen til min Fætter Joyce, som også steg til Hest lidt efter, og han og jeg ud af Byen henimod Highgate. Videre til Stevenage, og det regnede noget, men ikke meget, og der fandt jeg til min store Bekymring, at min Hustru ikke var kommen, og der kommer heller ingen Stamfordvogn i denne Uge, så hun kan slet ikke komme. Ærgerlig og træt, og heller ikke ganske fri for Smerter på mine gamle Steder, gik jeg i Seng efter Aftensmad, og efter at jeg havde sovet lidt, kom W. Joyce i den bare Skjorte ind i Værelset til mig med Bud og Hilsen fra min Hustru, at hun var kommen med Yorkvognen til Bigglesworth og vilde kunne være hos os i Morgen tidlig. Så vældig fornøjet over hendes Fornuft i denne Sag sov jeg fredeligt ind igen til næste Morgen. Så op, og

6. August, her lå Provst Honiwood i Nat. Jeg traf ham og talte med ham i Dag til Morgen, og han er en enfoldig Præstemand, skønt et godt velmenende Menneske. W. Joyce og jeg spillede et Parti Kuglespil på Grønningen der, indtil Klokken otte, og så kom min Hustru i Diligencen, og hele Vognen var fuld af Kvinder, der var kun en Mand, og han red ved Siden af, han var taget af Sted i Aftes for at møde en Søster, der skulde til Byen. Så fik vi noget at drikke, og var meget glade, og de stod ikke af, og vi steg til Hest og af Sted sammen til Welling og der steg vi af og spiste en god Middag, glad og fornøjet over at se min lille Kone. Vi var så lystige, som jeg kunde være, træt som jeg var, og efter Middag af Sted igen, og til London. På Vejen var vi meget lystige sammen med et Par unge Mænd, der kom for at møde samme Dame; jeg har aldrig været så overgiven i mine Dage, og W. Joyce også, over at se, hvordan en af Herrerne red på en rødbrun Hest, der bar højt, og begge var de trætte og gennemredne. Men jeg kan slet ikke beskrive, hvor vi morede os. Vi stod af i Holborne, og min Hustru og Pige hjem i en anden Vogn, og jeg til Hest, og fandt alting i Orden og vældig rent og pænt. Så efter at have sagt lidt »Velkommen hjem« til min Hustru, til Kontoret, og hjem til Aften, og ikke videre veltilpas i Seng.

7, August. Lå længe og kælede for min Hustru, og vi talte sammen; hun fortalte mig triste Historier om den dårlige, upraktiske, forstyrrede og sjuskede Maner, min Fader og Moder og Pall lever på ude på Landet; det er jeg mægtig ked af, og jeg må se at få gjort noget ved det. Så op og gøre os i Stand, min Hustru med, og så nedenunder og jeg viste min Hustru, til hendes store Beundring og Glæde, Mr. Gauden's Gave, de to Sølvflaconer, som i Sandhed er så smukke, at jeg næppe kan tro, de virkelig er mine egne. Vi sagde Gudskelov for dem og gik ned til Middag, vældig fornøjede, og så ovenpå en Stund efter Middag, og så jeg til White Hall. Spadserede hjem og mødtes med Mr. Spong, og han fulgtes med mig til den gamle Børs, og talte om mange interessante Ting, Musik, og tilsidst Spejle, og jeg finder, han stadig er den samme interessante Mand, som han altid har været, og mellem andre morsomme Ting fortæller han, at i et Mikroskop, han selv har lavet, kan han se, at Vingerne på et Møl er dannede ganske som Fjerene på en Fuglevinge, og det er ganske tydeligt og sikkert. Medens vi gik og talte, blev adskillige stakkels Mennesker ført forbi af Vægtere, fordi de havde været til religiøst Møde. De går som Lam, uden nogen Modstand. Gud give, de vilde enten slutte sig til Kirken eller være snildere og ikke lade sig gribe! Så skiltes jeg fra ham, vældig glad over hans Selskab og hjemad, så ind til Dan Rawhnson og spiste til Aften der sammen med Onkel Wight, og så hjem og spise igen for Selskabs Skyld, sammen med hende, og så Andagt og i Seng.

14. August. Efter at have ligget længe og snakket med min Hustru stod jeg op, og Mr. Holliard kom for at se til mig, og han er enig med mig i, at mine Smerter ikke er andet end Kulde i Benene, som afstedkommer Vinde, og det kommer bare af, at jeg plejer at gå med lang Hjemmefrakke, og at der ikke er noget om at jeg har Sår, men mit tykke Vand kommer af, at jeg er for varm på Ryggen.

15. August. Op, og med Sir J. Minnes i Vogn til St. James's, og der besørgede vi vore forretninger sammen med Hertugen, som siger, at der er flere og flere Tegn på Krig med Holland, og hvordan vi man sende en Flåde til Guinea, for det gør Hollænderne, og rimeligvis begynder Krigen der. Derfra hjem igen sammen med ham, undervejs talte vi om hans Kurmetoder i Udlandet, medens han var Læge hos Kongen, og fremfor alle Mennesker kendte han Pokkerne. Og blandt andet fortalte han, at han havde kureret Sir J. Denham, efter at der var kommen Sår over hele hans Ansigt, så det var et helt Mirakel. Efter Middag jeg og min Hustru til Mr. Blagrave's. Da der ikke var nogen af dem hjemme, tog jeg til Westminster og lod hende blive der, og derfra til »Trompeten«, hvorhen kom Mrs. Lane, og der begyndte hun på en sørgelig Historie om, hvordan hendes Mand, hvad jeg nok havde været bange for, viser sig at være ikke Toskilling værd, og at hun er med Barn, og at det er ude med hende, hvis jeg ikke skaffer ham en Plads. Jeg havde min Fornøjelse med hende, og hun, det uforskammede Kvindfolk hun er, stoler på min Godhed mod hendes Mand, men jeg vil ikke mere have noget med hende at gøre, lad hende ligge, som hun har redet; hun vilde jo ikke følge mit Råd dengang med Hawley. Efter at have fået noget at drikke skiltes vi, og jeg til Blagrave's. Så gennem Hallen og derfra i Vogn hjem, og tog på Vejen ind ved Charing Cross og så der den store Hollænder, som er kommet herover, og under hvis Arm jeg gik med min Hat på, og jeg kunde ikke nå højere end hans Øjenbryn med Spidsen af min Finger, når jeg strakte mig så højt, som jeg kunde. Han er en pæn velbygget Mand, og hans Hustru en meget lille, men rigtig pæn hollandsk Kvinde. Ganske vist går han med temmelig højhælede Sko, men alligevel ikke meget høje, og for det meste har han Turban på. hvad der får ham til at syne endnu højere end han er, skønt han er meget høj, som jeg sagde før.

16. August. Vågnede omtrent Klokken to i Morges ved at det tordnede, og det varede en hel Time, og det lynede så stærkt, at det ikke var Lynglimt, man så, men Flammer, og Himlen og Luften var hel lys og det varede længe, og der var ikke nogen Gang et Minut imellem Flammerne; jeg har aldrig set noget lignende og vilde ikke have troet, det kunde eksistere i Naturen. Og jeg kom til at svede gevaldigt ved det og kunde ikke falde i Søvn, før det var forbi. Og der var sådant et Uvejr med, som jeg aldrig har oplevet Mage til. Jeg ventede at finde mit Hus om Morgenen oversvømmet af, at det var regnet igennem og at der måtte være sket en Masse Skade i Byen i Tordenvejret, men der var ikke trængt en Dråbe Regn ind i Huset og jeg hører heller ikke noget om Skade i Byen.

26. August. I Dag fortæller min Hustru mig, at Mr. Pen, Sir Williams Søn, er kommet hjem fra Frankrig og har gjort Visit hos hende. Han er klædt efter sidste Mode og er bleven en smuk Herre, siger hun.

29. August. Tidligt op, da jeg vilde ind at arbejde på Kontoret, men da jeg gik ud, mødte jeg Mr. Hughes i Døren; han kom for at tale om Forretninger med mig, og han fortalte mig, at han til Morgen var kommen fra Deptford og der så han, at Kongens Værft brændte. Så tog jeg med det samme en Båd og tog derhen, og Gud være lovet fandt jeg, at Ilden var slukket, men hvis det havde været Blæsevejr, vilde alle vore Forråd være brændt, og det er frygteligt at tænke på. Men alt stod nu vel til, og jeg tog ud og besørgede en Mængde Ærinder, Mr. Creed var med, og min Kone gik til sin Moder, og Creed og jeg mødtes hos Lady Sandwich og der spiste vi til Middag, men Mylady er for Tiden så smuk, synes jeg, som hun nogensinde har været og bedre og kløgtigere Dame kender jeg ikke i hele Verden. Efter Middag til Westminster til Jervas lidt, og så besørgede jeg en Masse Ærinder på Vejen, alle nødvendige, og så hjem, og der kom en Kvinde, sammen med sin Moder, som vor Will anbefaler til at være Kammerpige hos min Kone. Jeg kunde godt lide hende og jeg tror, hun vil passe til os. Min Kone kom overens med dem og hun skal komme i næste Uge. Det er jeg meget tilfreds med, for jeg håber, at vi så vil komme helt til Ro, men jeg må huske på, at jeg aldrig, siden jeg fik eget Hus, har haft det så roligt, uden noget Spektakel og næsten uden at høre et vredladent Ord, som jeg nu har det med mine Piger, Besse, Jane og Susan, sammen. Nu har jeg antaget en Tjenestedreng og en Kammerpige, og nu beder jeg til Himlen, at jeg ikke får det værre, men nu får vi se. Efter at have været lidt på Kontoret, hjem til Aftensmad og i Seng.

30. August. Op og til Kontoret, hvor jeg blev længe, og ved Middagstid hjem at spise; efter Middag kommer Mr. Pen for at gøre Visit, og blev en Time og talte med mig. Jeg kan indse, at nogen Lærdom har han fået, men også en god Del, om ikke altfor meget, af det franske Væsens Forfængelighed og affekterte Maner i Tale og Gang. Jeg er bange, at den virkelige Fordel, han har ud af sin Rejse, betyder meget lidt.

5. September. Op, og til St. James, og besørgede Forretninger sammen med Hertugen, og al vor Tale drejede sig i højeste Grad om Krig. Prins Rupert var med os, han udruster sig til at stikke i Søen med Henretta. Og senere mødte jeg ham og Mr. Gray i White Hall, og han talte med mig og blandt andet sagde han: »Gudfordømme mig, jeg kan da kun svare for et Skib, og i det vil jeg udføre mit Arbejde; for det er ikke der, som i en Hær, hvor een Mand kan kommandere det hele.«

6. September. Ind til Doll, vor kønne Kvinde på Børsen, for at få et Par Handsker med gule Bånd, der kan passe til det Skørt, min Hustru købte i Går, hvad der kostede mig 20 shilling. Men hun er så nydelig, at Vorherre tilgive mig! Jeg kunde ikke synes, det var for meget, - det er en underlig Trældom under Skønhed, jeg er i, så jeg regner ikke noget, når jeg er i Nærheden af noget kønt.

8. September. I Eftermiddags blev min Hustru rigtig smukt klædt på af sin nye Kammerjomfru, Mary Mercer, en falleret Købmands Datter, som vor Will har skaffet os; min Hustru skulde til Barnedåb, hos Mrs. Mills, Præstens Hustrus Barn, hvor hun aldrig havde været før.

12. September. Op og til min Fætter Anthony Joyce, og der sagde jeg Farvel til min Tante Janes og begge Fætre og deres Hustruer, som i Dag skal ud til Faders i Vogn. Jeg gav min Tante 20 shilling at bringe som en Hilsen til min Moder og 10 shilling til Pall. Derfra i Vogn til St. James's, og dér besørgede vi nogle Forretninger som sædvanlig med Hertugen og havde stor Glæde af at se ham lege med sin lille Pige, ganske som en almindelig Fader med sit Barn. Derfra spadserede jeg til Jervas's, hvor jeg fik Jane alene ind i Butikken, og der hørte jeg af hende, at hendes Husbond og Madmoder var ved at gå ud. Så gik jeg bort og kom igen en halv Time efter. I Mellemtiden gik jeg til Westminster Abbey og gik og så på Gravene med stor Fornøjelse. Tilbage igen til Jane, og der gik vi ovenpå, og jeg drak sammen med hende og blev i to Timer hos hende og kyssede hende, men intet mere.

16. September. Op i god tid og til mit Kontor, hvor jeg var meget flittig hele Formiddagen med at ordne Papirer. Og blandt andet kom Mr. Gauden for at hilse på mig, og derved fik jeg Lejlighed til at tale til ham om hans Gave, som det hidtil har tynget mig, at jeg ikke har kunnet gøre, fordi jeg ikke var vis på, om han havde ment det som et Lokkemiddel for mig for at få mig på hans Parti i dette med Levnedsmiddelforsyningen til Tangier; men han siger lige ud, at det var det ikke, og han værdsætter mig og min Arbejdsmåde i den Sag overordentligt højt, jeg bar mig kun ad, som jeg burde, og hvad han havde givet mig, var kun for mine gamle Tjenester, jeg havde ydet ham ved at fremme hans Anliggendet, hvad jeg var glad ved at høre, og med Ro og Glæde i Sjælen skiltes jeg fra ham, og til mit Arbejde igen. Ved Middagtid til Børsen, hvor jeg efter Aftale mødte Sir W. Warren, og senere til »Solen«, hvor han, da vi var ganske ene, gav mig 100 Pund Sterling i en Pose, og jeg tilbød at give ham et Lånebevis, men han sagde Nej, de var mine egne, som han for kort Tid siden havde lovet mig, og han var glad (som jeg havde sagt ham for et Par Dage siden), at de nu vilde komme mig tilpas, og så gav ham mig dem på den venligste Måde, og jeg var ligeså glad, ja, ude af mig selv, bragte dem hjem i Vogn; han tog udtrykkeligt Vare på, at ingen havde set noget til, at vi gjorde det, skønt jeg var villig nok til at have taget en Tjener med, der kunde have taget imod dem, men han rådede mig til at gøre det selv. Så hjem med Pengene og til Middag; efter Middag jeg af Sted med min Dreng for at købe forskellige Ting, Skamler og Kaminbukke og Lysestager etc., forskelligt til Huset, og spadserede til den matematiske Instrumentmager i Moorefields og købte et stort Kompas, og dér mødte jeg Mr, Pargiter, og han vilde absolut have mig hen at drikke et Bæger Peberrodsøl, som han selv og en af hans Venner, der også havde lidt af Sten, havde drukket, hvad vi gjorde, og spaserede så i Markerne så langt omtrent som til Sir G. Whitmore's, og talte hele Vejen om Rusland, som er et trist Sted, siger han; og skønt Moscow er en meget stor By, er det, fordi der er så langt fra Hus til Hus og kun få Mennesker i Sammenligning med denne By, og fattige, kummerlige Huse; Kejseren selv bor i et Træhus, hans eneste Adspredelse er Falkejagt på Duer og at bringe Duer ti eller tolv Mil bort og så indgå Væddemål om, hvilken Due der kommer først ind til sit Dueslag. Hele Vinteren inden Døre, og det lader, som om intet Værelse i Kejserens Hof har mere end to eller tre Vinduer, og de største er ikke en Yard brede eller høje, det er for at holde på Varmen om Vinteren, og den almindelige Kur for alle Sygdomme er deres Svedestuer, eller Folk, som er fattige, kryber ind i deres Ovn, der er opvarmet og ligger der. Der er kun liden Lærdom af nogen Slags. Ikke ét Menneske taler Latin, det skulde da være om Ministeren tilfældigvis kan. Mr. Pargiter og jeg spadserede til Børsen sammen og der skiltes vi, og så købte jeg nogle Ting til og efter en lille Tid på mit Kontor hjem til Aftensmad og i Seng. I Dag kom gamle Hardwiche og indløste et Ur, han havde pantsat hos mig for 40 shilling for syv År siden, og jeg lod ham få det. Megen Tale om, at Hollænderne ganske vist vil stikke i Søen i denne Uge og vil sejle lige til Guinea og blive convoyeret ud af Kanalen med 42 Skibe.

3. Oktober. Op med Sir J. Minnes, i Vogn til St. James's og der hørte vi om meget varme Forberedelser imod Hollænderne, og da vi var hos Hertugen, fortalte han os, at han vilde afsted selv og at Sir W. Pen skulde med ham i samme Skib. Denne Ære kunde jeg, Herren tilgive mig, godt misunde ham, fordi han er en Skurk og Hykler, men jeg vilde ikke bryde mig om selv at få samme Plads. Vi talte også om i stor Hast at udstyre en Eskadre til og bygge flere Skibe og nu er det sandsynligt, at ingen af os kan træde tilbage, fordi vi nu har snakket så længe frem og tilbage. Vi brød op, meget optagne af Sagerne, og jeg gik hen til min Barber, og der blot så jeg Jane og tog hende om Hagen, og så videre til Børsen, og der var jeg længe, i Forretninger, som jeg håbede at tjene Penge på og så hjem til Middag og traf Hawley. Men da jeg mødte Bagwells Kone ved Kontoret, før jeg gik hjem, tog jeg hende med ind på Kontoret og bare kyssede hende. Hun bebrejdede mig, at jeg gjorde det og sagde, at det var ikke smigrende for mig, hvis jeg gjorde det overfor mange andre. Men jeg kan ikke se andet, end at hun optager det venligt, skønt jeg tror, at hun i det store og hele er meget ærbar. Vi snakkede hyggeligt lidt og skiltes så og hjem til Middag, og efter Middag til Deptford, hvor jeg traf Mr. Coventry, og der gjorde vi en Prøve mellem Hollands og vort eget Rebslageri, og vort overgik langt det andet, som min Bog med Bemærkninger tydeligt viser. Vi var her længe, og så hjem ad Themsen og ind på Kontoret til sent, med at ordne forskelligt.

15. November. For at jeg ikke skulde være altfor fin til det, jeg skulde foretage mig i Dag, tog jeg ikke min fine nye KlædesDragt på med Fløjlsforet, men min gamle sorte Dragt, og efter Kontoret (hvor der var meget at gøre, men kun lidt blev der udrettet) tog jeg til Børsen, og derfra fulgte Bagwells Kone mig - efter mange Ophævelser - gennem Moorfields til en lille Ølstue, og der kælede jeg for hende og spiste og drak, og det lille Skrog gav mig mange både hårde og blide Blikke, og jeg tror virkelig, hun var urolig over, hvad jeg gjorde, men endelig, efter mange Protester, og gradvis, kom jeg så vidt, som jeg vilde, med stor Fornøjelse, og så om Aftenen, det var Regnvejr, spadserede vi til Byen til et Sted, så hun vidste, hvor hun var, og så tog jeg en Vogn og kørte til Whitehall, til et Tangier møde, og allevegne mærker jeg, Gudskelov, at jeg nyder mere og mere Agtelse, og så hjem, og sent, meget sent, til mine Forretninger, og så sent i Seng, træt og optaget af mine Tanker. Der bliver større og større Spænding mellem os og Hollænderne, på begge Sider.

2. Januar. Op, og da det var den dejligste hårde Frost, spadserede jeg et godt Stykke af Vejen til White Hall, og da jeg så blev indhentet af Sir W. Pens Vogn, steg jeg ind og kørte derhen sammen med ham, og der udrettede vi vort sædvanlige Arbejde med Hertugen. Derfra- og jeg blev nødt til at give en Masse Penge til Indsamlingsbøsser, d. v. s. Skåle i White Hall -hen til Barberen, Gervas, og der fik jeg Lejlighed til lige at snakke med Jane og give hende en Nytårsgave, og af sig selv foreslog hun et Sted, hvor jeg kunde møde hende næste Søndag, hvad jeg nok skal se at nå, men det var meget nydeligt at se, hvor vakkert og troskyldigt hun sagde det. Derfra hen til »Svanen« og der morede jeg mig længe med Herberts unge Slægtning, en ung Pige, uden at der skete noget, skønt de gamle Folk var ude. Så til Westminster Hall, og der aftalte jeg et Stævnemøde med Mrs. Martin, og så hen til hendes Bolig, som hun nu har lejet til at ligge i Barselseng i, i Bow Street, fattigt og trist, men hun syntes, Værelserne er pæne, og det er de vel også, for hende i hendes Stilling. Her gjorde jeg ce que le voudrats avec hende ganske uhindret, jeg gav 2 shilling ud til Vin og Kage til hende, og så gik jeg bort, hendes Frækhed gav mig Kvalmefornemmelser, og så i Vogn til Lord Brunckers, efter Aftale, i Piazzaen ved Coventgarden. Så hjem, hvor jeg havde tænkt mig at have det fornøjeligt, men så blev jeg arrig over, at min Kone havde fundet frem et Brev af Sir Philip Sidneys om Skinsyge, som jeg skulde læse, og det fik hun mig virkelig, ondskabsfuldt nok, til at gøre, og så sandelig om ikke min Samvittighed måtte indrømme, at det passede mageløst godt på mig og derfor ramte det mig men jeg lod som ingen ting og læste det frejdigt højt, og desuden blev jeg gal i Hovedet over, at de havde fået en Hanhund herhjem til vor lille Tævehund, og de så allesammen på den Forestilling, og Vorherre tilgive mig, men det gjorde mig vred igen og i sig selv er det også et uanstændigt Syn. Imidlertid, min Kone og jeg gav os til at spille Kort, og blev ved temmelig længe og så i Seng.

TROLOVELSE

AT lad, de unge selv bestemme, hvem de vil giftes med, var i de fornemme Familier ganske udelukket. Det var høj Grad et Familieanliggende, og man vil se, at det er bleven overdraget Pepys som et Tillidshverv at arrangere Giftermål mellem Lord Sandwichs syttenårige Datter Jemimah og Sir George Cacteret's ældste Søn, der er fire og tyve. Det foregår under stilfærdige Former, da Lord Sandwich er på Søen og Pesten raser i London og Omegn.

Fænomenet med de små Børn, der løfter et tungt Menneske, kun ved Hjælp af deres Fingre, forklares ved, at både de, der løfter, og den Person, der bliver løftet, foretager visse regelmæssige Åndedræt, hvorved det gøres ganske nemt at udføre.

Mr. Barlow's Død var en Lettelse for Pepys, da han havde forpligtet sig til at betale ham 100 Pund årlig, den Gang han overtog hans Embede i Flådeadministrationen. Staten kendte ikke regulær Pensionering af afgåede Embedsmænd eller Enker.

Mrs. Pepys boer i Woolwich sammen med sin Kammerpige, på Grund af Pesten, og Samuel besøger hende der, men bliver selv tappert på sin Post i London under hele Pestperioden, til Trods for, at han er meget angst for Sygdommen.

FEBRUAR 1664-65

3. Februar. Op, og sammen med min Tjenerdreng (som jeg ikke tør lade blive hjemme, fordi min Hustru giver ham Lov til at være doven) spadserede jeg til Salisbury Court for at undskylde mig hos Mrs. Turner, at jeg ikke kunde være hjemme til Middag. Hun var i Færd med at klæde sig på ved Ilden i sit Værelse, og hun lod mig få Lejlighed til at se hendes Ben, som ganske vist er noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set, og hun er ikke lidet stolt af dem. Så tog jeg en Vogn og hen at besøge Lady Sandwich, og hun talte indgående med mig, hvad hun mente om et Ægteskab - dersom Mylord syntes om det - mellem Lady jemimah og Sir G. Carteret's ældste Søn, men jeg gad vidst, om han endnu har noget jordegods, af sit eget. Men det vil jeg se at få at vide og så sige hende, hvad min Mening er. Så fortalte Mrs. Pickering (efter vor private Samtale gik Lady Sandwich og jeg ind i det næste Værelse) efter Mylady's Opfordring om en Maskedans forleden, til Kongens og Hoffets Underholdning. Seks Damer (de to af dem var Lady Castlemaine og Hertuginden af Monmouth) og seks Herrer (tre af dem var Hertugen af Monmouth og Lord Arran og Monsieur Blancfort), med flasker på og i pragtfulde og gammeldags Dragter, dansede henrivende og storartet. Gud give os Årsag til at blive ved med Munterheden!

4. Februar. Lå længe i Sengen og talte med min Kone om hendes Piger, om dette med Jane, der tager bort i Misfornøjelse og imod min Vilje. Det volder en Del Uenighed mellem min Hustru og mig. Men det er kun tåbelige Bekymringer og ikke noget, man skal tage sig nær, og alligevel er sådan noget mig til Ærgrelse. Om Aftenen vilde Jane tale med mig om, at hun forlangte sin Løn. Jeg sendte Bud og bad min Hustru om at komme ind på Kontoret og sagde hende, at hellere end at blive ilde omtalt vilde jeg give hende fuld Løn for hele det kommende Kvartal, skønt der mangler to Måneder, og det ærgrede min Hustru, og vi begyndte at blive vrede, men jeg tog Vare på mig selv og sendte hende af Sted, men var forfærdelig gal i Hovedet over, at næsten al den Fortræd, jeg har i Verden, skal komme af, at der er Vrøvl i Familien, og af Dårskab hos en Hustru, som næsten ingenting har bragt med sig (undtagen en dejlig Skabning), men kun det bare Vrøvl og Misforståelse,

5. Februar. Lå i Sengen det meste af Formiddagen, så op og gik omkring i min Stue mellem mine nye Bøger, som det nu er mig en Glæde at se på, med hele min Stue med Bøger i samme Bind næsten allesammen.

7. Februar. I Dag er Sir W. Batten, som har været syg fire eller fem Dage, så dårlig, at man begynder at frygte for, at han skulde dø, og jeg er ikke enig med mig selv, om det vil være bedst for mig, at han dør, fordi han er en skidt Person, eller at han lever, at vi ikke skal få en, der er værre endnu,

9. Februar. På Kontoret, hvor Sir William Pettty kom og fortalte mig, blandt andet, at Mr. Barlow er død, hvorover jeg, ved Gud, kunde være så bedrøvet, som det er muligt at være for et fremmed Menneske, ved hvis Død man får 100 Pund om Året. Han var en god og ærlig Mand, men da jeg havde tænkt rigtigt over, at jeg herved, ved Guds Forsyn, uventet får til Givende 100 Pund mere om Året, har jeg Årsag til at prise Vorherre, og det gør jeg af mit inderste Hjete. Hjem sent om Aftenen, efter Klokken tolv, og i Seng.

20, Februar. Op, og sammen med Sir J. Minnes hen til Hertugen og så tilbage igen og kørte hen at se Lord Kanslerens nye Hus, nær St. James's, og Folk har allerede givet det Navn af Dunkirk Hus, fordi man tror, at han har fået en stor Bestikkelsessum for at have ordne Salget af den By. Det bliver meget smukt, tror jeg da. Til Kontoret, og der fandt jeg Bagwells Kone, og jeg sagde til hende, at hun skulde gå hjem, så skulde jeg sørge for det, hun bad om, nemlig at skrive et Brev til Mylord Sandwich og bede om, at hendes Mand kunde komme til et bedre Skib, såsnart Lejligheden bød. Det gjorde jeg og lidt senere tog jeg ad Floden til Deptford og gik i Land i Byens laveste Del, og da det var mørkt, gik jeg ind i Bagwells Kones Hus og der havde jeg sa compagnie, skønt med en Del Vanskelighed, neammois en fin j'avais ma volonté delle, og da jeg havde opnået det, spadserede jeg til Redriffe, nu var Klokken næsten bleven ni, og der drak jeg noget Spiritus og spiste Brød og Ost og så hjem. Og på Kontoret kom min Kone ind og fortalte mig, at hun havde fæstet en Kammerpige, en af de nydeligste Piger, hun nogensinde havde set, og hun er allerede virkelig jaloux for min Skyld, men hun har vovet at fæste hende alligevel, men fra Måned til Måned, men jeg tænker mig, at hun har sagt det i Spøg. Så Aftensmad og i Seng,

21. Februar. Op, og ind på Kontoret (jeg havde vældig ondt i min venstre Pegefinger, der blev forstrakt i Aftes da jeg sloges avec la femme que je omtalte i Går), hvor jeg havde travlt til Middag. Min Hustru havde meget at passe, da hun skulde i varmt Bad sammen med sin Kammerpige, efter at hun længe havde været indendørs i Roderiet, så nu lader det som om hun vil til at være vældig renfærdig for Fremtiden. Hvor længe det vil vare, kan jeg tænke mig. Jeg spiste til Middag hos Sir W. Batten og Mylady. De er meget venskabelige imod mig for Tiden.

22. Februar. Lå alene hele sidste Nat, fordi min Hustru lå i en Seng for sig selv efter sit Bad. Så jeg frøs hele Natten. Op og til Kontoret, hvor jeg havde travlt hele Formiddagen.

25. Februar. På Kontoret hvor jeg fik en Masse Arbejde til Side. Om Aftenen hjem sent, og vaskede mig med varmt Vand; det forlanger min Hustru af mig, fordi hun gør det selv, og så i Seng.

28. Februar. På Kontoret hele Formiddagen. Da jeg kom hjem, gav jeg mig til at efterse min Hustrus Husholdningsregnskaber, og der manglede syv Shillings, og det blev Årsag til, at vi kom skrækkelig op at skændes, jeg bar mig altfor vredladent ad over sådan en bitte Ting og sagde mange onde Ord til hende og kaldte hende en Tigger og talte ondt om hendes Venner, hvad hun tog ganske uforfærdet, og hun bebrejdede mig mine Fejl med fuld Føje, og jeg må indrømme, at da jeg er, som jeg er, kan jeg ikke indse, at hun kunde gøre andet. Jeg ser, at hun er meget snedig, og når man mindst venter det, er hendes Hjerne ganske klar, men det er ikke nogen godmodig Tankegang, hun har, dog vistnok ikke værre, end at jeg med klog Omgang kan finde mig i det, og sandt er det allensfals, at når jeg er Pernittengryn og iversyg og stædig og kommer med Bebreideiser, bliver hun bare værre. Men alligevel synes jeg, at en Smule Uoverensstemmelse en Gang imellem er ingen Skade til, men for meget af det vil lade hende få for tydelig Fornemmelse af, hvor stærk hun er. Vi skiltes efter mange knubbede Ord, meget vrede, og jeg til Kontoret til mit Månedsregnskab, og ser jeg, at nu er jeg 1,270 Pund værd, Gud være lovet! Så omtrent Klokken to om Morgenen hjem til Aftensmad og i Seng og således ender denne Måned med, at vi i høj Grad venter, at Hollænderne vil stikke herover ad, og det synes, at de er meget kålhogne og ikke så lidt bedre forberedte, end vi er. Gud give, det må ende godt!

4. Marts. I Dag blev Krigen med Holland proklameret på Børsen.

13. Marts. Tidlig op, da dette er den første Morgen, efter at jeg har lovet mig selv ikke at ligge mere end et Kvartér i Sengen, efter at jeg er vågnet, ellers skal jeg betale min Bøde. I Dag begyndte min Kone at gå med lyse Lokker, næsten ganske hvide, som endskønt det klæder hende, alligevel ærgrer mig, fordi det ikke er naturligt, så jeg vil ikke have, at hun går med dem. I Dag så jeg Lord Castlemaine i St. James's, nylig hjemvendt fra Frankrig.

24. Marts. Hen til Lady Sandwich, hvor min Hustru har været hele Dagen og har overholdt Fasten meget strengt, da det er Langfredag. Her spiste vi til Aften og havde det meget muntert. Mylady var ene med mig og talte alvorligt om Sir G. Carteret's Søn, og jeg ser, at de meget gerne vil have Lady Jemimah gift med ham.

26. Marts. (Søndag og Påskedag). Op og med min Hustru (som ikke har været i Kirke i en Måned eller to) til Kirke. I Dag er det syv År siden, jeg ved Guds gode Hjælp oplevede at blive opereret for Sten, og nu er jeg ved udmærket godt Helbred og har længe været det, og skønt sidste Vinter har været så streng som nogen i de sidste År, har jeg dog aldrig i mit Liv været raskere, ej heller har jeg i de sidste ti År gået med flere Klæder om Sommeren end hele denne Vinter, da jeg kun har gået med en Vams og med en Vest, der er åben i Ryggen, udendørs en Kappe, og indendørs en Frakke, som jeg stikker i. Nu ved jeg ikke rigtig, om det er min Harefod som er mit Præservativ mod Vinde, for jeg har ikke haft et eneste Anfald af Kolik, siden jeg begyndte at gå med den, og det er kun Vinde, der skaffer mig Pine, og når Vindene er borte, forsvinder Smerten - eller om det er, fordi jeg holder min Ryg kølig, for når jeg ligger længere end sædvanlig på min Ryg i Sengen, er mit Vand meget varmt næste Morgen; eller om det er fordi jeg tager en Terpentinpille hver Morgen, som holder min Mave i Orden, eller om det er det altsammen; så meget ved jeg, og det takker jeg den almægtige Gud for, at jeg nu er så rask, som jeg kan ønske eller begære, selv om jeg nu og da har lidt Géne af Vinde, som går over snart. Men jeg mærker at min Ryg bliver meget svag, så jeg ikke kan bøje mig for at skrive eller tælle Penge, hvis jeg ikke sætter mig ned, uden at jeg har Smerter længe efter.

4. April. Hele Formiddagen på Kontoret, meget travlt, om Middagen til Børsen, og så gik jeg hen for at købe et Par Bomuldsstrømper, og det gjorde jeg ved den Mands Butik, som har den allerkønneste af alle Koner der, og hun opfordrede mig også til at købe noget Linned af hende, og jeg var glad ved Lejligheden, og bestilte nogle Halsklude hos hende, og jeg har i Sinde at gøre hende til min Linnedsyerske, for hun er en af de nydeligste og mest ærbare Kvinder at se på, jeg nogensinde har set. Spiste til Middag hjemme, og så på Kontoret, hvor jeg blev til meget sent, så jeg var ved at falde i Søvn og nikkede flere Gange midt i mine Breve.

12. April. Til Lord Skatmesterens Kontorer, hvor Kansleren og Hertugen af Albemarle var, og der gav jeg dem en udførlig Beretning om Flådens Udgifter og Mangel på Penge. Men løjerligt er det at se dem løfte deres Hænder i Vejret og sige: »Hvad skal vi gribe til?« Lord Skatmesteren siger: »Men hvad skal alt dette dog betyde, Mr. Pepys? De siger, at sådan er det, men hvad vil De have, jeg skal gøre? jeg har skaffet alt, hvad jeg på nogen mulig Måde kan. Hvorfor vil Folk ikke låne os deres Penge? Hvorfor vil de ikke betro dem til Kongen lige så vel som til Oliver? Hvorfor kommer vore Prizer ikke på langt nær op på, hvad de før gav?« Og det var alt, hvad vi havde ud af det, og vi gik bort uden andet Svar, og det er noget af det mest triste, at i Tider som disse, med det største Foretagende i Gang, som England nogensinde har været med i, får alting Lov at gå, som det bedst kan. Så hjem, ærgerlig, og da jeg gik ind til Lady Battens, fandt jeg en Masse Damer hos hende, i hendes Stue, hvor de morede sig, blandt andre var der Lady Pen og hendes Datter, og der fik Lady Pen væltet mig om på Sengen og hun selv og de andre ovenpå, den ene efter den anden, og vi havde det lystigt, og derfra gik jeg hjem og fik min Hustru og Lady Pen til Aftensmad, og vi morede os så godt vi kunde, i det Humør jeg var.

6. Maj. Op, og hele Dagen på Kontoret, undtagen en kort Tid, ved Middagstid, og om Aftenen lige til Klokken 12. Så hjem i Seng, veltilmode som jeg altid er, når jeg har fået en Masse Arbejde til Side, det tilfredsstiller mig i høj Grad.

13. Maj. Op, og hele Dagen har jeg små Mindelser af Smerter, som jeg plejer at have af Vinde, og det kommer, tror jeg, nok af, at jeg fastede så længe og af Mangel på Motion og af at jeg har varme Klæder på, det er varmt nu, og jeg har de samme Klæder på, som jeg havde i Vinter. Til Børsen efter Kontoret, og fik mit Ur fra Urmageren, og det er et yndigt Ur, jeg har fået det af Sagfører Briggs. Hjem til Middag, og så afsted igen til Rigsadvokaten, for at få gode Råd angående Loven om Transport over Land, hvad han ikke vilde give mig, før jeg havde fået Kongens og Rådets Sanktion. Så hjem sent og ind på Kontoret. Men Herrejeh! så meget der dog endnu hænger ved mig af mit gamle Tosseri og Barnagtighed, at jeg ikke kan lade være med at sidde med mit Ur i Hånden i Vognen nu i Eftermiddag og se, hvad Klokken er de hundrede Gange og jeg tænker ved mig selv, hvordan jeg dog har kunnet undvære et Ur så længe, skønt jeg godt kan huske, at jeg tidligere har haft et Ur og det var mig til Ulejlighed og dengang bestemte jeg at jeg aldrig mere vilde have Ur. Så hjem til Aftensmad og i Seng, bekymret over et Brev fra Mr. Cholmley fra Tangier, hvori han skriver, at Folk har travlt med at søge at overflødiggøre vor Levnedsmiddelforsyning og derved taber jeg Lst. 300 om året. Jeg er ham taknemlig for hans hemmelighedsfulde Venlighed og jeg vil gerne gøre ham en Tjeneste til Gengæld i hans Anliggender.

24. Maj. Op omtrent Klokken fire om Morgenen og hen til W. Hewer, og der var jeg beskæftiget med at ordne nogle Papirer uden Afbrydelse til Klokken tolv. Derfra til et Kaffehus med Creed, hvor jeg ikke har været længe, og hvor jeg hørte, at Hollænderne er ved at stikke i Søen, og Pesten breder sig her i Byen, og der tales om Midler mod den, nogle siger det ene og nogle det andet.

7. Juni. I Dag til Morgen stod min Hustru og Moder op omkring Klokken to, og sammen med Mercer, Mary, Drengen og W. Hewer tog de, som de havde planlagt, med Båd ud for at forfriske sig på Floden til Gravesend. Jeg lå til Klokken syv og så på Kontoret. I Dag er det den varmeste Dag, jeg nogensinde i mit Liv har oplevet, og alle andre Mennesker siger, det er den varmeste Dag, de har kendt i England i Begyndelsen af juni. Hjem om Aftenen, træt af at gå og af den gevaldige Varme, og ked over, at min Hustru ikke er kommen hjem. Jeg blev ved at spadsere i min Have til Klokken tolv om Natten, da det begyndte at lyne overmåde stærkt, fordi det var så varmt. Da jeg så opgav at vente hende hjem, gik jeg i Seng. I Dag så jeg, meget mod min Vilje, to eller tre Huse mærkede med et rødt Kors på Dørene og »Herren have Barmhjertighed med os« skrevet på. Det var mig et sørgeligt Syn, og så vidt jeg husker, er det første Gang, jeg har set sligt nogensinde. Det gav mig en ilde Fornemmelse, jeg blev ækel ved mig selv og min Lugtesans, så jeg var nødt til at købe noget Rulletobak at lugte til, og det tog den grimme Fornemmelse væk.

8. Juni. Omtrent Klokken fem kom min Kone hjem. Det havde lynet stærkt hele Natten, og der var kommen en stor Regnbyge. Hun kom ind og lagde sig på Sengen. Jeg stod op og gik på Kontoret, hvor jeg var hele Formiddagen. Jeg var ene hjemme til Middag, da min Hustru, Moder og Mercer spiste til Middag hos W. Joyce's. Jeg rådede dem til at gå om ad »Halvmånen« til hans Hus, på Grund af Pesten.

11. Juni. Op, og ventede længe på min ny Dragt, men da den ikke kom, tog jeg min anden ny sorte Silke Camelottes Dragt på, og da jeg var hel færdig, så kom den ny, af broget Ferandin Silke, som min Hustru var ved at gøre mig ked af, og det ærgrer mig, men jeg tror, det kun er, fordi jeg ikke er vant til at gå med kulørte Klæder, så det nu ser lidt usædvanligt ud på mig. Til mit Kammer, og der tilbragte jeg hele Formiddagen med at læse. Ved Middagstid kom efter Invitation mine to Fætre Joyce og deres Hustruer, min Tante James og Fætter Harman, hans Hustru var syg. Jeg havde en god Middag til dem, og jeg var så munter, som jeg kunde være i det Selskab. Da de var gået, gik jeg lidt ud, og så min Sandten om det ikke var bare for at vise mig i mine ny Klæder, og så hjem igen. Mens jeg var ude, så jeg stakkels Doktor Burnett's Hus lukket, men jeg hører, at han har vundet megen Anerkendelse i sit Nabolag, for han omtalte det selv først og sørgede selv for, at hans Hus blev isoleret, hvad der var et meget smukt Træk. Om Aftenen kom Mr. Andrews og hans Hustru og Mr. Hill, og de blev og spillede og sang og spiste til Aften. Det er virkelig de fornøjeligste Mennesker at have, så behagelige og umiddelbare og harmløse, jeg kan ikke ønske mig bedre Omgang. Da de var gået, gik vi i Seng. For Tiden er jeg så let og glad til Mode.

14. Juni. Til Sir Philip Warwick og andre Steder, angående Tangier, men havde kun lidt ud af det. Blandt andet til Lord Skatmesteren for at tale med ham, og jeg ventede i hans Forstue tre lange Timer for at tale med ham, så min Tålmodighed blev sat på en hård Prøve, og til sidst traf jeg ham så slet ikke og blev nødt til at gå hjem uden at se ham, og det kan lære mig, hvordan det er, når jeg lader andre vente på mig.

17. Juni. På Kontoret til silde og så hjem i Seng. Det gik mig meget nær, da jeg i Eftermiddags tog med en Hyrevogn fra Lord Skatmesterens og kørte ned ad Holborn og mærkede, at Kusken kørte langsommere og langsommere og tilsidst holdt helt stille, og kom ned og var næppe i Stand til at stå på sine Ben, og han sagde, at han ganske pludselig var bleven meget syg og næsten blind og kunde ikke se. Så stod jeg ud og gik i en anden Vogn og var bedrøvet for den stakkels Mand og ængstelig for mig selv, af Frygt for, at han skulde være bleven angrebet af Sygdommen, den Gang han var i Udkanten af Byen, hvor jeg stod op at køre med ham, men Vorherre se i Nåde til os alle sammen,

29. Juni. Ad Floden til White Hall, hvor Gårdene var fulde af Vogne og Folk, rede til at tage bort fra Byen. Til »Harpen og Kuglen« og fik noget at drikke og snakkede med Mary, og hun fortalte mig i Samtalens Løb, at hun fornylig havde været hos min Nabo, Mr. Knightly, hvad der fik mig til at holde inde med videre Snak. Dødslisterne er oppe på 266, omtrent halvfems mere end de forrige. Af dem er der kun fire i selve City, hvad der er en stor Velsignelse for os.

30. juni. Op, til White Hall, til Hertugen af Albemarle, som var hos Sekretær Bennet, og jeg tror ikke, at der nu er nogen andre af de store Statsmænd i Byen, end Lord Kansleren, jeg fik forskellig Besked fra ham, blandt andet at jeg skulde sørge for noget Brød og Ost til Garnisonen i Guernsey, og de lovede, at de skulde sørge for Betalingen til mig. Så til Børsen, og så hjem til Middag. Om Eftermiddagen afsted til Woolwich og efter mig kom min Kone og Mercer, som jeg fulgte hen til Mr. Sheldon, for at de kunde se hans Hus, og det er et meget yndigt Sted for dem at være. Så jeg hjem igen, gik både frem og tilbage og lod min Kone tage ad Themsen. Jeg fluks til White Hall, sent, til Sekretær Bennet for at give ham Besked om Sagen, jeg fik at besørge for ham i Dag og der blev jeg lige til Klokken 12 om Natten, jeg var træt og søvnig. Så skrev jeg Besked til ham og hjem ad Themsen og i Mørket og med Strømmen imod skulde vi skyde gennem Broen, og de måtte føle sig for med Stagerne, jeg var ilde tilmode, indtil vi var raset igennem, Så hjem, Klokken var blevet omtrent et eller to om Morgenen, min Familie var helt urolige for, hvor jeg blev af. Aftensmad og i Seng. Således ender denne Bog, som jeg har ført i to Am. Jeg selv og Husstand er raske. Vi er: mig selv, min Kone, hendes Kammerjomfru Mercer, Mary, Alice og Susan er vore Tjenestepiger og Tom er min Tjener. Der er megen Sygdom i Byen. Pesten tager til. Jeg har nok at gøre med de besværlige Tangier-Finanser, der forlanger store Summer af mig og Penge er der ingen af. Der er også en Bunke at gøre på Kontoret. Tænker på at lade min Kone tage til Woolwich og bo. Hun er begyndt at lære at male med stor Fornøjelse og Fremgang. Alt andet står vel til, særlig denne Nyhed, at jeg er ved at hjælpe til at få ordnet et Giftermål mellem Sir G. Carterets ældste Søn og Lady Jemimah Montague. Hertugen af York er taget afsted til Flåden, men alle tror, at det ikke er for at blive der, og det passer sig heller ikke, synes man.

XII

DEN UNDSELIGE BRUDGOM

TIL Trods for den hærgende Sygdom, der nu tager Fart i London, falder det ikke Pepys ind at forlade Arbejdet, Han gør sit Testamente, får sin Kone udenfor Farezonen, så vidt han kan, og for Resten går Dagene for ham ganske som ellers. Hoffet og alle, der kan, har forlængst trukket sig ud af Byen, ligeledes Pepys' Kolleger. Der er Krig med Holland, og det påhviler Pepys, som den eneste dygtige Mand i Administrationen, at se at få Penge, Forsyninger og Reparationer i Orden, så Skibene kan gå ud.

JULI 1665

1. Juli. jeg blev kaldt tidligt op, skønt jeg var træt og søvnig, men jeg havde Aftale med Mr. Povy og Oberst Norwood om et Møde, hvor vi skulde drøfte Tangier. Da de var gået, gik

jeg ind på Kontoret, og der sad jeg hele Formiddagen. Spiste til Middag hjemme, og så afsted til Hertugen af Albemarle, efter Aftale, for at give ham en Beretning om nogen Uorden på Værftet i Fortsmouth, fordi Arbejderne af sig selv går deres Vej, fordi vi ikke giver dem nogen Løn, og så vil de hellere være med ved Høhøsten eller sådan noget, for at tjene til Brødet. Derfra til Westminster, hvor jeg hører, at Pesten breder sig stærkt, og hen til »Harpen og Kuglen« til Mary, der fortæller mig ganske troskyldigt om hendes første Kærlighed på Landet i Wales, og hvordan hun rejste hertil, uden at hendes Venner vidste det, og det lader til, at Dr. Williams måske holder af hende, og jeg har truffet ham dér flere Cange. Så i Vogn sent ind på Kontoret og så i Seng. Trist til Mode over at høre, at syv-otte Huse i Bazing Hall Street er lukkede på Grund af Pesten.

2. Juli (Søndag). Op, og hele Formiddagen pyntede jeg min Stue med mine Kobberstik, meget nydeligt, og nu er det en nydelig Stue, og det bliver en Fornøjelse at være der, skønt jeg jo Gudskelov egentlig slet ikke trængte til den. Klokken tolv spiste jeg til Middag hjemme, og bagefter gav jeg mig i Lag med mine Regnskaber og gjorde dem op, og jeg ser, at skønt jeg har brugt over 90 Lst. i denne Måned, har jeg dog 17 Lst. lagt til Side, og nu ejer jeg i det hele over 1,450 Lst. og Gudskelov for det! Om Aftenen kom Lady Pen og Datteren for at besøge os, og de spiste til Aften med os, men så kom der et Bud fra Sir G. Carteret fra Chatham, noget angående Kontoret, og der var desuden mundtlig Bud fra ham, at dette mellem ham og Mylord nu er afgjort, og både Kongen og Hertugen af York synes godt om Giftermålet, og at han selv var meget glad. Da de var gået, gik vi i Seng. Jeg hører i Aften, at Sir J. Lawson blev begravet sent i Går Aftes ved Dunstans Kirke her jævne ved, og at hans Families Stilling er temmelig fattig, hvad jeg måske nok kan være lidt ked af, selv om han aldrig har været den Mand, der nogensinde har vist mig nogen Venlighed, hverken i Ord eller Dåd.

3. Juli. Op, og ad Floden sammen med Sir W. Batten og Sir J. Minnes til White Hall til Hertugen af Albemarle, hvor vi afgjorde nogle Forretninger, og så skiltes vi, og jeg til »Harpen og Kuglen«, og dér blev jeg lidt og snakkede med Mary, og så hjem til Middag. Efter Middagen igen til Hertugen af Albematle, og derfra til »Svanen«, og der demeurais un peu de temps con la fille, og så til »Harpen og Kuglen«, og alene demeurais un peu de temps brisant la, og så hjem og sent inde på Kontoret og skrive Breve, og hjem igen, og jeg beslutter, at jeg fra nu af vil gøre alle mine Breve færdige, om muligt, og se at blive færdige med alt Arbejde på Kontoret ved Dagslys, og der mangler kun lidt i, at jeg nåt det, og jeg vil se at få alle mine Sager rigtig i Orden, for nu et der så megen Sygdom, og man kan godt være bange for, at man kan blive syg ligesom andre bliver det, og Gud give jeg må kunne tage det roligt, hvis det sker. Efter Aftensmad i Seng og jeg drømte noget fælt noget hele Natten, om Jack Cole, min gamle Skolekammerat, som lige er død, og han var lige gammel med mig og vi regnede os for at have haft det omtrent ens. Gud berede mig for det, hvis det skal gå mig som ham.

4. Juli. Op, og var på Kontoret hele Formiddagen. Klokken tolv gik jeg på Børsen og derfra til »Delfinen«, hvor jeg fik en god Middag på en vis Mr. Obastons Bekostning. Han havde tabt et Væddemål til Sir W, Batten, Sir W. Rider og Sir R. Ford for temmelig længe siden, og nu er det brugt. Væddemålet var om, at ti af vore Skibe vilde ikke komme i Kamp med ti af Fjendens før Mikkelsdag. Der var andre fornøjelige Mennesker, og der var muntert, og tilsidst kom Mr. Buckworth, en meget fin Herre, og det viser sig, at han er fra Huntingtonshire. Derfra til Kontoret og jeg blev der hele Eftermiddagen til Aften, og så hjem for at ordne nogle Tangier Regnskaber. I Dag hører jeg, at Hertugen og Prins Rupert begge to er kommen tilbage fra Søen, og ingen af dem skal tage tilbage igen. Det forundrer mig meget, men det lader til, at sådan siger man i Byen, og jeg er meget glad ved det. I Dag til Morgen fik jeg en Mængde Arbejde til Side sammen med Sir W. Warren, og vi fik dette her med Lotteriet færdigt, og jeg tror virkelig, at jeg nok får omtrent 100 Lst. Det lader til, at Bankert er kommen hjem med den lille Flåde, som han har været ude med, uden at han har foretaget sig noget, så der er vel ingen Fjende ude heller. Vi håber stærkt på at træffe den hollandske Ostindieflåde, som er mægtig rig, eller De Renter, som også er det.

5. Juli. Op, og arrangerede at få min Kones Sengetøj og Sager sendt til Woolwich, for at hun kan flytte dertil. Så til Kontoret, hvor jeg var hele Formiddagen til Klokken tolv og så hjem til Middag. Om Eftermiddagen afsted til St. James's, og dét var jeg temmelig længe sammen med Mr. Coventry og fik at vide, hvordan det står til i Flåden, det vil sige, Mylord Sandwich bliver Admiral. Vi talte om Flåden i Almindelighed, blandt andet om, at han fornylig har talt med Sir G. Carteret, og han sagde, at han var bestemt på at se at blive gode Venner med ham igen, og han vil gøre, hvad han kan for det, skønt han er ked af det, siger han, at han er bange for, at det vil ske noget, så han igen vil fornærme ham, men jeg synes i det hele taget, at Mr. Coventry ikke vil høre efter disse Klager over Pengene med den Parathed og Bestemthed til at råde Bod på det, som han plejede, og jeg tror, at hvis han begynder at trække Følehornene til sig, er det på høje Tid, at jeg også gør det. Derfra spadserede jeg til White Hall, en Omvej, for Parken er lukket, og jeg så et Hus, der var lukket i Dag i Pell Mell, hvor vi unge Mænd i Cromwells Tid havde vor ugentlige Club. Og så til White Hall, til Sir G, Carteret, som i Dag er kommen fra Chatham, og han er gevaldig glad ved at se mig, og han begyndte at tale om denne store Begivenhed med Giftermåfet, som glider nok så glat, men af Bekvemmelighed tog vi ad Themsen og over til hans Vogn ved Lambeth, og derfra til Deptford, og vi snakkede hele Vejen, først om, hvordan det hele nu er i Orden mellem Mylord og ham og underskrevet og forseglet, så Lady Sandwich skal komme hertil i Morgen eller Dagen efter, og den unge Dame bliver der sendt Bud efter, og rimeligvis bliver det hele afgjort om ganske kort Tid, med stor Glæde for alle Parter, og Kongen, Hertugen, Lord Kansleren og de allesammen er gevaldig fornøjede. Så talte vi om Nyheder, og Sir G. Carteret interesserer sig nu for Mylord Sandwich's Sager, som om de kunde være hans egne. Han fortæller, at det blev foreslået i Chatham, at Mylord Sandwich skulde have Kommandoen over Flåden sammen med Prins Rupert, og det vilde han godt, men da det blev sagt til Prinsen, var han helt kontrær. Han sagde, at det ikke kunde blive til nogen ordentlig Ledelse, men at det vilde være bedre at have to Flåder og at ingen skulde være under Kommando af den anden, det vilde han ikke gå med til. Kongen var ikke tilfreds med det, men uden nogen Vrede lod han Flåden beordre ud, som det var med Admiralerne, og så rejste Prinsen til London, og jeg kan huske, at Sir G. Carteret sagde, at han havde sagt, at på denne Måde skulde det kun være på denne ene Ekspedition, men jeg tror, vi kan holde ham udenfor i det hele taget. Han fortalte også, at Mylord var meget ked af, at Sir W. Pen var blevet kommanderet ud (til Solebay, lader det til), og der blev ikke sagt noget om, at Mylord Sandwich skulde tage efter ham og overtage Kommandoen. Men efter nogen Snak fik Mr. Coventry beroliget ham, siger han, og de skiltes venskabeligt nok både angående dette og noget andet noget, som jeg véd, at Mylord var ked af, og som Mr. Coventry talte til ham om, og først troede han, at Mylord nok vilde blive fornærmet over, at han ikke var bleven nævnt i de nye Bøger, og han lod Mylord forstå, at han næsten ingenting havde at gøre med alt det, og så blev Mylord glad igen, og det er jeg glad over, for jeg vilde synes det var noget af en Ulykke for mig, hvis de to af alle Mennesker i hele Verden skulde se skævt til hinanden. Da jeg kom til Deptford, var Mylady ikke hjemme, og så skiltes Sir G. Carterer og jeg, og jeg ad Themsen til Woolwich, hvor min Kone var ankommen med sine to Piger, og de kommer til at bo rigtig så nydeligt, jeg gik, da de skulde spise til Aften, og jeg var rigtig inderlig ked af det, fordi jeg savner hende såmeget, skønt det naturligvis er med nogen Bekymring, at man har Familie og Husstand i Byen i denne Pestilenstid, og jeg sagde så Farvel, og jeg i en Båd og Willam Hewer i en anden kom vi hjem meget sent, først henmod Tidevandet, og vi havde spaseret i Mørke til Greenwich. Sent hjem og i Seng, jeg følte mig meget ensom.

6. Juli. Op og afsted for at give min kønne Urtekræmmerkone nogle Bestillinger, og hendes Mand fortæller mig, at i Dag tager hun ud på Landet. Jeg bestilte noget Sukker og sådan noget til min Far, og så hjem til Kontoret, hvor jeg var hele Formiddagen. Klokken tolv spise Middag hjemme og så ad Themsen til White Hall, til Sir G. Carteret om at få nogle Penge til Kontoret, noget trist noget, for om lidt går det hele nedenom og hjem, for det bliver jo Vinter engang, og så skal der være en stor Sum parat for at betale Flåden, og vi er så langt fra at have nok til at stoppe Munden på de arme Folk og deres Arbejdere, som falder over os med deres Krav. Gud give det må ende godt! Sir G. Carteret fortalte mig noget meget vigtigt: Rådmand Blackewell er blevet beordret til at rejse udenlands i et eller andet privat Ærinde med en stor Sum Penge, og jeg hjalp til forleden Dag med at skaffe ham Rejselejlighed. Det lader til, at nogen af hans Kreditorer har lagt Mærke til det, og han var lige ved at blive erklæret fallit i Går, mens han var borte. Sir G. Carteret fortæller mig, at Kongen og hele Riget må følge ham i hans Fallit nu, og at Carteret selv var nødt til at skaffe £ 4000 for at imødegå Backewells Forpligtelser, ellers vilde han være gået rabundus. Men det fortalte han mig som en stor Hemmelighed, og jeg er uhyre ked af at høre det. Efter at vi havde talt lidt fornøjeligt sammen om dette med Giftermål, skiltes vi, og jeg kørte forskellige Steder hen, blandt andet på Visit hos Lord Brunkerd som ikke er rask, men han hvilede, da jeg kom. Jeg kunde ikke komme ind til ham, det havde jeg heller ikke videre Lyst til, for et af de store Huse lige ved Siden af ham var blevet lukket og Herre Jeh! hvor er der mange Huse, der er lukket, det så jeg rigtig i Dag, da jeg kom omkring ved Long Lane og London Muren. Hjem til Kontoret og derfra ind til Sir W. Batten og var der om Aftenen og spiste, og vi talte blandt andet om, hvor letsindig Sir John Lawson havde været, for han havde opdraget sin Datter til at være stor og fin på det, så hun sagde Nej til en Frier, der var velstillet, Sir W. Barkeley, for så at sige ja til en underlig Herre, Oberst Nortons Søn, som ikke havde nogen Forbindelser eller var elskværdig eller gavmild, og her fik hun £ 6000 i Medgift, men den anden vilde have taget hende med £ 2000, og så vidste Sir John godt selv, at han slet ikke kunde undvære de Penge, og dog gav han hende dem i Medgift, og så døde han, og nu sidder hans Kone og to andre Døtre og har ingen Verdens Ting og den anden er væk med de £ 6000 og så er der ingen Fornøjelse ved de Penge alligevel, for hendes Svigerfader og hendes Mand syntes at have båret sig ad her, som om det var en Hest, de vilde købe, og hun er endda en nydelig Pige. Og det værste af det hele er, at hun kan ikke hjælpe sin Mor og sine to små Søstre ved Retten, men det kunde den anden have gjort, hvis hun havde fået ham. Og så er det altså forbi med al Storheden i denne Familie, og hvis de havde båret sig fornuftigt ad, kunde de have siddet og haft det godt. Og så skiltes vi, jeg var bleven ked af denne Samtale, for det var den største Letsindighed, som jeg nogensinde har hørt om iblandt dem, jeg kender, og jeg gik hjem i Seng. Det siges, at Sir W. Pen sejlede i Aftes fra Solebay med omtrent tres Skibe, og Lord Sandwich i »Prinsen« og sammen med nogle flere er sejlet ud for at indhente dem, og det vil ærgre mig forfærdeligt, hvis det ikke lykkes.

7. Juli. Op, og jeg satte min Nabo, Mr. Hudson, som er Vinkyper, til at aftappe en Trediedel Pibe Vin, så jeg kan sende noget af det til min Kone. Så gik jeg ud og tænkte over, hvor god Vorherre har været ved mig, at jeg nu har to Trediedel Pibe Rødvin, to Kvartpiber Madeira og en lille Tønde tør Madeira, og noget Cadix Vin og noget Malaga og noget Hvidvin, alt i min egen Vinkælder, og så meget tror jeg ikke, at nogen af mit Navn, som nu lever, nogensinde har ejet på en Gang. Til Westminster, og dér talte jeg Tangier med Mr. Povy og Creed, og lidt efter trak jeg Creed lidt til Side og fortalte ham om det, som Sir G. Carteret havde fortalt mig om Backewell forleden, for han har Penge anbragt der.

8. Juli. Meget flittig hele Dagen på Kontoret, fik mine Breve færdige Klokken ni om Aftenen og gjorde mig så i Stand for at tage til Woolwich til min Kone, og det gjorde jeg, og besøgte Sir G. Carteret på Vejen til Deptford, og dér hører jeg, at Lady Sandwich er kommen, men hun er ikke helt vel. Klokken tolv omtrent var jeg i Woolwich, og min Kone lå i Sengen og sov, og hvor var det mærkeligt, at på hele Turen havde det været det dejligste Vejr, men før jeg havde været et Minut i Land, begyndte det grueligste Uvejr med Storm og Regn, og det varede et Kvarter, og så var det ovre. Jeg i Seng, og det var første Gang jeg besøgte min Kone her, hvor hun logerede, og her var rart at være.

9. Juli (Søndag). Havde det rart med hende og de andre her, og hun gjorde sig i Stand, og ved Titiden tog vi ad Themsen til Sir G. Carteret, og dér traf vi Lady Sandwich i sit Værelse.

Hun var ikke rask, og jeg tror aldrig, jeg har set hende se så lidt godt ud. Det lader til, at hun har været nær ved at dø af at drikke Brønd i -Tunbridge og ikke blev bedre, før hun havde taget en Masse ind at laxere på for at få Vandet ud af Kroppen igen. Vi blev mageløst venligt modtaget af Lady Carteret og hendes Børn og fik en storartet Middag. Efter Middagen greb jeg Lejligheden til at snakke med Mr. Philip Carteret, og jeg synes, han er en beskeden ung Mand, og jeg tror, han er en meget elskværdig Natur og har en ret god Forstand. Han fortalte godt om Kampen med Hollænderne. Lady Sandwich spiste til Middag i sit Værelse. Omtrent Klokken tre tog jeg afsted i Båd og lod min Kone blive, og jeg hjem og tog min sorte Silkedragt på, for jeg havde i Går lovet Harman at komme, og jeg hen til hans Hus, som er meget tarveligt, og det var Selskabet også. Hans Kone er meget syg, jeg kunde ikke komme til at hilse på hende. Sammen med hendes Far og Kate Joyce, som heller ikke var rask, var jeg Fadder til hans Dreng, som blev døbt Will. Pastor Melton døbte Drengen. Det mærkeligste og interessanteste, jeg fik ud af det hele her, var at høre ham og hans Skriver fortælle, at i Michells Sogn, Cornhill, et af de midterste Sogne i Byen og et stort Sogn, havde der ikke været en eneste Begravelse hverken af Mænd, Kvinder eller Børn, som var død af nogen Sygdom, i de sidste tretten Måneder, og det er højst mærkeligt. Det skal være ligesådanne omtrent i de fleste andre Sogne, hører jeg, undtagen at der har været en Pestbegravelse, men i det Sogn var der hverken nogen død af Pest eller af anden Sygdom. Så hjem igen at skifte Dragt og så afsted til Lady Carteret, hvor vi havde det mageløst morsomt, og der var den fornøjeligste Stemning mellem Lady Sandwich og de unge Damer og mig og vi var allesammen i storartet Humør, og jeg tror aldrig, at der nogensinde har været en Forlovelse, der har vakt større Glæde nogensinde, end denne mellem Mr. Carteret og Lady Jemimah.

14. Juli. Ad Floden til Sir G. Carteret, og der fandt jeg Lady Sandwich, der havde gjort Indkøb til Lady Jems Bryllup, og imod Forventning er Lady Jem ankommen til Dagenhams, hvor Mr. Carteret skal besøge hende i Morgen. Mit Forslag om at tage med, fordi han ellers skulde besøge vildfremmede Mennesker alene, blev vel modtaget, og altså tager jeg med ham. Men Herrejeh! Hvor er Lady Carteret god mod hende! Sender hende de skønneste Juveler og skaffer Sengetøj og andre Sager til hende, ganske pragtfulde, hvad der næsten får Lady Sandwich og mig til at gå ud af vort gode Skind ved at se al den Venlighed, hun viser os allesammen, som om de vilde købe den unge Pige. Så af Sted hjem, og fordi jeg vidste, at jeg skulde være borte i to Dage, sad jeg længe oppe for at ordne Breve til i Morgen, og så videre, og så i Seng for at være oppe i god Tid i Morgen.

15. Juli. Op, og efter at have gjort Arbejdet færdigt, selv om det trak ud, tog jeg til Deptford, men før jeg gik fra Kontoret, så jeg, at unge Bagwells Kone er kommen tilbage, men jeg kunde ikke blive og snakke med hende, skønt jeg havde vældig Lyst, og der kom en anden Dame, fin i Klæderne, som kom for at få Anvisningen signeret, og det gjorde jeg og jeg tog hende med gennem Haven til mit Kontor, hvor jeg skrev den under og kyssede hende på Kinden, og så afsted i Båd til Redriffe og derfra gik jeg videre, og spiste til Middag hos Sir G. Carteret's, hvor de havde ventet efter mig med Middag til Klokken tre, og lidt efter gik vi i Båd, Mr. Carteret og jeg, og hen til Færgestedet ved Greenwich, og der var vi en Time om at komme over Vandet og få vore Heste og Vogn over, men efterhånden kom vi da videre, henimod Dagenhams. Men du gode Gud! Sikken dum Samtale vi havde undervejs, om Elskovsanliggender. Han er den mest kejtede Person, jeg nogensinde bar truffet i den Retning. Vi nåede derhen ved Mørkningstid og blev venligt modtaget af Lady Wright og Lord Crew. Og de gav sig til at passiare, Lord Crew talte med ham og spurgte ham ud om hans Rejser, som han svarede rigtig flinkt på i få Ord, men ikke et Ord sagde han til den unge Dame. Til Aftensmad og efter Bordet igen passiare, uden at han henvendte sig til Damen. Lord Crew vilde, at jeg skulde være gået ind på at lade de Unge være lidt alene i Aften, for at de kunde få begyndt på deres Amours, da han blev der så kort. Men jeg frarådede det, af Frygt for at den lille Dame skulde blive for overrasket. Så viste de ham op på hans Værelse, hvor jeg blev lidt hos ham for at få at vide, hvordan han syntes om Pigen, og han sagde, at han syntes svært godt om hende. Men Herrejeh! På den kedsommeligste, ferske Måde nogen Elsker nogensinde har udtrykt sig på. Så sagde jeg Godnat til ham, og gik ned til Aftenandagt med Lord Crew's Familie, og efter Andagten talte Lord Crew og Lady Wright og jeg sammen om, hvad vi skulde; og vi blev enige om, tilsidst, at vi skulde gå i Kirke sammen, som Familien altid plejer at gøre, skønt hans Halten talte stærkt imod det. Men tilsidst sendte Lady Jem Bud til mig, gennem Lady Wright, at det vilde være det bedste at gøre ganske som man plejede før han kom, og derfor ønskede hun at gå i Kirke, og så blev det bestemt.

16. Juli. Jeg op, jeg havde delt Seng med Mr. Moore i Kapellanens Værelse. Og da jeg havde gjort mig i Stand, gik jeg ned til Mr. Carteret, og da han var færdig, gik vi nedenunder og spadserede i Galleriet en Timestid eller to. Det er det flotteste og kønneste Hus, som jeg nogensinde har set, og så er det så stort, Her lærte jeg ham, hvad han skulde gøre: altid tage Damen i Hånden for at føre hende, og jeg sagde, at jeg vilde hitte en Lejlighed til at lade de to alene sammen, og så skulde han complimentere hende sådan og sådan, og også se at få sagt noget kønt til Lord Crew og Lady Wright. Efter at jeg havde instrueret ham, hvad han takkede mig for, idet han måtte indrømme, at han nok behøvede det, kom Lord Crew og Familien

ned, og den unge Dame ligeledes, og så i Vogn til Kirke, det lå fire Mil borte. Der hørte vi en rigtig god Prædiken og en Pønitence af en Mand, som havde stået åbent Skrifte for sit syndige Liv. Derfra hjem igen: Mr. Carterer havde ikke haft Mod til at tage sin Dame ved Hånden en eneste Gang, hverken ud eller hjem, hvad jeg sagde til ham, da vi var kommen hjem, og han vilde se at få det gjort snarest. Så til Middag. Lord Crew førte en udmærket Samtale. Så spadsere i Galleriet og sidde ned. Senere gik Wright og jeg ud (og så Lord Crew, men ikke med Overlæg) og tilsidst kom Lady Crew ud, og så var de unge alene. Og en yndig lille Datter af Lady Wright's kom ud bagefter, i største Uskyldighed, og hun lukkede Døren efter sig, som om det lille Væsen havde gjort det af Inspiration, og vi, der var kommen udenfor, fik så det at more os over. Senere til Aftensmad, og vi havde udmærket Samtale og Diskurs mellem Lord Crew og Kapellanen, som er en lærd Mand, men ikke i Statskirken. Her talte jeg om Aftenen med Mrs. Carter, min gamle Bekendt, som har været hos Mylady i de sidste tolv eller tretten År, og Meningen med hendes Ord var, og de andres på hendes Vegne, at jeg skulde skaffe hende en god Mand, jeg lovede det, men ved ikke, når jeg skal få det gjort.

17. Juli. Op alle sammen og hen og spille Billard, Lady Wright, Mr. Carteret og jeg og dem allesammen. Senere blev det unge Par ladet alene sammen. Spiste Middag. Før vi tog af Sted, tog jeg Lady Jem afsides og vilde have at vide, hvordan hun syntes om den Herre, og om der var noget ved ham, der faldt hende for Brystet. Hun rødmede og skjulte sit Ansigt en lille Tid, men tilsidst fik jeg hende tvungen til at sige mig det. Hun svarede, at hun kunde med Redebonhed adlyde, hvad hendes Fader og Moder havde bestemt, det var alt, hvad hun kunde sige, og jeg kunde ikke vente mere. Lidt efter tog jeg Afsked og af Sted til London. Men du gode Gud, som alle disse fine Folk her dog er bange for London, angst for alt, hvad der

kommer derfra, eller som nylig har været det, så jeg var nødt til at sige, at jeg boede helt i Woolwich. Undervejs takkede Mr, Carteret mig mangfoldigst for min Umag og Omhu for ham, og han er vældig glad. Men sandt er det, at Lady Jem har opført sig med den største Klogskab og Alvor, og uden at hun har været i mindste Måde fremtrædende, men tværtimod mægtig alvorlig i sine Svar til ham, så vidt jeg kan forstå efter det, han siger og jeg selv har observeret.

19. Juli. Op, og til Kontoret, og derfra lidt efter til Skatkammeret, og der fik jeg med megen besvær mine Karvestokke. Så hjem og lidt efter ad Floden til Deptford, hvor jeg finder alle sjæleglade og parate til at tage til Dagenhams i Morgen. Aftensmad, og derefter uendelig Snakken. Jeg tog afsted meget sent og det regnede, men jeg havde nu i Sinde pour aller a la femme de Bagwell og det gjorde jeg …… Så afsted ved Tolvtiden og da det regnede slemt, tilbage til Sir G. Carteret og der kaldte jeg Tjenerdrengen op og kom i Seng der, jeg var i en

voldsom Sved.

20. Juli. Op, og i en Båd, sammen med andre Folk, til Tower, og derfra til Kontoret, hvor vi sad hele Formiddagen. Så til Deptford og spise Middag og bagefter fulgte jeg Lady Sandwich og Mr. Carteret og hans to Søstre over Vandet, de skulde til Dagenham og Lady Carteret til Cranburne. Hele Selskabet brød altså op i den størst mulige Fryd og jeg er mægtig glad ved, at jeg har været så heldig at hjælpe med til dette, og jeg tænker, at det også vil være mig godt til Nytte, Så spadserede jeg til Redriffe, hvor jeg hører at Sygdommen også er, og den er forresten spredt over det hele nu, i denne Uge døde 1089 af Pesten. Lady Carteret gav mig i Dag en Flaske Pestvand med hjem.

26. Juli. Sygdommen er nu nået til vort Sogn i denne Uge, og for Resten er den nået over det hele, så jeg begynder at tænke på at beskikke mit Hus, hvad jeg beder Gud gøre mig i Stand til, så jeg kan få Ro både til Sjæl og Legeme.

18. Juli. Begav mig af Sted helt alene med Lady Sandwich, med hendes seks Heste for, til Dagenhams, ad Floden til Færgen. Det var en behagelig Tur, og vi talte hyggeligt sammen, og da vi kom dertil, havde vi det meget lystigt, og det unge Par er nu godt kendt med hinanden. Men Herrejeh! sådan Angst som alle Mennesker lever i, det er til at blive gal over; de er bange for os, som kommer at besøge dem, i den Grad, at jeg er rigtig ked af det og ønsker mig selv langt bort! Men nogen Grund har de, for Kapellanen, som vi for en eller to Uger siden diskuterede så livligt med, er siden faldet i en Feber og død, mens han var borte herfra for at besøge en Ven, der bor et godt Stykke herfra. Han var en fornuftig og sund Mand. Disse Hensyn får os alle til at fremskynde Brylluppet, og vi fastsætter det til næste Mandag, tre Dage før vi havde bestemt. Vi var allesammen i vældig godt Humør og om Aftenen tog vi en Vogn, vi var svært veltilpas, og kørte hjem ved Dagslys med største Fornøjelse, og så tog jeg til Woolwich, hvor jeg fandt min Kone i bedste Velgående og efter at have drukket og snakket lidt gik vi i Seng.

30. Juli. Op, og i min Natkåbe, Hue og Halsklud, hele Dagen ikke rigtig klædt på, spildte jeg ikke et Øjeblik, men sad i mit Værelse og ordnede mine Tangier Papirer, jeg nåede at få det gjort til om Aftenen til min store Tilfredshed, ikke alene over, at jeg havde fået dem til Side, men Regnskaberne stemmer, bedre end jeg havde håbet, efter at jeg havde forsømt dem så længe. Gud i Himlen være lovet for det! Will var hos mig i Dag og er helt rask igen. Det var trist at høre vor Kirkeklokke kime og ringe så ofte i Dag for Dødsfald og Begravelser, jeg tror fem eller seks Gange. Om Aftenen var jeg træt efter endt Dagværk, men sjæleglad over, at jeg havde fået det til Side. I Seng for at se at komme op i god Tid i Morgen og af Sted til Bryllupsfest på Dagenhams. Så i Seng, bange for, at jeg dog er bleven noget forkølet af at have siddet i mine løse Klæder hele Dagen.

31. Juli. Ved Sekstiden til Deptford, og der fandt jeg Sir G. Carteret og Mylady rede til at drage af: jeg var i min ny brogede Silkedragt, og Frakke med Guldknapper og brede Guldkniplinger for Hænderne, meget fin og flot. Ad Floden til Færgen, hvor der ingen Vogn var, dengang vi kom, og Tidevandet var ved at vende, så Båden med Hestene i kunde ikke komme af Sted fra den anden Side af Floden for at trække Vognen videre. Så vi var nødt til at blive på den ulyksalige Hundeø, på et koldt Sted i Morgenkøligheden og rask Blæsevejr, i over to eller tre Timer til vor store Misfornøjelse. Og alligevel vi var jo ude i et fornøjeligt Ærinde, og da der ikke var noget at gøre ved det, tog vi det tålmodigt; jeg lagde Mærke til, blandt andet, og syntes det var interessant, at Sir G. Carteret, der er den mest iltre Mand i Verden og som havde så stor Hast med at komme af Sted, fandt sig i det, og var i godt Lune hele Tiden, i hvert Fald var han ikke sådan, at han buldrede og stormede over det. Endelig kom da Vognen; i Mellemtiden kom der en af dem, der bringer Nyhedsbrevene hertil, med sin Hest for at færges over, og han fortalte os, at han kom fra Islington til Morgen, og at Proctor, Vinkyperen fra »Mitra« i Wood-street, og hans Søn døde i Dag til Morgen af Pesten. Han har anvendt en Masse Penge der og var den største Vinkyper i London til store Gæstgiversteder. Da vi frygtede, at den kanoniske Time skulde gå, før vi nåede dertil, sendte vi - med megen Ulyst - Ægteskabsbevillingen og Bruderingen i Forvejen. Så da vi kom, skønt vi havde kørt rask til med seks Heste, fandt vi dem alle taget hjemme fra, og på Vejen til Kirke mødte vi dem for Hjemgående, hvad vi var kede over. Men det blev snart glemt, da vi hørte, at det var vel besørget. De var begge i deres gamle Klæder; Lord Crew var hendes Forlover; de var tre Vogne fulde. Den unge Dame var meget trist, hvad jeg var ked af, men jeg tror, det kun var hendes alvorlige Væsen, blot lidt alvorligere end til daglig. Alle kyssede de hende på Kinden, men jeg ikke, før Lady Sandwich spurgte mig, om jeg havde kysset hende eller ej. Så til Middagen og vi havde det morsomt, men dog på en så nydelig Måde, som man sjælden ser ved Bryllupper i så fornemme Familier; men dette er meget bedre. Efter Middagen delte Selskabet sig, nogle gav sig til Kortene, andre snakkede. Lady Sandwich og jeg gav os til at gøre Regnskaber op, og jeg betalte hende nogle Penge. Hun er mægtig opmærksom mod mig og vilde gerne have haft mig med til Hinchingbroke for Selskabs Skyld, men der er ikke Tale om, at jeg på nogen mulig Måde kan tage med. Om Aftenen fik vi Souper og samtalede, og hvad der forekom mig at være det mærkeligste af det hele, vi havde Aftenandagt ganske som sædvanlig, det unge Brudepar med, og så efter Andagten fornuftigt i vore Senge. Jeg gik ind i Brudgommens Værelse, medens han klædte sig af, og vi var begge muntre, indtil han blev kaldt ind i Brudekamret, og de gik i Seng. Jeg kyssede Bruden i Sengen, og så blev Omhænget trukket for, og så Godnat. Men den Ærbarhed og Alvor, hvormed det hele foregik, var så nydeligt, at det så sandt var ti Gange så behageligt for mig, end om det havde været tyve Gange så lystigt og gemytligt. Jeg havde ventet, at jeg havde måttet siddet oppe den ganske Nat, men vi fik tværtimod alle sammen godt Natteleje, og jeg lå i den samme Seng som før, med Mr. Brisband, som er en lærd Mand og fornuftig at tale med, og da vi var kommen i Seng, fik jeg ham til at give mig en Beskrivelse af Rom, hvad der er det herligste, man kan få en berejst Mand til at fortælle om; så faldt vi i Søvn. Mine Øjne er allerede meget medtagne, fordi jeg får andre Ting at drikke nu. Således endte denne Måned

for mig i større Glæde end nogen anden i mit Liv, fordi den største Del er gået i Overmål af Glæde og Ære og fornøjelige Rejser og munter Selskabelighed og ingen Pengebekostninger, og tilsidst oplevede jeg at se Brylluppet fuldbyrdet med stor Tilfredshed til alle Sider. Da Mr. Brisband om Aftenen var ved at fortælle mig om Hekserier og Forgørelser, og jeg fortalte ham om nogle af mine Vidundermidler, fortalte han mig noget, han selv har oplevet i Bordeaux i Frankrig. Ordene var disse:

Han så fire små Piger, ikke ret gamle, alle ligge på deres Knæ, og den ene begyndte på den første Linie, som hun hviskede ind i Øret på den næste, og den anden til den tredje, og den tredje til den fjerde og hun igen til den første. Så begyndte den første på Nummer to Linie og så rundt helt igennem Verset, og de anbragte hver af dem kun en Finger på en Dreng, som lå fladt ud på Ryggen på jorden, som om han var død. Da de havde sagt Ordene, hævede de med deres fire Fingre denne Dreng så højt, som de kunde nå op, og Brisband var til Stede og undredes og blev lidt angst ved at se det, for de vilde haft ham til at være med til at sige Ordene i Stedet for en af de små Piger, der var så bitte, at de næppe kunde lære hende at gentage Ordene. Mr. Brisband kaldte på Kokken i Huset, der var en kraftig Fyr ligesom Sir G. Carterets Kok, som er meget stor, af Frygt for, at der kunde være nogle Kneb fra Drengens Side, eller at Drengen kunde være meget let, men de løftede Kokken ganske lige som Drengen. Dette er en af de underligste Ting, jeg har hørt nogensinde, men han fortalte det ud fra egen Oplevelse, og jeg tror fuldt og fast, at det er sandt. Jeg forespurgte, om det var protestantiske Børn eller katolske, og han fortalte, at det var protestantiske, hvad der var så meget mærkeligere. Således har vi nået Enden på denne Måned, som jeg før sagde, efter den allerstørste Tilfredshed, som jeg nogensinde har erfaret; vi har blot forskellige Vanskeligheder på Grund af Pesten, som tager voldsomt til imellem os, sidste Uge døde der omkring 1700 eller 1800 af Pesten. Lord Sandwich er til Søs med en Flåde på omtrent 100 Skibe i de nordlige Farvande, ventende på De Ruyter og den hollandsk-indiske Flåde. Lord Hmchingbroke er på Hjemvejen fra Frankrig og vil træffe Søsteren på Scott's Hall. Selv har jeg hjulpet begge Familierne udmærket med Brylluppet som Sir G, Carteret og hans Frue og Mylady siger atter og atter. Lady Carteret kalder mig nu tilmed Fætter, hvad jeg er glad over. Så gid den gode Gud bevare Venskabet længe og unde os Helsen!

1. August. Lå længe om Morgenen, så op og da Lord Crew og Sir G. Carteret var ganet ud, gik jeg først hen at hilse på Brud og Brudgom og fandt dem begge oppe, og han gik hen for at klæde sig på. De var begge røde i Hovederne og lod begge rigtig velfornøjede med deres Natteleje. Derfra ned at spille Billard med Mr. Brisband. Muntert Middagsbord. Kørte stærkt hjemad om Aftenen, og det var sent, før vi nåede Deptford.

2. August. Offentlig Fastedag for Pesten. Jeg var inden Døre hele Dagen og gjorde Månedsregnskaber op, og jeg er meget glad ved, at jeg fik ordnet næsten alle mine private Pengesager i mine Bøger ganske klart, og jeg medregnede adskillige Summer, som jeg ikke hidtil har regnet med som sikre, fordi jeg vilde være på den sikre Side, skønt jeg godt kunde have regnet dem med, og jeg fandt, at jeg virkelig ejer 1900 Pund, som Herren over Himmel og jord være priset for. Om Aftenen til Kontoret for at skrive nogle Breve, og så hjem i Seng, efter at jeg havde indrettet mig på at kunne rejse i Morgen.

3. August. Op, og tidlig til Deptfond til Sir G. Carteret, og da jeg ikke syntes om den Hest, som Mr. Uthwayt havde lejet til mig, vilde jeg gerne have Lov af Sir G. Cartexet at ride på hans Hest til Lst. 40, hvad jeg gjorde, og så efterlod jeg min Krikke, og efter at jeg havde været en god Stund i deres Soveværelse, mens de klædte sig på og efter megen fornøjelig Samtale tog jeg videre ned til Færgen, hvor jeg var nødt til at blive længe, før jeg kunde få min Hest færget over, og så steg jeg til Hest og red fint til Dagenhams. Hele Vejen var der Folk, Borgere, der spaserede hen og hjem før at spørge Nyt om Pesten i City i denne Uge, efter Listerne, og tilfældigvis havde jeg i Greenwich hørt, at der var død 2020 af Pest og 300 og nogle af andre Sygdomme, men jeg tyktes det var et sørgeligt Spørgsmål at få stillet så mange Gange. Da jeg kom til Dagenhams, mødte jeg Bryllupsselskabet, der var ved at gå ud af Huset - de havde ventet på mig så længe, de havde kunnet, så lod jeg dem gå lidt i Forvejen og gik hen og tog Afsked med Lady Sandwich, den kære Dame, som lader til at være meget taknemlig for, hvad jeg har været for dem ved dette Bryllup, og jeg fik hendes Anvisning i visse Sager, blandt andet at få Sir G. Carteret og Mylord til at fastsætte Medgiften og hvad Sir G. Carteret skal afgive af Landejendom, så snart som ske kan; hun syntes ikke om at have det uafgjort ret længe, for Livs og Døds Skyld. Så tog jeg Afsked med hende og så ned til Mejeriet, og spiste et Stykke kold Vildtpie og fik noget at drikke og tog Brød og Ost med i Hånden og så til Hest og af Sted efter de andre; Mr. Marr var meget venligt bleven tilbage for at vise mig Vej. Lidt efter mødte vi Lord Crew, der var på Hjemvejen, efter at han havde fulgt med Selskabet et Stykke Vej, og vi red efter dem, mens Mr. Marr undervejs fortalte mig, hvordan en Tjenestepige hos Mr. John Wright's (der bor her i Nærheden) var bleven syg af Pesten og blev flyttet ud i et Udhus, og en Plejerske skulde passe hende, og en Gang, medens hun var borte var Pigen sluppen ud af Huset gennem Vinduet og løbet bort. Da Plejersken kom og bankede på og ikke fik Svar, troede hun, at hun var død, og gik hen og fortalte det til Mr. Wright, og han og hans Hustru var om en Hals, hvordan de skulde få hende begravet. Tilsidst besluttede de sig til at tage til Burntwood lige ved, som var en Del af Sognet, for at få nogen dér til at gøre det. Men de vilde ikke, og så gik han hjem meget bekymret, og på Vejen mødte han Pigen, spadserende på Fælleden, og det gjorde ham mer forskrækket end noget andet, og han blev nødt til at sende Folk ud at hente hende, og de fik fat i en af Pestvognene og puttede hende i den for at føre hende til et Pesthus, og i en snæver Vej mødte Sir Anthony Brown og hans Broder nogle Venner, der var kørende denne Vogn med Gardinerne trukne for. Hans Broder var en ung Mand, og da han mente, der kunde være en Dame i Vognen, som ikke vilde ses, og Vejen var snæver, stak han sit Hoved ud af sin egen Vogn og ind i den anden, for at kigge, og der så han et Menneske, der var meget syg og i Sygedragt og stank vældigt, og Kusken råbte også op om det. Og lidt efter traf de nogen, der stod og så efter Vognen, og de fortalte disse fine Herrer, at det var en af Mr. Wrights Piger, der blev ført bort syg af Pesten og det satte sådan en Skræk i den unge Mand, så han nær havde sat Livet til, men nu er han rask igen. Jeg indhentede de unge og stod af Hesten og ind i Vognen til dem, hvor jeg havde det meget gemytligt hele Vejen, og omsider kom vi til Blockehouse, lige over for Gravesend, hvor vi blev længe, i et lille Gæstgiveri. Sendte vore Vogne tilbage til Dagenhams. Jeg tog lidt senere i Båd til Gravesend, hvor der endnu ikke var hørt noget til Sir G. Carteret, og tilbage igen og hentede dem allesammen over, undtagen de to Rideheste, der skulde med os over, og de kunde ikke komme over i Hestefærgen, fordi Vind og Strøm var imod, uden den skulde trækkes, så vi havde noget Vrøvl med nogle Færgemænd, som ikke vilde trække den over for mindre end 20 sh., hvorpå jeg svor, at jeg vilde sende en af dem til Søs til Flåden, og jeg gør det også. Senere kom der nogle andre hen til mig, og de gjorde det for 10 sh. Lidt efter kom Sir G. Carteret, og vi tog til Chatham. Lady Carteret kom til Chathaer i Karet, alene, før vi kom.

4. August. Op Klokken fem og spadserede alene ud Klokken seks. Med Lady Slaning til Værftet. Til Hill-House til Frokost, uhyre fornøjeligt, Sir G. Carteret kyssede mig hjerteligt og Lady Carteret adskillige Gange med største Venlighed, ligeledes de unge Damer, og i stor Glæde bød de mig »Gud være med Dem!« og dette vil så være Enden på mine Fornøjelser i lange Tider, tror jeg, og det har været den dejligste Tid, jeg har haft i mit Liv, når man betænker, hvad det var, det drejede sig om, og hvor pænt jeg slap fra det, og havde mange fornøjelige Rejser, Måltider og fornemt Selskab. Så hjem og fandt alt i Orden, og Breve fra Dover, at Lord Hinchingbroke er kommen til Dover og vil være i Scott's Hall i Aften, hvor hele Selskabet samles. Gid jeg kunde være med. Efter at have skrevet nogle Breve gik jeg i Båd og tog til Woolwich meget sent, og der traf jeg min Hustru og hendes Kammerpige på Kajen, lyttende efter en Mand i en Chalup, der lå der, som spillede Violin. Jeg hen til dem, meget muntert, og i Seng; jeg var træt og søvnig.

5. August. Min Hustru viste adskilligt af, hvad hun havde tegnet, navnlig et smukt persisk Kvindehovede, mægtig smukt gjort, mere end jeg havde ventet mig af hende. Og så af Sted ad Floden, efter at jeg først havde givet Ordre på Værftet til, at seks eller otte Bådsmænd skulde have Rotting, fordi de i Aftes havde stjålet noget af Kongens Tovværk ud af Værftet. De Ruyter er kommen hjem med hele Flåden; det er meget dårlige Nyheder.

6. August. (Søndag) Klædte mig på og fik mit Hovedhår redt af vor lille Pige, og jeg må tllstå, que